Lov om styrket beredskab i energisektoren § 11

§ 25 og § 26 i elberedskabsbekendtgørelsen og naturgasberedskabsbekendtgørelsen regulerer Energinet og Energistyrelsens muligheder for at pålægge og ændre foranstaltninger, som virksomhederne i el- og naturgassektorerne skal træffe i tilfælde af beredskabssituationer omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser og beredskabssituationer i bredere forstand. Beredskabssituationer omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser sigter hovedsageligt på situationer, hvor der er en øget trussel for fysiske angreb mod det danske samfund, eller hvor et sådan angreb har fundet sted. Beredskabssituationer i bredere forstand kan være alt fra stormflod, orkaner, cyberangreb og solstorm til isvinter og tørke.

I tilfælde af beredskabssituationer omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser, og i tilfælde af at der er blevet fastsat et sikkerhedsberedskabsniveau i henhold til den nationale beredskabsplan, kan Energinet træffe beslutning om, hvilke sikkerhedsberedskabsforanstaltninger der skal gennemføres for el- og naturgassektoren, herunder hvilke virksomheder og anlæg der skal omfattes heraf, jf. § 25 i elberedskabsbekendtgørelsen og naturgasberedskabsbekendtgørelsen.

Siden reglernes indførelse i 2005 er der sket visse ændringer i den nationale beredskabsplanlægning, hvorfor der ikke længere er sikkerhedsberedskabsniveauer i den nationale beredskabsplan. Derfor har det været praksis, at Energinet, i samråd med Energistyrelsen, har fastsat et sektorberedskabsniveau som erstatning for et sikkerhedsberedskabsniveau, ligesom der i den forbindelse har været meldt en eller flere prædefinerede beredskabsforanstaltninger, som virksomhederne skulle gennemføre.

Sektorberedskabsniveauet består for nuværende af fem eskalationstrin for den danske el- og naturgassektor. Et øget sektorberedskabsniveau er udtryk for, at virksomhederne i el- og gassektoren skal udvise øget opmærksomhed og er blevet ledsaget af konkrete foranstaltninger, som relevante virksomheder i el- og gassektoren skal iværksætte.

Efter § 26 kan Energinet og Energistyrelsen pålægge virksomhederne i el- og naturgassektorerne at ændre deres foranstaltninger for at sikre en hurtig, koordineret og prioriteret krisehåndtering, herunder gennemførelse af myndighedernes beslutninger i den nationale krisehåndtering. Det samme er gældende, hvis der vurderes at være risiko for, at beredskabssituation indtræffer. Denne bestemmelse har således et videre sigte end den gældende § 25, i det den aktiveres, uagtet om der er tale om beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser eller ej, og uanset om en beredskabssituation er opstået, eller det blot vurderes, at der er risici for at en beredskabssituation opstår.

Det har været forudsat, at det har været en del af bemyndigelsen i elforsyningslovens § 85 b og gasforsyningslovens § 15 a, at der er fornøden hjemmel til fastsætte regler om at Energinet og Energistyrelsen kan fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauer og sektorberedskabsforanstaltninger i el og gassektoren.

Med det foreslåede stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren, i en beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser, fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauer for hele energisektoren eller én eller flere delsektorer.

Formålet med bestemmelsen er at skabe en klar hjemmel til, at ministeren kan fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauer og i sammenhæng hermed pålægge gennemførelsen af sektorberedskabsforanstaltninger efter den foreslåede § 11, stk. 2.

En beslutning om at fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauer efter § 11, stk. 1, vil ikke være en forvaltningsretlig afgørelse, men en procesledende beslutning om, hvorvidt der skal fastsættes sektorberedskabsforanstaltninger efter § 11, stk. 2.

