Lov om styrket beredskab i energisektoren § 23

Elforsyningslovens § 54, stk. 4, fastsætter regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren midlertidigt kan inddrage visse elektricitetsvirksomheders bevilling, dvs. virksomhedens autorisation til at drive elektricitetsvirksomhed. Ifølge bestemmelsen kan en bevilling midlertidigt inddrages i tilfælde af, at en virksomhed gentagne gange overtræder bestemmelser, vilkår eller påbud efter elforsyningsloven eller VE-loven eller regler udstedt i medfør af disse love, eller i tilfælde af at en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet i medfør af § 31, stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet, såfremt overtrædelsen indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til elforsyningssikkerheden.

Elforsyningsloven indeholder ikke en bestemmelse om, at fysiske personer med ledelsesansvar midlertidigt kan forbydes at udøve ledelsesfunktioner.

Efter gasforsyningslovens § 33, stk. 1, nr. 1, kan bevillinger til gasvirksomheder inddrages af retten, hvis bestemmelser, vilkår eller påbud efter gasforsyningsloven eller regler udstedt i medfør af loven gentagne gange overtrædes.

Gasforsyningsloven indeholder ikke en bestemmelse om, at fysiske personer med ledelsesansvar midlertidigt kan forbydes at udøve ledelsesfunktioner.

Straffelovens § 79 indeholder regler om rettighedsfrakendelse ved dom for strafbare forhold, og bestemmelsen udgør den almindelige regel i dansk ret om rettighedsfrakendelse.

Det følger af bestemmelsen, at når særlige omstændigheder taler herfor, kan den, som udøver virksomhed, ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, jf. straffelovens § 79. stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Frakendelsen sker på tid fra et til fem år regnet fra endelig dom, eller indtil videre, jf. § 79, stk. 3.

Efter straffelovens § 79, stk. 4, kan retten under behandlingen af de i straffelovens § 79, stk. 1 og 2, nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Det foreslås i § 23, stk. 1, at hvis en virksomhed overtræder et påbud og forbud, der er meddelt i medfør af § 21, nr. 1-4, og § 22, stk. 1 og 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden skal foretage de nødvendige tiltag for at afhjælpe manglerne eller opfylde myndighedernes krav. Er tiltagene ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe afgørelse om håndhævelsesforanstaltninger oplistet i nr. 1 og 2.

Efter bestemmelsen i NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 5, skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder i en situation, hvor håndhævelsesforanstaltninger anvendt i medfør af direktivets artikel 32, stk. 4, litra a-d og f, er virkningsløse, skal have beføjelse til at fastsætte en frist, inden for hvilken den væsentlige enhed skal tage de nødvendige tiltag for at afhjælpe manglerne eller opfylde myndighedernes krav. Hvis de ønskede tiltag ikke tages inden for den fastsatte frist, skal de kompetente myndigheder have beføjelse håndhævelsesforanstaltninger efter artikel 32, stk. 5, litra a og b.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede en frist, inden for hvilken virksomheden skal foretage de nødvendige tiltag for at afhjælpe manglerne eller opfylde myndighedernes krav, i de påbud eller forbud, der meddelt i medfør af § 21, nr. 1-4 og § 22, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, såfremt fristen overskrides, kan træffe afgørelse om de stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte suspensioner og forbud, der vil blive gennemgået nedenfor.

Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på forhold omkring fysisk sikring, som falder inden for CER-direktivets område.

Den foreslåede bestemmelse går videre end minimumskravene i NIS 2 direktivet, idet at bestemmelsen også kan anvendes, hvis virksomheden ikke har foretaget påbudt revision eller gennemført tiltag efter revisionen for så vidt angår modstandsdygtighedsforanstaltninger, som ikke er et krav der stammer fra NIS 2-direktivet. Bestemmelsen skal derudover forstås og anvendes i overensstemmelse med direktivets forudsætninger og eventuelle fortolkningsbidrag fra EU-Kommissionen, ENISA eller andre af EU’s institutioner.

Det bemærkes i den forbindelse, at det af den danske oversættelse af NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 5, 1. afsnit, fremgår, at bestemmelsen kan anvendes, hvor de relevante håndhævelsesforanstaltninger er »virkningsløse«. Denne oversættelse vurderes imidlertid ikke at være forenelig med den engelske udgave af direktivet, hvori »ineffective« er anvendt. Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at formuleringen »virkningsløse« vil udgøre en indholdsmæssig forskydning i forhold til den engelske sprogversion. Det er desuden Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at et kriterium om, at foranstaltningerne er »virkningsløse«, vil indebære, at enhver virkning af de anvendte foranstaltninger – uanset om virkningen måtte være utilstrækkelig eller endda negativ – vil betyde, at bestemmelsen ikke vil kunne anvendes. Det vurderes, at dette reelt vil gøre bestemmelsen uanvendelig i praksis i strid med direktivets forudsætninger. Det foreslås på den baggrund, at der i stedet anvendes et kriterie om, at virksomhederne har »overtrådt« håndhævelsesforanstaltningerne, da dette i en dansk juridisk sammenhæng vurderes at svare til »ineffektive« og afspejler et indbygget proportionalitetsprincip.

