Search for a command to run...
Stk. 1 svarer til § 1, stk. 2, i stormflodsloven.
ad stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at Stormrådet kan yde tilskud til stormfaldsramte skove i forbindelse med såvel landsdels- som landsdækkende hændelser. Som et eksempel på en landsdel kan nævnes Bornholm.
Hensigten er at yde hjælp til private skovejere i katastrofelignende situationer, svarende til de stormfald, der er sket i 1967, 1981 og 1999, hvor en eller flere landsdele ramtes hårdt af stormfald, og hvor store dele af det danske skovbrugserhverv blev påvirket af stormfaldet.
Den årlige hugst i de danske skove opgøres af Danmarks Statistik. I 1999 er denne ca. 2 mio. m3. I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 er stormfaldet vurderet til samlet ca. 3,4 mio. m3.
ad stk. 3
Hvis Stormrådet beslutter, at der er tale om en stormfaldshændelse efter stk. 2, omfatter loven alle stormfald i landet uanset geografisk lokalisering.
Stk. 3 og 4 svarer i øvrigt til § 1, stk. 3 og 4, i stormflodsloven, dog således at bestemmelserne nu også omfatter stormfald.
LBK nr 1184 af 15/08/2022
Erhvervsministeriet
Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år.
Stk. 2. Ved oversvømmelse fra vandløb og søer forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i vandløb og søer, der forventes statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20. år
Stk. 3. Ved tørke forstås kraftig udtørring af den ikke-overfladiske jordbund.
Stk. 4. Ved stormfald forstås:
Stormfald i en landsdel: Hvis der i en landsdel ved kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer svarende til mindst 1 års hugst i den ramte landsdel.
Stormfald i hele landet: Hvis der i en eller flere landsdele ved kraftig vindpåvirkning tilsammen er væltet eller knækket mindst 1 mio. m³ træ.
Stk. 5. Ved en landsdel, jf. stk. 4, forstås et område som defineret ved Danmarks Statistiks NUTS III-kode.
Stk. 6. Efter forhandling med miljøministeren kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om vurderingen af, om oversvømmelser fra vandløb og søer er omfattet af § 2, stk. 2.
Stk. 7. Afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et område på et givet tidspunkt, træffes af Naturskaderådet, jf. § 21, efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet, for så vidt angår afgørelse af, om der har været stormflod, og Miljøministeriet, for så vidt angår afgørelse af, om der har været oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald. Afgørelse af, om der har været tørke, træffes af Naturskaderådet ud fra en uvildig undersøgelse af forholdene på skadesstedet.
Stk. 8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af den uvildige undersøgelse af skadesstedet, jf. stk. 7.
Lovgivning (3)
| Bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer og tørkeBEK nr 869 af 19/06/2022 |