Bekendtgørelse af lov om visse naturskader § 1

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om visse naturskader § 1

§ 1, nr. 1, svarer til § 1, stk. 1, i lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning for skader forårsaget af stormflod (herefter »stormflodsloven«).

ad nr. 2

Formålet med den tilskudsordning, som loven etablerer, er at yde tilskud til dækning af meromkostninger ved gentilplantning med robust skov på stormfaldsramte private fredskovsarealer. Ved robust skov forstås skove, som gennem strukturer (f.eks. ydre skovbryn, indre løvtræskelleter, bevoksningers lokalisering i skoven, bevoksningernes størrelse og sammensætning), og træartsvalg er opbygget således, at de i vid udstrækning vil kunne modstå høje vindstyrker, uden at dette fører til omfattende stormfald. I begrebet robust skov indgår desuden en skovs indbyggede evne til at regenerere (selvforynge) sig selv gennem naturlige processer, f.eks. efter en ekstrem påvirkning som storm og orkan. Selve skovdriften har også stor betydning for skovens robusthed, og den skal derfor gennemføres under hensyntagen til opbygningen af en robust skov.

I mange skove vil det beskyttende skovklima efter et stormfald helt eller delvist være borte. Dette sætter grænser for, hvilke træarter der kan plantes og i hvilket omfang. Mange af de hjemmehørende arter er klimaksarter, som forudsætter et beskyttende skovklima. Det er således nødvendigt i nogen grad af benytte sig af ikke-hjemmehørende arter, der kan klare barske klimatiske vilkår og magre jordbundsforhold. Omstilling mod robust skov skal således ske over en længere periode, hvor skovklimaet gradvist retableres.

Det er et krav for at få tilskud, at arealet er fredskovspligtigt. Arealer, der ikke er fredskovspligtige på tidspunktet for et stormfald, vil dog kunne få tilskud, hvis arealet bliver fredskovspligtigt senest på tidspunktet for udbetaling af det aktuelle tilskud.

Til § 2

Stk. 1 svarer til § 1, stk. 2, i stormflodsloven.

ad stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at Stormrådet kan yde tilskud til stormfaldsramte skove i forbindelse med såvel landsdels- som landsdækkende hændelser. Som et eksempel på en landsdel kan nævnes Bornholm.

Hensigten er at yde hjælp til private skovejere i katastrofelignende situationer, svarende til de stormfald, der er sket i 1967, 1981 og 1999, hvor en eller flere landsdele ramtes hårdt af stormfald, og hvor store dele af det danske skovbrugserhverv blev påvirket af stormfaldet.

Den årlige hugst i de danske skove opgøres af Danmarks Statistik. I 1999 er denne ca. 2 mio. m3. I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 er stormfaldet vurderet til samlet ca. 3,4 mio. m3.

ad stk. 3

Hvis Stormrådet beslutter, at der er tale om en stormfaldshændelse efter stk. 2, omfatter loven alle stormfald i landet uanset geografisk lokalisering.

Stk. 3 og 4 svarer i øvrigt til § 1, stk. 3 og 4, i stormflodsloven, dog således at bestemmelserne nu også omfatter stormfald.

Til § 3

ad stk. 1

Tilskud kan alene ydes til private ejere. Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller selskabskonstruktioner, hvor disse myndigheder har en betydelig indflydelse på driften. Dette gælder både danske og udenlandske offentlige myndigheder.

ad stk. 2

Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved en privat ejer. Såfremt en privat ejer har indgået driftsoverenskomst med det offentlige, dvs. at det offentlige driver visse arealer for ejeren, eller ejeren modtager et ikke-øremærket tilskud til driften fra det offentlige, kan der ikke udbetales tilskud til arealet efter denne lov. Bestemmelsen sigter til den situation, hvor en privat ejer modtager vederlag fra det offentlige for at tage en række hensyn, der kan siges at omfatte sigtet med denne lov, nemlig etablering af robust skov. Situationer, hvor en privat ejer modtager tilskud til skovdriften gennem f.eks. ordningen om »god & flersidig skovdrift«, er ikke omfattet af denne bestemmelse. Dette forhold behandles i § 13, stk. 4.

ad stk. 3

Bestemmelsen fastslår, hvem tilskuddet udbetales til i de tilfælde, hvor der er flere ejere til det areal, der ydes tilskud til.

ad stk. 4

Bestemmelsen fastslår, at i forbindelse med ejerskifte kan den nye ejer overtage rettigheder og forpligtelser ifølge tilsagnet om tilskud.

Til § 4

Bestemmelsen svarer til § 2 i stormflodsloven.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til § 3 i stormflodsloven.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til § 4 i stormflodsloven.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til § 5 i stormflodsloven.

Til § 8

Stk. 1-3 svarer til § 13, stk. 1-3, i stormflodsloven.

Stk. 4 svarer til § 13, stk. 4, 1. pkt., i stormflodsloven.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 4, i stormflodsloven.

Til § 10

Stk. 1 svarer til § 13, stk. 4, 2. pkt., i stormflodsloven.

Stk. 2 svarer til § 13, stk. 5, i stormflodsloven.

Til § 11

ad stk. 1

Den ordning, der etableres som hjælp til private skovejere efter stormfald, består af to elementer, dels en forsikringsordning, som finansieres af skovejerne ved en forsikringspræmie, dels en tilskudsordning, som finansieres ved en udvidelse af den eksisterende stormflodsordning.

Formålet med basisforsikringen mod stormfald er at sikre, at den enkelte ejer fremover kan få en sumerstatning - dvs. et fast beløb uden formålsangivelse - for tab i forbindelse med stormfald. Hermed bliver skovejerne ligesom andre erhvervsvirksomheder omfattet af en stormforsikring.