Beredskabssituationer omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser vil, som efter gældende ret, forstås som hændelser, hvor der vurderes at være risiko for at et konkret antagonistisk angreb vil finde sted, er i gang eller har fundet sted. Antagonistiske angreb vil i denne forbindelse eksempelvis være spionage, terrorangreb, hybride angreb eller konkrete krigshandlinger. Det vil ikke være nødvendigt, at angrebet eller risikoen for et angreb kan tilskrives en konkret aktør. En mistanke om at et angreb er nærtforestående, igangværende eller har været udført vil være tilstrækkeligt grundlag til at fastsætte og udmelde et sektorberedskabsniveau. Det vil heller ikke være et krav, at angreb eller risiko for angreb vedrører et dansk område. Et angreb eller risiko for et angreb uden for Danmarks grænser vil således godt kunne danne grundlag for at fastsætte og udmelde et sektorberedskabsniveau efter bestemmelsen. Angrebet eller risikoen for angreb vil heller ikke behøve at være rettet mod energiinfrastruktur, men vil også kunne være i andre sektorer, der varetager samfundskritiske funktioner. Det vil endvidere ikke kun være fysiske angreb, men også cyberangreb, der vil kunne afstedkomme brugen af bestemmelsen.

Beredskabssituationer vil fortsat skulle forstås i bredere forstand, og kan være alt fra stormflod, orkaner og solstorm til isvinter og tørke.

Det forudsættes med bestemmelsen, at der forsat vil blive anvendt sektorberedskabsniveauer, der indikerer, hvor sandsynligt det vurderes, at en beredskabssituation vedrørende en sikkerhedsrelateret hændelse vil eller kan indtræffe i energisektoren.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauet på baggrund af en konkret vurdering, der vil basere sig på alle tilgængelige informationer om sikkerhedstruslen mod energisektoren. Det kan således være offentlige kilder, såsom nyhederne, faglige tidsskrifter, offentliggjorte trusler fra terrorgrupper eller statsmagter mv. Det vil også kunne inddrages efterretninger, både statslige og private. Der tænkes således på trusselsvurderinger fra fx Politiets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed, men også fra private it-sikkerhedstjenester.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter bestemmelsen ikke være forpligtiget til at udmelde beredskabsniveauer til offentligheden og vil kun være forpligtiget til at udmelde beredskabsniveauer til de relevante delsektorer og virksomhederne omfattet af lovforslaget. Ministeren kan dog vælge at udmelde sektorniveauer bredt til offentligheden.

Til forskel fra gældende ret, hvor kun elektricitet og gassektorerne i dag er omfattet af beredskabsniveauer, omfattes også fjernvarme, fjernkøling, brint og oliesektorerne af den foreslåede bestemmelse.

Der kan således fastsættes og udmeldes sektorberedskabsniveau for energisektoren som helhed, hvis det vurderes, at truslen ikke er afgrænset til en eller flere af de førnævnte delsektorer. Omvendt kan ministeren også vælge kun at fastsætte og udmelde et sektorberedskabsniveau til en eller flere delsektorer, hvis vurderingen er, at truslen er meget konkret rettet.

Med det foreslåede stk. 2, kan klima-, energi- forsyningsministeren i en beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser fastsætte og pålægge sektorberedskabsforanstaltninger for hele energisektoren, delsektorer, én eller flere virksomheder og for bestemte anlæg.

For el- og gassektoren samt brintsektoren ved etablering af et brinttransmissionsnet, forventes fastsættelsen af beredskabsforanstaltninger at ske efter faglig kommentering fra Energinet.

