Der eksisterer ikke regler om Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at oprette Seniorpensionsenheden som en selvejende institution.

Seniorpensionsenheden vil være en ny selvstændig, selvejende institution, som har til formål at tilkende seniorpension, og som tillægges myndighedsansvaret for opgaverne efter lovforslagets kapitel 2.

Den selvejende institution får navnet Seniorpensionsenheden og oprettes som en offentligt reguleret institution, det vil sige en særskilt juridisk enhed med egen selvstændig bestyrelse, som er identisk med Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, og med egen formue.

Seniorpensionsenheden vil skulle tilkende seniorpension i overensstemmelse med reglerne i lov om social pension, som vil blive justeret ved et lovforslag, der forventes fremsat i efteråret 2020 således, at myndighedsansvaret for tilkendelse af seniorpension overføres fra kommunerne til Seniorpensionsenheden fra den 1. januar 2021. Det er forudsat i ”Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte”, at den nye myndigheds behandling af ansøgninger om seniorpension skal ske i samarbejde med kommunerne, som skal medvirke til at oplyse sagerne, mens Udbetaling Danmark fortsat skal have ansvaret for udbetaling og løbende regulering af seniorpensionen.

Seniorpensionsenheden vil være omfattet af forvaltningsretlige regler som f.eks. lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven, de almindelige forvaltningsretlige principper og Folketingets Ombudsmands kompetence.

Det foreslås i stk. 2, at Seniorpensionsenhedens hjemsted er Hillerød Kommune.

Det betyder, at Seniorpensionsenheden får juridisk hjemsted i Hillerød Kommune, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemsted. Spørgsmålet om juridisk hjemsted har primært betydning for vurderingen af, hvor myndigheden f.eks. sagsøges og beskattes.

I § 7 foreslås det, at Seniorpensionsenhedens opgaver varetages med teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 3, at omkostningerne til etableringen af Seniorpensionsheden finansieres af staten.

Det betyder, at staten skal finansiere samtlige omkostninger til etablering, fx til ansættelse og oplæring af medarbejdere, etablering af arbejdsgange og andet forberedende arbejde, som Arbejdsmarkedets Tillægspension afholder, og som er nødvendige forudsætninger for, at Seniorpensionsenheden kan gå i drift.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 26 d i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om seniorpension.

Det foreslås i § 2, at Seniorpensionsenheden skal varetage de opgaver, som tillægges myndigheden i henhold til denne lov og efter lov om social pension eller i regler udstedt i medfør heraf.

Henvisningen til denne lov indebærer, at Seniorpensionsenheden pålægges at varetage en række opgaver vedrørende vejledning m.v. efter denne lovs kapitel 3.

Det forventes, at Seniorpensionsenheden vil få tillagt opgaven med at tilkende seniorpension efter lov om social pension fra den 1. januar 2021. Myndighedsansvaret for at tilkende seniorpensionen vil herefter overgå fra kommunerne til Seniorpensionsenheden.

Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 7, stk. 1, i forvaltningsloven skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Seniorpensionsenheden vil således som ny selvejende institution med myndighedsansvar være omfattet af de gældende regler i forvaltningslovens § 7 om vejledning og almindelige forvaltningsretlige principper herom. Det betyder, at Seniorpensionsenheden vil være forpligtet til i sædvanligt omfang at sørge for almindelig vejledning om mulighederne for at ansøge om seniorpension på borger.dk, og at svare på skriftlige eller telefoniske henvendelser fra borgere, som har konkrete spørgsmål til en sag om tilkendelse af seniorpension.

Efter de gældende regler i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Det foreslås i § 3, 1. pkt., 1. led, at Seniorpensionsenheden henviser borgere til kommunen, hvis borgeren skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Seniorpensionsenheden skal dog vejlede om borgeren om muligheden for at ansøge om seniorpension efter forvaltningslovens § 7.

Bestemmelsen indebærer ikke, at Seniorpensionsenheden har pligt til at foretage en vurdering af, om alle borgere, der søger om seniorpension, har behov for helhedsorienteret vejledning hos kommunen, men kun i de tilfælde, hvor kontakten til borgeren i øvrigt giver anledning til det, f.eks. hvis borgeren i en telefonsamtale eller en skriftlig henvendelse spørger til ydelser og hjælp, der ikke hører under Seniorpensionsenhedens sagsområde.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Seniorpensionsenheden samtidig vejleder borgeren om mulighederne for at læse mere om sine rettigheder efter den sociale lovgivning på borger.dk og om mulighederne for at søge om kommunale kontante ydelser og økonomiske tilskud digitalt.

Efter forslaget til 1. pkt., 2. led, skal Seniorpensionsenheden henvise borgere, der vurderes at have behov for personlig bistand efter forslaget til § 4 til at få hjælp i kommunerne.

Det drejer sig om borgere, der har brug for hjælp til at benytte sig af digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger, som Seniorpensionsenheden stiller til rådighed, jf. forslaget til § 4, stk. 1, samt borgere med særlige behov, der har brug for særlig bistand efter forslaget til § 4, stk. 2. Bestemmelsen sigter primært på de situationer, hvor borgeren har henvendt sig til Seniorpensionsenheden med henblik på at få hjælp til at indgive ansøgninger m.v. digitalt, men hvor telefonisk eller skriftlig bistand fra Seniorpensionsenheden har vist sig at være utilstrækkeligt. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 4.

Det foreslås i 2. pkt., at Seniorpensionsenheden efter en konkret vurdering skal formidle den indledende kontakt til kommunen, hvis Seniorpensionsenheden skønner, at borgeren har brug for bistand, jf. forslagets § 4, stk. 2.

Det kan være tilfælde, hvor borgeren har rettet henvendelse til Seniorpensionsenheden for at få vejledning, og hvor Seniorpensionsenheden vurderer, at borgeren har et særligt behov for bistand til at varetage sine interesser. Forpligtelsen til at hjælpe borgeren med at kontakte kommunen indtræder, hvis Seniorpensionsenheden ikke selv kan hjælpe borgeren via telefonisk bistand, vejledning eller skriftlig korrespondance. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 4, stk. 2, for en nærmere beskrivelse af, hvornår en borger kan antages at have et særligt behov.

Seniorpensionsenhedens vurdering af, om borgeren skal henvises til kommunen eller hjælpes med den indledende kontakt, kan ikke selvstændigt påklages til Ankestyrelsen.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om vejledning af borgere med særlige behov ud over de almindelige forvaltningsretlige regler om myndigheders vejledningsforpligtelse f.eks. efter forvaltningslovens § 7.

I lov om Udbetaling Danmark er der fastsat særlige regler om kommunernes pligt til at hjælpe borgere med særlige behov på sagsområder, som varetages af Udbetaling Danmark. Tilsvarende regler foreslås fastsat i forhold til de opgaver, der foreslås varetaget af Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at kommunen i fornødent omfang skal yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af de digitale vejledninger og selvbetjeningsløsninger, som Seniorpensionsenheden stiller til rådighed.

Det kan være vejledning på internettet om seniorpension og vejledninger til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Med digitale selvbetjeningsløsninger forstås primært mulighederne for at indgive ansøgning og meddelelser til Seniorpensionsenheden, jf. forslaget til § 5 om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation.

Det bemærkes, at kommunen vil kunne henvise fremmødte borgere, der forudsættes at have de fornødne kompetencer til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger, til telefonisk support hos Seniorpensionsenheden. Fremmødte borgere er borgere, der fysisk møder op for at få hjælp i kommunen. Borgere, der kontakter kommunen telefonisk for at få hjælp til at indgive ansøgninger digitalt m.v., kan henvises til hjælp og vejledning i Seniorpensionsenheden.

Borgere med særlige behov, der kontakter kommunen pr. telefon, vil dog kunne modtage hjælp i kommunen efter forslaget til stk. 2. Der henvises til beskrivelsen af borgere med særlige behov nedenfor.

Det må bero på en konkret vurdering, hvori hjælpen efter forslaget skal bestå. F.eks. kan borgere, der udtrykker usikkerhed om brugen af selvbetjeningsløsninger, få hjælp til at finde flere informationer om seniorpension på internettet og få vist, hvor de digitale selvbetjeningsløsninger findes. Herudover kan borgeren få hjælp til at anvende sin NemID.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at kommunen på foranledning af borgere, som vurderes at have særlige behov, og som ønsker at søge om seniorpension, i fornødent omfang skal yde bistand til borgere i tre forskellige situationer.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, og § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter en myndighed skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at få hjælp efter den sociale lovgivning.

Bestemmelsen indebærer, at borgeren skal henvende sig til kommunen for at få hjælp, enten på eget initiativ, eller efter en indledende kontakt fra Seniorpensionsenheden, jf. forslaget til § 3.

Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om en borger med særlige behov, og hvilken hjælp den enkelte borger vurderes at have brug for. Der skal foretages en helhedsvurdering af borgeren, hvor der tages hensyn til faktorer som psykiske eller fysiske handicap, manglende sprogkundskaber, alder, erfaringer med digitale medier, svære sociale problemer m.v. Der kan i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af sine egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om seniorpension hos Seniorpensionsenheden. Medarbejderen må ud fra en helhedsvurdering af borgeren bedømme, hvilken hjælp borgeren eventuelt kan have brug for fra sag til sag. Borgerens egen beskrivelse af behovet for at modtage hjælp skal tillægges en betydelig vægt i kommunens vurdering af, hvilken hjælp borgeren skal modtage.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kommunen i fornødent omfang skal hjælpe borgere med særlige behov med at udfylde og indgive ansøgninger til Seniorpensionsenheden.

Kommunens bistand kan bestå i at vejlede borgeren om, hvilke felter der skal udfyldes i en ansøgning, og at hjælpe borgeren med at vedlægge de oplysninger, som eventuelt er relevante for ansøgningen om seniorpension, og som kommunen, der skal medvirke til oplysningen af seniorpensionssagerne, må formodes at have et særligt kendskab til.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kommunen i fornødent omfang skal sørge for, at en borger med særlige behov kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Seniorpensionsenheden.

Bestemmelsen supplerer forslaget til stk. 2, nr. 1, og omfatter både ansøgningen om seniorpension hos Seniorpensionsenheden, og eventuel opfølgning i forbindelse med sagens behandling. Kommunen skal således efter en konkret vurdering hjælpe borgeren med at indsende eventuelt nødvendige supplerende oplysninger til Seniorpensionsenheden, hjælpe borgeren med at forstå en partshøring eller et afslag på seniorpension, og vejlede borgeren i forbindelse med en eventuel klage over en afgørelse om seniorpension.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kommunen i fornødent omfang skal varetage kontakten til Seniorpensionsenheden på borgerens vegne.

Bestemmelsen foreslås også at omfatte tilfælde, hvor borgeren har brug for rådgivning og vejledning om en verserende sag. Forslaget til nr. 3 giver ikke borgeren ret til kontakt med en bestemt person i kommunen under hele sagsforløbet. Borgeren bør dog orienteres om, hvor i kommunen borgeren kan henvende sig for at høre nyt om sin sag.

Forslaget til § 4, stk. 1 og 2, medfører ikke, at kommunen kan udøve myndighedsbeføjelser i forhold til Seniorpensionsenheden. Bestemmelsen forpligter alene kommunen til at give borgeren den vejledning og bistand, der er beskrevet i bestemmelserne. Borgeren kan ikke indgå aftale med kommunen om at blive partsrepræsenteret af kommunen, idet kommunens hjælp alene kan bestå i at yde praktisk bistand.

De foreslåede regler svarer til reglerne om vejledning i lov om Udbetaling Danmark.

Ankestyrelsen vil i forbindelse med klagebehandling af en materiel afgørelse om seniorpension kunne tage stilling til, om borgeren er blevet vejledt tilstrækkeligt og eventuelt har fået den fornødne bistand. Hvis kommunen f.eks. har glemt at vejlede borgeren om muligheden for at søge om seniorpension eller ikke har hjulpet en borger, der vurderes at have et særligt behov, med at sende en ansøgning til Seniorpensionsenheden, vil borgeren kunne blive stillet, som om borgeren fra begyndelsen havde modtaget korrekt vejledning og bistand. Det svarer til Ankestyrelsens praksis i forhold til helhedsorienteret vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Borgeren vil herudover kunne klage til Seniorpensionsenheden og til borgmesteren i den pågældende kommune over personalets optræden, manglende hjælp m.v.

Efter gældende regler i § 26 b i lov om social pension indgives ansøgning om seniorpension til bopælskommunen. Der er efter de gældende regler ikke krav om, at ansøgningen om seniorpension til kommunen skal ske i elektronisk form.

Der er i den sociale lovgivning i øvrigt i vid udstrækning fastsat regler om digital kommunikation efter de principper, som er fastsat i bølgelovgivning vedrørende obligatorisk digital selvbetjening i overensstemmelse med de fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer, og som bl.a. også gælder på Udbetaling Danmarks sagsområder.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt. at beskæftigelsesministeren på Seniorpensionsenhedens sagsområde kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem Seniorpensionsenheden og andre myndigheder og mellem Seniorpensionsenheden og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).

Det forudsættes i den forbindelse, at der i den forventede opfølgende lovgivning om overdragelse af afgørelseskompetencen fra kommunerne til Seniorpensionsenheden i sager om seniorpension fastsættes regler om, at ansøgning om seniorpension skal indgives til Seniorpensionsenheden.

Forslaget giver hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger om seniorpension skal indgives digitalt, at øvrige meddelelser fra borgeren til Seniorpensionsenheden skal sendes digitalt, og at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Seniorpensionsenheden via digitale medier. Der kan herunder fastsættes regler om, at ansøgninger om seniorpension, der ikke indgives ved digital selvbetjening, skal afvises af Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., ministeren kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.

Bestemmelsen følger principperne i bølgelovgivningen vedrørende obligatorisk digital selvbetjening og skal sikre, at kommunikation kan ske i elektronisk form, ved at fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, f.eks. ved indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v.

Forslaget er således en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er formfrihed for borgeren til at henvende sig til offentlige myndigheder, som borgeren vil.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Seniorpensionsenheden og borgeren, skal der i overensstemmelse med de gældende principper for obligatorisk digital selvbetjening tages hensyn til, at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne forudsætninger for at anvende it, f.eks. borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer.

Det foreslås derfor i § 5, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Borgere, der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er ikke nødvendigvis den samme gruppe, som er omfattet af forslaget til § 4, stk. 2, der regulerer, hvilke borgere med særlige behov, som har behov for bistand fra kommunen ved kontakt til Seniorpensionsenheden. En borger, der undtages fra digital kommunikation efter forslaget til § 5, stk. 2, har derfor f.eks. ikke automatisk ret til hjælp efter forslaget til § 4, stk. 2.

Forslaget til § 5, stk. 2, vil i øvrigt blive udmøntet i overensstemmelse med principperne i bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., som regulerer, hvornår der kan ske undtagelse fra krav om digital selvbetjening for ansøgninger, der indgives til Udbetaling Danmark vedrørende bl.a. social pension. Da det efter forslagets § 6 vil være kommunerne, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren kan fritages fra krav om digital kommunikation, vil reglerne blive udarbejdet efter dialog med KL om den praktiske og it-mæssige håndtering i kommunerne.

Det bemærkes, at Udbetaling Danmark efter ”Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte” fortsat skal stå for udbetalinger og løbende regulering af seniorpensionen efter overdragelse af myndighedskompetencen fra kommunerne til Seniorpensionsenheden til at tilkende seniorpension, og at reglerne om digital selvbetjening er tilsvarende, hvis borgeren skal give Udbetaling Danmark oplysninger i sagen vedrørende den efterfølgende udbetaling af seniorpension.