Der etableres en forsikringstype, der mod en årlig hektarbaseret præmie yder en grunddækning for tab i forbindelse med stormfald. Udbetalingen af sumforsikringen er ikke afhængig af, at stormflods- og stormfaldsordningen er aktiveret. Det ligger imidlertid fast, at der i relation til forsikringsordningen skal være tale om betingelser henholdsvis vilkår, der svarer til de kriterier, der vil blive lagt til grund, når Stormrådet afgør, om stormfaldsordningen skal aktiveres.

Der er tale om en forsikring med en sumudbetaling på ca. 10.000 kr. pr. ha i forbindelse med stormfald. Forsikringsbranchen har oplyst, at en sådan forsikring forventes at kunne tegnes for en gennemsnitlig præmie på ca. 35 kr. pr. ha årligt.

En gennemsnitspræmie på 35 kr. pr. ha, vil medføre højere præmier for nogle skovejere og lavere præmier for andre skovejere. Det er forudset, at det kan vise sig at være problematisk for en række ejere. Det er derfor nødvendigt at gennemføre et udbud af den samlede forsikringsordning. Der vil blive tale om, at det berørte antal ha udbydes på de i lovforslaget anførte vilkår, hvorefter forsikringsselskaber, der har ret til at udøve forsikringsvirksomhed, jf. § 5, i lov om forsikringsvirksomhed, kan byde på ordningen. Det eller de selskaber, der vinder udbuddet, vil herefter indgå forsikringsaftalen med den enkelte skovejer. Der vil blive tale om en »enhedspræmie«, således at alle skovejere betaler det samme beløb pr. ha. Det forventes, at beløbet vil komme til at andrage i størrelsesordenen 35 kr. pr. ha. Forsikringsordningen vil skulle i fornyet udbud med jævne mellemrum.

Det afgørende for fastlæggelsen af niveauet for sumerstatningen har været koblingen mellem tilskudsordningens samlede omfang og skovejernes egenbetaling via forsikringspræmien. Set over en periode på 10 år vil denne egenbetaling beløbe sig til mindre end 100 mio. kr. Dette skal sammenholdes med det forhold, at de midler, der via forhøjelsen af den generelle afgift på brandforsikringer, altså fra en bred kreds af personer, som ikke nødvendigvis ejer skov, akkumuleres i stormflods- og stormfaldspuljen, over en tilsvarende periode forventes at andrage ca. 400 mio. kr. Endvidere kan det anføres, at det solidariske element alene er fremadrettet: skovejerne kan trække på tilskudsordningen i forbindelse med skaderne forårsaget af orkanen den 3. 4. december 1999, men egenbetalingen er af gode grunde alene fremadrettet.

Hvor der allerede efter Skovloven eksisterer en lovmæssig forpligtelse til gentilplantning af fældede arealer, dvs. for fredskovene, gøres ordningen lovpligtig. Baggrunden for, at ordningen gøres lovpligtig, er, at en solidarisk løsning for skovejerne kan sikre et fornuftigt forhold mellem præmie og udbetaling samt en vis volumen er nødvendig, for at ordningen reelt er forsikringsbar.

Kun fredskove med et skovbevokset areal på 5 ha eller derover omfattes af den lovpligtige basisforsikring. For fredskove under denne størrelse er forsikringen frivillig men en forudsætning, såfremt der nu eller ved et senere stormfald skal modtages tilskud fra stormflods- og stormfaldspuljen til oprydning og gentilplantning. Det skovbevoksede areal omfatter alle egentlige skovbevoksninger samt midlertidigt ubevoksede arealer, dvs. arealer som efter fældning atter skal gentilplantes, samt områder, der har været udsat for skovbrand, stormfald eller lignende.

Det private skovbevoksede areal inkl. midlertidigt ubevoksede arealer i landet var i følge skovtællingen i 1990 ca. 289.000 ha fordelt på ca. 20.200 skovejere. Private skove mindre end 5 ha udgør i alt ca. 24.000 ha fordelt på ca. 13.300 ejere. Det skønnes, at ca. 85 pct. af de private skove er fredskove. Dette betyder, at i alt ca. 225.000 ha privat fredskov omfattes af den lovpligtige basisforsikring. Det forhold, at forsikringen gøres lovpligtig, må forventes at holde præmieniveauet nede, idet det hermed tilsikres, at der er en vis volumen i ordningen.

Oplysninger om fredskovspligt fremgår af matriklen, på matrikelkortet og i tingbogen. Oplysningerne om fredskovspligt i matriklen ajourføres løbende. Der kan være ubevoksede arealer i en fredskov som f.eks. moser, heder, enge samt hjælpearealer som veje, brandlinier o.l.

Økonomiministeriet gennemfører en informationskampagne om kravet om lovpligtig basisforsikring mod stormfald over for skovejerne.

ad stk. 2

Det foreslås, at økonomiministeren, efter forhandling med miljø- og energiministeren og Forsikring & Pension, fastsætter nærmere regler for, hvorledes den lovpligtige forsikring skal gennemføres. Dette svarer til den måde, hvorpå andre lovpligtige forsikringer er gennemført.

Reglerne skal bl.a. omfatte en nærmere præcisering af omfanget af forsikringspligten, dækningsgraden og forsikringsselskabernes forpligtelser.

Til § 12

ad stk. 1

Der skal være opfyldt to grundlæggende betingelser, for at der kan opnås tilskud efter denne ordning. Arealet skal være fredskovspligtigt, og det skal være omfattet af en basisforsikring.

