Lov om stedbestemt information er en hovedlov og i lovforslagets § 1 foreslås en afgrænsning af anvendelsesområdet for de myndighedsopgaver, som energi-, forsynings- og klimaministeren skal varetage i henhold til loven.
Den foreslåede § 1 fastsætter lovens anvendelsesområde til:
de nationale geodætiske infrastrukturer for Danmark, Færøerne og Grønland,
landkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
søkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark og
samordning og koordination af stedbestemt information med tilhørende infrastruktur.
Formålet med bestemmelsen er at afgrænse lovens anvendelsesområde over for andre love, der også indeholder bestemmelser om stedbestemt information, f.eks. bestemmelser om matriklen, veje eller bygninger, i henholdsvis lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt om registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013 med senere ændringer, vejlovgivningen og lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013 med senere ændringer.
Med forslaget videreføres anvendelsesområderne fra § 2, nr. 1 og 3, i lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9. oktober 2013 med senere ændringer, som omfatter den geodætiske infrastruktur, land- og søkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland og infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark.
Det skal bemærkes, at lovforslagets § 21 betyder, at lovens anvendelsesområde også omfatter Geodatastyrelsens opgaver i henhold til udstykningsloven for så vidt angår lovens kapitel 6 om samordning og koordination, lovens § 12 om betaling for data, registre, kortværk og ydelser, og lovens § 13 om fri adgang til data, registre og kortværk. Dette er også en videreførelse af gældende ret.
Lovforslagets § 21 er en følge af, at den nye lov om stedbestemt information ikke skal være en lov om en styrelse. Lovforslaget indeholder derfor ikke bestemmelser om matriklen eller landinspektørvæsenet. Ved ophævelse af lov om Geodatastyrelsen, som også omfatter matrikelvæsenet m.v., vil de pågældende bestemmelser i lov om stedbestemt information stadig have betydning for Geodatastyrelsens opgaver i henhold til udstykningsloven. Matrikelkortet vil således stadig kunne stilles frit til rådighed for alle i overensstemmelse med Grunddataprogrammet, og der kan fortsat opkræves betaling for adgang til matrikulære måloplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsens stk. 1 viderefører gældende ret om geodætisk opmåling, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om Geodatastyrelsen. Således skal energi-, forsynings- og klimaministeren varetage myndighedsopgaven med at etablere, drive og videreudvikle de nationale geodætiske infrastrukturer for Danmark, Færøerne og Grønland til brug for den geodætiske infrastruktur og som grundlag for opmålingen og kortlægningen af land og sø. »Etablering, drift og videreudvikling« skal forstås i bred forstand og dækker alle aspekterne af opgaverne, herunder udvikling, drift, vedligeholdelse, videreudvikling, løbende tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester.
De geodætiske infrastrukturer er en forudsætning for nøjagtig og stabil stedbestemmelse over tid og udgør grundlaget for opmåling og sø- og landkortlægning og for infrastrukturen for stedbestemt information. Opgaven indebærer etablering, drift og videreudvikling af de geodætiske infrastrukturer på baggrund af geodætisk dataindsamling og databehandling. De geodætiske infrastrukturer består af referencenettene for plan, højde og tyngde samt af tilhørende registre til lagring af fikspunktsdata. Endelig består de geodætiske infrastrukturer af definitioner af referencesystemer, herunder definitioner af transformationer mellem forskellige referencesystemer.
Referencenettene kræver en løbende vedligeholdelse og udbygning, dels på grund af nettenes fysiske nedslidning, dels på grund af de øgede krav, der stilles til nettenes sammenhæng og nøjagtighed. Hertil kommer kontrollen af Rigsfællesskabets territoriale grænser, herunder den løbende vedligeholdelse af grænsen mod Tyskland i samarbejde med de tyske myndigheder.
Det foreslåede stk. 2 er ny i forhold til gældende ret i den forstand, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med berørte offentlige myndigheder og private organisationer kan fastsætte bindende regler for registrerede positioneringstjenester. Berørte myndigheder og private organisationer er myndigheder og organisationer, der skal bruge positioneringstjenesterne eller skal følge de fastsatte regler. I den gældende lov om Geodatastyrelsen kan der alene fastsættes vejledende regler for positioneringstjenester. Dette er blevet gjort i vejledning nr. 63 af 11. november 2008 om RTK-tjenester (Norm for RTK-tjenester).
Efter det foreslåede stk. 2 kan energi-, forsynings- og klimaministeren således efter forhandling med berørte offentlige myndigheder og private organisationer fastsætte regler for registrerede positioneringstjenester. En positioneringstjeneste er en tjeneste, der gør brugeren i stand til at bestemme sin nøjagtige geografiske position. F.eks. kan landmænd anvende tjenesten til stedbestemmelse af deres landbrugskøretøjer, såkaldt maskinstyring, eller landinspektører kan anvende den til at afsætte skel.
Positioneringsteknologien finder i dag anvendelse i stadig flere sammenhænge og udgør en vital del af hverdagen for mange virksomheder og privatpersoner. Denne udvikling forventes at fortsætte fremover, bl.a. drevet af den teknologiske udvikling inden for droner og selvkørende biler, og derfor er det i samfundets interesse, at der kan fastsættes regler for de positioneringstjenester, der skal registreres.
Hjemlen vil kunne anvendes til f.eks. at fastsætte regler om, at positioneringstjenester skal give brugerne oplysninger om positioneringstjenestens nøjagtighed og pålidelighed. Bestemmelserne vil kun skulle overholdes af de virksomheder, der anmoder om at få en positioneringstjeneste registreret.
Udmøntningen af hjemlen kan være med til at fremme konkurrence på lige vilkår, fordi alle virksomheder, der tilbyder registrerede positioneringstjeneste, vil have lige forudsætninger for at vurdere, hvilke bestemmelser de skal efterleve, og hvilke betingelser de skal opfylde for at søge dispensation fra bestemmelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget er en følge af, at lov nr. 318 af 16. december 1931 angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v. med senere ændringer foreslås ophævet. De bestemmelser, der stadig skal gælde, foreslås derfor flyttet til denne bestemmelse.
Bestemmelsen er begrundet med, at det er vigtigt, at et fikspunkt eller en installation ikke ødelægges eller fjernes, fordi fikspunkter og installationer har stor betydning for den geodætiske infrastruktur, og det er ikke muligt at anbringe et nyt fikspunkt eller en ny installation på præcis samme sted, hvis fikspunktet eller installationen bliver ødelagt eller fjernet.
Efter det foreslåede stk. 1 kan energi-, forsynings- og klimaministeren erhverve arealer til fikspunkter og installationer, som er nødvendige for de nationale geodætiske infrastrukturer i Danmark, Færøerne og Grønland. Det foreslås, at ministeren kan erhverve arealerne til ejendom eller som en brugsret til arealet. Bestemmelsen er en videreførelse af §§ 1 og 3 i lov om Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v.
Det foreslås i stk. 2, at sker erhvervelsen til brugsret, skal arealets beliggenhed, omfang og eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut. Bestemmelsen viderefører §§ 5 og 6 i lov om Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v. Formålet er gennem tinglysning at sikre brugsrettigheden mod ejendommens ejere, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder. Eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer, f.eks. at denne ikke må beplante arealet, der er blevet givet en brugsret til, på en måde, der kan skade installationen, vil skulle oplyses i servitutten. Dette vil gøre det muligt for en fremtidig erhverver af ejendommen eller panthavere at vurdere omfanget af forpligtelsen.
