Lov om styrket beredskab i energisektoren § 14

It-sikkerhedshændelser, der i væsentlig grad reducerer en virksomheds funktionalitet eller funktionaliteten af andre dele af el- og naturgassektoren, skal omgående meddeles Energinet, jf. it-beredskabsbekendtgørelsens § 21, stk. 1. Energinet kan efter høring af den meddelende virksomhed oplyse offentligheden om den konkrete hændelse, hvis offentlighedens kendskab hertil er nødvendigt for at forebygge en hændelse eller håndtere en igangværende hændelse, jf. § 21, stk. 7.

Visse virksomheder i oliesektoren og den centrale lagerenhed skal uden ugrundet ophold meddele Energistyrelsen om hændelser, der i væsentlig grad reducerer deres funktionalitet eller funktionaliteten af andre dele af oliesektoren, jf. § 14, stk. 1 i olieberedskabsbekendtgørelsen. Energistyrelsen kan efter høring af den meddelende virksomhed i stk. 1 oplyse offentligheden om konkrete it-beredskabshændelser, hvis offentlighedens kendskab hertil er nødvendigt for at forebygge en hændelse eller håndtere en igangværende hændelse, jf. § 14, stk. 3.

Efter det foreslåede stk. 1, kan Klima-, energi- og forsyningsministeriet efter høring af en virksomhed, der er eller bliver ramt af en hændelse, informere offentligheden om hændelsen, hvis det er nødvendigt for at forebygge eller håndtere hændelsen, eller hvor informeringen af offentligheden om hændelsen på anden måde er i offentlighedens interesse.

Bestemmelsen har til formål sammen med den foreslåede stk. 2 at implementere artikel 23, stk. 7, i NIS 2-direktivet. Bestemmelsen implementerer også artikel 15, stk. 4, 2. punktum i CER-direktivet, hvorefter medlemsstaterne orienterer offentligheden, hvor de vurdere, at det vil være i offentlighedens interesse at gøre det.

Bestemmelsen skal derfor forstås og anvendes i overensstemmelse med NIS 2- og CER-direktivernes forudsætninger.

For en nærmere beskrivelse af begrebet hændelse, henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3, nr. 11.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har overvejet, om den foreslåede bestemmelse har karakter af en offentliggørelsesordning, som behandlet i betænkning nr. 1516 af 2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelse mv. (betænkning 1516), der vil fordre, at ministeriet gennemgik betænkningens ”tjekliste” til brug ved indførelse af ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysning om kontrolresultater, afgørelser mv. på internettet i ikke anonymiseret form.

Det fremgår af betænkningens side 105, at det kun er ordninger, hvor der sker offentliggørelse af indholdet af kontrolresultaterne, afgørelser mv. i ikke-anonymiseret form, som er omfattet af udvalgets arbejde. Det fremgår endvidere af side 107 i betænkningen, at der med ”systematisk offentliggørelse” forstås, at der på et givent område sker offentliggørelse enten af alle afgørelse eller af en flerhed af afgørelser efter nærmere retningslinjer. Det fremgår dernæst, at i modsætning hertil står for eksempel en myndigheds offentliggørelse af oplysninger om en enkelt afgørelse for eksempel på grund af stor forudgående presseomtale eller politisk interesse for sagen.

Som det fremgår nedenfor vedrørende bestemmelsens materielle indhold, er der ikke tale om offentliggørelse af et kontrolresultat eller en afgørelse, men offentliggørelse af en hændelse med henblik på hændelsen kan forebygges eller håndteres ved informeringen af offentligheden, eller hvor informeringen af offentligheden om hændelsen på anden måde er i offentlighedens interesse. Det kan dog ikke udelukkes, at en sådan ordning vil være omfattet af betænkningens ”m.v.”, særligt fordi der er en sandsynlighed for, at offentliggørelsen af hændelsen kan vise, at den fysiske eller juridiske person har overtrådt konkret bestemmelser i lovforslaget eller regler fastsat i medfør af forslaget, hvilket, jf. andet afsnit af betænkningens side 105 medfører en formodning om, at der tale om en offentliggørelsesordning omfattet af betænkningen.