Kravet om, at arealet skal være fredskovspligtigt, udspringer af, at tilskuddet finansieres af offentlige midler. Der sker således en væsentlig samfundsmæssig investering i gentilplantning af de stormfældede skove, og samfundet betinger sig derfor en sikkerhed for, at der kommer blivende skov ud af investeringen. Tilsvarende er der også krav om fredskovspligt, når der ydes tilskud til privat skovrejsning.

At tilskuddet kun ydes til fredskovsarealer skyldes desuden, at der på disse arealer efter Skovloven vil være en forpligtelse til oprydning og gentilplantning af arealet efter stormfald. En tilsvarende forpligtelse gælder ikke for ikke-fredskovspligtige arealer, der rammes af stormfald.

I forbindelse med lovens anvendelse på stormfaldet den 3. 4. december 1999 kan ikke-fredskovspligtige arealer noteres som fredskovspligtige i forbindelse med ansøgning om tilskud, hvis arealet i øvrigt opfylder Skovlovens betingelser for pålæggelse af fredskovspligt. Hovedparten af de stormfaldsramte skove er fredskovspligtige.

Den anden betingelse for at modtage tilskud er, at skoven er dækket af en basisforsikring mod stormfald. Enhver privat ejer af fredskovspligtige arealer skal inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren, jf. stk. 5, have tegnet en sådan forsikring. Ejeren af fredskovspligtige arealer under 5 ha skal også have tegnet en forsikring inden en frist fastsat af økonomiministeren, hvis de fremover vil kunne modtage tilskud efter loven, selv om der ikke er pligt efter loven til at tegne en sådan forsikring. Ved en kontrol af en sag om tilskud til stormfald skal ejeren kunne dokumentere, at der er tegnet en basisforsikring.

Arealet skal, for at der kan opnås tilskud til det, senest være fredskovspligtigt på tidspunktet for udbetaling af tilskuddet. Arealer, der ved lovens ikrafttræden ikke er fredskovspligtige og ikke er ramt af stormfald, og som derfor ikke har anledning til at søge tilskud i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999, udelukkes således ikke fra ved et senere stormfald at opnå tilskud. Det kræves dog, jf. stk. 3, at arealet forsikres inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren.

Et areal, der pålægges fredskovspligt, skal opfylde Skovlovens regler om god og flersidig skovdrift. Det kan derfor blive nødvendigt at stille en række vilkår, når der pålægges fredskovspligt på ikke-fredskovspligtige skove.

Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift vil normalt kun blive omfattet af fredskovspligten, når de indgår som enklaver i det skovareal, der skal pålægges fredskovspligt. Sådanne arealer må efter Skovloven højst udgøre 10 pct. af skovens areal. Der kan dog, såfremt særlige grunde taler for det, gives en tilladelse til at fravige denne bestemmelse.

I de tilfælde, hvor der ønskes lagt fredskovspligt på skove, som ønskes omfattet af stormflods- og stormfaldsloven, vil der kunne være tale om sådanne særlige grunde, der giver mulighed for efter Skovloven at give en frist frem til f.eks. 1. juli 2010 til at nedbringe eksisterende arealer i kort omdrift, så de ikke overstiger 10 pct. af skovens areal. Det forudsættes, at der er tale om arealer i kort omdrift, der er anlagt inden 1. januar 2000. Arealer i kort omdrift, der er beliggende som »udposninger« i forhold til skoven, vil normalt ikke skulle omfattes af fredskovspligten.

ad stk. 2

I forbindelse med høje vindstyrker, typisk ved storm og orkan, vil der være risiko for, at træer i skove vælter eller knækker. Situationen betegnes som stormfald, og der skelnes traditionelt mellem fladefald og spredte enkelttræsfald.

Hjælpen i medfør af denne lov retter sig mod større arealer med fladefald. Fald af enkelttræer skaber ikke nødvendigvis behov for gentilplantning. Spredte fald af enkelttræer fordelt over store arealer giver derfor normalt ikke katastrofemæssige problemer for skovdriften og påvirker ikke de samfundsmæssige goder ved skovene mærkbart.

ad stk. 3

Betingelsen om tegning af en forsikring som forudsætning for tilskud gælder, uanset om skoven er fredskovspligtig eller ej. For arealer, der ikke er fredskovspligtige ved lovens ikrafttræden, skal der således også tegnes en basisforsikring mod stormfald inden en frist, som fastsættes af økonomiministeren, som betingelse for, at der senere kan ydes tilskud fra stormflods- og stormfaldspuljen til stormfald på arealet.

Hvis en ejer af ikke-fredskovspligtig skov ikke tegner basisforsikring for sin skov inden den nævnte frist, kan han ikke senere blive omfattet af loven. Hvis der var en sådan mulighed for at fortryde, ville en ejer kunne spekulere i at melde sig til og fra ordningen, og det ville stride imod det solidaritetsprincip, som ordningen i øvrigt bygger på. Det synes imidlertid ikke rimeligt, at en ny ejer af arealet skal være udelukket fra at blive omfattet af loven, hvis han ønsker at være omfattet.

ad stk. 4

I forbindelse med tilplantning med skov efter lovens ikrafttræden forekommer flere forskellige situationer. Ved tilplantning med tilskud fra staten (tilskud til privat skovrejsning) pålægges arealet automatisk fredskovspligt. Det er i den forbindelse ejerens ansvar at sikre, at der er tegnet en basisforsikring mod stormfald i forbindelse med noteringen af fredskovspligten. Ved private tilplantninger, hvor der ikke pålægges fredskovspligt, er det ejerens eget valg, om der tegnes en basisforsikring mod stormfald. For at kunne modtage tilskud til stormfald skal skoven dog være dækket af en basisforsikring mod stormfald senest på det tidspunkt, hvor skoven udsættes for stormfald. Ejeren kan altså frit vælge, fra hvilket tidspunkt han ønsker skoven forsikret, men hvis den ikke er forsikret på tidspunktet for en stormfaldshændelse, vil der ikke kunne opnås tilskud efter denne lov.