Det følger på den baggrund af den foreslåede bestemmelse, at det vil være en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at håndhævelsesforanstaltninger pålagt i medfør af den foreslåede § 21, stk. 1-4, og § 22, stk. 1 og 2, er blevet overtrådt. Det er dermed en forudsætning, at mindre indgribende midler har været forsøgt og vist sig utilstrækkelige til at sikre, at enheden foretager de nødvendige tiltag for at afhjælpe mangler, som den kompetente myndighed har konstateret, eller opfylder den kompetente myndigheds krav.

Det bemærkes i den forbindelse, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter omstændighederne og i relevant omfang vil kunne træffe afgørelse om anvendelse af flere håndhævelsesforanstaltninger på én gang. Der er således ikke i medfør af den foreslåede § 23 et krav om, at relevante håndhævelsesforanstaltninger anvendes tidsmæssigt forskudt af hinanden, såfremt det vurderes, at flere foranstaltninger i kombination er nødvendige for at sikre, at reglerne efterleves.

Der vil efter bestemmelsen skulle fastsættes en nærmere angivet frist, inden for hvilken enheden skal have truffet de nødvendige tiltag for at afhjælpe manglerne eller opfylde den kompetente myndigheds krav. Varigheden af fristen vil afhænge af en konkret vurdering, som foretages af den kompetente myndighed. Fastsættelsen af en nærmere angivet frist vil være en selvstændig forvaltningsretlig afgørelse, der træffes i tillæg til en afgørelse efter § 21, nr. 1-4, og § 22, stk. 1 og 2, hvorfor forvaltningslovens regler, herunder bl.a. bestemmelserne i kapitel 3 (om vejledning og repræsentation mv.), kapitel 5 (om partshøring), kapitel 6 (om begrundelse mv.) og kapitel 7 (om klagevejledning) i udgangspunktet vil finde anvendelse.

Bestemmelsen vil skulle anvendes i overensstemmelse med NIS 2-direktivets forudsætninger som udtrykt i præambelbetragtning nr. 133, hvorefter bestemmelsen kun bør anvendes som en sidste udvej, dvs. først efter at de øvrige, relevante håndhævelsesforanstaltninger er udtømt. Det fremgår videre af samme præambelbetragtning, at i betragtning af deres alvor og indvirkning på virksomhedens aktiviteter og i sidste ende brugerne, bør sådanne midlertidige suspensioner eller forbud kun anvendes proportionalt med overtrædelsens alvor og under hensyntagen til omstændighederne i hvert enkelt tilfælde, herunder i lyset af, om overtrædelsen var forsætlig eller uagtsom, og ethvert tiltag, der er iværksat for at forebygge eller afbøde den materielle eller immaterielle skade.

Det foreslås, at afgørelse om suspension eller forbud træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det skal ses i lyset af, at muligheden for suspension og forbud ligger i forlængelse af anvendelsen af de øvrige håndhævelsesmuligheder, og at der i en afgørelse om suspension eller forbud forudsættes at skulle indgå en begrundelse for, hvorfor allerede pålagte håndhævelsesforanstaltninger er utilstrækkelige.

Det følger af NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved anvendelsen af håndhævelsesforanstaltninger, såsom suspension eller forbud efter den foreslåede bestemmelse, skal inddrage de oplistede hensyn i litra a-h.

Det foreslås med § 23, stk. 1, nr. 1, at overtræder en virksomhed et påbud eller forbud, der er meddelt i medfør af § 21, nr. 1-4, og § 22, stk. 1 og 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden skal foretage de nødvendige tiltag for at afhjælpe manglerne eller opfylde myndighedernes krav. Er tiltagene ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe afgørelse om midlertidigt at suspendere en certificering eller godkendelse vedrørende dele af eller alle de relevante tjenester, virksomheden leverer, eller aktiviteter, der udføres af virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, nr. 1, indebærer, at såfremt virksomheden ikke har iværksat tiltag for at afhjælpe manglerne eller efterkomme den kompetente myndigheds krav inden for den fastsatte frist, kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe afgørelse om midlertidigt at suspendere en certificering eller godkendelse vedrørende dele af eller alle de relevante tjenester, virksomheden leverer, eller aktiviteter, der udføres af virksomheden. Det kan eksempelvis være elproduktionsbevilling efter elforsyningslovens § 10, bevilling til at drive netvirksomhed efter elforsyningslovens § 19, tilladelse til at producere elektricitet i medfør af VE-lovens 29 eller elforsyningslovens § 11, tilladelse til efterforskning og udvinding af råstoffer efter undergrundslovens § 5, samt bevillinger til transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed efter gasforsyningslovens 10. Der findes også andre relevante certificeringen, godkendelser, tilladelser og bevillinger, f.eks. efter miljølovgivningen, der også vil kunne suspenderes med denne bestemmelse.

