Lov om styrket beredskab i energisektoren § 18

Der er ikke i gældende ret fastsat regler om betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger og dispensationer i forbindelse med beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed i energisektoren. Således behandles ansøgninger til Energistyrelsen om hhv. sikkerhedsgodkendelser efter sikkerhedsciruklærets § 13, ansøgning om dispensation efter hhv. elberedskabsbekendtgørelsens § 33, naturgasberedskabsbekendtgørelsens § 33, it-beredskabsbekendtgørelsens § 31 og olieberedskabsbekendtgørelsens § 20, samt ansøgninger om personsammenfald efter it-beredskabsbekendtgørelsens § 6, stk. 5, vederlagsfrit. Endvidere behandles ansøgninger til Energistyrelsen om samordnet beredskab efter elberedskabsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, naturgasberedskabsbekendtgørelsens § 30, stk. 2 og it-beredskabsbekendtgørelsens § 17, vederlagsfrit.

Efter det foreslåede stk. 1, betaler virksomheder for indgivelse af ansøgninger og dispensationer et beløb for behandling heraf efter reglerne i lovforslaget eller efter regler udstedt i medfør heraf.

Det er formålet med bestemmelsen at sikre fuld omkostningsdækning for Energistyrelsen, der forventes at få delegeret opgaven med behandle og afgøre ansøgninger og dispensationer fra virksomhederne. Det betyder, at udgifterne forbundet med at behandle og afgøre ansøgninger og dispensationer fra virksomhederne modsvares af de samlede opkrævninger. Ordningen vil dermed hvile i sig selv. Dette vil sikre, at princippet om proportionalitet mellem den ydelse, som virksomheden får, og det gebyr, der opkræves herfor, overholdes.

Efter bestemmelsen vil virksomheder skulle betale et fast vederlag pr. ansøgning, differentieret alt efter hvad det er der ansøges om. Herefter vil virksomheder være forpligtiget til, at på et senere tidspunkt at skulle betale et fast vederlag ved indgivelse af f.eks. ansøgninger om samordnet beredskab, ansøgninger om personsammenfald, ansøgning om dispensation efter den generelle dispensationsregel samt andre ansøgninger, der er virksomhedens egen interesse. Reglen vil finde anvendelse på ansøgninger, uagtet om virksomhederne er forpligtet til at ansøge om den konkrete godkendelse eller dispensation pga. krav herom i reglerne i dette lovforslag eller regler udstedt i medfør af dette lovforslag eller ej.

Såfremt en virksomhed ikke skulle betale for ansøgningen eller dispensationen, eller skulle betale for sent herfor, vil det ikke have indflydelse på retsvirkningen af den godkendte/eller afviste dispensation eller ansøgning. Energistyrelsen, der forventes at få delegeret opgaven med behandle og afgøre ansøgninger og dispensationer fra virksomhederne, vil dog kunne retsforfølge virksomheden for manglende betaling ved domstolene.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om størrelsen, betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1.

Det forventes af denne bemyndigelse vil blive udmøntet ved at klima-, energi- og forsyningsministeren administrativt fastsætter et engangsvederlag, der skal betales pr. ansøgning, som virksomheden indgiver til Energistyrelsen, der forventes at få delegeret opgaven med behandle og afgøre ansøgninger og dispensationer fra virksomhederne. Betalingkravet afhænger ikke af, om virksomheden opnår godkendelse af deres ansøgning eller ej. Der skal således betales blot, fordi Energistyrelsen, der forventes at blive delegeret behandlingen af sådanne ansøgninger, skal realitetsbehandle en ansøgning. Det forventes, at ansøgningstyper, der estimeres til gennemsnitligt at have det samme sagsomfang og derfor også sagsbehandlingstid, får fastsat det samme størrelse engangsvederlag. Det forventes, at gebyrerne for de enkelte ansøgningstyper i første omgang vil blive fastsat på baggrund af klima-, energi- og forsyningsministerens initiale estimering af hvor mange timer det gennemsnitligt tager at behandle en sådan ansøgning ganget med den budgetteret timepris tillagt en forholdsmæssig andel af andre udgifter der måtte pågå som led i udførelsen af aktiviteten (behandling af ansøgningen). Efter der er opbygget et tilstrækkeligt datagrundlag gennem medarbejdernes tidsregistrering, vil den initiale estimering blive erstattet af de reelle omkostninger baseret på det konkrete gennemsnitlige tidsforbrug pr. ansøgningstype, hvorefter de fastsatte gebyrer vil blive op- eller nedjusteret på dette grundlag, ligesom hvis den budgetterede timepris ændrer sig, idet gebyrordningen skal balancere over en 4-årig periode i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges derfor i medfør af den forslåede bemyndigelse i stk. 2 til at anvende den til enhver tid gældende budgetterede timepris hos Energistyrelsen til hvem sagsbehandlingen delegeres til, til fastsættelsen af beløbene der skal betales. Den budgetterede timepris fastsættes på grundlag af gennemsnitlige lønudgifter tillagt en forholdsmæssig andel af generelle fællesomkostninger, relevante henførbare, indirekte omkostninger og direkte øvrige driftsomkostninger, der er forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regnskabsår. Energistyrelsens omkostningsfordeling vil følge Finansministeriets vejledninger herfor.

Der vil således være en fuld omkostningsdækning for Energistyrelsen, hvilket betyder, at udgifterne forbundet med tilsynet og administrationen af ordningen modsvares af de samlede opkrævninger. Ordningen vil dermed hvile i sig selv. Dette vil sikre, at princippet om proportionalitet mellem den ydelse, som virksomheden får, og det gebyr, der opkræves herfor, overholdes.

Det forventes derfor ligeledes, at klima-, energi- og forsyningsministeren udmønter bemyndigelsen i stk. 2, således at hvis virksomheden indleverer en mangelfuld ansøgning, så betales der gebyr for behandlingen (afvisningen) af både den ufuldstændige og den endelige ansøgning.

Det følger af endvidere af det foreslåede stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne skal ske efter halvårlige fakturaer. Således skal der ikke ske betaling af beløbet samtidig med, at ansøgningen indgives. Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne skal ske til Energistyrelsen, der forventes at få delegeret opgaven med behandle og afgøre ansøgninger og dispensationer fra virksomhederne.

Det forventes desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil udmønte bemyndigelsen i § 17 stk. 3, til at fastsætte, at gebyrerne efter stk. 1 og 2, skal indbetales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse, og der såfremt beløbet ikke betales rettidigt, betales renter af det opkrævede beløb i medfør af renteloven. Det forventes herudover, at der fastsættes regler om efterregulering af beløbet, der betales, så det sikres, at virksomhederne ikke betaler for meget eller for lidt.

Kompetencen til at fastsætte regler om størrelsen, betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1, efter det foreslåede stk. 2, forventes ikke delegeret til Energistyrelsen eller anden underlæggende myndighed, idet klima-, energi- og forsyningsministeren også efter de andre forsyningslove har valgt at fastholde denne kompetence selv.

Forså vidt angår de persondataretlige overvejelser, henvises der til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger.