LOV nr 468 af 06/11/1985
Skatteministeriet
Lov om særlig udbetaling til børnefamilier i 1986 § 1
Til personer, som den 1. januar 1986 er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, udbetales et skattefrit beløb på 800 kr. for hvert barn, som de pågældende den 1. januar 1986 har forældremyndigheden over og har hos sig, og som ikke er fyldt 10 år den 1. januar 1986. Hvis forældrene til et barn begge opfylder betingelserne efter 1. pkt., tilkommer beløbet kun barnets moder.
Stk. 2._ Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indrømme en person, som ikke har forældremyndigheden den 1. januar 1986, beløb som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1. Dette gælder dog kun, hvis ingen opfylder alle betingelser i stk. 1 for udbetaling af et beløb for det pågældende barn. _