En afgørelse efter § 23, stk. 1, nr. 1, vil være en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor forvaltningslovens regler, herunder bl.a. bestemmelserne i kapitel 3 (om vejledning og repræsentation mv.), kapitel 5 (om partshøring), kapitel 6 (om begrundelse mv.) og kapitel 7 (om klagevejledning) i udgangspunktet vil finde anvendelse.

Efter bestemmelsen i NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 5, litra a, skal medlemsstater sikre, at de kompetente myndigheder har beføjelser til at midlertidigt at suspendere eller anmode et certificerings- eller godkendelsesorgan eller en domstol om i overensstemmelse med national ret midlertidigt at suspendere, en certificering eller godkendelse vedrørende dele af eller alle de relevante tjenester, der leveres, eller aktiviteter, der udføres, af en væsentlig enhed.

En afgørelse efter nr. 1 vil være af midlertidig karakter. Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 2, hvorefter afgørelsen kun kan opretholdes, så længe virksomheden ikke har truffet de nødvendige tiltag for at afhjælpe de mangler eller efterleve de krav fra klima-, energi- og forsyningsministeren, som gav anledning til, at foranstaltningerne blev anvendt.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 5, hvorefter vedkommende minister efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vil kunne fastsætte nærmere regler for, hvilke certificeringer og godkendelser, som bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, finder anvendelse på. Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse i 1, nr. 1, ikke anvendes, før bemyndigelsen i den foreslåede stk. 5, er anvendt.

Det foreslås med § 23, stk. 1, nr. 2, at overtræder en virksomhed et påbud og forbud, der er meddelt i medfør af § 21, nr. 1-4, og § 22, stk. 1 og 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden skal foretage de nødvendige tiltag for at afhjælpe manglerne eller opfylde myndighedernes krav. Er tiltagene ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe afgørelse om midlertidigt at forbyde enhver fysisk person med ledelsesansvar på niveau med administrerende direktør eller den juridiske repræsentant hos virksomheden at udøve ledelsesfunktioner i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 1, nr. 2, indebærer, at såfremt virksomheden ikke har iværksat tiltag for at afhjælpe manglerne eller efterkomme klima-, energi- og forsyningsministerens krav inden for den fastsatte frist, kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe afgørelse om midlertidigt at forbyde enhver fysisk person med ledelsesansvar på niveau med administrerende direktør eller den juridiske repræsentant hos enheden at udøve ledelsesfunktioner i den pågældende virksomhed.

En afgørelse efter § 23, stk. 1, nr. 2, vil være en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor forvaltningslovens regler, herunder bl.a. bestemmelserne i kapitel 3 (om vejledning og repræsentation mv.), kapitel 5 (om partshøring), kapitel 6 (om begrundelse mv.) og kapitel 7 (om klagevejledning) i udgangspunktet vil finde anvendelse.

Efter NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 5, litra b, skal medlemsstater sikre, at de kompetente myndigheder har beføjelser til at anmode de relevante organer eller domstole om i overensstemmelse med national ret midlertidigt at forbyde enhver fysisk person med ledelsesansvar på direktionsniveau eller som juridisk repræsentant i den pågældende væsentlige enhed at udøve ledelsesfunktioner i den pågældende enhed.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det af den danske oversættelse af NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 5, litra b, bl.a. fremgår, at de personer med ledelsesansvar, der midlertidigt kan suspenderes, omfatter »enhver fysisk person med ledelsesansvar på direktionsniveau«. Denne oversættelse er efter Klima-, Energi- Forsyningsministeriets opfattelse imidlertid ikke forenelig med den engelske udgave af direktivet, hvori »any natural person who is responsible for discharging managerial responsibilities at chief executive officer or legal representative level in the essential entity from exercising managerial functions in that entity« er anvendt. Den franske sprogversion anvender en tilsvarende formulering som den engelske. I den foreslåede bestemmelse anvendes på den baggrund betegnelsen »enhver fysisk person med ledelsesansvar på niveau med administrerende direktør«.

I det omfang en virksomhed eller organisation ikke har en administrerende direktør, vil bestemmelsen omfatte den øverste leder af den pågældende væsentlige enhed, fx en generalsekretær, direktør, koncernchef eller managing partner. En afgørelse efter nr. 2, vil være af midlertidig karakter. Der henvises i øvrigt til det foreslåede stk. 2, hvorefter afgørelsen kun kan opretholdes, så længe virksomheden ikke har truffet de nødvendige tiltag for at afhjælpe de mangler eller efterleve de krav fra klima- energi- og forsyningsministeren, som gav anledning til, at foranstaltningerne blev anvendt.