For arealer, hvor fredskovspligten ophæves, bortfalder kravet om basisforsikring mod stormfald samtidigt.

ad stk. 5

Det ligger ikke på nuværende tidspunkt klart, hvornår der kan tilbydes en forsikring med det indhold, som beskrives i stk. 1. Da forsikring er lovpligtig for fredskovspligtige arealer, og da ikke alle disse er ramt at stormfald og derfor ikke har umiddelbar anledning til at lade sig forsikre for at få udbetalt tilskud, må der fastsættes en frist for, hvornår de senest skal være forsikret. En sådan kan ikke fastsættes, før muligheden for at tegne en forsikring er til stede. Det foreslås derfor, at fristen fastsættes ved bekendtgørelse af økonomiministeren, og det forudsættes, at fristen bliver på 6 måneder, efter at forsikringen kan tegnes. Det forventes, at muligheden for at tegne forsikring foreligger inden udgangen af år 2000.

For de arealer, der ikke har pligt til at forsikre sig, men som ønskes omfattet af loven, herunder ved ejerskifte, fastsættes en lignende frist for at tegne forsikring. Indtil denne frist er udløbet, vil ikke blot de arealer, der er omfattet af stormfaldet den 3. 4. december, men også arealer, der omfattes af senere stormfaldshændelser, jf. lovens § 2, stk. 2, være omfattet af lovens muligheder for tilskud til gentilplantning mv.

Til § 13

Bestemmelsen beskriver det tilskud, der kan ydes til stomfaldsramte arealer. Ved stormfald er der tale om en ekstraordinær situation, hvor det er ønskeligt, at der hurtigt sættes gang i oprydning og gentilplantning. Der vil imidlertid altid gå nogen tid fra et stormfald er sket, og til tilskud kan udbetales, og en ejer, som har mulighed for at komme i gang med oprydningen og tilplantning inden da, bør ikke sinkes i arbejdet. Der vil derfor under forudsætning af at betingelserne i øvrigt er opfyldt også kunne ydes tilskud til arealer, hvor oprydning og gentilplantning er igangsat, inden ansøgningen og tilskud indsendes. Der vil endvidere blive ydet tilskud til fladefald, der sker i perioden efter stormfaldet og frem til anmeldelsesfristen udløber, fordi det i praksis ikke vil være muligt at adskille den primære hændelse fra stormfald, der sker efterfølgende.

ad stk. 1

Tilskuddet ydes til arealer med fladefald på mindst 0,5 ha pr. skov. Tilskuddet opgøres for hver enkelt skov. Ved en skov forstås en topografisk velafgrænset enhed med samme ejer. For topografisk velafgrænsede skove med flere ejere opgøres tilskuddet for hver ejer ud fra den enkelte ejers andel af skoven.

Der foretages en reduktion i det beregnede tilskud svarende til det gennemsnitlige årlige genkultiveringsbehov i skoven, dvs. den genkultivering ejeren under normale omstændigheder selv skulle have finansieret. Reduktionen beregnes ud fra skovens samlede areal og ud fra en betragtning om behovet for genkultivering i en normalskov. Ved en normalskov forstås en skov med en arealmæssig ligelig fordeling af alle aldersklasser. Reduktionen i tilskuddet fastsættes som 1/60 af skovens bevoksede areal inklusive midlertidigt ubevoksede arealer. Dette gælder for alle skove.

ad stk. 2

Gentilplantning omfatter flere forskellige kulturmetoder: plantning, selvforyngelse og såning.

Tilskud kan således også ydes til selvforyngelser i løvtræ, hvor mere end 50 pct. af overstanderne er stormfældede, men hvor selvforyngelse alligevel kan gennemføres. Denne genkultiveringsmetode er billigere end plantning eller såning og ydes derfor efter en lavere sats.

I forbindelse med gentilplantningen ydes separate tilskud til hegn og udarbejdelse af tilplantningsplaner.

For at fremme korrekt træartsvalg på den konkrete lokalitet ydes separat tilskud til lokalitetskortlægning, som der kræves særlige faglige kundskaber for at kunne gennemføre.

Oprydning omfatter oparbejdning og fjernelse af det stormfældede træ. Oprydningen skal sikre, at gentilplantningen kan ske rationelt og skovbrugsfagligt forsvarligt. I forbindelse med stormfald udgør oprydning på arealet en særlig stor udgiftspost for skovejeren.

I forbindelse med såvel oprydning som gentilplantning kan det være hensigtsmæssigt at tage særlige hensyn til fortidsminder på arealerne. Skovarealer er ofte rige på fortidsminder, stedvist med stor koncentration. Det kan have stor værdi at bevare fladedækkende og ikke-beskyttede fortidsminder som f.eks. højryggede agre, men det vil bl.a. kræve skånsom behandling af jordbunden i forbindelse med oprydning på arealerne. Særlige hensyn til fortidsminder skal aftales individuelt, ligesom tilskuddet fastsættes på baggrund af den konkrete situation.

ad stk. 3

Tilskudsordningen skal først og fremmest sikre, at de stormfaldsramte skove genplantes som robust skov. Der kan således ikke ydes tilskud til oprydning alene. Hvis der imidlertid i gentilplantningsplanen udlægges arealer til fri succession eller som ubevoksede, jf. bemærkningerne til § 16, stk. 3, vil der kunne ydes tilskud til oprydning på arealet men ikke til gentilplantning.

ad stk. 4

Bestemmelsen fastslår, at der ikke kan ydes tilskud til en aktivitet på et areal, der allerede modtager tilskud fra det offentlige til de i stk. 2 nævnte foranstaltninger. Dette kan f.eks. være tilskud til gentilplantning i henhold til Skovlovens § 19.

ad stk. 5

Når Stormrådet har truffet afgørelse om tilskud, meddeles afgørelsen ansøgeren.

ad stk. 6

Det foreslås, at Stormrådet forestår udbetalingen af tilskud.