En oplysning om, at en borger er undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, og at en borger eventuelt har klaget over en afgørelse om ikke at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, er en ikke-følsom personoplysning, som kan videregives fra Seniorpensionsenheden til Udbetaling Danmark efter artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, hvorefter behandling af personoplysninger bl.a. er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e.

Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark vil herudover skulle overholde de til enhver til gældende regler om datasikkerhed, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning og dataminimering.

Udbetaling Danmark vil derfor – ligesom Seniorpensionsenheden – ikke få oplysninger om begrundelsen for, hvorfor borgeren er undtaget fra kravet om digital selvbetjening, eller hvorfor borgeren har klaget over kommunens afgørelse om afslag på at blive undtaget fra kravet. Der henvises til bemærkningerne til § 6.

Ved udstedelse af regler efter forslaget til § 5, stk. 1-2, skal beskæftigelsesministeren sikre, at Seniorpensionsenhedens sagsbehandlingssystemer lever op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntet således, at forvaltningsretlige krav bliver overholdt. F.eks. skal borgeren fortsat have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag og kunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kommunikerer med Seniorpensionsenheden. Det forudsættes derfor, at hjemlen i forslagets § 5, stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Seniorpensionsenheden på andre måder end ved digital kommunikation.

Efter de gældende regler i lov om social pension er der ikke krav om, at ansøgningen eller andre meddelelser om seniorpension skal ske i elektronisk form, eller at der kan foretages undtagelse herfra, og dermed heller ikke regler om, hvem der skal træffe beslutning om, at borgeren skal undtages fra et eventuelt fastsat krav om digital kommunikation.

Det foreslås i § 6, stk. 1, 1. pkt., at en afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra krav om digital selvbetjening efter regler fastsat i medfør af forslaget til § 5, stk. 2, skal træffes af kommunalbestyrelsen.

Det vil sige, at kommunen træffer afgørelse om at undtage borgeren fra obligatorisk digital selvbetjening i forhold til ansøgning og meddelelser om seniorpension.

Kommunens afgørelse om at undtage borgeren fra obligatorisk digital selvbetjening i forhold til ansøgninger og meddelelser om seniorpension hænger tæt sammen med kommunens forpligtelse til at bistå borgere med vejledning og konkret hjælp til at indgive en ansøgning om seniorpension til Seniorpensionsenheden, jf. forslaget til §§ 3-4.

Med henblik på, at Seniorpensionsenheden kan administrere de retlige virkninger af en afgørelse om, at en borger er undtaget fra kravet om digital selvbetjening, foreslås det i stk. 1, 2. pkt., at kommunen skal give Seniorpensionsenheden besked, hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at borgeren er undtaget fra krav om digital selvbetjening.

Det vil forpligte kommunen til at give besked af egen drift, det vil sige uden forudgående anmodning fra Seniorpensionsenheden. Oplysninger om en undtagelse forudsættes meddelt hurtigst muligt til Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 om at undtage borgeren fra krav om digital selvbetjening på grund af særlige forhold kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget medfører blandt andet, at kommunen, som det også er tilfældet med andre afgørelser, skal genvurdere sagen inden for 4 uger og automatisk sende den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Seniorpensionsenheden skal behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v., selvom den ikke er indgivet digitalt, hvis borgeren klager over kommunens afgørelse om ikke at være undtaget fra digital selvbetjening.

Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden har pligt til at behandle ansøgningen, selvom ansøgningen ikke er indgivet digitalt.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at kommunen skal give Seniorpensionsenheden besked om, at en borger klager over kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, 1. pkt.

Beskeden forudsættes afsendt umiddelbart efter modtagelsen af klagen.

Det foreslås i stk. 3, at Seniorpensionsenheden skal give Udbetaling Danmark besked, hvis en afgørelse fra kommunen efter stk. 1 eller en klage fra borgeren efter stk. 2 kan få betydning for meddelelser vedrørende udbetaling af en tilkendt seniorpension.

Det betyder, at en afgørelse fra kommunen om, at en borger, der søger eller har søgt om seniorpension, skal undtages fra krav om digital selvbetjening, også skal gælde eventuelle meddelelser til Udbetaling Danmark i forbindelse med seniorpensionssagen.

Det vil være relevant i de sager, hvor der tilkendes seniorpension, og hvor Udbetaling Danmark herefter skal varetage udbetaling af ydelsen. Udbetaling Danmark skal herefter modtage meddelelser fra borgeren, selv om de ikke indgives digitalt, hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis borgeren har klaget over kommunens afgørelse, jf. stk. 2.

En oplysning om, at en borger er undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, og at en borger eventuelt har klaget over en afgørelse om ikke at blive undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, er en ikke-følsom personoplysning, som kan videregives fra kommunen til Seniorpensionsenheden og eventuelt videre til Udbetaling Danmark efter databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af personoplysninger bl.a. er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e.

Kommunen, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark vil herudover skulle overholde de til enhver til gældende regler om datasikkerhed, herunder de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning og dataminimering.

Seniorpensionsenheden og eventuelt Udbetaling Danmark vil derfor ikke med forslaget kunne få oplysninger om begrundelsen for, hvorfor borgeren er undtaget fra kravet om digital selvbetjening, eller hvorfor borgeren har klaget over kommunens afgørelse om afslag på at blive undtaget fra kravet.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på anden måde end digitalt.

Udover særlige forhold hos borgeren kan der også forekomme ekstraordinære situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen, meddelelsen m.v. eller Seniorpensionsenhedens forhold gør, at der ikke skal ansøges eller gives meddelelse m.v. om ydelser ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, fordi Seniorpensionsenheden vurderer, at det samlet set vil være mest effektivt at fravige kravet om digital selvbetjening. Muligheden for at undlade at afvise ansøgninger eller meddelelser, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, skal imødekomme, at der kan være situationer, hvor det ud fra en samlet vurdering kan være mere økonomisk hensigtsmæssigt for Seniorpensionsenheden at behandle en ansøgning eller meddelelse m.v., selvom den ikke indgives ved digital selvbetjening.

Der kan eksempelvis være tilfælde, hvor Seniorpensionsenhedens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Seniorpensionsenheden eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge eller indgive meddelelsen på, hvis Seniorpensionsenhedens selvbetjeningsløsning er ude af drift.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.

Bestemmelsen vil primært finde anvendelse, hvor borgeren afgiver oplysninger til Seniorpensionsenheden på anden måde end digitalt, eksempelvis telefonisk, og hvor oplysningen kan betyde en anden vurdering af borgerens sag, hvis ikke Seniorpensionsenheden lader oplysningen indgå i sagen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor Seniorpensionsenheden vil anse en ikke-digital meddelelse for modtaget for at kunne leve op til sin forpligtelse til at sikre en korrekt tilkendelse af ydelsen.

Det foreslås i stk. 5, at Seniorpensionsenheden kan undlade at afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, hvis Seniorpensionsenheden vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Denne mulighed kan f.eks. anvendes i de tilfælde, hvor en borger henvender sig telefonisk til Seniorpensionsenheden for at bede om hjælp til ansøgning om seniorpension, og hvor Seniorpensionsenheden vurderer, at borgeren heller ikke med kommunens hjælp vil kunne betjene sig selv digitalt. Det kan være tilfældet, hvor borgeren har brug for hjælp efter forslagets § 4, men hvor det samtidig vurderes, at borgeren ikke vil have mulighed for at møde op i kommunen for at få hjælp til digital betjening. Det kan f.eks. være borgere med et handicap, som gør det meget vanskeligt at møde op for at få medbetjening i kommunen, eller borgere, som Seniorpensionsenheden vurderer er helt uden digitale kompetencer, og hvor medbetjening i kommunen ikke forventes at kunne løse borgerens digitale udfordringer. Det kan også være borgere, der befinder sig i udlandet, hvor det ikke er muligt at hjælpe borgeren igennem den digitale løsning over telefonen. Seniorpensionsenheden kan i så fald i forbindelse med den konkrete henvendelse tilbyde at betjene borgeren på anden vis ved f.eks. at sende borgeren et ansøgningsskema og efterfølgende undlade at afvise ansøgningen, når den sendes retur af borgeren.

Seniorpensionsenheden vil efter de gældende regler i offentlighedsloven have pligt til at notere oplysninger, som er af betydning for borgerens sag. Desuden skal Seniorpensionsenheden så vidt muligt vejlede borgeren om det digitale formkrav og de mulige konsekvenser ved ikke at overholde dette.

Der foreslås ikke at være selvstændig klageadgang over Seniorpensionsenhedens beslutning om ikke at se bort fra digitaliseringskravet efter forslaget til § 6, stk. 3 og stk. 4. Ankeinstansen vil dog i forbindelse med en klage over en afgørelse truffet af Seniorpensionsenheden kunne tage stilling til, hvornår en ansøgning anses for at være indgivet til Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 6, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i et modtagelsessystem eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning m.v., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids ophør, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om ledelse af myndigheden.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at Seniorpensionsenheden skal ledes af en bestyrelse, hvor medlemmerne er de til enhver tid værende medlemmer af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bestyrelsen vil efter forslaget være identisk med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som primært består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter på både det offentlige og det private område, og som udpeges efter reglerne i § 23, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter forslaget til stk. 1 er bestyrelsen for Seniorpensionsenheden overordnet ansvarlig for administrationen af seniorpensionsordningen, mens den daglige ledelse og drift af Seniorpensionsenheden overlades til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration, jf. forslaget til stk. 2 nedenfor.

Bestyrelsen får således til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende Seniorpensionsenhedens opgavevaretagelse og skal fastsætte de overordnede mål og rammer for administrationen, som skal varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Seniorpensionsenhedens opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal således varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlingen og tilkendelsen af seniorpension, som tillægges Seniorpensionsenheden i henhold til denne lov og lov om social pension eller regler udstedt i medfør heraf. Det samlede lovgrundlag vil fastlægge de nærmere rammer for Seniorpensionsenhedens virke i forhold til opgaver, ledelse, regnskab, revision, tilsyn, klageregler m.v.

Ansvars- og opgavefordelingen mellem Seniorpensionsenhedens bestyrelse og Arbejdsmarkedets Tillægspension følger efter forslaget de tilsvarende modeller for en række andre opgaver, der er henlagt til Arbejdsmarkedets Tillægspension som administrator.

Den daglige ledelse af Seniorpensionsenheden skal forestås af Arbejdsmarkedets Tillægspension og skal ligge inden for eventuelle generelle retningslinjer og anvisninger for administrationen, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter Seniorpensionsenhedens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan kun foretages efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Seniorpensionsenhedens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal sikre, at ledelsen og administrationen af Seniorpensionsenheden finder sted på forsvarligt grundlag. Det indebærer bl.a., at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen i Seniorpensionsenheden udføres tilfredsstillende.

Det forudsættes, at ledelsen af Seniorpensionsenheden udøves i overensstemmelse med de interesser, som Seniorpensionsenheden måtte have, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension og bestyrelsen sammen sikrer et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig drift.

Forslaget indebærer, at Seniorpensionsenhedens kontakt til borgerne og offentligheden altid vil ske fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i Seniorpensionsenhedens navn.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal administrere og levere bistanden til Seniorpensionsenheden på omkostningsdækket basis. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle direkte og indirekte omkostninger, herunder eventuelle krav fra tredjemand forbundet med administrationen af Seniorpensionsenheden. Når administrationen, sagsbehandlingen, den it-mæssige understøttelse, personale, andre ressourcer m.v. leveres på omkostningsdækket basis, sker det endvidere uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.

Seniorpensionsenheden, som har myndighedsansvaret, er i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7, i databeskyttelsesforordningen dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med varetagelsen af myndighedens opgaver. Arbejdsmarkedets Tillægspension, som behandler oplysninger på vegne af Seniorpensionsenheden, er databehandler i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 8.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få alle rettighederne til det it-programmel og det it-udstyr, som anvendes ved leveringen af ydelser til Seniorpensionsenheden i henhold til administrationsaftalen, som skal indgås med bestyrelsen. Ved et eventuelt ophør af administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension er Seniorpensionsenheden berettiget til at få udleveret data fra Arbejdsmarkedets Tillægspension samt kopi af det specialudviklede programmel med tilhørende dokumentation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har udviklet. Retten til kopi gælder ikke programmel, der er købt, lejet eller leaset. Programmel, der er internt udviklet til anden anvendelse end alene for Seniorpensionsenheden, kan Seniorpensionsenheden opnå ret til en kopi af mod betaling ved et eventuelt ophør af samarbejdet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

For alle ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, f.eks. Udbetaling Danmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og Lønmodtagernes Garantifond, fastsættes alle omkostninger, som går på tværs af ordningerne (fællesomkostninger) af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ledelsen af de enkelte lovbundne ordninger har indsigt i fordelingen af fællesomkostninger og i grundlaget for konteringen af fællesomkostninger til den enkelte ordning. Dette vilkår vil også gælde i forbindelse med administration af Seniorpensionsenheden.

De dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger til administration af Seniorpensionsenheden, som ikke kan henføres direkte til ordningen, vil blive fordelt mellem ordningerne efter en omkostningsfordelingsmodel, som fastsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forud for regnskabsårets begyndelse udarbejde et budget for det kommende års omkostninger – dels omkostninger, der kan henføres til Seniorpensionsenheden alene, dels fællesomkostninger.

Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager en årlig prisfastsættelse af alle væsentlige delaktiviteter henhørende under Seniorpensionsenheden og beregner – på baggrund af opstillede forventninger til det kommende års sagsmængde – de samlede, forventede administrationsomkostninger.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der indgås en administrationsaftale mellem bestyrelsen for Seniorpensionsenheden og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Administrationsaftalen vil indeholde de nærmere vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Seniorpensionsenheden.

I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden skal fastsætte serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. for den administrative og tekniske bistand, der leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension om efter forslaget til stk. 2.

Administrationsaftalen skal under hensyn til omkostninger og lovgivningskrav indeholde en beskrivelse af de nærmere vilkår for administrationen og ydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., indsigt og rapporteringskrav.

I stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden har ansvaret for, at Seniorpensionsenheden administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold til denne lov og anden lovgivning, som har betydning for Seniorpensionsenhedens opgaver, og under behørig hensyntagen til borgerens retssikkerhed.

Bestyrelsen vil bl.a. have ansvaret for at sikre, at administrationsaftalen med Arbejdsmarkedets Tillægspension efter forslaget til stk. 2 indeholder tilstrækkelige og betryggende aftaler til at sikre, at Seniorpensionsenhedens opgaveløsning sker i overensstemmelse med lovgivningen, herunder pensionslovens regler om seniorpension, de forvaltningsretlige regler og regler, som i øvrigt gælder for Seniorpensionsenhedens opgavevaretagelse m.v.

Desuden indebærer bestemmelsen, at bestyrelsens beslutninger altid skal træffes med respekt for borgerens retssikkerhed og med respekt for de rettigheder, som borgeren har efter loven.

