Lov om styrket beredskab i energisektoren § 17

Det følger af elforsyningslovens § 51 d og gasforsyningslovens § 30 a, stk. 5-7, at de virksomheder, der i dag er pålagt krav om beredskabsplanlægning, fysisk sikring og cybersikkerhed i el- og gassektorerne halvårligt skal betale et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostningerne af ministeriets tilsyn med virksomhedernes overholdelse af regler udstedt i medfør af elforsyningslovens §§ 85 b, stk. 4, og 85 c, stk. 6, samt gasforsyningslovens §§ 15 a, stk. 4, og 15 b, stk. 6.

Gebyrernes størrelse er fastsat i gebyrbekendtgørelsen jf. gebyrbekendtgørelsens § 10, stk. 2. Gebyrerne er fastsat som generelle grundbeløb fordelt på fire kategorier, gradueret således, at gebyret er størst for virksomheder i kategori 1 og lavest for virksomheder i kategori 4 jf. gebyrbekendtgørelsens § 10.

Efter forarbejderne til § 51 d i elforsyningsloven og § 30 a, stk. 5-7 er følgende aktiviteter og opgaver gebyrfinansieret: Godkendelse af beredskabsmateriale, herunder dialog om mangler, fejl, rykkere efter indsendelse til tilsyn, fysisk tilsyn, herunder forberedelse af tilsyn, udarbejdelse af skabeloner, gennemgå beredskabsmateriale, bookning af rejse o.lign., rejsetid til og fra virksomheden, udarbejdelse af tilsynsrapport samt nødvendig uddannelse af medarbejdere, der skal foretage tilsyn.

Følgende opgaver og aktiviteter er ikke gebyrfinansieret efter gældende ret, da de ikke er nævnt i de ovennævnte forarbejder: udarbejdelse af vejledningsmateriale, vejledning om krav til beredskabsmateriale før indsendelse til tilsyn, udarbejdelse af påbud eller politianmeldelser, og udarbejdelse og revision af lovgivning.

Klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med det almene beredskab og it-beredskabet hos Energinet finansieres via et lovfastsat grundbeløb i elforsyningslovens § 51 b og gasforsyningslovens § 30 a, stk. 3, hvor beløbet er en delmængde af et større beløb, der opkræves for tilsyn med Energinets aktiviteter efter de to love.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede stk. 1, betaler virksomheder et fast beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med virksomheder efter reglerne i lovforslaget og regler udstedt i medfør af lovforslaget.

Det er formålet med bestemmelsen at sikre fuld omkostningsdækning for Energistyrelsen, der forventes at få delegeret tilsynet med virksomhederne. Det betyder, at udgifterne forbundet med tilsynet og administrationen af ordningen modsvares af de samlede opkrævninger. Ordningen vil dermed hvile i sig selv. Dette vil sikre, at princippet om proportionalitet mellem den ydelse, som virksomheden får, og det gebyr, der opkræves herfor, overholdes.

Bestemmelsen vil videreføre gældende ret fra § 51 d i elforsyningsloven og § 30 a, stk. 5 i gasforsyningsloven, der foreslås ophævet, fsva. elproducerende virksomheder, netvirksomheder, produktionsbalanceansvarlige virksomheder i elsektoren, gasdistributionsselskaber og gaslagerselskaber. Derudover vil bestemmelsen udvide anvendelsesområdet ift. gældende til også at omfatte de resterende virksomheder i el- og gassektoren samt fjernvarme-, fjernkøling-, olie- og brintsektorerne som oplistet i den foreslåede § 2, stk. 1.

Den halvårlige betaling er en fortsættelse af den hidtidige frekvens for betaling for tilsyn med virksomhedernes beredskabsarbejde efter de ovennævnte bestemmelser. Den halvårlige frekvens sikrer, at der ikke skal betales for store beløb ad gangen, samt at opkrævningen kan finde sted i samme frekvens som andre betalinger for myndighedsbehandling efter elforsyningsloven, gasforsyningsloven og olieberedskabsloven.

Konsekvensen af det foreslåede stk. 1 er som beskrevet, at der sker en udvidelse af den gebyrordning der i dag finansierer klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med el- og naturgasvirksomhedernes beredskab efter § 85 b og 85 c i elforsyningsloven og § 15 a og b i gasforsyningsloven og regler udstedt i medfør af disse paragraffer.

Efter den forslåede § stk. 1, skal virksomhederne betale administrativt fastsatte gebyrer for det tilsyn, de modtager. Gebyrerne vil blive fastsat som generelle grundbeløb, der dækker de udgifter som Energistyrelsen afholder i forbindelse med, at der forventes delegeret tilsynet med virksomhederne fra klima-, energi- og forsyningsministeren, har med administration og tilsyn med ordningen. De gældende § 51 d i elforsyningsloven og § 30 a, stk. 5 i gasforsyningsloven foreslås samtidigt ophævet i disse love, da de erstattes af den foreslåede stk. 1.