Til § 14

Tilskuddet udbetales i 2 rater, hvor hensigten med første rate er en hurtig likviditetshjælp til at få afviklet oprydning på arealer med henblik på senere gentilplantning.

Første rate indeholder kun tilskud til oprydning. Udbetaling heraf sker normalt i forbindelse med, at der gives tilsagn. Der vil blive fastsat en generel øvre grænse for, hvor stort et beløb der kan udbetales a conto som første rate. I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 vil der for ejere være mulighed for at få udbetalt første rate af tilskuddet i forbindelse med anmeldelsen af stormfaldet. Tilskuddet vil blive udbetalt med vilkår om, at beløbet tilbagebetales, såfremt ejeren vælger ikke at gennemføre gentilplantningen med tilskud.

I forbindelse med anden rate udbetales resten af tilskuddet. Det udbetales, efterhånden som arealerne gentilplantes. Dette sker på baggrund af en indberetning fra ejeren om, at gentilplantningen er afsluttet. Det vil være muligt at opdele gentilplantning af større arealer i et passende antal etaper. Hvis man ønsker dette, skal det fremgå af ansøgningen om tilskud. Tilskud til hegn, lokalitetskortlægning og tilskud for særlige hensyn til fortidsminder udbetales samtidig med indberetning om, at gentilplantning er afsluttet.

Til § 15

Stormrådet er den ansvarlige myndighed for administration af midler fra stormflods- og stormfaldspuljen til tilskud til stormfald. Det er således Stormrådet, der fastsætter tilskuddets størrelse i forbindelse med hver enkelt stormfaldshændelse, og det er Stormrådet, der træffer afgørelse om tilskud.

Stormrådet fastsætter tilskuddets størrelse f.eks. pr. ha. Fastsættelsen af tilskuddet sker i forbindelse med en stormfaldshændelse, jf. § 2. Stormrådet kan vælge at fastholde de gældende satser, forhøje eller sænke disse alt efter behovet i den konkrete situation. Det forudsættes, at der kun sker ændringer i form af justeringer af tilskudssatserne. Stormrådet har mulighed for at indhente en udtalelse om stormfaldets størrelse og karakter samt en vurdering af behovet for økonomisk hjælp fra Miljø- og Energiministeriet.

Tilskudsmulighederne tænkes at afspejle de varierende dyrkningsvilkår og dermed de forskellige muligheder for at indføre robuste træarter efter stormfald. Tilskuddet tænkes derfor gradueret efter andelen af robuste træarter, der indplantes i de nye kulturer. Der lægges op til 3 niveauer; mindst 20 pct., mindst 40 pct. og mindst 80 pct. robuste træarter. For løvtrækulturer skal der i alle tilfælde plantes mindst 80 pct. robuste arter. Tilskuddet opdeles desuden efter gode og magre jorder. Landets opdeling i gode og magre jorder fremgår af eksisterende tilskudsordninger til skov. I tilskuddet indbygges et tilskud til fordyrende oprydning på ca. 10.000 kr./ha. Tilskuddet til gentilplantning inklusive oprydning tænkes samlet at udgøre:

ca. 35.000 kr./ha for løvtrækulturer, idet det for gode jorder dækker meromkostninger til en intensiv løvtrækultur, mens det for magre jorder dækker meromkostningerne for en mere ekstensiv kultur.

ca. 15.000-30.000 kr./ha for nåletrækulturer alt efter andelen af robuste træarter.

Tilskudssatser til selvforyngelse af løvtræ, forkulturer, såning og fri succession vil være lavere end ovennævnte satser.

Der kan ikke ydes tilskud til oprydning alene. Der forventes i forbindelse med tilskud til gentilplantning fastsat særskilte tilskudssatser til hegn, særlige hensyn til fortidsminder, lokalitetskortlægning og til udarbejdelse af tilplantningsplaner.

Om overgangsbestemmelser i forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 henvises til § 33 med bemærkninger.

Til § 16

ad stk. 1

Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 1, i Stormflodsloven. I opgørelsen af stormfaldet kan medtages al fladefald, der er sket inden for fristen for anmeldelse af stormfaldet, dvs. 2 måneder efter hændelsen, og som opfylder § 13, stk. 1.

ad stk. 2

Når der gives en længere frist til udarbejdelse af den endelig ansøgning end til anmeldelsen, er det fordi, ansøgningen i forbindelse med fladefald på arealer på mindst 5 ha skal indeholde en tilplantningsplan.

Tilplantningsplanen skal på korresponderende kort og lister vise, hvilke slags bevoksninger der anlægges hvor og i hvilken rækkefølge. Af tilplantningsplanen skal det bl.a. fremgå, hvordan stormfaldsarealet er beliggende i forhold til den resterende del af skoven. Det skal også fremgå, hvilke arealer der tilplantes med tilskud, og hvilke der eventuelt tilplantes uden tilskud. Det er således muligt for skovejeren at vælge, hvor stor en andel af stormfaldsarealet, der skal tilplantes med tilskud. Samlet set skal gentilplantningen kunne understøtte robust skov, for at tilskud kan ydes.

