LOV nr 1453 af 10/12/2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren § 4
Den kompetente myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt et forhold er omfattet af metanforordningen.
Stk. 2. Til brug for afgørelser efter stk. 1 kan den kompetente myndighed pålægge en fysisk eller juridisk person at afgive enhver oplysning, herunder på tro og love, som er nødvendig for at afklare, om et forhold er omfattet af metanforordningen.
Forarbejder til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren § 4
RetsinformationMetanforordningens artikel 1 afgrænser forordningens emne og anvendelsesområde til en række forhold vedrørende metanemissioner, tilknyttet konkrete aktiver og aktiviteter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den forslåede § 2.
Forordningens ansvarssubjekt er bl.a. den operatør, der driver eller kontrollerer et aktiv, det mineselskab, som driver eller kontrollerer en kulmine, det foretagende, der varetager udvindingen eller produktionen af et fossilt brændstof og den importør, som bringer et fossilt brændstof fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.3 og 3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at den kompetente myndighed træffer afgørelse om, hvorvidt et forhold er omfattet af metanforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndigheds afgørelse efter bestemmelsen, vil kunne fastsætte i retlig bindende form, hvorvidt et forhold er omfattet af metanforordningen.
Bestemmelsen ville kunne bruges til tvivlstilfælde, hvor det kan være nødvendigt, at den kompetente myndighed afgør, om et forhold er omfattet af metanforordningen.
Den kompetente myndigheds bemyndigelse til at træffe afgørelse vil alene kunne angå behovet for en retlig stillingtagen i henhold til metanforordningen. Myndigheden vil ikke kunne benytte bestemmelsen til administrativt at udvide eller indsnævre metanforordningens anvendelsesområde.
Begrebet »forhold« henviser til metanemissioner, jf. metanforordningens artikel 1, stk. 1, tilknyttet de »aktiver«, som fremgår af metanforordningens artikel 1, stk. 2, litra b og d, eksempelvis inaktive brønde, aktive eller forladte underjordiske kulminer, samt de »aktiviteter«, som fremgår af metanforordningens artikel 1, stk. 2, litra a og c, eksempelvis produktion, udvinding, transmission, distribution og lagring af olie og naturgas.
Ansvarssubjektet for den kompetente myndigheds afgørelse vil blive den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for det forhold, der træffes afgørelse om, og dermed den potentielle metanaktør. Det kan eksempelvis være den, der driver eller kontrollerer et aktiv eller en aktivitet, eller som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af et aktiv, der kan være omfattet af metanforordningen.
De typer af aktiver, der typisk ville kunne komme i betragtning som genstand for myndighedens afgørelse, er af fysisk art, såsom konkrete anlæg, arealer, brønde, rørledninger, miner, m.v.
Det forslås i § 4, stk. 2, at til brug for at træffe afgørelse efter stk. 1, kan den kompetente myndighed pålægge en fysisk eller juridisk person at afgive enhver oplysning, herunder på tro og love, som er nødvendig for at afklare om et forhold er omfattet af metanforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente myndighed ville kunne indhente de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om et forhold er omfattet af metanforordningen, jf. stk. 1.
Der skal være en rimelig sammenhæng mellem de oplysninger og den dokumentation, myndigheden kræver udleveret, og behovet for at afgøre, hvorvidt et aktiv eller en aktivitet er omfattet af metanforordningen. Den kompetente myndighed vil dog have en bred skønsmargen i denne forbindelse.
En overtrædelse af oplysningspligten kan straffes med bøde, såfremt højere straf ikke er bestemt efter anden lovgivning, jf. lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 2.
Den kompetente myndigheds mulighed for eventuelt at kræve oplysninger afgivet på tro og love er tiltænkt situationer, hvor myndigheden ikke kan få væsentlige oplysninger bekræftet fra uafhængig side, eller hvor en sådan bekræftelse efter myndighedens vurdering ville pålægge metanaktøren urimelige byrder. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger på tro og love kan medføre sanktionering i henhold til straffelovens § 161. Ifølge denne bestemmelse straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, den som for en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.