Det foreslåede stk. 3 viderefører § 8 i lov om Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v. om, at en tinglyst brugsret til arealet i form af en servitut skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder, uanset hvornår sådan ret over ejendommen er erhvervet. Begrundelsen for dette er, at de geodætiske infrastrukturer, herunder fikspunkter og installationer, udgør grundlaget for kortlægning og infrastrukturen for stedbestemt information. Det er således forbundet med betydelige samfundsinteresser, at de geodætiske infrastrukturer så vidt muligt ikke udsættes for driftsforstyrrelser, hvorfor det er væsentligt, at den i servitutten stiftede brugsret beskyttes bedst muligt eksempelvis i tilfælde af, at ejendommen går på tvangsauktion.
For at sikre mod at en ejer eller bruger eller andre forsætligt eller groft uagtsomt ødelægger eller fjerner en installation eller et fikspunkt, er der i § 16 fastsat bødestraf for dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter det foreslåede stk. 1 videreføres gældende ret i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om Geodatastyrelsen om varetagelsen af landkortlægning. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil således få myndighedsopgaven med at varetage landkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland. Landkortlægningen omfatter opmåling, indsamling, bearbejdning, lagring og distribution af data. På grund af de stadige ændringer i bl.a. landets topografi, udviklingen i såvel private virksomheders og den offentlig forvaltnings behov og nye teknologiske muligheder, er landkortlægningen en stedsevarende opgave med ajourføring og justering af kravene til kvaliteten, organiseringen og præsentationen af data.
Udviklingen er i de senere år gået fra et fokus på kortlægning med henblik på udgivelse af traditionelle papirkort og digitale kort til fokus på indsamling, bearbejdning og distribution af stedbestemt information med it-systemer, som understøtter den offentlige forvaltning. Det har sammen med ønsket om en effektivisering af selve kortlægningen bl.a. været drivkraften i GeoDanmark samarbejdet mellem staten og kommunerne om ajourføring og distribution af en stor samling af datasæt, som tilsammen udgør de grundlæggende landkortdata. Samarbejdet er en del af udførelsen af den statslige myndighedsopgave med at kortlægge Danmark. Samarbejdet sikrer en ensartet kortlægning af landet samt ajourføring og distribution af de data, der indsamles, og den tilhørende finansiering af opgavevaretagelsen.
Ud over de grundlæggende landkortdata omfatter landkortlægningen også historiske landkort, ortofotos og skråfotos, Danmarks Højdemodel m.m. Registrene understøtter hver for sig og i forskellige kombinationer en lang række opgaver, som løses af offentlige myndigheder.
Energi-, forsynings- og klimaministeren udfører tillige landkortlægningsopgaver for forsvaret og det koordinerede myndighedsberedskab og varetager opgaver i relation til fastlæggelse af Rigsfællesskabets territoriale grænser.
Landkortlægningen indgår som et centralt element i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 og i Grunddataprogrammet. En del af disse data er derfor med hjemmel i lov om Geodatastyrelsen stillet frit til rådighed, jf. bekendtgørelse nr. 1430 af 23. december 2012 om fri anvendelse af data. Ligeledes er de statslige landkortdata om Grønland stillet frit til rådighed, jf. bekendtgørelse nr. 1796 af 18. december 2015 om fri anvendelse af data om Grønland.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal endvidere etablere, drive og videreudvikle de til kortlægningen hørende data, registre og kortværk. »Etablering, drift og videreudvikling« skal forstås i bred forstand og dækker alle aspekterne af opgaverne, herunder udvikling, drift, vedligeholdelse, videreudvikling, løbende tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester.
De stedbestemte informationer, der er resultatet af kortlægningen, og de bagved liggende registre stilles offentligt til rådighed gennem Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings distributionssystemer, f.eks. Kortforsyningen. Visse af registrene kan indeholde personoplysninger, hvorfor bestemmelserne i persondataloven skal overholdes både ved styrelsens første behandling af data og ved efterfølgende behandlinger af data, jf. pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til understøttelse af de mange og meget forskellige behov samles data i kortværk, der visualiserer eller præsenterer informationerne digitalt målrettet bestemt formål.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås der indsat en ny hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren til efter forhandling med berørte myndigheder at fastsætte regler om de til kortlægningen hørende registre, som ministeren har ansvaret for, herunder Danmarks Højdemodel, ortofotos eller Danske Stednavne. De berørte myndigheder kan være kommuner, regioner eller statslige myndigheder, der har opgaver på området, og derfor indberetter data til ministeren.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om bl.a. indberetningen til disse registre, hvordan indberetningen skal finde sted, ajourføring af de indberettede data, og hvilket format data skal have. Hjemlen vil bl.a. blive anvendt i forbindelse med Grunddataprogrammet for at sikre bedre data og større aktualitet af disse data, sådan at det kan sikres, at data kan sammenstilles. Hjemlen kan efter aftale med kommunerne også udnyttes til at fastsætte regler for de registre, som er omfattet af GeoDanmark samarbejdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med forslagets stk. 1 videreføres § 2, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen om, at energi-, forsynings- og klimaministeren varetager søkortlægningen af de danske, færøske og grønlandske farvande. Ministeren skal således sikre, at der fremstilles søkort over farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og at statens forpligtelser om fremstilling af og indholdet i søkort i henhold til International Convention for the Safety of Life at Sea (SOLAS konventionen) og De forenede Nationers havretskonvention, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 21. juli 2005, overholdes.
Ifølge kapitel V, regel 2 i SOLAS-konventionen, som Danmark har tiltrådt, defineres et søkort eller nautisk publikation som et specielt fremstillet kort eller bog eller en specielt udarbejdet database, hvorfra et sådant kort eller bog kan uddrages, som er udstedt officielt af eller efter bemyndigelse fra en regering, et autoriseret hydrografisk kontor eller en anden relevant regeringsinstitution, og som er udarbejdet med henblik på at opfylde kravene til maritim navigation. Et søkort kan være et papirsøkort eller et elektronisk søkort.
I samme kapitels regel 9 er det fastsat, at myndighederne skal opmåle statens søterritorium, fremstille og udgive søkort og andre nautiske publikationer, udgive søkortrettelser eller Efterretninger for Søfarende, så søkort og nautiske publikationer kan ajourføres, og levere datahåndteringssystemer, der kan understøtte opgaverne. Efter havretskonventionen artikel 22 er kyststaten forpligtet til at offentliggøre sejlruter og trafiksepareringer i behørigt offentliggjorte søkort. Endelig er det i henhold til bekendtgørelse nr. 242 af 21. april 1999 om afgrænsning af Danmarks søterritorium Geodatastyrelsens opgave at indføre basislinjer og ydergrænser for det ydre territorialfarvand i søkortene.
Stk. 1 viderefører endvidere gældende ret om, at søkortrettelser og andre nautiske publikationer skal udgives. Søkortrettelser udgives regelmæssigt og indeholder de vigtigste rettelser, som brugere af søkort selv kan indføre i deres søkort, og de bruges til at opdatere de elektroniske søkort. De nautiske publikationer skal hjælpe de sejlende med at sejle sikkert, f.eks. Den danske Havnelods. Energi-, forsynings- og klimaministeren skal således sikre, at Søkortrettelser og de andre nautiske publikationer udgives, så de sejlende kan sejle sikkert i de danske, færøske og grønlandske farvande.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal endvidere etablere, drive og videreudvikle de til kortlægningen hørende data, registre, f.eks. dybdedatabasen, og kortværk, f.eks. søkort. »Etablering, drift og videreudvikling« skal forstås i bred forstand og dækker alle aspekterne af opgaverne, herunder udvikling, drift, vedligeholdelse, videreudvikling, løbende tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester.
