LOV nr 258 af 06/03/2025
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om styrket beredskab i energisektoren § 32
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet.
Forarbejder til Lov om styrket beredskab i energisektoren § 32
RetsinformationIfølge elforsyningslovens § 90, gasforsyningslovens § 52 og olieberedskabslovens § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om: 1) adgang til at klage over afgørelser, 2) at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og 3) betaling af gebyr for at indbringe en klage til Energiklagenævnet.
Det foreslås i § 32, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet.
Det forventes på baggrund af den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 1, at der fastsættes nærmere regler om, at afgørelser truffet efter lovens kapitel 5 om baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelser eller regler udstedt i medfør af kapitel 5 ikke kan påklages til Energiklagenævnet.
Afgørelser om baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelser for energisektoren anvendes som en foranstaltning til at sikre mod eksempelvis insider trusler eller for at sikre, at der ikke snydes med personers identitet, når de skal have adgang til kritisk infrastruktur. Baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelser vedrører således områder knyttet til statens sikkerhed.
Afgørelser vedrørende baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelser er ikke noget, der knytter sig særligt til Energiklagenævnets kendskab til juridiske eller tekniske spørgsmål på energiområdet.
Da afgørelser om sikkerhedsgodkendelser vedrører statens sikkerhed og falder uden for Energiklagenævnets almindelige kompetenceområde, vurderes det, at Energiklagenævnet ikke skal være klageinstans for denne type af afgørelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at afgørelser om baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelser kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63, stk. 1.
Det forventes endvidere, at bestemmelsen i stk. 1 vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at afgørelser der vedrører virksomhedernes overholdelse af reglerne i loven eller udstedt i medfør af loven for så vidt angår myndighedernes faglige vurderinger angående organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed, ikke kan påklages til Energiklagenævnet. Afgørelser vedrørende faglige vurderinger om organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed er ikke noget, der knytter sig særligt til Energiklagenævnets kendskab til juridiske eller tekniske spørgsmål på energiområdet.
Det forventes dog, at bestemmelsen i stk. 1 vil blive brugt til at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder dog forsat vil kunne påklage retlige spørgsmål til Energiklagenævnet. Med retlige spørgsmål menes der bl.a. overholdelse af forvaltningslovens regler til afgørelser, herunder partshøring, begrundelse og klagevejledning samt andre relevante dele af dansk forvaltningsret, som myndigheder er forpligtet til at overholde i afgørelsessager.
Det bemærkes i den forbindelse, at afgørelser om organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63, stk. 1.
Det foreslås i § 32, stk. 2, nr. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation med Energiklagenævnet skal ske digitalt samt at erhvervsministeren kan udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system. Herudover foreslås det i bestemmelsen, at hvis erhvervsministeren fastsætter regler om, at kommunikation med Energisklagenævnet skal ske digitalt, skal erhvervsministeren også fastsætte regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med Energiklagenævnet, og at svaret fra Energiklagenævnet sendes digitalt. Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte undtagelser for kravet om digital kommunikation til enkeltpersoner og enkelt mandsvirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren kan anvende bestemmelsen til at fastsætte regler om f.eks. pligtmæssig brug af et digitalt system, herunder f.eks. Klageportalen, ved indgivelse af klage i medfør af loven, og at svar fra Energiklagenævnet sendes digitalt. Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brug af bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende.
Det foreslås, at bemyndigelsen til fastsættelse af regler vedrørende Energiklagenævnet tillægges erhvervsministeren, da ressortansvaret for Energiklagenævnet er tillagt erhvervsministeren, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016.
Det foreslås i § 32, stk. 2, nr. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at bemyndigelsen til fastsættelse af regler vedrørende Energiklagenævnet tillægges erhvervsministeren, da ressortansvaret for Energiklagenævnet er tillagt erhvervsministeren, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016.
Det foreslås i § 32, stk. 2, nr. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammensætningen af Energiklagenævnet, der sikre den korrekte sagkundskab ved behandling af klagesager over afgørelser vedrørende beredskab og cybersikkerhed i energisektoren.
Det foreslås, at beføjelsen til at fastsætte nærmere regler om Energinævnets sammensætning tillægges erhvervsministeren, da ressortansvaret for Energiklagenævnet er tillagt erhvervsministeren, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016.
Forså vidt angår de persondataretlige overvejelser, henvises der til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.