Lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren § 7

Den kompetente myndighed skal under udførelsen af sine opgaver efter metanforordningens artikel 5 træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forordningen overholdes. Efter forordningens artikel 33, stk. 1, litra b og stk. 2, litra a og d skal en medlemsstat bl.a. sikre, at den nationale kompetente myndighed som minimum kan pålægge en person, at bringe en overtrædelse til ophør, samt kunne vedtage en afgørelse om pålæg af tvangsbøder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at den kompetente myndighed kan udstede påbud om overholdelse af metanforordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed vil få en generel adgang til at udstede påbud om overholdelse af metanforordningens regler, reglerne i loven og reglerne udstedt i medfør af loven.

Et påbud vil kunne indeholde en frist for efterlevelse, f.eks. om hvornår en handlepligt senest skal være opfyldt. Hvor der ikke i forvejen er fastsat administrative regler om længden af fristen for efterlevelsen af påbuddet, vil fristens længde kunne fastsættes skønsmæssigt af den kompetente myndighed. Fastsættelsen vil ske under hensyntagen til adressatens praktiske muligheder for at efterleve påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse specificerer ikke, hvem et påbud vil kunne rettes imod, således at et påbud vil kunne bringes i anvendelse over for alle, der har pligt til at overholde reglerne under metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør af loven. Bestemmelsens sigte vil typisk være på metanaktørerne, »operatører«, »mineselskaber«, »foretagender« og »importører«. Bestemmelsen vil dog ikke være begrænset til disse adressater. Den brede kreds af adressater vil skulle muliggøre administrationen og håndhævelsen af nugældende og fremtidige EU-retsakter omfattet af metanforordningen.

Et påbud vil både kunne angå efterlevelsen af en forpligtelse fastsat i metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør af loven, hvis overtrædelse er sanktionspålagt i medfør af forslagets § 17, såvel som en forpligtelse fastsat i f.eks. metanforordningen hvis overtrædelse ikke er sanktionspålagt.

Hvis en adressat ikke efterkommer et påbud efter den foreslåede bestemmelse, vil det kunne resultere i bødestraf ifølge forslagets § 17, stk. 1, nr. 1 eller 2, samt i visse tilfælde daglige tvangsbøder ifølge forslagets § 7, stk. 2.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at den kompetente myndighed kan pålægge daglige tvangsbøder til den, der undlader at efterkomme påbud meddelt efter stk. 1, vedrørende overholdelse af metanforordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed vil kunne træffe afgørelse om pålæg af tvangsbøder til den, som er omfattet af og undlader at efterkomme, et påbud meddelt efter den foreslåede stk. 1, hvis påbuddet vedrører efterlevelse af metanforordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse har en direkte sammenhæng med medlemsstatens forpligtelse i metanforordningens artikel 33, stk. 2, litra d. Bestemmelsen vil kun kunne bringes i anvendelse over for den, der undlader at efterkomme et påbud om opfyldelse af en eller flere af de specifikke forpligtelser i metanforordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2. De nævnte artikler indeholder diverse rapporterings- og oplysningspligter, som metanaktørerne (»operatører«, »mineselskaber«, »foretagender« og »importører«) skal overholde over for den kompetente myndighed inden for de i artiklerne foreskrevne frister, hvorfor overtrædelse heraf anses for at være let konstaterbar.

En tvangsbøde er et særlig håndhævelsesmiddel, hvis formål er at gennemtvinge en handlepligt. Selvom en påbudt handlepligt efterfølgende efterkommes udelukker det ikke, at der kan pålægges en strafferetlig sanktion efter forslagets § 17.

Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bøder, indtil den påbudte handling efterkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis det udstedte påbud ikke er blevet efterkommet. Det almindelige proportionalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå i misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbøden skal tages hensyn til den handlepligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn. En tvangsbøde vil dog mindst skulle være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig tvangsbøde, uanset antallet af påbudte handlinger.

De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra dagen efter udløbet af den frist som er givet i det pågældende påbud. Forudsætningen for pålæg af daglige tvangsbøder vil være, at den kompetente myndighed i påbuddet forinden har underrettet den handlepligtige om, at bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde oplysninger om de forhold, der kan udløse tvangsbøden, oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke efterkommes.

Formålet med tvangsbøder er lovliggørelse og ikke straf, og eventuelle ubetalte tvangsbøder vil således bortfalde, hvis den som er omfattet af påbuddet gennemfører den påbudte handling.