I stk. 2 foreslås det, at gældende ret i § 4, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen om at energi-, forsynings- og klimaministeren har eneret til fremstilling af søkort, videreføres. I henhold til SOLAS-konventionen skal alle skibe sejle på basis af søkort, der er et kort fremstillet af eller på vegne af søkortmyndigheden, som nævnt ovenfor. Eneretten til at fremstille søkort skyldes først og fremmest hensynet til sejladssikkerheden. Ministeren skal sikre, at farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland opmåles, at der fremstilles søkort, og at søkortene ajourføres. Det skal endvidere sikres, at andre myndigheder indberetter oplysninger til brug for ajourføringen af søkort. Eneretten sikrer samtidig, at alle fartøjer sejler på ensartede, officielle og ajourførte søkort. Dette gælder også for de farvande, der ikke besejles ofte, og hvor der derfor ikke er noget stort indtægtsgrundlag for fremstillingen af søkort, f.eks. farvandene omkring Færøerne og Grønland. Eneretten til fremstilling af søkort er også begrundet i beskyttelsen af statens højhedsret og interesse i at undgå fremmede magters søopmåling af de danske farvande.
Efter det foreslåede stk. 3 kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med berørte myndigheder fastsætte regler om de til kortlægningen hørende registre. Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om f.eks. dybdedatabasen, der er en database over dybder i farvandene, eller øvrige søkortrelevante registre. Bestemmelsen foreslås indsat, fordi der kan være behov for at ensrette de indberetninger, ministeren skal modtage, for at data kan sammenstilles, og sejladssikkerheden kan øges. Hjemlen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilket format data skal have for at kunne blive registreret i de berørte registre. Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med de myndigheder, der kan blive berørt af de regler, der fastsættes i den. De berørte myndigheder vil således få mulighed for at udtale sig om reglerne, før disse udstedes.
I stk. 4 foreslås indsat en ny hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorefter den, der udfører aktiviteter i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland skal indberette data og tegninger over området, hvor aktiviteten er udført, til ministeren til brug for fremstillingen af søkort. Forpligtelsen til at indberette data og tegninger med henblik på opdatering af søkort af hensyn til søfartssikkerheden findes allerede i bekendtgørelse nr. 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande og i vejledning nr. 6 af 23. januar 2002 om inddæmning og opfyldning på søterritoriet. I både bekendtgørelsen og vejledningen er der bestemmelser om indberetning af tegninger eller beskrivelser ved afslutningen af arbejdet, når dette medfører, at officielle søkort, havneplaner eller beskrivelser i nautiske publikationer må opdateres. Forslaget sigter alene mod, at hjemmelsgrundlaget til at sikre offentligheden adgang til nøjagtige data om aktiviteter i farvandene udvides til også at omfatte hensynet til etablering af tværoffentlige forvaltningsgrundlag. Men hjemlen kan også anvendes, hvis ministeren har behov for at fastsætte regler om indberetning til fremstilling af søkort, såfremt bekendtgørelsen eller vejledningen bliver ændret eller ophævet, og forpligtelsen til at indberette til ministeren derved ophæves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 4 i lov om Geodatastyrelsen om søopmåling i de danske, færøske og grønlandske farvande.
Efter det foreslåede stk. 1 videreføres § 4, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren som et led i kortlægningen af farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland varetager myndighedsopgaven med at gennemføre søopmåling i samarbejde med Forsvarsministeriet. Farvandene omfatter søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, ved Færøerne indtil videre dog kun søterritoriet. Planlægningen og gennemførelsen af søopmålingen vil fortsat blive udført i samarbejde med Forsvarsministeriet i henhold til en driftsaftale mellem parterne.
I det foreslåede stk. 2 videreføres § 4, stk. 2, i lov om Geodatastyrelsen om, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter indhentning af udtalelse fra Forsvarsministeriet kan bemyndige andre til at gennemføre søopmåling til brug for ministerens kortlægning af farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. Bestemmelsen er hidtil kun blevet anvendt til at bemyndige et færøsk firma at måle op til brug for Geodatastyrelsens kortlægning af farvandene omkring Færøerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 4 a i lov om Geodatastyrelsen, hvorefter et skib, der vil søopmåle i de danske, færøske og grønlandske farvande til andre formål end fremstilling af søkort, skal have tilladelse, før søopmålingen kan blive udført.
Efter bestemmelsens stk. 1, der viderefører § 4 a, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen skal skibe, der ønsker tilladelse til at søopmåle til andre formål end fremstilling af søkort i danske, færøske og grønlandske farvande, indhente en tilladelse hos energi-, forsynings- og klimaministeren. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvad søopmålingen skal bruges til, da der ikke kan gives tilladelse til søopmåling til brug for fremstilling af søkort. Om tilladelse til søopmåling vil blive givet, afhænger derfor af formålet med søopmålingen, og om den vil være i strid med nationale beskyttelsesinteresser. Ministeren indhenter en udtalelse fra Forsvarsministeriet i hvert enkelt tilfælde, før tilladelsen gives.
Tilladelser vil ikke blive givet til opmåling af større områder med henblik på fremstilling af søkort, da dette strider mod hensynet til, at opmåling og fremstilling af søkort udføres af staten, jf. lovforslagets § 5, stk. 1 og 2. Tilladelser vil derimod kunne gives til opmåling af mindre områder med et konkret formål, for eksempel opmåling i forbindelse med forskning, opførelse af broer, tunneler, havvindmølleparker eller lignende.
Det foreslås i lovforslagets § 17, at overtrædelse af § 7, stk. 1, kan straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, der viderefører § 4 a, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen, at en kopi af alle opmålingsdata skal indberettes til energi-, forsynings- og klimaministeren, når søopmålingen er afsluttet. Begrundelsen for dette er, at disse data kan anvendes til kortlægning af de danske, færøske og grønlandske farvande.
Havnemyndigheder, der selv varetager opmålingen af havnens områder, kan fortsat gøre dette uden særlig tilladelse. Dette skyldes, at havneområder i Danmark ikke betragtes som en del af gennemsejlingsfarvandene, og at havnemyndighederne selv har ansvar for, at havnens dybder vedligeholdes og opmåles. Statslige myndigheder, som varetager søopmåling i forbindelse med deres myndighedsudøvelse, kan tillige fortsat gøre det uden tilladelse. Opmålingen skal indberettes til energi-, forsynings- og klimaministeren, hvis den er nødvendig af hensyn til ajourføringen af søkort. Havnemyndighedernes regelmæssige opmålinger i forbindelse med oprensning skal derimod ikke indberettes.
Efter det foreslåede stk. 3, der viderefører § 4 a, stk. 3, i lov om Geodatastyrelsen kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om opmålingstilladelse skal indeholde, og på hvilke vilkår tilladelsen gives. Der vil således kunne fastsættes regler om, at det nærmere formål med opmålingen skal oplyses. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, hvorledes kopier af opmålingsresultaterne skal indberettes til ministeren efter endt opmåling, eller om hvilken standard opmålingen skal opfylde. Formålet er at kunne anvende opmålingen i ajourføringen af søkort. Der vil også kunne fastsættes regler om, hvordan andre landes statsskibe skal ansøge om tilladelse til at opmåle i de danske farvande, og hvilken offentlig myndighed ansøgningen skal indgives til. Bestemmelsen har indtil nu kun været anvendt til at fastsætte vejledende regler om ansøgningens udformning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
De gældende bestemmelser om infrastrukturen for stedbestemt information findes i lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information og i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om Geodatastyrelsen. Lovforslaget viderefører gældende ret. Infrastrukturen for stedbestemt information defineres som »de standarder, teknologier, politikker og aftaler, der er relevante for at indsamle, bearbejde, lagre, distribuere og øge nytten af stedbestemt information«. Infrastrukturen udgør således rammebetingelserne for håndteringen af stedbestemte data.
Målet for det tværoffentlige samarbejde om videreudvikling af infrastrukturen er at nyttiggøre stedbestemte informationer, ved at data bringes til at kunne bidrage til en sammenhængende digitalisering på tværs af den offentlige sektor, højne kvalitet og effektivitet i den offentlige opgavevaretagelse, bedre beslutningsgrundlag og forbedrede rammevilkår og innovationsmuligheder for virksomhederne og borgerne.