Det kan dog udelukkes på baggrund af nedenstående beskrivelse af bestemmelsens materielle indhold, at der med ordningen vil være tale om systematisk offentliggørelse. Der lægges således op til, at det kun sjældent vil være relevant for slutbrugere at blive informeret om en hændelse, ligesom behovet for offentliggørelse af hændelsen vil bero på en konkret vurdering, hvilket taler imod at der er tale om systematisk offentliggørelse. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den baggrund, at det ikke er nødvendigt at overveje hensynene fra betænkning 1516’s ”tjekliste”.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, vil i det følgende kort redegøre for behovene og hensynene fra betænkning 1516’s tjekliste, der begrunder den foreslåede offentliggørelsesordning, om end den ikke vurderes omfattet af betænkning 1516, for fuldstændighedens skyld.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for, at der kan ske offentliggørelse af hændelser, hvor navne på særligt juridiske personer, og i meget sjældne tilfælde fysiske personer, fremgår. Det vil således være en væsentlig information for offentlighedens forståelse af hændelsens konsekvenser, at det fremgår hos hvilken virksomhed hændelsen har fundet sted. En række energivirksomheder er således naturlige monopoler, hvorfor en hændelse hos sådanne virksomheder vil være med til at identificere, om hændelsen vil have konsekvenser på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk plan.

Der vil potentielt blive offentliggjort oplysninger, som betragtes som særligt indgribende, og derfor i udgangspunktet vil tale i mod at etablere en offentliggørelsesordning. Det kan således ikke udelukkes, at der som led i offentliggørelse af hændelsen oplyses, hvad årsagen til hændelsen måtte være, hvilket indirekte kan indikere, at virksomheden potentielt har overtrådt reglerne i lovforslaget eller regler udstedt i medfør af forslaget.

Der er dog tungtvejende samfundsmæssige interesser, som opvejer hensynet til offentliggørelse af oplysninger om de fysiske og juridiske personers potentielle strafbare forhold. Således vil en hændelse hos en virksomhed have store og meget direkte konsekvenser for samfundets forsyning af forskellige energiarter. En hændelse hos en elektricitetsvirksomhed vil således kunne føre til strømafbrydelse i større dele af Danmark, en hændelse hos visse fjernvarmeoperatører vil kunne føre til, at tusindvis af mennesker står uden varmeforsyning i deres privathjem og på deres arbejde. I sådanne tilfælde har offentligheden en tungtvejende interesse i at blive bekendt med muligheden for og årsagen til, strømsvigt eller manglende varmeforsyning, samt interesse i hvornår hændelsen forventes håndteret og forsyningen af energi genoprettet.

Med den foreslåede bestemmelse sikres hjemmel til at offentliggøre information om potentielle eller konkrete hændelser, og det er nærmere afgrænset neden for, hvornår bestemmelsen kan anvendes, herunder at der ved offentliggørelse særligt skal tages hensyn til virksomhedernes særligt følsomme oplysninger, og at tavshedspligten i forvaltningsloven § 27, stk. 1, lige, som er straffebelagt i straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, skal overholdes.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at samtlige seks punkter i betænkning 1516’s tjekliste vil være overholdt, hvorfor den foreslåede offentliggørelsesordning vil være i overensstemmelse med betænkningens kriterier for sådanne ordninger.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne orientere offentligheden om en hændelse, hvis orienteringen er i offentlighedens interesse. Der skal skelnes mellem om offentliggørelse er nødvendig for at forebygge eller håndtere en hændelse, hvilket er i overensstemmelse med NIS 2-direktivets artikel 23, stk. 7, eller hvorvidt offentliggørelse af hændelsen på anden vis er i offentlighedens interesse hvilket er i overensstemmelse med CER-direktivets artikel 15, stk. 4, 2. pkt.

I vurderingen af om der skal ske offentliggørelse, vil der skulle ske inddragelse af følgende hensyn; 1) antallet af brugere som er berørt af hændelsen, 2) hvilke sektorer som er ramt af hændelsen, 3) hvilke tjenester, der er påvirket af hændelsen, 4) hvilke typer af oplysninger som hændelsen vedrører, 5) den indvirkning, som hændelser kunne have på økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, miljøet, den offentlige sikkerhed eller befolkningens sundhed. Desuden vil der efter den foreslåede bestemmelse skulle foretages en afvejning af hensynet til den konkrete virksomhed over for hensynet til orientering af offentligheden.

