Lovguiden Logo
Historisk

LBK nr 258 af 02/05/1998

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse af lov om seniorydelse § 6

Det er en betingelse for at bevare ret til seniorydelse, at medlemmet ikke har erhvervsarbejde de første 5 uger efter overgangen til seniorydelsesordningen, og at medlemmet i ydelsesperioden i øvrigt ikke har erhvervsarbejde af større omfang end sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. I det kalenderår, medlemmet indtræder i ordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt i henhold til nærmere fastsatte regler efter stk. 4.

Stk. 2 . Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed bortset fra mindre jordbrug, jf. dog stk. 4, nr. 1.

Stk. 3. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1-3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder fastsætte regler om,

    1. at det uanset stk. 2 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højest 200 timer inden for et kalenderår,
    1. at der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt stk. 1-3 eller regler udfærdiget i medfør af dette stykke, kan forblive i seniorydelsesordningen, og
    1. at der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, som efter sin art ikke udbydes som hovederhverv, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1 tilladte.

Stk. 5. Der kan knyttes økonomiske vilkår til tilladelser givet efter stk. 4, nr. 2 og 3, herunder at der skal ske fradrag i seniorydelsen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 6. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende.

Stk. 7. Arbejde i perioder, hvor medlemmet modtager seniorydelse, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Detaljer

Relateret indhold