Den endelige ansøgning skal være sendt til Stormrådet inden for en frist, som fastsættes af Stormrådet. Fristen må fastsættes individuelt fra stormfald til stormfald, idet skovejernes muligheder for at have udarbejdet en ansøgning med alle detaljer, herunder en tilplantningsplan, afhænger af omfanget af stormfaldet og hvor kompliceret det har været. Det forventes, at en frist på mellem ½ og 1 år efter stormfaldshændelsen normalt vil være rimelig. I forbindelse med stormfaldet den 3. 4. december 1999 fastsættes fristen for ansøgninger til 1 år, jævnfør § 33, stk. 2.

ad stk. 3

Hensigten med bemyndigelsen i denne bestemmelse er at give økonomiministeren mulighed for, efter forhandling med miljø- og energiministeren og Stormrådet, administrativt at kunne tilpasse tilskudsordningen som følge af ændrede forudsætninger, budgetmæssige forhold, ændringer i EU s forordningsgrundlag, direktiver eller beslutninger, eller en anderledes prioritering inden for de budgetmæssige eller forordningsmæssige rammer.

Bestemmelsen giver også økonomiministeren mulighed for at fastsætte regler om kontrol og tilsyn samt at fastsætte, hvem der skal være myndigheder, idet det må forudses, at der kan være behov for at bemyndige Skov- og Naturstyrelsen til at udføre dele af sagsbehandlingen af ansøgningerne om tilskud, herunder indhente supplerende oplysninger. Endvidere forudsættes det, at Skov- og Naturstyrelsen bemyndiges som tilsynsmyndighed.

Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere betingelser for tilskud samt at fastsætte regler for hvilke foranstaltninger, der er berettigede til tilskud.

I forbindelse med udarbejdelse af de nærmere regler vil Skovrådet, som er rådgivende for miljø- og energiministerens område, blive hørt.

Der tænkes således fastsat mindstekrav til hvor stor en andel af den enkelte skovkultur, der skal bestå af stabile træarter som f.eks. skovfyr, lærk, douglasgran, ædelgran, bøg, eg, ask og lind. Arterne er fastlagt ud fra deres evne til at understøtte robust skov, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. Det foreslås, at mindstekravet bliver på 20 pct. af kulturens plantetal, idet tilskuddet vil være stigende med stigende andel stabile træarter.

Tilskud skal ikke kunne ydes til monokulturer, det vil sige bevoksninger, der kun består af een træart. Der vil blive stillet krav om, at ydre rande skal genkultiveres som løvskovbryn, og at den nuværende løvtræandel i skoven fastholdes. I tilfælde, hvor denne andel er lav, vil der blive stillet krav om, at den hæves til et bestemt niveau. Det foreslås, at andelen af løvtræ på de gentilplantede arealer som minimum skal udgøre 10 til 20 pct. For at sikre levedygtige og robuste skove skal der anvendes lokalitetstilpassede arter og provenienser (oprindelsessted) efter godkendt liste.

For fladefald på arealer på 5 ha eller derover skal der udarbejdes en tilplantningsplan, der viser hvilke kulturer, der påtænkes anvendt ved genkultiveringen, og den tidsmæssige følge af disse. Tilplantningsplanen skal desuden vise, hvordan gentilplantningen ud fra en helhedsbetragtning medvirker til sikring af, at den kommende skov bliver mere robust.

Der vil blive stillet krav om opfyldelse af bestemte plantetal afhængig af de forskellige kulturtyper. Desuden vil der blive stillet krav om, at der i den øvrige del af skoven (den del, der ikke ydes stormfaldstilskud til) skal opretholdes løvtræbevoksninger og stabile bevoksninger, indtil sidste rate af tilskuddet er udbetalt.

Der bliver mulighed for, at skovejeren i forbindelse med genkultiveringen på magre jorder kan anvende forkulturer og såning på op til 30 pct. af det areal, der gentilplantes med tilskud. Der vil også være mulighed for udlæg af arealer som ubevoksede, hvor disse kan indgå i en landskabelig, kulturhistorisk, naturmæssig eller friluftsmæssig sammenhæng. De mange stormfældede arealer efter orkanen der 3. 4. december 1999 har skabt en ekstraordinær situation, hvor det synes velbegrundet også ud fra hensynet til en naturnær drift i højere omfang end hidtil at udlægge arealer til fri succession. Udlæg af arealer til fri succession vil ske efter en konkret vurdering. Det forventes, at op til 10 pct. af de stormfældede arealer i en skov kan udlægges til fri succession. På magre jorder kan der i en stormfaldssituation være særlige grunde, der betinger, at der kan udlægges større arealer end 10 pct. af en skov til fri succession.

Der kan dog ikke gives gentilplantningstilskud til sådanne arealer, jf. bemærkningerne til § 13, stk. 3. Udlægning af arealer i fri succession og som ubevoksede arealer kræver særlig tilladelse efter Skovloven. En sådan tilladelse vil kunne gives samtidig med tilsagn om tilskud, hvis Skovlovens krav hertil i øvrigt er opfyldt.

Hjemmelen til at fastsætte regler om udbetaling af tilskud forudsættes udnyttet således, at overførsel af tilskud skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut eller et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Baggrunden herfor er, at konto-til-konto overførsler er en hurtigere og sikrere betalingsmåde end via crossede checks. Samtidig er det en betalingsmåde, der bliver stadig mere sædvanlig. Krav om angivelse af konto til udbetaling af støttebeløb vil i øvrigt også omfatte f.eks. den, der har fået overdraget fordringen til eje eller pant efter dansk rets almindelige regler.

Økonomiministeriet informerer over for mulige ansøgere om tilskudsmulighederne og de tilknyttede regler.