Bestyrelsen får pligt til løbende at påse, at den administration, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Seniorpensionsenheden, finder sted på forsvarligt grundlag og inden for bestyrelsens retningslinjer og anvisninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Til det formål forudsættes bestyrelsen at modtage løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen udnævner en revisor, som gennemfører regnskabs- og forvaltningsrevision, jf. forslaget til §§ 11-13.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at bestyrelsen skal sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden kan ifalde erstatningsansvar, hvis den ikke handler på et oplyst og forsvarligt grundlag og udviser passende forsigtighed i forhold til, at Seniorpensionsenheden drives i overensstemmelse med gældende lovgivning og særligt, at Seniorpensionsenheden ikke påtager sig forpligtelser, som ikke kan opfyldes.

I stk. 5, 1 pkt., foreslås det, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden ved en forretningsorden skal fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit virke.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at bestyrelsen i sin forretningsorden kan fastsætte nærmere bestemmelser om tegningsregler, ligesom bestyrelsen kan meddele prokura.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen i forretningsordenen bl.a. kan fastsætte bestemmelser om tegningsregler, det vil sige regler om, hvem der i bestyrelsen og eventuelt hos Arbejdsmarkedets Tillægspension kan forpligte Seniorpensionsenheden. Bestyrelsen kan meddele prokura, det vil sige give fuldmagt til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan handle på myndighedens vegne i forhold, som vedrører den almindelige drift.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at i tilfælde af fejl under udførelsen af administrationen af seniorpensionsordningen bærer Seniorpensionsenheden ethvert økonomisk ansvar forbundet hermed.

Forslaget er begrundet i, at Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af, at varetagelsen af administrationen skal ske på omkostningsdækket basis, ikke kan påtage sig et økonomisk ansvar for tab ved eventuelle ansvarspådragende fejl eller krav fra tredjemand som følge af udførelsen af administrationen, da der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant tab. Modellen understøtter dermed den afgørende forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger. Den foreslåede model etablerer byrdemæssigt samme situation, som hvis Seniorpensionsenheden selv løser opgaven.

Det foreslås videre i stk. 6, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse det økonomiske tab og berigtige fejlen.

I stk. 6. 3. pkt. foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension hurtigst muligt skal underrette bestyrelsen for Seniorpensionsenheden om væsentlige fejl, konsekvenserne heraf og de foranstaltninger, der er truffet i anledning af de konstaterede fejl.

Det gælder alle væsentlige fejl, og ikke kun økonomiske fejl og ansvarspådragende fejl. Formålet med bestemmelsen er bl.a. at give bestyrelsen mulighed for at reagere og varetage sine forpligtelser efter loven.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at der som en del af Seniorpensionsenhedens virksomhed etableres et praksiskoordineringsudvalg, som har til formål at bidrage til ensartethed i Seniorpensionsenhedens sagsbehandling.

Efter stk. 1, 2. pkt., udarbejder praksiskoordineringsudvalget retningslinjer og vejledende udtalelser, samt yder rådgivning til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration i principielle sager om tilkendelse af seniorpension.

Praksiskoordineringsudvalget skal således bidrage med vejledende udtalelser til Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration i forhold til principelle spørgsmål, som måtte opstå i relation til sagsbehandlingen og tilkendelsen af seniorpension. Praksiskoordineringsudvalget har således ikke afgørelseskompetence.

Praksiskoordineringsudvalgets retningslinjer og vejledende udtalelser, vil være styrende for Arbejdsmarkedets Tillægspensions sagsbehandling af sager efter seniorpensionsordningen.

Det foreslås stk. 2, at praksiskoordineringsudvalget skal afgive indstilling til bestyrelsen til brug for bestyrelsens fastsættelse af servicemål, kvalitet og svarfrister m.v., jf. forslagets § 7, stk. 3.

Praksiskoordineringsudvalget vil således til brug for bestyrelsens indgåelse af en administrationsaftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension skulle afgive en indstilling til bestyrelsen, der angiver udvalgets forslag til et hensigtsmæssigt niveau for service, kvalitet, svarfrister m.v.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration skal yde sekretariatsbistand til udvalget.

Administrationen udvælger og forbereder de sager og spørgsmål, som skal forelægges for praksiskoordineringsudvalget. Praksiskoordineringsudvalget skal efter forslaget ikke have afgørelseskompetence, men kan afgive vejledende udtalelser til brug for Seniorpensionsenhedens afgørelser. Det er således bestyrelsen for Seniorpensionsenheden, der har ansvaret for den sagsbehandling og administration, der foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at praksiskoordineringsudvalget består af en formand og 4 medlemmer, som udpeges af bestyrelsen for Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at formanden for praksiskoordineringsudvalget udpeges efter fælles indstilling fra KL, Advokatsamfundet, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at 2 af de øvrige medlemmer indstilles af KL, 1 medlem indstilles af Advokatsamfundet, og 1 medlem indstilles af Danske Regioner.

Forslaget til indstillingerne til praksiskoordineringsudvalget skal bl.a. sikre, at udvalget sammensættes med relevante faglige kompetencer, som er nødvendige i forbindelse med fastsættelse af Seniorpensionsenhedens praksis m.v. Det forudsættes f.eks., at Danske Regioner indstiller et medlem med relevant lægefaglig viden, f.eks. fra regionernes kliniske funktioner. Herudover forudsættes det, at såvel formanden som de øvrige medlemmer af udvalget udpeges i kraft af deres personlige og faglige kompetencer til at varetage opgaven.

Seniorpensionsenheden vil være dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med praksiskoordineringsudvalgets arbejde.

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden fastsætter i øvrigt de nærmere retningslinjer for udvalgets virke.

Der henvises til afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution med myndighedsansvar, hvorfor der ikke eksisterer regler om tilsyn.

Det foreslås i § 9, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen.

Da Seniorpensionsenheden foreslås oprettet som en selvejende institution med en selvstændig bestyrelse, der har ansvaret for administrationen, foreslås det, at beskæftigelsesministeren alene fører tilsyn med, at bestyrelsen lever op til sit ansvar for at sikre, at Seniorpensionsenheden administreres i overensstemmelse med lovgivningen.

Det vil sige, at ministeren fører tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens rammer, ligesom tilsynet skal sikre, at bestyrelsen i forhold til de administrative opgaver, der er overladt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sørget for, at der foreligger tilstrækkelige og betryggende instrukser og aftaler med henblik på at sikre, at Seniorpensionsenheden drives i overensstemmelse med lovgivningen. Ministeren vil ligeledes føre tilsyn med, at der aflægges regnskab og foretages revision i henhold til lovgivningen. Ligeledes vil det være en tilsynsopgave at påse, at bestyrelsen har fastsat nærmere bestemmelser om udførelsen af bestyrelsens eget arbejde i forretningsordenen.

Dette svarer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til beskæftigelsesministerens tilsyn med Udbetaling Danmark, jf. § 19 i lov om Udbetaling Danmark, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det følger af ovenstående, at beskæftigelsesministeren ikke skal kontrollere eller monitorere selve driften og sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden. Dette ansvar påhviler bestyrelsen for Seniorpensionsenheden. Klager fra borgere og andre myndigheder over sagsbehandlingen, som ikke har betydning for afgørelsen af en konkret sag, f.eks. klager over sagsbehandlingens tilrettelæggelse og personalets optræden, skal rettes til Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden årligt afgiver en beretning om Seniorpensionsenhedens virksomhed til beskæftigelsesministeren.

Bestyrelsens beretning danner sammen med årsrapporten og revisionsprotokollerne grundlaget for beskæftigelsesministerens løbende tilsyn, jf. stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at beretningen skal indeholde en redegørelse om de væsentlige beslutninger, som bestyrelsen har truffet, og oplysninger, som bestyrelsen vurderer, er nødvendige for, at beskæftigelsesministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et tilstrækkeligt og betryggende grundlag.

Det gælder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker administrationen, kvaliteten i sagsbehandlingen og Seniorpensionsenhedens finansielle situation i såvel negativ som positiv retning. Andre oplysninger kan f.eks. være oplysninger om udviklingen i særlige sagstyper, klager over sagsbehandlingen, omtale af særlige undersøgelser m.v.

