LOV nr 780 af 04/05/2021
Erhvervsministeriet
Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (lov om cybersikkerhedscertificering) § 1
Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed), jf. bilag 1 til denne lov.
Forarbejder til Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (lov om cybersikkerhedscertificering) § 1
Der findes ingen nationale regler om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi.
Der foreslås i § 1, at loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed), jf. bilag 1 til denne lov.
Med forordningen om cybersikkerhed etableres bl.a. en fælles europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologier (IKT-produkter, -tjenester og -processer). Forordningen om cybersikkerhed gælder umiddelbart i Danmark, men forordningen kræver visse gennemførelsesforanstaltninger. Med bestemmelsen fastsættes det derfor, at loven supplerer forordningen om cybersikkerhed.
Der henvises til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.