Administrationen af ordningen skal ske på følgende måde: Ved en stormfaldshændelse træder Stormrådet sammen og beslutter, om stormfaldet er dækket af bestemmelserne i lovens § 2. I givet fald annonceres i dagspressen, skovbrugsblade o.lign herom med angivelse af hvortil og med hvilken frist anmeldelse af stormfaldet og ansøgning om tilskud skal ske.

Stormrådet fastsætter efter udtalelse fra miljø- og energiministeren taksterne på basis af de rammer, der er fastlagt i bemærkningerne til loven.

Anmeldelse skal ske til forsikringsselskabet inden for en frist på 2 måneder efter stormfaldet. Anmeldelsen skal indeholde tilstrækkeligt præcise oplysninger til, at der på baggrund heraf vil kunne gives tilsagn om udbetaling af et a conto beløb til udbedring af de skadede arealer. Der vil blive udarbejdet en standardblanket til brug for anmeldelsen. Anmeldelsen vedlægges dokumentation for at arealet er omfattet af basisforsikring. Forsikringsselskabet videresender anmeldelsen til Stormrådet, som videresender anmeldelserne til Skov- og Naturstyrelsen. På baggrund af anmeldelsen kan Stormrådet udbetale 1. rate af tilskuddet, som dækker oprydning af arealerne.

Inden for den frist, der fastsættes af Stormrådet, skal der indsendes en ansøgning, som for fladefald over 5 ha skal være vedlagt en tilplantningsplan. Ansøgningen sendes til Stormrådet, som videresender den til Skov- og Naturstyrelsen, som foretager den egentlige sagsbehandling, herunder vurdering af tilplantningsplanen. Skov- og Naturstyrelsen udarbejder en indstilling til Stormrådet, som træffer den endelige afgørelse om udbetaling af tilskud og meddeler det til ansøgeren.

Tilsagn skal udnyttes inden en bestemt frist, som fremgår af tilsagnet. Når betingelserne for udbetaling af sidste rate af tilskuddet er opfyldt, meddeles dette Stormrådet, som udbetaler beløbet.

Der er i loven åbnet mulighed for, at økonomiministeren kan delegere kompetence til Skov- og Naturstyrelsen, og at Stormrådet kan aftale med Skov- og Naturstyrelsen, hvordan styrelsen skal inddrages i arbejdet. Det forventes, at Skov- og Naturstyrelsen, som i forvejen har opbygget et administrativt system for behandling og udbetaling af tilskud, bemyndiges til i vidt omfang at foretage den egentlige behandling af ansøgningerne og til i nogle sammenhænge at udbetale tilskuddet. Stormrådet kan således vælge alene at foretage egentlig sagsbehandling af sager, hvor tilskudsbeløbet overstiger f.eks. 1 mio. kr., eller hvor der opstår tvister med ansøger om tilskudsfastsættelsen. Det er dog erfaringen fra den nuværende tilskudsadministration i Skov- og Naturstyrelsen, at sådanne tvister kun sjældent opstår.

Skov- og Naturstyrelsens udgifter ved administration af ordningen opgøres på baggrund af en timeregistrering og tilhørende timelønninger for de funktionærgrupper, der har udført arbejdet. I opgørelsen indregnes også udgifter til lokaler, varme, telefon og tilhørende følgeudgifter samt udgifter til udvikling, drift og vedligeholdelse af nødvendig EDB-software/hardware. Alle udgifter dokumenteres, og der fremsendes en årlig regning til betaling af Stormrådet.

Til § 17

Kontrol, tilsyn og revision sker for at sikre, at betingelserne for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel nationale midler som EU-midler.

Til § 18

ad stk. 1

For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de foranstaltninger, der er givet tilskud til, må myndighederne til enhver tid have adgang til at foretage kontrol på stedet. Adgangen omfatter hele skovejendommen, herunder den private bolig og alle andre lokaler på ejendommen. Det bemærkes, at kontrollen ofte skal gennemføres på ejendomme, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er muligt. I disse tilfælde er det ikke muligt at begrænse adgangen til den forretningsmæssige del af bedriften.

Det forudsættes endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med bedriftens eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Omtalen af materiale i elektronisk form medtages af præciseringsårsager, da det altid har været antaget, at også sådant materiale kan efterses af de kontrollerende myndigheder.

Bestemmelsen om adgang uden retskendelse svarer i sit indhold til bestemmelserne i anden støttelovgivning. Da bestemmelsen alene regulerer spørgsmålet om stikprøvekontrol, skal der i overensstemmelse med almindelige lovgivningsprincipper ikke indhentes retskendelse. Hvis der før gennemførelsen af kontrolbesøget foreligger mistanke om et strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler, kan der ikke som et led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domstolene efter retsplejelovens regler om ransagning.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at andre, såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU's Revisionsret, i følge med repræsentanter for danske myndigheder, kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed indebærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden for lovens område af betydning for den enkelte støttemodtager kan kun træffes af de danske myndigheder.

Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for, at de kontrollerende myndigheder i specielle tilfælde kan inddrage personer med særlig fagkundskab i kontrollen.

ad stk. 2-5

Bestemmelserne sikrer de fornødne hjemmeler til at administrere tilskudsordningen i overensstemmelse med Finansministeriets forskrifter om tilskudsadministration.

ad stk. 6

Samkøring af registre kan blive nødvendigt for at kontrollere, at alle ejere af fredskov tegner den lovpligtige forsikring. De ejere, der har haft stormfald den 3. 4. december 1999 har en umiddelbar anledning til at tegne en forsikring, fordi det er en forudsætning for at få udbetalt tilskud, mens de ejere som ikke har haft stormfald, ikke har denne umiddelbare anledning. De registre, det kan komme på tale at samkøre, er registre hos Told & Skat, der indeholder oplysninger om vurdering af ejendomme, og som derfor indeholder oplysninger om, hvor meget fredskov der er på ejendomme, Skov- og Naturstyrelsens og Kort- og Matrikelstyrelsens registre over ejendomme med fredskovspligt og forsikringsselskabernes eventuelle registrering af hvem, der har tegnet forsikring for fredskovspligtige arealer.