Sikkerhedsrelaterede hændelser vil, som efter gældende ret, forstås som hændelser, hvor der vurderes at være risiko for, at et konkret antagonistisk angreb vil finde sted, er i gang eller har fundet sted. Antagonistiske angreb vil i denne forbindelse eksempelvis være spionage, terrorangreb, hybride angreb eller konkrete krigshandlinger. Det vil ikke være nødvendigt, at angrebet eller risikoen for et angreb kan tilskrives en konkret aktør. En mistanke om at et angreb er nærtforestående, igangværende eller har været udført vil være tilstrækkeligt grundlag til at fastsætte og pålægge sektorberedskabsforanstaltninger efter bestemmelsen. Det vil heller ikke være et krav at angreb eller risiko for angreb vedrører et dansk område. Et angreb eller risiko for et angreb uden for Danmarks grænser kan således godt danne grundlag for at fastsætte og pålægge sektorberedskabsforanstaltninger efter bestemmelsen. Angrebet eller risikoen for angreb behøver heller ikke at være rettet mod energiinfrastruktur men vil også kunne være i andre sektorer, der varetager samfundskritiske funktioner. Det er endvidere ikke kun fysiske angreb, men også cyberangreb, der kan afstedkomme brugen af den foreslåede bestemmelse.

Det forventes endvidere, på baggrund af de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fremover vil træffe beslutning om sektorberedskabsniveau og -foranstaltninger for alle energiarter, som efterfølgende udmeldes til virksomheder af et operationelt kontaktpunkt. Det forventes, at Energinet vil få delegeret kompetencen til at udmelde sektorberedskabsniveauer og sektorberedskabsforanstaltninger for el- og gassektoren efter den foreslåede § 33, så Energinet vil kunne fastholde sin nuværende rolle som operationelt kontaktpunkt for el- og gassektoren samt brintsektoren ved etablering af et brinttransmissionsnet. Det forventes, at Energistyrelsen vil få delegeret opgaverne med at fastsætte sektorberedskabsniveauet på tværs for hele energisektoren eller delsektorer, samt opgaver i forbindelse med at agere operationelt kontaktpunkt for olie, fjernvarme/-køling og brint ved decentral brintforsyning, efter den foreslåede bestemmelse i § 33.

En beslutning om at fastsætte og pålægge sektorberedskabsforanstaltninger efter § 11, stk. 2, vil være en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor forvaltningslovens regler, herunder bl.a. bestemmelserne i kapitel 3 (om vejledning og repræsentation mv.), kapitel 5 (om partshøring), kapitel 6 (om begrundelse mv.) og kapitel 7 (om klagevejledning) i udgangspunktet vil finde anvendelse. Forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1-6, fastsætter dog regler for, i hvilke tilfælde partshøringsreglerne ikke finder anvendelse. Således vil undtagelsen i § 19, stk. 2, nr. 3, formentligt kunne finde anvendelse, hvis partens interesse i at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse. Det vurderes således, at offentlighedens interesse i, at der hurtigst muligt fastsættes øgede foranstaltninger til de konkrete virksomheders beskyttelse, således at forsyningen af energi kan forsætte uforstyrret til slutbrugerne, vil kunne betyde, at retten til partshøring må bortfalde. Endvidere vurderes det, at undtagelsen i § 19, stk. 2, nr. 5, vil finde anvendelse, hvis den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder. Det vurderes således, at der grundet den potentielle klassifikation af de oplysninger, der danner grundlag for, hvilke sektorberedskabsvurderinger der er nødvendige for at imødegå truslen mod virksomhederne, kun kan forelægges det meget store antal virksomheder omfattet af loven ved en uforbeholden vanskelig proces. Det skal dog konkret vurderes fra gang til gang om de nævnte undtagelser finder anvendelse i den konkrete situation.

Undtagelsesmulighederne i forvaltningslovens § 8, stk. 2, ift. fravigelse af retten til repræsentation og § 24, stk. 3, ift. fravigelse af begrundelseskravet, vurderes også at kunne finde anvendelse efter en konkret vurdering på afgørelser truffet efter den foreslåede bestemmelse.

