Lov om styrket beredskab i energisektoren § 30

Der er i elforsyningslovens § 92 b, gasforsyningslovens § 44 b og varmeforsyningslovens § 25 a fastsat bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af loven, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om anvendelsen af et bestemt digitalt system og fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer.

Der er i undergrundslovens § 34 b fastsat bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Det foreslås i § 30, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelsen af bestemte it-systemer og særlige digitale formater samt digital signatur eller lignende.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for eksempel kan fastsætte regler om at gøre det obligatorisk for virksomheder at anvende bestemte internetløsninger, herunder selvbetjeningsløsninger til fremsendelse af dokumenter og oplysninger, anden kommunikation med myndighederne.

Der vil eksempelvis med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler om, hvem der eventuelt omfattes af pligten til at kommunikere digitalt, om hvilke forhold, og på hvilken måde.

Det er hensigten, at bestemmelsen endvidere skal anvendes til at fastsætte regler om, hvordan virksomheder skal foretage underretninger om hændelser i medfør af de foreslåede §§ 12-15. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om anvendelse af bestemte digitale internetløsninger såsom Virk.dk. Det kan eksempelvis også være relevant at fastsætte regler om, at bl.a. registreringspligterne i den foreslåede § 35 skal efterkommes ved anvendelse af bestemte internetløsninger, såsom Virk.dk.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at skriftlige henvendelser til relevante myndigheder, herunder Energistyrelsen, Energinet, CSIRT’en m.v., om forhold, som er omfattet af et krav om digital kommunikation, ikke anses for behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis en virksomhed retter henvendelse til en myndighed på anden måde end den foreskrevne digitale måde, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1, at myndigheden skal vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere digitalt.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, men der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, og som dermed ikke kan få udstedt en dansk digital signatur. Det bemærkes i den forbindelse, at fritagelsesmuligheden er stærkt begrænset, idet der er tale om kommunikation om erhvervsforhold, og idet virksomheder med hjemsted i udlandet kun i begrænset omfang vil høre under dansk jurisdiktion.

Det forhold, at en virksomheds computere ikke fungerer, at enheden har mistet koden til sin digitale signatur, eller at der opstår lignende hindringer, som det er op til virksomheden at overvinde, vil ikke kunne føre til fritagelse for pligten til digital kommunikation. I så fald vil den pågældende enhed eksempelvis skulle anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på virksomhedens vegne.

Der vil efter bestemmelsen også kunne fastsættes regler om, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten. Dermed er der tale om samme retsvirkning som ved fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse. En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig digitalt for adressaten, således at vedkommende har mulighed for at behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i adressatens it-system.

Det bemærkes, at EU-Kommissionen på visse punkter er tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om, hvordan oplysninger skal afgives fra enhederne. EU-Kommissionen kan således bl.a. fastsætte nærmere regler om formatet og proceduren for en underretning indgivet i henhold til artikel 23, stk. 1 (underretning af myndighederne om hændelser), og artikel 30 (frivillig meddelelse af relevante oplysninger), og for en meddelelse, der er indgivet i henhold til artikel 23, stk. 2 (oplysning til modtagerne af tjenester). Såfremt EU-Kommissionen måtte vælge at udnytte denne kompetence til at fastsætte nærmere regler, vil det skulle sikres, at regler om digital kommunikation, der måtte være udstedt eller siden udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse, er i overensstemmelse med EU-Kommissionens retsakter.

For så vidt angår de persondataretlige overvejelser, henvises der til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.