Omkostninger, der vil dækkes af den foreslåede stk. 1, vil være forbundet med det direkte tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne i lovforslaget og regler udstedt i medfør heraf som føres efter en fast kadance, fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den foreslåede § 19, stk. 4, samt andre processkridt der er nødvendige for at der kan føres dette tilsyn med virksomhederne. Det vil eksempelvis være forberedelse af tilsyn, såsom indhentning af materiale, udsendelse af selvevalueringsskemaer, planlægning af tilsyn i dialog med virksomheden, effektiv transport til og fra virksomheder, afholdelsen af selve det fysiske tilsyn, udgift til eventuel kost og logi i forbindelse med tilsynet, opfølgning på tilsynet, nødvendig uddannelse, efteruddannelse, certificering og recertificering af medarbejderne til at føre tilsyn samt udarbejdelse af påbud eller politianmeldelser. Hertil kommer udgifter til skrivebordstilsyn, der bliver ført i forbindelse med godkendelse af virksomhedernes konklusioner fra risiko og sårbarhedsvurderingerne, beredskabsplaner, it-beredskabsplaner øvelsesplaner, øvelsesindberetninger og hændelser-som-øvelser samt kontrakter med proaktive og reaktive it-sikkerhedstjenester.

Omkostninger til tilsyn med virksomhederne vil endvidere omfatte udgifter som Energistyrelsen afholder i forbindelse med, at der forventes delegeret tilsynet med virksomhederne fra klima-, energi- og forsyningsministeren, vil afholde som led i administrationen af tilsynsordningen, da disse administrative processkridt er en forudsætning for at der kan føres tilsyn med virksomheder. Disse er eksempelvis udgifter til klassificering af virksomhedernes anlæg og niveauinddeling af virksomhederne efter reglerne i den foreslåede § 4, udarbejdelse af risiko og sårbarhedsscenarier, som virksomhederne skal bruge i deres risiko og sårbarhedsvurderingsarbejde, den halvårlige gebyropkrævning af virksomhederne, herunder indhentelse af faktureringsoplysninger fra virksomhederne, vejledningen af virksomhederne i reglernes konkrete anvendelse på deres virksomhed, samt håndtering af hændelsesindberetninger fra virksomhederne.

Udgifter til udarbejdelse af generelt vejledningsmateriale og udarbejdelse/revision af lovgivning vil forsat ikke finansieres af det foreslåede gebyr i stk. 1, men afholdes inden for ministeriets almindelige bevilling.

Der er efter gældende ret ikke muligt at opkræve gebyrer fra virksomhederne til finansiering af ad-hoc tilsyn der føres uden for den normale tilsynskadence.

Efter det foreslåede stk. 2, betaler virksomheder for ad-hoc-tilsyn halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostningerne for ad-hoc-tilsynet med virksomheden efter reglerne i denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven.

For beskrivelse af ad-hoc tilsyn ift. almindeligt tilsyn henvises til pkt. 3.6.4 i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 19.

Beløbet vil blive beregnet som et individuelt gebyr for hver virksomhed, der måtte modtage ad-hoc tilsyn efter § 19, stk. 2, nr. 3, med overholdelsen af reglerne i lovforslaget eller efter regler udstedt i medfør af lovforslaget. Gebyret vil være et aktivitetsbaseret gebyr, og vil derfor blive beregnet ud fra antallet af timer, der er medgået til udførelsen af aktiviteten (ad-hoc tilsynet), ganget med den budgetterede timesats tillagt en forholdsmæssig andel af andre udgifter der måtte pågå som led i udførelsen af aktiviteten (ad-hoc tilsynet). De omkostninger, der vil kunne henregnes til dette gebyr, er de samme som for de generelle grundbeløb virksomhederne vil skulle betale efter stk. 1, med undtagelse af udgifter og timer brugt til nødvendig uddannelse, efteruddannelse, certificering og recertificering af medarbejderne, da disse udgifter allerede vil være dækket af de generelle grundbeløb.

Virksomheder vil efter det foreslåede stk. 2 blive faktureret for alle timer, der er pågået frem til den endelige afgørelse om ad-hoc tilsynet fremsendes til virksomheden. Herunder også timer, der er brugt i forbindelse indhentning af oplysninger, nærmere undersøgelse af faktiske forhold og vurdering af om ad-hoc tilsyn skal indledes med den pågældende virksomhed, dog kun i de tilfælde hvor der faktisk indledes ad-hoc tilsyn med virksomheden. Fører indhentning af oplysninger, undersøgelse af faktiske forhold og vurdering af om ad-hoc tilsyn skal indledes til, at der ikke skal indledes ad-hoc tilsyn, vil omkostningen blive indregnet i omkostninger der dækkes efter gebyrerne efter stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om størrelsen, betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1 og 2, herunder om fordelingen af omkostningerne på kategorier af virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at størrelsen af gebyrerne for både stk. 1 og stk. 2 som hidtil vil blive fastsat administrativt ved bekendtgørelse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil udmønte bemyndigelsen i § 17, stk. 3, ved at fastsætte regler om, at gebyrerne efter § 17, stk. 1, som det er tilfældet i dag, vil blive fastsat som generelle grundbeløb, der dækker de udgifter som Energistyrelsen afholder i forbindelse med, at der forventes delegeret tilsynet med virksomhederne fra klima-, energi- og forsyningsministeren, har med tilsyn med virksomhederne og dækning af de omkostninger, der er til administration af ordningen. Det forventes, at gebyrstørrelserne vil blive differentieret i minimum 6 gebyrkategorier, hvor gebyret vil være lavest for gebyrkategori 1 og højest for gebyrkategori 6, således at disse vil svare til den niveauinddeling, der vil ske af virksomhederne i reglerne udmøntet efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2 om kategorisering af virksomheder samt virksomhedernes systemer og anlæg, dog med indførelsen af en ekstra gebyrkategori (kategori 6).