Bestemmelsen i stk. 1 giver energi-, forsynings- og klimaministeren ansvaret for at forestå og varetage koordinationen af infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark, således forstået at ministeren har ansvaret for at forestå udviklingen af rammerne for infrastrukturen i et samarbejde med de mange aktører, der bidrager til infrastrukturen med data, tjenester og værktøjer, og anvenderne.
Efter det foreslåede stk. 2 nedsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et rådgivende udvalg, der kan bistå ministeren i overvågningen, videreudviklingen og koordinationen af infrastrukturen. Det rådgivende udvalg vil som minimum skulle opfylde de betingelser, der er til samordningsudvalget, der er nedsat i henhold til § 10 i lov om infrastruktur for geografisk information, herunder også i dets sammensætning af medlemmer.
Det nuværende Samordningsudvalg, der er sammensat af medlemmer fra stat, kommuner, regioner, videnskabsinstitutioner og geodatabranchen, rådgiver ministeren om den strategiske retning for infrastrukturens videreudvikling. Samordningsudvalgets møder, der holdes 3-4 gange om året, er en central kanal for drøftelser af politiske og strategiske emner i forhold til digitalisering og i spørgsmål om opbygningen af den geografiske infrastruktur i EU. Samordningsudvalget har ligeledes en formaliseret mulighed for dialog med andre sektor-udvalg om strategiske tiltag. Sådanne drøftelser kan være afgørende for nyttiggørelse af geodata.
Formålet med udvalget efter stk. 2 er, at det kan varetage opgaverne efter både denne lov og lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union, herunder bistå energi-, forsynings- og klimaministeren ved kontakten til Kommissionen i forbindelse med opbygningen af Den Europæiske Unions infrastruktur for geografisk information. Det rådgivende udvalgs arbejdsopgaver og sammensætning vil fremgå af dets forretningsorden. Lovforslaget viderefører dermed gældende ret.
Efter det foreslåede stk. 3 kan energi-, forsynings- og klimaministeren nedsætte og indgå i andre udvalg og samarbejder om etablering og drift af sektor- og temaspecifikke infrastrukturer for stedbestemt information. Baggrunden for bestemmelsen er, at der kan være et behov for at opbygge en del af infrastrukturen i samarbejde med andre myndigheder. Dette gør sig specielt gældende, hvis der er behov for specifik viden om et bestemt område af infrastrukturen, som det rådgivende udvalg ikke besidder.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at nedsætte udvalg eller samarbejder, der udspringer af de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, samarbejder om f.eks. det koordinerede myndighedsberedskab, en infrastruktur for marin stedbestemt information eller GeoDanmark samarbejdet med kommunerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af lov om geografisk infrastruktur § 9, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med relevante ministre, kan fastsætte regler om, hvilke geodatasæt der kan anvendes af den offentlige forvaltning som grundlag for digital forvaltning, og i § 3, stk. 2, i lov om Geodatastyrelsen, hvorefter der efter forhandling med berørte offentlige myndigheder og private organisationer kan fastlægges standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlige registrering af stedbestemte informationer.
Efter stk. 1 kan energi-, forsynings- og klimaministeren med det formål at fremme interoperabilitet og nyttiggørelse af data iværksætte initiativer, som videreudvikler infrastrukturen for stedbestemt information.
Efter det foreslåede stk. 2 kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler for udformningen og anvendelsen af stedbestemte informationer, som indgår i fællesoffentlige administrationsgrundlag. Fastsættelse af regler skal ske efter forhandling med de myndigheder, der vil blive berørt af bestemmelserne. Stk. 2 vil medvirke til, at aftaler i forbindelse med de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, herunder om grunddata og tværoffentlige forvaltningssystemer, kan udmøntes i regler. Dette kan være regler om obligatorisk anvendelse af datasæt, fastsættelse af standarder for data, herunder metadata, og tjenester, datakvalitet eller -ajourføring samt om adgang til data og informationer og serviceniveau for distribution. Formålet er at sikre bedre data og systemer, som danner fundamentet for fællesoffentlige administrationsgrundlag, og en effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer og gennem interoperabilitet sikre, at data og informationer kan sammenstilles og dermed øge nytteværdien af disse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse samler reglerne om registre, som er af væsentlig betydning for infrastrukturen for stedbestemt information, og er således en videreførelse af gældende ret, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og nr. 5, § 3, stk. 2, og §§ 4 b og 4 c i lov om Geodatastyrelsen, og § 1, stk. 2, § 3, stk. 3, og § 9 i lov om infrastruktur for geografisk information.
Efter det foreslåede stk. 1 kan energi-, forsynings- og klimaministeren som led i videreudviklingen af infrastrukturen for stedbestemt information etablere, drive og videreudvikle registre, der gør det muligt at sammenstille forskellige datasæt, f.eks. Danmark Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), Danske Stednavne, registret over faste ejendommes ejere (Ejerfortegnelsen) og registret over faste ejendommes beliggenhedsadresse (Beliggenhedsregistret).
»Etablering, drift og videreudvikling« skal forstås i bred forstand og dækker alle aspekterne af opgaverne, herunder udvikling, drift, vedligeholdelse, videreudvikling, løbende tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der er behov for, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan oprette de registre, der er nødvendige for en sammenhængende infrastruktur for stedbestemt information. Ministeren får derfor i stk. 2 og 3 hjemmel til at fastsætte regler om de data, der skal indberettes til registrene, sådan at registrene kan holdes ajour.
De foreslåede stk. 1 og 2 viderefører gældende ret om registrene for Ejerfortegnelsen og Beliggenhedsregistret. Bestemmelserne ændres til en hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler, og vil i praksis blive udmøntet uændret i de regler, der udstedes for de to registre, jf. stk. 1. I stk. 2 gives ministeren således en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om validering, ajourføring og indberetning til Ejerfortegnelsen og hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at tildele en fast ejendom en anden beliggenhedsadresse end den, der fremgår af Beliggenhedsregistret.
Ejerfortegnelsen indeholder oplysninger om den enkelte faste ejendoms ejer og om ejendommens eventuelle administrator eller andre, der kan råde over eller modtage meddelelser om ejendommen på ejerens vegne, f.eks. en bobestyrer eller kurator. Ejerfortegnelsen vil være udgangspunkt for kommunernes forvaltning af ejendomsområdet og for opkrævning af ejendomsskatter.
Ejerfortegnelsen indeholder almindelige ikke-følsomme personoplysninger, som er omfattet af behandlingsreglerne i § 6 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer (persondataloven), jf. pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, der gennemgår, hvornår energi-, forsynings- og klimaministeren må behandle personoplysninger. Efter bestemmelsen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan ministeren etablere og drive et register som Ejerfortegnelsen, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler ministeren som dataansvarlig. Persondatalovens bestemmelse forudsætter, at der foreligger et særskilt retsgrundlag, hvilket er etableret ved lovforslagets § 10, stk. 1.
Hjemlen i stk. 2 vil blive anvendt til at fastsætte regler om offentlige myndigheders pligt til at indberette til Ejerfortegnelsen. Relevante myndigheder kan f.eks. være kommunerne, Tinglysningsretten og foged- og skifteretterne. Hjemlen kan også anvendes til at fastlægge de forhold, som giver anledning til indberetning med henblik på ajourføring af Ejerfortegnelsen. En sådan begivenhed kan være oprettelse af en ny fast ejendom, overdragelse eller andet ejerskifte af fast ejendom, ejerens dødsfald eller indsættelse af bobestyrer eller kurator. Opremsningen er ikke udtømmende. Der kan også fastsættes nærmere bestemmelser om de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med indberetningen, f.eks. krav om identitets- eller kontaktoplysninger, eller krav om validering af oplysningerne før indberetning. I udtrykket validering ligger, at myndigheden skal vurdere gyldigheden af de oplysninger, som indberettes til Ejerfortegnelsen.
