Lov om styrket beredskab i energisektoren § 24

Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at såfremt en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før ministeriet har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Ministeriet kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, jf. dog undtagelserne i stk. 2.

Det foreslås i § 24, stk. 1, at inden Klima- Energi- og Forsyningsministeriet træffer afgørelse om at anvende håndhævelsesforanstaltninger efter §§ 21-23, underrettes den berørte virksomhed om de påtænkte håndhævelsesforanstaltninger og begrundelsen herfor. Klima- Energi- og Forsyningsministeriet skal give virksomheden en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger, undtagen i tilfælde hvor formålet med foranstaltningen ellers ville forspildes.

Den foreslåede bestemmelse vil skærpe kravene for, hvornår myndigheden har pligt til at foretage høring. Efter foreslåede bestemmelse, vil der være pligt til at høre den berørte virksomhed, uagtet om virksomheden måtte være bekendt med oplysninger om en sags faktiske oplysninger eller ej før der træffes afgørelse. Bestemmelsen indeholder dermed en mere objektiv høringspligt end forvaltningslovens § 19, stk. 1. Derudover vil mængden af undtagelsesbestemmelser begrænses.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovens mekanisme for anvendelse af håndhævelsesforanstaltninger. Lovforslaget indeholder en eskalation af anvendelsen af håndhævelsesforanstaltninger. En afgørelse efter lovforslagets § 22 eller § 23 vil dermed kunne træffes på grundlag af, at en virksomhed ikke har overhold et forbud eller påbud, som er afgivet i medfør af § 21. Der vil dermed ikke være tale om nye oplysninger, men en fortsættelse af tidligere forhold. Bestemmelsen vil i den forbindelse sikre, at den pågældende part vil skulle høres, inden der træffes afgørelse om eskalation af håndhævelsesforanstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 32, stk. 8, i NIS 2-direktivet. Artikel 32, stk. 8, fastsætter, at de kompetente myndigheder giver en detaljeret begrundelse for deres håndhævelsesforanstaltninger. Inden de kompetente myndigheder træffer sådanne foranstaltninger, underretter de kompetente myndigheder de berørte enheder om deres foreløbige resultater. De giver også disse enheder en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor øjeblikkelige foranstaltninger til at forebygge eller reagere på hændelser ellers ville blive hindret.

Den foreslåede bestemmelse svarer således indholdsmæssigt til NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 8, og skal forstås og anvendes i overensstemmelse med direktivets forudsætninger.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skulle sende en såkaldt agterskrivelse til en virksomhed, før der træffes beslutning om at anvende en påtænkt håndhævelsesforanstaltning efter §§ 21-23.

Agterskrivelsen vil skulle være ledsaget af en nærmere begrundelse for den påtænkte håndhævelsesforanstaltning, ligesom det vil skulle fremgå klart, at der er tale om en høring, at der ikke er truffet afgørelse i sagen endnu, at virksomhedens bemærkninger til høringen kan få indflydelse på resultatet, og at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lader agterskrivelsen få virkning som en afgørelse, hvis virksomheden ikke kommer med bemærkninger til høringen inden dennes udløb.

Agterskrivelsen vil skulle indeholde en rimelig frist for virksomheden til at afgive bemærkninger til agterskrivelsens indhold.

Høringsskrivelsen vil skulle indeholde en rimelig frist for enheden til at afgive bemærkninger til agterskrivelsens indhold. Kravet om at fastsætte en rimelig frist vil dog ikke gælde i behørigt begrundede tilfælde, hvor øjeblikkelige foranstaltninger til at forebygge eller reagere på hændelser ellers ville blive hindret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.