Det forudsættes, at bestyrelsens beretning ikke indeholder personoplysninger.

Det foreslås i stk. 2, 3. og 4. pkt., at beretningen følger kalenderåret, og at beretningen indsendes senest samtidig med årsrapporten m.v., jf. lovforslagets § 11, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden efter anmodning fra beskæftigelsesministeren er forpligtet til at udarbejde særlige redegørelser og udlevere materiale, som beskæftigelsesministeren i øvrigt anser for nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven.

Særlige redegørelser kan være undersøgelser af særlige temaer eller problemstillinger, som ministeren i forbindelse med sit tilsyn ønsker belyst.

Beskæftigelsesministeren kan efter forslaget i stk. 3, 2. pkt., fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter.

Beskæftigelsesministeren kan dermed over for bestyrelsen for Seniorpensionsenheden fastsætte fristen for udarbejdelsen og udleveringen af materiale m.v. under hensyntagen til sagens karakter, opgavens omfang, behovet for indhentelse og indsamling af oplysninger, data m.v.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden af egen drift løbende skal orientere beskæftigelsesministeren om alle forhold af særlig væsentlig karakter, som bestyrelsen vurderer har betydning for ministerens tilsyn.

En sådan situation kan f.eks. foreligge ved større systematiske fejl i sagsbehandlingen eller ved større systemnedbrud.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om Ankestyrelsens rolle i forhold til at følge kvaliteten i sagsbehandlingen.

Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at Ankestyrelsen én gang årligt skal udarbejde en redegørelse til beskæftigelsesministeren om sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen. Det foreslås i 2. pkt., at redegørelsen skal indeholde statistik, der kan belyse kvaliteten af de indbragte sager, og beskrive tendenser i sagsbehandlingen.

Det nærmere indhold aftales mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen. Redegørelsen forventes at indeholde oplysninger om de overordnede tendenser i sagerne, en gennemgang af udvalgte sager samt oversigter med statistik, f.eks. over antal indkomne og afgjorte sager, udfaldet af de realitetsbehandlede sager og eventuel kritik i sagerne, der kan belyse karakteren af formelle og materielle sagsbehandlingsfejl.

Det forudsættes, at Ankestyrelsens redegørelse ikke indeholder personoplysninger.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at redegørelsen følger kalenderåret og indsendes til beskæftigelsesministeren senest 6 måneder efter årets afslutning.

Ankestyrelsen får således rimelig tid til at udarbejde redegørelsen efter årets afslutning. Redegørelsen afgives på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen som administrativ klageinstans i løbet af året. Redegørelsen forudsættes for så vidt angår kalenderåret 2021 at indeholde en opdeling i forhold til, om det er kommunerne eller Seniorpensionsenheden, som har truffet afgørelse i sagen som 1. instans.

Det foreslås i stk. 2, 2 pkt., at redegørelsen skal forelægges for Seniorpensionsenhedens bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden Ankestyrelsen sender redegørelsen og bestyrelsens bemærkninger til beskæftigelsesministeren.

Bestyrelsen får på denne måde mulighed for at forholde sig til Ankestyrelsens redegørelse, således at bestyrelsens bemærkninger kan indgå i beskæftigelsesministerens tilsyn med Seniorpensionsenheden. Redegørelsen skal bidrage til at give ministerens indsigt i kvaliteten af sagsbehandlingen i Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren uanset stk. 1 og 2 kan beslutte, at Ankestyrelsens redegørelse udarbejdes hvert andet eller tredje år, således at redegørelsen dækker 2 eller 3 år.

Med bestemmelsen får beskæftigelsesministeren muligheden for at vurdere, om der er behov for at modtage en årlig redegørelse fra Ankestyrelsen, eller om det vil være mest hensigtsmæssigt, at redegørelsen udarbejdes hvert andet eller tredje år, således at redegørelsen dækker flere år. Det forventes, at der er behov for en årlig redegørelse i de første år efter Seniorpensionsenhedens oprettelse.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser og gennemgang af praksis om tilkendelse af seniorpension.

Formålet med bestemmelsen er, at det også skal være muligt at følge Seniorpensionsenhedens praksis generelt, dvs. også i de sager, der ikke indbringes for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vil selv kunne foreslå metoden til at foretage undersøgelserne. Ankestyrelsen vil både kunne foretage undersøgelser og gennemgang af praksis m.v., hvor der gennemgås klagesager fra Seniorpensionsenheden, men der vil også kunne foretages generelle undersøgelser ved f.eks. at se på andet materiale, f.eks. Seniorpensionsenhedens instrukser for sagsbehandlingen og samarbejdet med kommunerne.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at de faglige og ressourcemæssige rammer for den enkelte undersøgelse fastlægges ved aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.

Det foreslås i stk. 5, at Ankestyrelsen fra Seniorpensionsenheden kan indhente sager og øvrige oplysninger, der er nødvendige for, at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer i medfør af stk. 4. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.

Ankestyrelsen kan behandle oplysninger til brug for undersøgelserne efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og stk. 3, litra b, artikel 9, stk. 2, litra g samt artikel 10, og efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, § 7, stk. 4, § 8, stk. 5, § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1.

Desuden forudsættes det, at Ankestyrelsen overholder de til enhver til gældende regler om datasikkerhed, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed, formålsbegrænsning og dataminimering.

Seniorpensionsenheden vil være forpligtet til at udlevere de sager og oplysninger, som Ankestyrelsen forlanger til brug for undersøgelserne.

Der henvises til afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om regnskab for myndigheden.

Ydelses- og administrationsregnskabet for udbetaling af seniorpension og for de opgaver, som Udbetaling Danmark varetager efter de gældende regler i § 56 a og § 62 i lov om social pension, er fortsat en del af Udbetaling Danmarks – og dermed ikke Seniorpensionsenhedens – årsrapportregnskab og revision.

Det foreslås i § 11, stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden for hvert regnskabsår skal udarbejde en årsrapport for Seniorpensionsenhedens virksomhed, der som minimum består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis.

Ved aflæggelse af årsrapporten skal årsrapporten underskrives i tilknytning til en ledelsespåtegning af Seniorpensionsenhedens bestyrelse og af Arbejdsmarkedets Tillægspension som teknisk og administrativ leverandør og ansvarlig for den daglige ledelse af Seniorpensionsenheden.

Det forudsættes, at ledelsespåtegningen indeholder en erklæring om, hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav m.v., og om den giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det skal desuden fremgå af påtegningen, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden kan påvirkes af. Endelig skal der indgå en erklæring om, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning.

Hvis ledelsen har indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, bør ledelsespåtegningen endvidere erklære, om beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at regnskabsåret følger kalenderåret.

Det foreslås i stk. 2, 1.pkt., at årsrapporten for Seniorpensionsenheden skal revideres af en statsautoriseret revisor, og at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og regler fastsat i medfør af forslagets § 13.

Revisionen omfatter både finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Rigsrevisionen har i vejledningen "Anvendelsen af standarderne for offentlig revision" fra december 2016 beskrevet, hvad Rigsrevisionen opfatter som standarder for god offentlig revision. Revisionen skal altid udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som den er beskrevet i den til en hver tid gældende vejledning fra Rigsrevisionen om standarderne for offentlig revision (SOR).

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at revisionen ikke omfatter ledelsesberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsrapporten, jf. 3. pkt.

Det foreslås i stk. 3, at årsrapporten og revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten fra revisionen, herunder protokollen fra en eventuel intern revision, jf. forslagets § 12, stk. 3, sendes til beskæftigelsesministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hermed får beskæftigelsesministeren mulighed for at få den nødvendige indsigt i, at Seniorpensionsenhedens administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget.

Det foreslås i stk. 4, at årsrapporten offentliggøres.