Offentliggørelse vil også kunne ske til en afgrænset del af offentligheden, eksempelvis sådan at offentliggørelse kun sker til andre virksomheder i energisektoren eller dele af denne sektor. Ligeledes vil offentliggørelsen kunne afgrænses til relevante aktører ud fra en vurdering af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det er sjældent, at offentliggørelse af en hændelse vil være relevant for slutbrugere.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i medfør af bestemmelsen skulle høre den berørte virksomhed, før der sker offentliggørelse af hændelsen. Det forudsættes, at virksomheden så vidt muligt vil skulle have en rimelig frist til at afgive bemærkninger til høringen, dog uden at formålet med offentliggørelsen forspildes. To hensyn understøttes ved at offentliggørelse vil ske efter høring af virksomheden. For det første vil det sikre, at det er korrekte informationer der bliver meddelt til offentligheden. For det andet vil det sikre, at der ikke vil blive offentliggjort oplysninger som er særligt følsomme for virksomhederne.

I tilfælde, hvor ministeren har vurderet om der skal ske offentliggørelse af en hændelse eller ej og har fundet at orientering af offentligheden er nødvendigt for at forebygge eller forhindre en hændelse, vil der være helt særlige og meget tungtvejende grunde til, at der skal ske offentliggørelse. Et svar fra en høring af virksomheden vil i disse tilfælde derfor kun i helt ekstraordinære situationer føre til, at der ikke skal ske offentliggørelse.

I tilfælde, hvor ministeren har vurderet om der skal ske offentliggørelse af en hændelse eller ej og har fundet at der skal ske orientering af offentligheden fordi informationerne på anden vis er i offentlighedens interesse, vil der i større grad lægges vægt på virksomhedens forhold. En høring af virksomheden i disse tilfælde, vil dermed i større grad kunne lede til, at ministeren undlader at informere offentligheden.

Det bemærkes i den forbindelse, at hensynene i forvaltningslovens § 27, om offentlige ansattes tavshedspligt, vil skulle iagttages ved vurderingen af, hvorvidt der skal ske orientering af offentligheden. Dette omfatter bl.a. hensynet til enkeltpersoners private forhold, forretningshemmeligheder samt hensynet til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser. En offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne udgøre et brud på tavshedspligten efter forvaltningslovens § 27. I tillæg hertil skal de hensyn som fremgår af lovforslagets kapitel 10 om fortrolighed indgå i overvejelser om orientering af offentligheden.

Der stilles ikke i bestemmelsen nærmere krav til formen for orienteringen. Orientering af offentligheden vil således kunne ske på den måde, som klima-, energi- og forsyningsministeren finder bedst egnet under hensyn til den berørte virksomhed, hændelsens karakter, den geografiske udstrækning, den forventede betydning for bestemte dele af offentligheden m.v.

Rammer en hændelse flere sektorer, eller har en hændelse potentiale til at ramme flere sektorer, forudsættes det, at der forud for offentliggørelse vil skulle ske en koordinering mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og de andre relevante kompetente myndigheder efter hhv. NIS 2- og CER-direktivet.

Det forventes, at det som udgangspunkt vil være klima-, energi- og forsyningsministeren, der foretager offentliggørelsen af en hændelse, jf. dog det foreslåede stk. 2, idet ministeren vil være nærmest til at foretage afvejningen af virksomhedens eventuelle interesse i, at der ikke sker offentliggørelse over for hensynet til offentligheden.

Efter det foreslåede stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i situationer efter stk. 1 påbyde virksomheder at informere offentligheden om hændelsen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål give hjemmel til klima-, energi- og forsyningsministeren til at give påbud til virksomheden om selv at informere offentligheden om hændelsen. Den foreslåede bestemmelse har endvidere til formål at implementere NIS 2-direktivets artikel 23, stk. 7, 2. punktum, hvorefter medlemsstater efter høring af en virksomhed, kan kræve at virksomheden informerer offentligheden om hændelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en afgørelsen efter stk. 1 om, at der skal ske offentliggørelse kunne ledsages af en meddelelse af påbud til virksomheden om, selv at informere om hændelsen.

Bestemmelsen forventes anvendt i situationer, hvor det enten af ministeren eller af virksomheden i forbindelse med høringen efter stk. 1, er blevet vurderet mest hensigtsmæssigt, at virksomheden selv offentliggør hændelsen. Det kan f.eks. være fordi at virksomheden allerede selv arbejder på at informere offentligheden som det nogle gange er tilfældet når virksomheder bliver ramt af større hændelser.

Påbuddet der gives efter bestemmelsen vil endvidere skulle specificere hvilke informationer der offentliggøres, hvilken detaljegrad informationerne skal have, hvornår, hvor og hvordan offentliggørelsen skal finde sted.

Bestemmelsen kan også bruges til at påbyde virksomheden at supplere ministerens offentliggørelse af hændelsen, og dermed offentliggøre yderligere oplysninger eller blot gengive ministerens offentliggørelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 14, stk. 1.