Denne niveauinddeling vil som beskrevet være bestemmende for, hvor stort et reguleringstryk virksomheden vil blive underlagt efter disse regler, ligesom det også vil være bestemmende for, hvor ofte og hvor mange timers tilsyn som Energistyrelsen afholder i forbindelse med, at der forventes delegeret tilsynet med virksomhederne fra klima-, energi- og forsyningsministeren i gennemsnit forventer at bruge på virksomhederne på det givne niveau. Klima-, energi og forsyningsministeren forventes endvidere at udmønte bemyndigelsen i § 17, stk. 3 til at indføre en ekstra gebyrkategori 6, som vil skulle bruges specifikt til Energinet som transmissionssystemoperatør for elektricitet og transmissionssystemoperatør for gas, samt andre virksomheder, der grundet deres helt særlige ansvar for funktionen af energisystemerne i Danmark, vil skulle modtage et væsentligt mere grundigt og dybdegående tilsyn end alle andre virksomheder.

I tillæg hertil vil gebyrkategorierne, som det er tilfældet i dag, tage højde for antallet af anlæg som virksomhederne ejer. Virksomheder i niveau 5 med mange klasse 4 og 5 anlæg vil således blive indplaceret i en højere gebyrkategori, end virksomheder i niveau 5 med kun få klasse 4 og 5 anlæg.

Det forventes endvidere, at ministeriet vil kunne justere gebyrerne, så de afspejler antallet og størrelsen af de virksomheder i sektorerne, der føres tilsyn med.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren bruger bemyndigelsen i stk. 3 til at fastsætte, at gebyrer opkrævet efter den foreslåede stk. 2, vil blive opkrævet som aktivitetsberegnet gebyrer, baseret på det samlede antal medgåede timer til ad-hoc tilsyn ganget med den budgetterede timepris i Energistyrelsen, idet Energistyrelsen forventes delegeret tilsynet med virksomhederne fra klima-, energi- og forsyningsministeren, i det år hvor ad-hoc tilsynet afholdes tillagt en forholdsmæssig andel af andre udgifter der måtte pågå som led i udførelsen af aktiviteten, idet tilsynet som beskrevet i den foreslåede § 19, stk. 2, nr. 3 forventes delegeret til Energistyrelsen fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Der vil således være en fuld omkostningsdækning for Energistyrelsen, der forventes delegeret tilsynet med virksomhederne fra klima-, energi- og forsyningsministeren, hvilket betyder, at udgifterne forbundet med tilsynet og administrationen ordningen modsvares af de samlede opkrævninger. Ordningen vil dermed hvile i sig selv. Dette vil sikre, at princippet om proportionalitet mellem den ydelse, som virksomheden får, og det gebyr, der opkræves herfor, overholdes.

Det følger af endvidere af det foreslåede stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af det i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne skal ske efter halvårlige fakturaer. Det forventes også, at der vil blive fastsat regler om, at betalingerne skal ske til Energistyrelsen.

Det forventes desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil udmønte bemyndigelsen i § 17 stk. 3, til at fastsætte, at gebyrerne efter stk. 1 og 2, skal indbetales senest 30 dage efter fakturaens udstedelse, og der såfremt beløbet ikke betales rettidigt, betales renter af det opkrævede beløb i medfør af renteloven. Det forventes herudover, at der fastsættes regler om efterregulering af beløbet, der betales, så det sikres, at virksomhederne ikke betaler for meget eller for lidt.

Kompetencen til at fastsætte regler om størrelsen, betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1 og 2, herunder om fordeling af omkostningerne på kategorier af virksomheder, efter det foreslåede stk. 3, forventes ikke delegeret til Energistyrelsen eller anden underlæggende myndighed, idet klima-, energi- og forsyningsministeren også efter de andre forsyningslove har valgt at fastholde denne kompetence selv.

Forså vidt angår de persondataretlige overvejelser, henvises der til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger. Der henvises øvrigt til pkt. 3.5 i de almindelige bemærkninger.