Årsrapporten kan f.eks. gøres offentligt tilgængelig på Seniorpensionsenhedens hjemmeside.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der ikke eksisterer derfor ikke regler om revision af myndighedens regnskaber m.v.

Det foreslås i § 12, stk. 1, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden udnævner en revisor for Seniorpensionsenhedens virksomhed.

Revisionen vil af hensyn til Seniorpensionsenhedens omkostninger som udgangspunkt være den samme som revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås det, at beskæftigelsesministeren i særlige tilfælde kan udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som den revisor, der er udnævnt af bestyrelsen for Seniorpensionsenheden.

Sådanne særlige tilfælde kan være situationer, hvor der er nogle specielle forhold i årsrapporten, som beskæftigelsesministeren vurderer, bør gennemgås af en uafhængig revisor, som ikke er valgt af bestyrelsen i Seniorpensionsenheden. Det kan også være tilfældet, hvor der er uoverensstemmelser i regnskabet.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Ved en sådan beslutning forudsættes det af økonomiske årsager, at bestyrelsen som udgangspunkt vælger Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende revisionschef. Der er i § 24 d, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indsat særlig hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions interne revision kan udøve sådanne hverv uden for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i stk. 4, at ved revisorskift skal både bestyrelsen for Seniorpensionsenheden og den afgående revisor orientere beskæftigelsesministeren om årsagen til skiftet.

Orienteringen kan afgives i fællesskab, hvis parterne er enige om det. Herved sikres det, at revisor ikke afskediges som følge af usaglige forhold, som eksempelvis uoverensstemmelser i forhold til regnskabsaflæggelsen.

Det foreslås i stk. 5, at revisionen forsyner årsregnskabet med en påtegning om, at det er revideret.

Det foreslås i stk. 6, at revisor altid har ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revision eller aflæggelse af årsrapporten.

Herved sikres dels, at revisor modtager information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at revisor har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold, der har betydning for Seniorpensionsenheden. Som konsekvens heraf sendes dagsorden til revisor på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene kun sendes til revisor, hvis denne ønsker det.

Det foreslås i stk. 7, at revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de sager, der har betydning for revisionen eller aflæggelse af årsrapporten, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Det foreslås i § 13, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision i Seniorpensionsenheden.

Der forventes at blive fastsat regler om indhold og opstilling af regnskabet.

Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler for budget, regnskab og revision i bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren kan håndteres fleksibelt i takt med ændrede krav. Der vil således fortsat være mulighed for at kunne udvikle budget-, regnskab og revisionspraksis med nye og relevante finansielle informationer og krav.

Det forventes, at de nærmere regler om regnskab vil blive udformet efter samme principper, som er lagt til grund for reglerne i bekendtgørelse nr. 221 af 7 marts 2019 om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark om Udbetaling Danmarks administrationsvirksomhed med de relevante tilpasninger som følge af forskelle i aktiviteter og risici.

Der forventes også at blive fastsat regler om, at Rigsrevisionen vil få adgang til at foretage revision efter § 6, jf. § 4, i lov nr. 101 af 19. januar 2012 om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), og fastslagt rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisor og den valgte revision i Seniorpensionsenheden.

Det foreslås, at der i medfør af bemyndigelsen kan fastsættes regler om, at Rigsrevisionen med hjemmel i rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4, kan gennemgå Seniorpensionsenhedens regnskaber. Ved gennemgang vil Rigsrevisionen navnlig kunne påse, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkår for virksomheden er opfyldt, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser. Desuden vil Rigsrevisionen kunne påse, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Det forventes, at der derudover fastsættes regler om, at Rigsrevisionen enten direkte fra Seniorpensionsenheden eller gennem vedkommende minister kan få alle materialer og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.

Det forudsættes desuden, at tilrettelæggelsen af den løbende revision, herunder juridisk kritisk revision og forvaltningsrevisionen, vil ske med udgangspunkt i en revisionsplan, der er udarbejdet af den valgte revisor for Seniorpensionsenheden, og som drøftes i bestyrelsen for Seniorpensionsenheden. Revisionsplanerne skal - under hensyntagen til den vurderede væsentlighed og risiko - sikre, at alle væsentlige områder revideres hvert år, og at øvrige områder revideres med en frekvens og et omfang, der fastsættes ud fra væsentlighed og risiko. I forbindelse med afslutning af revisionen redegøres for eventuelle afvigelser fra planen.

Juridisk kritisk revision og forvaltningsrevisionen i Seniorpensionsenheden gennemføres som en løbende forvaltningsrevision, der udføres sammen med den normale (finansielle) revision i lighed med, hvad der gælder for Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ved vurderingen af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i Seniorpensionsenheden, foretages en undersøgelse af, hvorvidt Seniorpensionsenheden har god økonomistyring. Revisionen udføres med udgangspunkt i de mål, som bestyrelsen for Seniorpensionsenheden har meldt ud og Seniorpensionsenhedens opnåede resultater.

I relation til de omkostninger, som følger af den administration, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, baseres vurderingen af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i Seniorpensionsenheden, på en rapportering, som Seniorpensionsenheden modtager fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. samt på en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions revisor om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har et betryggende økonomistyringssystem.

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden kan beslutte at iværksætte udvidet forvaltningsrevision på områder i Seniorpensionsenheden, hvis bestyrelsen vurderer et behov for nærmere analyse og vurdering, herunder iværksætte større undersøgelser. Ved sådanne undersøgelser fastsættes formål, emne og omfang af revisor for Seniorpensionsenheden efter aftale med bestyrelsen.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om administrationsbidrag til dækning af Seniorpensionsenhedens opgavevaretagelse.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at kommunerne ved indbetaling af administrationsbidrag til Seniorpensionsenheden skal dække alle udgifter til varetagelse af Seniorpensionsenhedens opgaver.

Efter forslaget til stk. 2, 1. pkt., fastsætter Seniorpensionsenheden størrelsen af bidragene.

Bidragene skal dække samtlige udgifter til administration, sagsbehandling, m.v. og øvrige omkostninger, som Seniorpensionsenheden forventer at afholde til varetagelse af Seniorpensionsenhedens opgaver og drift inden for et regnskabsår, jf. forslaget til 2. pkt.

Bidragene vil primært bestå af de omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende opkræver hos Seniorpensionsenheden for administrationen og den daglige ledelse. Udover at dække omkostningerne ved administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension skal Seniorpensionsenheden gennem bidraget finansiere egne omkostninger som følge af driften af Seniorpensionsenheden, f.eks. omkostninger forbundet med nedsættelse af et praksiskoordineringsudvalg efter § 8, revisionshonorar efter § 12 og porto m.v.

Derudover indgår eventuelle over- eller underskud fra tidligere år. I det bidrag, som opkræves hos kommunerne f.eks. for år 2023, vil efterreguleringer for over- eller underskud for regnskabsåret 2021 indgå i opkrævningen.

Endvidere vil der i bidragene indgå tab, som skyldes fejladministration i Seniorpensionsenheden, jf. lovforslagets § 7, stk. 5.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden kan opkræve ekstraordinære bidrag fra kommunerne, hvis administrationsbidraget ikke er tilstrækkeligt til at dække Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til administrationen af Seniorpensionsenheden.

Med bestemmelsen får Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at få dækket udgifter til ekstraordinært store og uforudsete udgifter, der afholdes til administrationen af Seniorpensionsenheden. Som eksempel kan det nævnes, at hvis en domstolsafgørelse medfører, at et meget stort antal sager skal genoptages, skal det være muligt for Seniorpensionsenheden at opkræve et ekstraordinært bidrag fra kommunerne til dækning af de ekstraomkostninger, der måtte være forbundet med de mange genoptagelser. Det kan også være ekstra omkostninger til systemtilpasninger, der skal foretages for at sikre en lovmæssig administration.