Konkret vil en beslutning om et øget sektorberedskabsniveau efter stk. 1 betyde, at der udmeldes konkrete sektorberedskabsforanstaltninger, som virksomhederne i energisektoren, eller delsektorer skal implementere med henblik på at øge sikkerheden på fx anlæg, bygninger, installationer og net- og informationssystemer. Den konkrete implementering af de enkelte sektorberedskabsforanstaltninger for hver virksomhed vil afhænge af virksomhederne og deres anlæg, idet fysiske indretninger, kontraktforhold og anden lovgivning forventeligt vil medføre, at visse beredskabsforanstaltninger ikke vil kunne gennemføres fuldt ud eller i øvrigt må modificeres for at passe til virksomheden, med tilhørende anlæg og net- og informationssystemer. Der vil af sikkerhedsmæssige årsager ikke blive kommunikeret offentligt om sektorberedskabsforanstaltningerne, men disse vil blive kommunikeret direkte til virksomhederne, der er omfattet af loven.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at klima-, energi- forsyningsministeren i en beredskabssituation kan bestemme, at de i § 11, stk. 2 nævnte sektorberedskabsforanstaltninger, samt andre foranstaltninger der skal foretages efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, midlertidigt skal intensiveres og suppleres med yderligere foranstaltninger for at sikre en hurtig, koordineret og prioriteret krisehåndtering, herunder gennemførelse af myndighedernes beslutninger i den nationale krisehåndtering.

Det foreslåede stk. 3 vil i udgangspunktet være en videreførelse af den gældende § 26 i elberedskabsbekendtgørelsen og naturgasberedskabsbekendtgørelsen. Dog med den ændring, at beføjelsen i udgangspunktet vil tilfalde klima-, energi- og forsyningsministeren og ikke Energinet, jf. dog den foreslåede stk. 4.

Bestemmelsen vil fungere som en opsamlingsbestemmelse med et bredere anvendelsesområde end det foreslåede § 11, stk. 1 og 2, sigter på. Således vil der efter bestemmelsen også kunne fastsættes andre foranstaltninger i tilfælde af fx stormflod, orkan, pandemier etc., som ikke er antagonistiske sikkerhedshændelser. Andre foranstaltninger vil efter bestemmelsen, ud over de i stk. 1 og 2 nævnte situationer, således omfatte relevante foranstaltninger, der går på at mitigere beredskabshændelse eller genoprette efter en beredskabshændelse. Udover midlertidigt at intensivere eller supplere foranstaltninger som nævnt i stk. 2, vil bestemmelsen på denne baggrund også kunne anvendes til at nedjustere sådanne foranstaltninger igen efter beredskabssituationen er håndteret. Det foreslåede stk. 3 har endelig til formål at sikre, at virksomhedernes ressourcer i form af personale, materiel, kritiske reservedele m.m. vil kunne indsættes på en måde, som bedst muligt sikrer genetableringen af energiforsyning og markedsmekanismerne i energisektorerne.

Det foreslås med stk. 4, at Energinet i en beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser, i særlige tilfælde, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauer og foranstaltninger, jf. stk. 1, 2 og 3, kan varetage opgaven på ministerens vegne. Energinet kan kun varetage opgaven for el-, gas- og brintsektorerne.

Det foreslåede stk. 4, har karakter af en delegation fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Energinet. Det foreslåede stk. 4 vil kunne finde anvendelse i situationer, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren måtte være afskåret fra at varetage sine opgaver efter stk. 1-3. Det kunne således være, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren er ramt af en beredskabssituation, der gør det umuligt at bruge de normale kommunikationsveje til el-, gas- og brintvirksomhederne. Energinet vil herefter i særlige situationer, fx større hændelser i telesektoren, kunne varetage denne opgave, henset til at Energinet har særlige kommunikationsveje direkte til en række virksomheder i el-, gas- og brintsektoren, der vil kunne sikre en særlig redundans for deres kommunikation.

Det bemærkes, at Energinet A/S er en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oprettet ved lov. Energinet varetager som SOV også myndighedsopgaver, jf. lov om Energinet, § 2, stk. 6, modsætningsvist.