Lov om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitale markeder § 2

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af denne lov.

Bestemmelsen svarer til konkurrencelovens § 15, stk. 3, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at Konkurrencerådet har det overordnede ansvar for styrelsens administration af loven og regler udstedt i medfør heraf.

Konkurrencerådet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og sammen udgør de en samlet uafhængig myndighed. Når der i lovforslaget henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, omfatter det såvel styrelsen som rådet.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at medlemmerne af Konkurrencerådet, deres suppleanter og direktøren for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen administrerer denne lov og varetager de opgaver og beføjelser, de er tillagt i medfør af denne lov, uafhængigt af politisk eller anden udefrakommende indblanding og uden at søge eller modtage instrukser fra regeringen eller nogen offentlig eller privat enhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at uafhængigheden og uvildigheden for medlemmerne af Konkurrencerådet, deres suppleanter samt direktøren for og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved den daglige administration af loven, herunder ved udførelsen af de beføjelser, som styrelsen er tillagt i medfør af loven, lovfæstes. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at erhvervsministeren ikke har instruktionsbeføjelser over for hverken rådet eller styrelsen vedrørende konkrete sager efter denne lov. Det samme gør sig gældende i forhold til konkurrenceloven. Der henvises til forarbejderne til konkurrencelovens § 14 a (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 116 som fremsat side 74).

Det foreslås i stk. 2, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark til at samarbejde og koordinere med Kommissionen i henhold til forordningen om digitale markeder artikel 38.

I henhold til forordningens artikel 38, stk. 1, 1. og 2. pkt., samarbejder Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater, som håndhæver de i forordningens artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, indbyrdes og underretter hinanden om deres respektive håndhævelsesforanstaltninger gennem det Europæiske Konkurrencenetværk. De har beføjelse til at give hinanden alle oplysninger vedrørende faktiske eller retlige forholder, herunder fortrolige oplysninger.

De i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler omfatter overordnet TEUF artikel 101 og 102, nationale konkurrenceregler samt de EU-retlige og nationale regler om fusionskontrol. De nævnte regler håndhæves i Danmark af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det præciseres i denne lov, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den danske myndighed, der har kompetence til at samarbejde og koordinere med Kommissionen i henhold til forordningens artikel 38. Dette vil være i overensstemmelse med forordningen, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver TEUF artikel 101 og 102 samt de nationale konkurrenceregler og de EU-retlige og nationale regler om fusionskontrol i Danmark.

Det foreslås i stk. 3, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed, som kan fremsætte en anmodning om en markedsundersøgelse til Europa-Kommissionen i henhold til forordningen om digitale markeder artikel 41.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der i Danmark er den kompetente myndighed til at anmode Kommissionen om at indlede eller foretage en markedsundersøgelse i henhold til forordningens artikel 41.

Det foreslås i stk. 4, at Konkurrencerådet godkender, at styrelsen fremsætter en anmodning til Europa-Kommissionen efter stk. 3.

Efter forordningens artikel 41, stk. 1-3, kan medlemsstater anmode Kommissionen om at indlede markedsundersøgelser med henblik på at undersøge, om

– en virksomhed skal udpeges som gatekeeper, jf. artikel 41, stk. 1, jf. artikel 17,

– en gatekeeper systematisk har tilsidesat en eller flere af forordningens forpligtelser og har fastholdt, styrket eller udvidet sin gatekeeperposition jf. artikel 41, stk. 2, jf. artikel 18,

– en eller flere digitale tjenester bør tilføjes listen over centrale platformstjenester i forordningens artikel 2, stk. 2, jf. artikel 41, stk. 3, litra a, jf. artikel 19, eller

– en eller flere praksisser ikke imødegås effektivt af forordningen og kan begrænse den frie markedsadgang for så vidt angår centrale platformstjenester eller være urimelige, jf. artikel 41, stk. 3, litra b, jf. artikel 19.

Medlemsstaterne skal fremlægge dokumentation til støtte for deres anmodninger, jf. artikel 41, stk. 4. For så vidt angår anmodninger i forhold til de i artikel 41, stk. 3, nævnte praksisser kan en sådan dokumentation omhandle oplysninger om nyligt indførte tilbud vedrørende produkter, tjenester, software eller funktioner, der giver anledning til betænkeligheder med hensyn til den frie markedsadgang eller rimelighed, uanset om de indføres i forbindelse med eksisterende centrale platformstjenester eller på anden vis.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.