Samkøring af registre i kontroløjemed vil ske under behørig hensyn til Retsudvalgets betænkning til lovforslag nr. L 50 af 16. juni 1991 om lov om ændring af lov om offentlige myndigheders registre. I betænkningen forudsatte et flertal i udvalget, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på.

Flertallet lagde desuden vægt på, at de borgere, som berøres af kontrolordningen, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøringen i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

Endelig gav flertallet udtryk for, at forudgående kontrol, det vil sige den kontrol, som myndighederne iværksætter, før der træffes afgørelse i en sag, så vidt muligt burde anvendes frem for kontrol, der først iværksættes, efter at afgørelsen er truffet.

I forbindelse med det generelle informationmateriale, der vil blive udarbejdet om loven og mulighederne for at søge tilskud til gentilplantning af stormfaldsramte arealer, vil der også blive informeret om, at tilsynsmyndigheden i forbindelse med kontrol har mulighed for at foretage samkøring af offentlige og private registre. I forbindelse med en ansøgning om tilskud vil ansøgeren skulle dokumentere, at arealet er fredskovspligtigt, og at det er omfattet af en forsikring. Derudover er det ikke muligt at udøve forudgående kontrol. Kontrol af om fredskovsarealer, der ikke er ramt af stormfald, lader sig forsikre, samt kontrol af om vilkårene for tilskud i øvrigt opfyldes, må derfor ske ved efterfølgende stikprøvevist tilsyn.

Til § 19

ad stk. 1

Ligesom det er Stormrådet, der træffer afgørelse om tilskud, er det Stormrådet, der træffer den endelige beslutning om eventuelt bortfald eller tilbagebetaling af tilskud.

Bestemmelsen i nr. 4 om tilbagebetaling, såfremt forudsætningerne for støtte i øvrigt efter Stormrådets skøn er væsentlig ændret, findes tilsvarende i andre love, der indeholder regler om statstilskud til private. Vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling, beror på et skovbrugsfagligt skøn.

ad stk. 2

Det er hensigten at fastsætte regler om Stormrådets mulighed for at inddrive beløb, der skal tilbagebetales, og regler om beregningen af renter, idet der som udgangspunkt tillægges renter fra fremsættelsen af tilbagebetalingkravet, og beløbet forrentes med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

Til § 20

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning vedrørende Landdistriktforordningen, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

Det er hensigten, at reglerne om udelukkelse fra støtte skal fastsættes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til Landdistriktforordningen.

Til § 21

Bestemmelsen svarer til § 10 i stormflodsloven. Dog foreslås det, at formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen, og at Økonomiministeriets repræsentant i Rådet fungerer som næstformand. Endvidere foreslås Rådet udvidet med et medlem med skovteknisk kendskab, som følge af, at stormfald på skovarealer nu foreslås omfattet af loven. Endelig foreslås en opdeling, hvorefter repræsentanterne for Forbrugerrådet og Amtsrådsforeningen i Danmark ikke deltager i behandlingen af sager vedrørende stormfald, og medlemmet med skovteknisk kendskab ikke deltager i behandlingen af sager vedrørende stormflod.

Til § 22

Stk. 1 svarer til § 11, stk. 1, i stormflodsloven. Det er imidlertid ikke fundet nødvendigt at anføre, at Stormrådet varetager administrationen af loven. Det foreslås i stedet formuleret således, at dette sker i samarbejde mellem Rådet og et sekretariat. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt, at det af loven fremgår, hvem der varetager sekretariatsfunktionen for Rådet. Det er dog ikke hensigten med lovforslaget at udskifte det nuværende sekretariat, der i dag varetages af Forsikring & Pension.

Stk. 2 svarer til § 11, stk. 2, i stormflodsloven. Det foreslås dog præciseret, at de nærmere regler for sekretariatets arbejde også omfatter samarbejdet med Miljø- og Energiministeriet. Desuden præciseres det, at hjemmelen til at fastsætte nærmere regler vedrørende erstatningens beregning alene vedrører stormflod.

Stk. 3 svarer til § 11, stk. 3, i stormflodsloven.

Stk. 4 svarer til § 11, stk. 5, i stormflodsloven.

Stk. 5 svarer til § 11, stk. 6, i stormflodsloven. Dog foreslås det præciseret, at fremmed bistand også omfatter bistand fra Miljø- og Energiministeriet.

Stk. 6 svarer til § 11, stk. 7, i stormflodsloven.

Til § 23

Stk. 1 og 2 svarer til § 12, stk. 1 og 2, i stormflodsloven.

Med stk. 3 sikres Rigsrevisionens adgang til Stormrådets regnskabsmateriale, herunder revisionsprotokollater mv., jf. § 4 i lov om revision af statens regnskaber m.v. vedrørende gennemgang af regnskaber fra institutioner m.v., der modtager garanti fra staten.

Stk. 4 og 5 svarer til § 12, stk. 3 og 4, i stormflodsloven. Dog er det præciseret, at fremmed bistand også omfatter bistand fra Miljø- og Energiministeriet, samt at det er økonomiministeren, der fastsætter nærmere regler om regnskabsførelsen. Sidstnævnte hjemmel forventes delegeret til Finanstilsynet.