Beliggenhedsregistret indeholder oplysninger over faste ejendommes beliggenhedsadresse. Beliggenhedsadressen anvendes til at identificere ejendommen som et supplement til den egentlige ejendomsidentifikation, det såkaldte BFE-nummer, som anvendes i tinglysningen, BBR-registret og i matriklen. Til en fast ejendom kan der være knyttet mere end en adresse i Danmarks Adresseregister, f.eks. ved etageejendomme, andelsboligbebyggelser og større erhvervs- eller landbrugsejendomme.
Registret kan omfatte oplysninger om den eller de adresser, der er knyttet til hver enkelt ejendom og omfatte oplysninger om beliggenhedsadressen for alle ejendomme, der er registreret eller noteret i matriklen. Dette sker ved, at der i ejendomsbeliggenhedsregistret er skabt referencer mellem de faste ejendomme i matriklen og de adresser i Danmarks Adresseregister, der skal repræsentere ejendommene. Beliggenhedsadressen vil blive brugt som identifikation i forbindelse med borgerrettet kommunikation så som ejendomsskattebillet, BBR-rapport m.m.
Beliggenhedsregistret vil indeholde oplysninger, der kan henføres til en person. Persondatalovens regler skal derfor overholdes, jf. pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter bestemmelsen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan energi-, forsynings- og klimaministeren etablere og drive et registrer som Beliggenhedsregistret, hvis det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler ministeren som dataansvarlig. Persondatalovens bestemmelse forudsætter, at der foreligger et særskilt retsgrundlag, hvilket er etableret ved lovforslagets § 10, stk. 1. Registret er tilgængeligt for offentligheden.
Efter stk. 2 kan energi-, forsynings- og klimaministeren i en bekendtgørelse fastsætte de kriterier, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvad der skal være en given fast ejendoms beliggenhedsadresse. Bemyndigelsen forventes udmøntet efter drøftelse med KL.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om, at ejendommen skal tildeles en anden beliggenhedsadresse end den, ejendommen i første omgang har fået, kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Efter bestemmelsen i stk. 3 kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med berørte myndigheder fastsætte bestemmelser om registre omfattet af stk. 1, herunder myndigheders indberetning til registrene, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket format data skal have.
Formålet med bestemmelsen er at kunne udmønte politiske og fællesoffentlige aftaler om grunddata og fælles administrationsgrundlag, f.eks. stille krav til datakvalitet eller ajourføring af data i et register, f.eks. DAGI eller Danske Stednavne. Udmøntningen kan dermed være med til at sikre, at registrene bliver ajourført, og at datakvaliteten bliver bedre. Som led i videreudviklingen af infrastrukturen for stedbestemte informationer kan det f.eks. dreje sig om nye registre for vejdata, vanddata eller marine data, og konkret kan det betyde, at der fastsættes regler om, at myndighederne skal indberette data i et bestemt format eller lignende, så dataene kan sammenstilles og dermed anvendes sammen med data fra andre registre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget viderefører gældende ret om samordning og koordination af den offentlige kortproduktion. Bestemmelsen, der er en videreførelse af samordnings- og koordinationsbestemmelsen i § 3 i lov om Geodatastyrelsen skal være med til at øge samordningen af den offentlige kortproduktion både praktisk og teknisk, bl.a. for at undgå dobbeltarbejde og udnytte mulighederne for i fællesskab at kunne løse opgaverne og anvende resultaterne, herunder i offentlige digitale løsninger. Som en forudsætning for at kunne samordne og koordinere dette område kan offentlige myndigheder og institutioner og koncessionerede selskaber anmodes om oplysninger om igangværende og påtænkte aktiviteter.
Bestemmelsen om samordning skal ses i sammenhæng med ansvaret for at forestå og videreudvikle infrastrukturen for stedbestemt information, jf. pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I det foreslåede stk. 1 præciseres energi-, forsynings- og klimaministerens koordination af offentlige opgaver omfattet af kapitel 2-5, herunder af offentlig opmåling, kortlægning og anden offentlig registrering af stedbestemte informationer. Samordningsopgaven efter stk. 1 omfatter dermed den geodætiske infrastruktur, landkortlægning, søkortlægning og infrastruktur for stedbestemt information.
Efter bestemmelsen kan energi-, forsyning- og klimaministeren på egne og andres initiativ deltage i tværoffentlige samarbejder for at varetage samordningsopgaven. Med disse års øgede fokus på offentlige digitale tjenester er forståelsen af brugernes databehov afgørende for at kunne identificere, hvor bedre brug af offentlige stedbestemte informationer kan komme samfundet til gode. Samarbejde om etablering af løsningerne er derfor nødvendigt for at kunne opnå et resultat og høste effekterne. Det er bl.a. tilfældet i GeoDanmark samarbejdet mellem kommunerne og staten om indsamling, bearbejdning og distribution af grundlæggende landkortdata.
Efter det foreslåede stk. 2 kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling, kortlægning og anden offentlig registrering af stedbestemte informationer. Hjemlen har hidtil kun været anvendt vejledende ved fastsættelse af standarder, som er aftalt i GeoDanmark samarbejdet, og til at udstede vejledning om RTK-tjenester (Norm for RTK-tjenester), jf. pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Fastsættelse af regler kan først ske efter forudgående forhandling med berørte parter, og det foreslås, at det udover berørte myndigheder og private organisationer også omfatter internationale organisationer, idet mange standarder og normer i dag fastlægges i internationale organisationer som f.eks. den internationale standardiseringsorganisation ISO, Open Geospatial Consortium (OGC) og International Hydrographic Organization (IHO). Hjemlen forslås videreført af hensyn til muligheden for at kunne realisere tværoffentlige aftaler om digitalisering.
Bestemmelsen i stk. 3 videreføres, for at energi-, forsynings- og klimaministeren kan varetage sin samordningsopgave. Bestemmelsen betyder, at offentlige myndigheder og institutioner og koncessionerede selskaber efter anmodning skal give ministeren oplysning om igangværende og påtænkte opmålings-, kortlægnings- og registreringsaktiviteter. Dette vil give ministeren mulighed for at samordne f.eks. kortlægningsopgaver.
For at sikre, at lovens bestemmelse om samordning og koordination fortsat kan anvendes for det matrikulære område og ved anden bygningsregistrering i tilknytning hertil er der i § 21, nr. 1, indsat en ændring af udstykningsloven om, at lovforslagets kapitel 6 finder anvendelse på Geodatastyrelsens opgaver i henhold til udstykningsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 5 i lov om Geodatastyrelsen, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvilke produkter der skal opkræves brugerbetaling for. Ministeren kan således beslutte, hvilke produkter og ydelser der skal betales for, og ministeren kan fastsætte regler om, hvordan prissætningen skal fastlægges. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 118 af 4. februar 2015 om salg af Geodatastyrelsens produkter og ydelser m.m. og om betaling herfor. Efter de gældende regler skal brugerbetalingen for de produkter, der er betalingsbelagte i videst muligt omfang dække alle udgifter. Der kan dog tages nedsat brugerbetaling, f.eks. hvor det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af myndighedsopgaver.
Den foreslåede bestemmelses ordlyd er ændret, så der står data, registre, kortværk og ydelser i stedet for produkter og ydelser. Formålet er at præcisere, at produkter omfatter data, registre og kortværk. Der er hermed ikke tilsigtet nogen ændring i fortolkningen og udmøntningen af bestemmelsen.
Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte brugerbetaling for de data og stedbestemte informationer, der udleveres. Det skal stadig tilsigtes, at der opkræves fuld brugerbetaling for de data, registre, kortværk og ydelser, som er omfattet af bestemmelsen, men energi-, forsynings- og klimaministeren kan stadig fastsætte en lavere brugerbetaling for data, f.eks. af hensyn til udførelsen af myndigheds-, forsknings- og uddannelsesopgaver, eller fordi internationale aftaler og hensynet til sejladssikkerheden betyder, at der skal opkræves en lavere brugerbetaling. Dette gælder f.eks. for søkort.
Derudover udfører energi-, forsynings- og klimaministeren opgaver for både myndigheder og private. Der vil efter bestemmelsen kunne opkræves betaling for disse ydelser. Hvis der løses opgaver for private virksomheder, skal det sikres, at der opkræves fuld brugerbetaling af hensyn til konkurrencen.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal overholde Finansministeriets budgetvejledning og vejledning om prisfastsættelse ved fastsættelsen af priserne på de data, registre, kortværk og ydelser, som der tages brugerbetaling for.
Derudover skal bestemmelserne i lov nr. 596 af 24. maj 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer og lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union også overholdes ved fastsættelse af betaling for data, registre, kortværk og ydelser. Lovene fastsætter grænser for, hvad offentlige myndigheder kan gøre med deres data, og hvor meget offentlige myndigheder kan opkræve for deres data, jf. pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal som følge af de særlige forpligtelser, ministeren har over for forsvar og beredskab, fremstille særlige produkter, data og kort samt ydelser til forsvaret. Disse ydelser bliver reguleret af aftaler mellem parterne.
For at sikre, at lovens bestemmelse om betaling for data fortsat kan anvendes for de matrikulære data, registre og kortværk og anden bygningsregistrering i tilknytning hertil er der i § 21, nr. 1, indsat en ændring af udstykningsloven om, at lovforslagets § 12 finder anvendelse på data, registre og kortværk omfattet af udstykningsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter gældende ret i § 5 a, stk. 1, i lov om Geodatastyrelsen, beslutter energi-, forsynings- og klimaministeren, hvilke af lovens data der skal stilles frit til rådighed for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Dette er blevet fastsat i bekendtgørelse om fri anvendelse af data. Der påtænkes ingen ændring i forhold til gældende ret.
Ordlyden i det foreslåede stk. 1 er dog ændret, så det præciseres, at bestemmelsen afgrænses til data, registre og kortværk, som er omfattet af lovens anvendelsesområde.
Data, registre og kortværk, som energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter at stille frit til rådighed efter bestemmelsen i stk. 1, vil kunne anvendes af alle både i kommunikation mellem offentlige myndigheder og mellem myndigheder og virksomheder eller borgere. De data, registre og kortværk, som stilles frit til rådighed efter bestemmelsen vil dermed kunne bidrage til administrative lettelser for offentlige myndigheder, idet alle offentlige myndigheder kan anvende samme data som administrationsgrundlag. Da bemyndigelsen blev vedtaget første gang i lov nr. 1392 af 23. december 2012 om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen og forskellige andre love (fri anvendelse af visse data, varetagelse af søopmåling samt ændring af styrelsens navn) og udmøntet i en efterfølgende bekendtgørelse om fri anvendelse af data, var det de såkaldte grunddata, som er topografiske kort, grundlæggende landkortdata, matrikelkortet, Danmarks Højdemodel og et større antal historiske topografiske kort, der blev stillet frit til rådighed efter stk. 1. Fritstillingen af disse data indgik i den politiske aftale om Grunddataprogrammet fra september 2012 mellem regeringen og KL. Aftalen og den efterfølgende lov og bekendtgørelse er en del af gennemførelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Bemyndigelsen forventes anvendt til fortsat at stille disse data, registre og kortværk frit til rådighed.
Også andre data, registre og kortværk, der er omfattet af Grunddataprogrammet, vil kunne blive stillet frit til rådighed for alle. Dette drejer sig bl.a. om Beliggenhedsregistret og Ejerfortegnelsen. Dette gælder dog ikke, hvis ejeren har navne- eller adressebeskyttelse efter bestemmelser i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 med senere ændringer. Ejerens navn eller adresse vil i sådanne tilfælde ikke kunne udleveres til privatpersoner og virksomheder. Dette gør sig også gældende for historiske oplysninger om navn og adresse.
Tilsvarende vil nye datasæt, registre eller kortværk kunne stilles frit til rådighed efter stk. 1, hvis samfundsudviklingen medfører, at disse bliver grunddata eller som en del af infrastrukturen har så bredt et anvendelsesområde for offentlige myndigheder, virksomheder eller borgere.
Borgere og virksomheder vil kunne anvende data, der stilles frit til rådighed, til både ikke-kommercielle og kommercielle formål, og data kan i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer genanvendes til nye formål og til udvikling af nye produkter og dermed skabe samfundsøkonomisk vækst. Data kan som udgangspunkt behandles og ændres på en hvilken som helst måde.
Efter stk. 2 vil kommuner, der er i besiddelse af data, der er indsamlet i samarbejde mellem kommunerne og energi-, forsynings- og klimaministeren, og som ministeren har besluttet at gøre tilgængelige efter stk. 1, tilsvarende kunne stille disse data frit til rådighed. De grundlæggende landkortdata, som produceres i samarbejde med kommunerne blev den 1. januar 2013 stillet frit til rådighed. Videreførelsen af bestemmelsen sikrer, at der er en klar hjemmel for kommunerne til at stille disse data frit til rådighed.
For at sikre, at lovens bestemmelse om fri adgang til data, registre og kortværk fortsat kan anvendes for de matrikulære data, registre og kortværk og anden bygningsregistrering i tilknytning hertil er der i § 21, nr. 1, indsat en ændring af udstykningsloven om, at lovforslagets § 13 finder anvendelse på data, registre og kortværk omfattet af udstykningsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse viderefører § 2, stk. 3, i lov om Geodatastyrelsen. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil således kunne stille andre myndigheders data, registre og kortværk til rådighed. Ministeren vil endvidere efter bestemmelsen i § 12 kunne opkræve betaling for at distribuere andre myndigheders data, registre og kortværk. Dette vil kunne gøres for at dække de omkostninger, som ministeren vil få ved at skulle behandle andre myndigheders data, registre og kortværk og gøre disse klar til at kunne blive distribueret, f.eks. via Kortforsyningen.
Baggrunden for videreførelsen af bestemmelsen er, at det kan medføre fordele, at mange data kan findes det samme sted og distribueres fra samme platform.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 og 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende ret i § 6 i lov om Geodatastyrelsen. Bestemmelsen vil give medarbejdere, der efter delegation fra energi-, forsynings- og klimaministeren har behov for det som led i udøvelsen af ministerens myndighedsopgaver efter loven, adgang til at færdes på alle udendørs lokaliteter. Det er alene hensigten med bestemmelsen, at der skal være adgang til udendørs lokaliteter, da der ikke er behov for at få adgang til boligen på en ejendom, hvor der er opsat en installation eller et fikspunkt. Medarbejdere i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der har opgaver efter denne lov, får derfor hjemmel til at kunne gå ind på udendørs lokaliteter ved denne bestemmelse. Medarbejderne skal kunne fremvises behørig legitimation.
Bestemmelsen anvendes f.eks. til at håndhæve statens suverænitet ved at vedligeholde og besigtige grænseafmærkningen mod Tyskland og til at kontrollere installationer eller fikspunkter rundt om i landet for at sikre referencenettets nytteværdi for både offentlig og privat opmåling.
