LOV nr 258 af 06/03/2025
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om styrket beredskab i energisektoren § 27
Underretning efter § 15 er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen og partsaktindsigt efter forvaltningsloven.
Forarbejder til Lov om styrket beredskab i energisektoren § 27
RetsinformationDer er ikke i gældende ret for energisektoren fastsat regler om, at underretninger er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen og partsaktindsigt efter forvaltningsloven.
Det foreslås i § 27, at underretning efter den foreslåede § 15 er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen og partsaktindsigt efter forvaltningsloven.
Den foreslåede bestemmelse implementerer NIS 2-direktivets art. 30, nr. 2, 2. afsnit, 1 pkt. som anfører, at ”[…] samtidig med at den vil sikre fortroligheden og passende beskyttelse af de oplysninger, der er afgivet af den underrettende enhed”.
Særligt for virksomheder kan oplysninger om, at der fx er gennemført et vellykket hackerangreb, hvor virksomheden har mistet data, i høj grad skade virksomhedens omdømme, og det kan i praksis afholde mange virksomheder fra frivilligt at underrette Energistyrelsen, som kompetent myndighed, om et sådant hackerangreb. Derfor foreslås det med bestemmelsen, at underretningerne i deres helhed undtages fra reglerne om aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven, herunder partsaktindsigt efter forvaltningsloven. Undtagelsen vil omfatte underretningssagen som helhed og vil derfor også omfatte de processkridt, der tages af på baggrund af underretningen efter den foreslåede § 15.
Undtagelsen fra aktindsigt vil derimod ikke omfatte virksomheders eller fysiske personers adgang til at gøre sig bekendt med oplysninger, herunder personoplysninger, der vedrører deres egne forhold. En part i en sag vil således kunne søge om aktindsigt efter forvaltningslovens § 9 om partsaktindsigt.
Den foreslåede undtagelse fra aktindsigt i underretning efter § 15 vil ikke omfatte retten til aktindsigt efter miljøoplysningsloven, såfremt den enkelte underretning efter § 15, skulle indeholde miljøoplysninger. Man vil således forsat kunne få aktindsigt i miljøoplysninger efter miljøoplysningslovens regler, såfremt underretningen efter § 15 indeholder miljøoplysninger. Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering at en sådan undtagelse ville være i strid med miljøoplysningsdirektivet.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at konsekvenserne ved den i bestemmelsen foreslåede undtagelse til offentlighedsloven i praksis er relativt begrænset. Således vil de fleste oplysninger, der vil indgå i en underretning efter den foreslåede § 15, alligevel kunne undtages efter flere af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser.
Der tænkes således særligt på undtagelserne i § 30 om enkeltpersoners forhold og virksomheders tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign. for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes. Således vil den nævnte type hændelser meget ofte relatere sig til meget følsomme it-systemer, der bruges til drift af de tjenester, som virksomheden leverer. Offentliggørelse af sådanne oplysninger vil derfor kunne have stor økonomisk betydning for virksomheden. Dette gælder både ift. konkurrenters indsigt i driften af virksomhederne, men derudover vil tekniske oplysninger også kunne bruges til at forværre et igangværende angreb. Derudover vil oplysningerne kunne bruges til at designe et succesfuld angreb mod virksomheden, med henblik på gennemførsel på et senere tidspunkt.
Det vil også være oplysninger, der vil kunne undtages efter offentlighedslovens § 31 om undtagelse af oplysninger i det omfang, det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar.
Grundet de typer af virksomheder, som loven vil omfatte, og som leverer essentielle energiforsyninger til brug for samfundets funktion, vil der være oplysninger i underretninger efter § 15, som vil kunne bruges til at skade statens sikkerhed og rigets forsvar. Potentielt vil oplysningerne kunne bruges til at ramme national elektricitetsforsyning eller gasforsyning eller mindre virksomheder, som leverer elektricitet til kaserner, folketinget, sygehuse, teleinfrastruktur m.v.
Endvidere vil oplysninger i underretninger efter den foreslåede § 15 også kunne undtages efter offentlighedslovens § 32 om undtagelse af oplysninger af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v.
Der kan være oplysninger i underretninger efter § 15, der kan bruges til at skade rigets udenrigspolitiske interesser. Det kan fx være, hvis underretningen angår en væsentlig hændelse på energiinfrastruktur, der bruges til at eksportere energi til udlandet. Her kan der være et udenrigspolitisk hensyn til at holde hændelsen fortrolig så længe som muligt, således at det andet land kan koordinere sine foranstaltninger og kommunikation til offentligheden i det pågældende land om, hvordan situationen skal håndteres.
Endeligt vil oplysninger også kunne undtages efter offentlighedslovens § 33 nr. 1, om forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning samt nr. 5, om undtagelse af hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Der kan være oplysninger i underretninger efter § 15, som vil indgå i opklaring af en eventuel forbrydelse begået af en eller flere hackere, der har forårsaget den væsentlige hændelse hos virksomheden. Det samme kan gøre sig gældende i en situation, hvor Center for Cybersikkerhed ønsker at imødegå og dermed forhindre, at en cybertrussel udvikler sig til en væsentlig hændelse hos virksomheden. Mulighederne for at imødegå sådanne cybertrusler kan forspildes, såfremt der sker en offentliggørelse af oplysninger, mens der er en efterforskning af politiet eller Center for Cybersikkerhed i gang. Ligeledes kan det ikke udelukkes, at der er andre særlige hensyn til private eller offentlige interesser, som der kræver at der skal ske hemmeligholdelse af underretningen.
Af ovenstående grunde er det derfor vurderingen, at der i praksis kun vil være mindre konsekvenser ved den foreslåede undtagelse til offentlighedsloven.