I det omfang en virksomhed eller organisation ikke har en administrerende direktør, vil bestemmelsen omfatte den øverste leder af den pågældende væsentlige enhed, fx en generalsekretær, direktør, koncernchef eller managing partner.

En afgørelse efter nr. 2 vil være af midlertidig karakter, jf. også det foreslåede stk. 2, hvorefter afgørelsen kun kan opretholdes, så længe enheden ikke har truffet de nødvendige tiltag for at afhjælpe de mangler eller efterleve de krav fra myndigheden, som gav anledning til, at foranstaltningerne blev anvendt.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at midlertidige suspensioner eller forbud, som er pålagt i medfør af stk. 1, kun kan anvendes, indtil virksomheden træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de mangler eller til at opfylde de krav, som gav anledning til at foranstaltningerne blev anvendt.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 5, 2. led, 1. pkt., hvoraf det følger, at midlertidige suspensioner eller forbud, som er pålagt i henhold til dette stykke, kun anvendes, indtil den pågældende virksomhed træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe manglerne eller opfylde den kompetente myndigheds krav, som gav anledning til at disse håndhævelsesforanstaltninger blev anvendt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke fundet grundlag for at gå videre end direktivet. Den foreslåede bestemmelse svarer således indholdsmæssigt til NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 5, 2. led, og skal forstås og anvendes i overensstemmelse med direktivets forudsætninger.

Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren, der har truffet afgørelse om midlertidigt at suspendere en certificering eller midlertidigt har forbudt en fysisk person med ledelsesansvar på niveau med administrerende direktør eller den juridiske repræsentant hos enheden at udøve ledelsesfunktioner i den pågældende enhed, skal træffe afgørelse om at ophæve foranstaltningen, når enheden har truffet de nødvendige tiltag for at afhjælpe de mangler eller opfylde de krav, som gav anledning til, at foranstaltningen blev anvendt. En sådan afgørelse bør træffes hurtigst muligt.

Det foreslås i § 23, stk. 3, at en afgørelse efter stk. 1 kan af virksomheden eller den fysiske person, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Klima-, energi- og forsyningsministeren anlægger i givet fald sag mod den virksomhed eller person, som har forlangt sagen indbragt.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere NIS 2-direktivets artikel 32, stk. 5, 2. led, 2. pkt., hvoraf det følger, at pålæggelse af midlertidige suspensioner eller forbud skal være underlagt passende proceduremæssige garantier i overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten og chartret, herunder retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og retten til et forsvar.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være muligt for virksomheden eller den fysiske person, som afgørelsen om suspension eller forbud vedrører, at forlange afgørelsen indbragt for retten. Når en sådan sag indbringes for retten, vil bestemmelserne i retsplejeloven finde anvendelse, hvilket vil sikre de nødvendige retssikkerhedsgarantier.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke afskære enheden eller den fysiske person, som afgørelsen vedrører, fra at påklage afgørelsen som led i almindelig administrativ rekurs og efter § 31 om klage til Energiklagenævnet.

Det vil efter bestemmelsen være muligt for enheden at forlange afgørelsen indbragt for retten, uanset om der er truffet en administrativ afgørelse i 2. instans.

Det følger af det foreslåede § 23, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren, efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, kan fastsætte nærmere regler om, hvilke certificeringer og godkendelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil kunne fastsættes regler, der vil skulle sikre, at det vil være nærmere regler i bekendtgørelsesform sikres det, at det vil være klart og forudsigeligt for enhederne, hvilke certificerings- og godkendelsesordninger, der vil kunne medføre suspension. Det sikres endvidere, at reglerne løbende kan tilpasses den udvikling, der er på området, fx i tilfælde af, at der indføres en ny cybersikkerhedscertificering i EU-regi.

Det forventes, at eksempelvis elproduktionsbevilling efter elforsyningslovens § 10, bevilling til at drive netvirksomhed efter elforsyningslovens § 19, tilladelse til at producere elektricitet i medfør af VE-lovens 29 eller elforsyningslovens § 11, tilladelse til efterforskning og udvinding af råstoffer efter undergrundslovens § 5, samt bevillinger til transmissions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed efter gasforsyningslovens 10, vil kunne suspenderes midlertidigt. Der findes dog også andre relevante certificeringen, godkendelser, tilladelser og bevillinger, f.eks. efter miljølovgivningen, der også vil kunne omfattes i de nærmere fastsatte regler.

Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, ikke anvendes, før bemyndigelsen i den foreslåede stk. 5, er anvendt.

For så vidt angår de persondataretlige overvejelser, henvises der til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.