Den foreslåede bestemmelse giver ret til færdsel og ophold på en måde, som er normal for det pågældende areal. Den giver ikke ret til at færdes på arealer uden for befæstede veje eller stier m.v. på anden måde end til fods. Medarbejderne har heller ikke adgang til boliger, men vil kun have ret til f.eks. at gå ind i haver, hvis der i haven er et fikspunkt, der skal kontrolleres.
Etablering af installationer og fikspunkter vil altid ske efter aftale med ejendommens ejer, enten som erhvervelse af en brugsret til eller som køb af et areal på ejendommen til at kunne opsætte en installation, før installationen vil blive opført. Ved inspektion af grænsen, kontaktes ejeren sjældent, medmindre det er en større opgave. I forbindelse med kontrol og opmåling vil medarbejderne forsøge at kontakte ejeren af ejendommen, før de går ind på ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret i lov angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer § 10.
Det foreslåede stk. 1 giver hjemmel til, at enhver, som forsætligt eller groft uagtsomt udgraver, beplanter, ødelægger eller fjerner et fikspunkt eller en installation, der er opstillet i henhold til § 3, stk. 1, kan straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i fikspunkternes og installationernes betydning for referencenettet. Det er vigtigt, at installationen bliver stående præcis, hvor den er blevet sat op, for at referencenettets præcision og dermed pålidelighed kan opretholdes. Installationen bliver sat op efter en aftale med den ejer, der ejer ejendommen på tidspunktet for opsætningen, og der tinglyses en servitut på ejendommen for at sikre, at også nye ejere og andre rettighedshavere på ejendommen kender til servituttens eksistens, hvis der gives en brugsret til arealet, hvorpå installationen står. Bestemmelsen skal således sikre, at en ejer eller bruger af ejendommen ikke fjerner eller ødelægger en installation, men retter henvendelse til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvis ejeren har behov for ændringer omkring installationen.
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis ejeren eller brugeren forsætligt eller groft uagtsomt ødelægger, fjerner eller gør andet mod et fikspunkt eller en installation. Ejeren eller brugeren vil således ikke kunne straffes med bøde, hvis ødelæggelsen sker hændeligt, f.eks. fordi der leges i en have, og et fikspunkt ødelægges under legen. En ejer eller en bruger vil derimod kunne straffes, hvis denne forsætligt graver jord væk under en installation for at få denne til at vælte.
Det foreslåede stk. 2 gør det muligt, at også selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter bestemmelsen, hvis ejeren eller brugeren f.eks. er en virksomhed, der ejer grunden, hvor installationen er sat op.
Forsætlig udsendelse af radiosignaler med det formål at blokere et navigationssignal fra eksempelvis en GPS-satellit (jamming) og udsendelse af falske navigationssignaler med det formål at vildlede (spoofing) er reguleret i lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold og i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016, hvorfor denne bestemmelse ikke indeholder straffebestemmelse for disse forhold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 7 a i lov om Geodatastyrelsen.
Det foreslåede stk. 1 giver hjemmel til med bødestraf at sanktionere overtrædelse af bestemmelsen om, at søopmåling efter § 7, stk. 1, ikke må foretages uden energi-, forsynings- og klimaministerens tilladelse. Bestemmelsen kan anvendes, selv hvor overtrædelsen er simpel uagtsom.
Bestemmelsen har endnu ikke været anvendt, men foreslås videreført uændret, for at sikre, at virksomheder, der ønsker at opmåle i danske farvande, ansøger om tilladelse, før de opmåler i farvandene, og at de kan straffes med bøde, hvis de undlader at ansøge om tilladelsen.
Dette vil være med til at sikre, at myndighederne bliver orienteret, før skibe begynder på søopmålingen og vil derfor betyde, at staten kan beskytte de særlige nationale beskyttelsesinteresser og få viden om, hvilke skibe der opmåler i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og hvor de opmåler. Ansøgningen før påbegyndelsen af søopmåling vil derfor gøre det muligt for energi-, forsynings- og klimaministeren at give afslag, hvis området indeholder særlige nationale beskyttelsesinteresser.
Det foreslåede stk. 2 gør det muligt, at også selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter bestemmelsen. De fleste skibe, der vil blive anvendt til søopmåling, vil være ejet af et rederi eller en virksomhed. Det er derfor vigtigt, at også juridiske personer kan straffes med bøde for en overtrædelse af reglen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Energi-, forsynings- og klimaministeren har efter almindelige forvaltningsretlige regler en ulovbestemt adgang til at delegere sine beføjelser efter den foreslåede lov til myndigheder under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Det foreslås dog, at der i loven indsættes en hjemmel for ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, med henblik på at kunne gennemføre en samlet regulering af spørgsmål om delegation, jf. nedenfor. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet.
Bemyndigelseshjemlen i stk. 1 er formuleret, så den kan rumme statslige myndigheder, som organisatorisk er placeret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki.
Der er alene adgang til at delegere til statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse ske delegation til private virksomheder eller organisationer.
Det er hensigten, at Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering skal bemyndiges til at udøve ministerens beføjelser i henhold til loven efter den foreslåede bestemmelse.
I stk. 2 foreslås indsat en hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan afskære klageadgangen, hvis ministeren delegerer sin bemyndigelse efter § 7, stk. 1, til at give tilladelse til søopmåling i de danske, færøske og grønlandske farvande til andre formål end fremstilling af søkort til en styrelse.
Begrundelsen for at afskære klageadgangen er, at en tilladelse kun vil blive givet, hvis søopmålingen eller formålet med søopmålingen ikke er i strid med nationale beskyttelsesinteresser, hvorfor der hentes en udtalelse fra Forsvarsministeriet. En eventuel administrativ klageadgang vil være formel og uden indhold, fordi det ikke kan antages, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil træffe en anden afgørelse, idet ministeren vil tage udgangspunkt i Forsvarsministeriets udtalelse. Hvis f.eks. Forsvarsministeriet har givet afslag, fordi der i det område, der ønskes tilladelse til at søopmåle i, er nationale beskyttelsesinteresser, vil ministeren ikke ændre et afslag til en tilladelse.
For så vidt angår stk. 2 henvises der i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Som en konsekvens af, at der udfærdiges en ny hovedlov foreslås det i stk. 2, at lov om Geodatastyrelsen og lov angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer ophæves.
I bestemmelsens stk. 3 sikres det, at bekendtgørelser udstedt i henhold til lov om Geodatastyrelsen forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye bekendtgørelser.
Til nr. 1
Titlen på lov om infrastruktur for geografisk information foreslås ændret til lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union. Formålet er at tydeligøre, at denne lov vedrører gennemførelse af de forpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at lov om Geodatastyrelsen ophæves. En række af lovforslagets bestemmelser skal dog stadig gælde for de data og opgaver, som udføres i henhold til lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt om registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt (udstykningsloven). Bestemmelsen skal således sikre, at forslagets kapitel 6 om samordning og koordination, § 12 om betaling for data, registre, kortværk og ydelser og § 13 om fritstillelse af data, registre og kortværk kan finde tilsvarende anvendelse på matrikulære data m.v.
Begrundelsen for dette er, at der stadig er behov for, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal kunne beslutte, hvilke data, registre, kortværk og ydelser der skal opkræves brugerbetaling for, og hvilke data, registre og kortværk der skal stilles frit til rådighed for alle. Matriklen vil derfor, som det er tilfældet i dag, kunne stilles frit til rådighed af ministeren. Der tilsigtes således ingen ændring af den gældende retstilstand for data, registre og informationer i tilknytning til det matrikulære område.
Tilsvarende er der fortsat behov for, at energi-, forsynings- og klimaministeren koordinerer den offentlige opmåling og kortlægning og anden offentlig registrering af stedbestemte informationer også vedrørende fast ejendom og efter forhandling kan fastsætte nærmere regler om standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning m.v. i tilknytning hertil.
Den foreslåede bestemmelse indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens §§ 1-2, § 3, stk. 1, §§ 4-7 og §§ 11-19 kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Baggrunden for, at loven ikke vil blive sat i kraft direkte, er, at det ikke er hele loven, som skal gælde for Færøerne og Grønland.
De foreslåede § 3, stk. 2 og 3, om fikspunkter og §§ 8-10 om infrastrukturen for stedbestemt information skal ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, fordi fikspunkter og installationer ikke tinglyses i servitutter på Færøerne og i Grønland, og fordi Færøerne og Grønland selv har ansvaret for deres infrastruktur.
Ændringen af titlen på lov om infrastruktur for geografisk information i § 20 skal heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da loven ikke gælder på Færøerne og i Grønland. Endelig skal ændringen af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt om registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet i øvrigt i § 21 heller ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi denne lov ikke gælder på Færøerne og i Grønland.
§ 3 i lov om Geodatastyrelsen om samordning og koordination kan sættes i kraft for Færøerne, men dette er aldrig blevet gjort, og det vil derfor blive overvejet, om lovforslagets § 11 vil skulle sættes i kraft på Færøerne, når det i øvrigt undersøges, om loven skal sættes i kraft for Færøerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Loven fastsætter regler for
de nationale geodætiske infrastrukturer for Danmark, Færøerne og Grønland,
landkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
søkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark og
samordning og koordination af stedbestemt information med tilhørende infrastruktur.
Som grundlag for opmåling, sø- og landkortlægning og infrastrukturen for stedbestemt information skal energi-, forsynings- og klimaministeren etablere, drive og videreudvikle de nationale geodætiske infrastrukturer for Danmark, Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med berørte offentlige myndigheder og private organisationer fastsætte regler om registrerede positioneringstjenester.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan erhverve arealer til fikspunkter og installationer, som er nødvendige for de nationale geodætiske infrastrukturer i Danmark, Færøerne og Grønland. Ministeren kan erhverve en ejendomsret eller en brugsret til arealet.
Stk. 2. Sker erhvervelsen som en brugsret, skal arealets beliggenhed og omfang og eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer fastlægges i en tinglyst servitut.
Stk. 3. Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer og brugere og panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder i ejendommen, uanset hvornår sådan ret over ejendommen er erhvervet.
Energi-, forsynings- og klimaministeren varetager landkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland og etablering, drift og videreudvikling af de til kortlægningen hørende data, registre og kortværk.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder fastsætte regler om de til kortlægningen hørende registre, herunder om myndigheders indberetning til disse registre, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket format data skal have.
Energi-, forsynings- og klimaministeren varetager kortlægningen af farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland og etablering, drift og videreudvikling af de til kortlægningen hørende data, registre og kortværk.
Stk. 2. Ministeren har eneret til fremstilling af søkort.
Stk. 3. Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder fastsætte regler om de til kortlægningen hørende registre, herunder om myndigheders indberetning til disse registre, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket format data skal have.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der udfører aktiviteter i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, skal indberette data og tegninger over området, der er omfattet af aktiviteten, til ministeren. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan indberetningen skal finde sted, og hvilket format data skal have.
Som led i kortlægningen af farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland gennemfører energi-, forsynings- og klimaministeren i samarbejde med Forsvarsministeriet søopmåling heraf.
Stk. 2. Ministeren kan efter indhentning af udtalelse fra Forsvarsministeriet bemyndige andre til på ministerens vegne at gennemføre søopmåling efter stk. 1.
Før søopmåling til andre formål end fremstilling af søkort må foretages i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, skal der indhentes tilladelse hertil hos energi-, forsynings- og klimaministeren. Til brug for ministerens afgørelse af, om der kan gives tilladelse, skal ministeren indhente en udtalelse fra Forsvarsministeriet.
Stk. 2. Når opmålingen er afsluttet, skal kopi af alle opmålingsdata indberettes til ministeren.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om ansøgningens udformning og om vilkår, der knytter sig til tilladelsen. Ministeren kan tillige fastsætte regler om, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket format opmålingsdata efter stk. 2 skal have.
Energi-, forsynings- og klimaministeren forestår og varetager koordinationen af infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark.
Stk. 2. Ministeren nedsætter et rådgivende udvalg, som har til formål at bistå ministeren i overvågningen, videreudviklingen og koordinationen af infrastrukturen for stedbestemt information. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3. Ministeren kan nedsætte eller indgå i andre udvalg og samarbejder om etablering og drift af sektor- og temaspecifikke infrastrukturer for stedbestemt information.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan iværksætte initiativer, som videreudvikler infrastrukturen for stedbestemt information med det formål at fremme interoperabilitet og nyttiggørelse af data.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for udformningen og anvendelsen af stedbestemte informationer, som indgår i fællesoffentlige administrationsgrundlag. Regler herom fastsættes efter forhandling med berørte myndigheder.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan som led i videreudviklingen af infrastrukturen for stedbestemt information etablere, drive og videreudvikle registre, herunder Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger, Danske Stednavne, registeret over faste ejendommes ejere og registeret over faste ejendommes beliggenhedsadresse.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tildeling af beliggenhedsadresser og regler for, hvilke oplysninger der skal indberettes og ajourføres til registeret over faste ejendommes ejere.
Stk. 3. Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder herudover fastsætte regler om registre omfattet af stk. 1, herunder om myndigheders indberetning til disse registre, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket format data skal have.
Energi-, forsynings- og klimaministeren har ansvaret for koordinationen af offentlige opgaver omfattet af kapitel 2-5, herunder af offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig registrering af stedbestemte informationer. Ministeren kan indgå i tværoffentlige samarbejder til varetagelsen af disse opmålings-, kortlægnings- og registreringsopgaver.
Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder og internationale og private organisationer fastsætte regler om standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og anden offentlig registrering af stedbestemte informationer.
Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner og koncessionerede selskaber skal efter anmodning give ministeren oplysning om igangværende og påtænkte aktiviteter inden for opmåling, kortlægning og anden registrering af stedbestemte informationer.
Energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter, hvilke af de data, registre, kortværk og ydelser, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, der kan udbydes til salg, og fastsætter reglerne for betaling herfor.
Energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter, hvilke af de data, registre og kortværk, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, der kan anvendes frit af andre offentlige myndigheder, virksomheder og borgere, og beslutter, hvorledes disse data, registre og kortværk gøres tilgængelige.
Stk. 2. Kommuner, der er i besiddelse af data, der er indsamlet i samarbejde mellem kommuner og ministeren, og som ministeren har besluttet at gøre tilgængelige efter stk. 1, kan stille disse data frit til rådighed på tilsvarende måde.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med andre myndigheder opbevare og distribuere deres data, registre og kortværk.
Energi-, forsynings- og klimaministeren har til enhver tid mod behørig legitimation adgang til udendørs lokaliteter for at udføre opgaver efter loven.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt udgraver, beplanter, ødelægger eller fjerner et fikspunkt eller en installation, der er opstillet i henhold til § 3, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Med bøde straffes den, som overtræder § 7, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en statslig myndighed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til at udøve de opgaver og beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Delegerer ministeren opgaven med at give tilladelse efter § 7, stk. 1, kan ministeren beslutte, at afgørelser efter § 7, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9. oktober 2013, og lov nr. 318 af 16. december 1931 angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v. ophæves.
Stk. 3. Regler, der er fastsat i medfør af lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9. oktober 2013, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
I lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information foretages følgende ændring:
»Lov om infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union«.
I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 80 af 24. januar 2017, foretages følgende ændring:
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens §§ 1 og 2, § 3, stk. 1, og §§ 4-7 og 11-19 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
/ Lars Christian Lilleholt
/ Lars Christian Lilleholt