Det foreslås i stk. 4, at kommunerne hæfter for de til enhver tid forfaldne tilgodehavender, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have for varetagelsen af Seniorpensionsenhedens opgaver.

Bestemmelsen skal sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har sikkerhed for de tilgodehavender, der måtte opstå som følge af opgavevaretagelsen, jf. forslagets § 7, stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Seniorpensionsenheden kan fastsætte regler om fordelingen af bidrag, jf. stk. 1 og stk. 3, mellem kommunerne.

Bidraget for den enkelte kommunerne forventes fastsat i forhold til det indbyggertal i den enkelte kommune, som er offentliggjort ved seneste befolkningstal forud for udmeldingen af administrationsbidragene. Som grundlag anvendes det af Danmarks Statistik senest offentliggjorte kommunefordelte befolkningstal, dvs. folketallet pr. 1. april, hvis dette er offentliggjort.

Derudover forventes der fastlagt regler om, hvordan kommunerne dækker omkostninger til et eventuelt tab, som påføres Seniorpensionsenheden. Der forventes således fastsat regler om, at fejl i Seniorpensionsenheden, der medfører tab og er knyttet til udgifter til administrationen af opgaven med at tilkende seniorpension, og som dermed indgår i administrationsbidraget for Seniorpensionsenheden, dækkes ud fra indbyggertallet i de enkelte kommuner.

Det foreslås i § 15, stk. 1, at Seniorpensionsenheden hvert år senest den 1. august meddeler et skøn over størrelsen af det kommende kalenderårs administrationsbidrag efter § 14, stk. 1, til hver enkelt kommunalbestyrelse.

Forslaget skal sikre, at kommunerne ved deres budgetlægning kan tage højde for det kommende års bidrag.

Efter forslaget til stk. 2, 1. pkt., fastsætter bestyrelsen for Seniorpensionsenheden samtidig med godkendelse af Seniorpensionsenhedens budget for det kommende års drift størrelsen af de endelige samlede bidrag og det endelige bidrag for den enkelte kommune efter § 14, stk. 1.

Det forventes, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden godkender Seniorpensionsenhedens budget for det kommende års drift i december måned.

Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden meddelelser snarest muligt herefter størrelsen af den enkelte kommunes bidrag efter forslagets § 14, stk. 1, jf. forslaget til stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen regulerer ikke processen for meddelelser vedrørende opkrævning af ekstraordinære bidrag efter forslagets § 14, stk. 3.

Forslaget til § 15 hænger sammen med lovforslagets §§ 14 og 16 om kommunens indbetaling af administrationsbidrag til Seniorpensionsenheden. Der henvises til bemærkningerne til §§ 14 og 16.

Der henvises også til bemærkningerne til § 19, stk. 5.

Det foreslås i § 16, stk. 1, at administrationsbidrag efter forslagets § 14, stk. 1, indbetales til Seniorpensionsenheden månedsvist bagud og udgør 1/12 af det årlige bidrag.

Den månedlige indbetaling vedrører ikke ekstraordinære administrationsbidrag efter § 14, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, at kommunerne efter lov om renter ved forsinket betaling m.v. skal pålægges renter og rykkergebyr ved forsinket betaling af bidrag efter § 14, stk. 1 og 3.

Det gælder forsinket betaling både i forhold til de almindelige administrationsbidrag og forsinket betaling i forhold til de ekstraordinære bidrag.

Ved forsinket betaling af bidrag foreslås det i stk. 3, at Seniorpensionsenheden har udpantningsret for bidrag, renter og gebyrer efter § 14, stk. 1 og stk. 3, og § 16, stk. 2.

Det gælder både de almindelige administrationsbidrag og ekstraordinære bidrag.

Forslaget til § 16 hænger sammen med forslagets §§ 14 og 15 om kommunens indbetaling af administrationsbidrag til Seniorpensionsenheden. Der henvises til bemærkningerne til §§ 14 og 15.

Kommunale og statslige myndigheder kan efter de gældende regler afløfte købsmoms via ordningerne på henholdsvis det kommunale og det statslige område.

Det foreslås, at Seniorpensionsenheden får samme adgang til at afløfte moms, som kommuner og stat har adgang til.

Det foreslås i § 17, stk. 1, 1. pkt., at Social- og Indenrigsministeriet refunderer Seniorpensionsenhedens udgifter til betaling af købsmoms, som ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som afholdes ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med Seniorpensionsenhedens løbende drift.

Bestemmelsen medfører, at Social- og Indenrigsministeriet kan yde Seniorpensionsenheden økonomisk kompensation for udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter momsloven. Bestemmelsen dækker udgifterne til moms, som vedrører de opgaver, som Seniorpensionsenheden varetager. Bestemmelsen giver således mulighed for, at Seniorpensionsenheden kan opkræve et administrationsbidrag hos kommunerne efter forslaget til § 14, som ikke indeholder købsmoms. Udgifterne bevilges af Social- og Indenrigsministeriet fra den dertil hørende konto.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ikkefradragsberettiget købsmoms, der afholdes ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med udgifter til etableringen af Seniorpensionsenheden, jf. § 1, stk. 3, refunderes fra Finansministeriets momsreserve.

Forslaget medfører, at staten refunderer Seniorpensionsenhedens udgifter til betaling af købsmoms, som ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som Arbejdsmarkedets Tillægspension afholder ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse med etableringen af myndigheden.

Den ikkefradragsberettigede købsmoms refunderes fra Finansministeriets momsreserve på grundlag af en opgørelse for afholdte udgifter samt et særskilt momsregnskab for Seniorpensionsenheden, der revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions revisor. Revisoren godkender den samlede årlige opgørelse over købsmomsudgifter og påser, at udgifterne, hvortil der er afholdt moms, alene er afholdt til brug for etableringsudgifter til Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 2, 1 pkt., at momskompensationen fastsættes på grundlag af afholdte udgifter til købsmoms, som kan henføres til Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Seniorpensionsenheden på baggrund af en opgørelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspension udarbejder et særskilt momsregnskab for henholdsvis løbende drift og etablering af Seniorpensionsenheden.

Bestemmelsen medfører således, at der dels skal udarbejdes et særskilt momsregnskab for etablering af Seniorpensionsenheden til staten, dels at der årligt skal udarbejdes et momsregnskab til den løbende drift, således at Social- og Indenrigsministeriet løbende kan afløfte moms for udgifter, der indgår i administrationsbidraget, jf. forslaget til § 14.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at momsregnskabet revideres af Seniorpensionsenhedens revisor, der godkender den samlede årlige opgørelse over købsmomsudgifter.

Seniorpensionsenheden er en ny selvejende institution, og der eksisterer derfor ikke regler om anvendelse af særlige systemer og mulighed for at anvende Statens Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem (OBS).

Det foreslås i § 18, at Seniorpensionsenheden skal anvende Statens Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem (OBS) eller de til enhver tid gældende tilsvarende systemer til økonomiske transaktioner mellem staten og kommunerne.

Det betyder, at alle økonomiske transaktioner, f.eks. betaling af kommunernes administrationsbidrag, jf. forslaget til § 14, skal ske via StatensKoncernBetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. LBK nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger m.v.

Seniorpensionsenheden vil blive oprettet som selvstændig deltager med egen konto i StatensKoncernBetalinger (SKB). I det omfang SKB og OBS fremadrettet eventuelt bliver udskiftet af andre systemer, vil Seniorpensionsenheden også skulle anvende disse systemer.

Opkrævningen af administrationsbidrag hos kommunerne foreslås at ske ved, at Seniorpensionsenheden bemyndiges til at trække på de enkelte kommuners konti. Det vil være finansministeren, der inden for gældende regler fastsætter de nærmere vilkår for betalinger m.v.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. januar 2021.

Det betyder, at bestemmelser om vejledning og digital kommunikations først træder i kraft samtidigt med overførsel af myndighedsansvaret for seniorpension fra kommunerne, der forventes at skulle ske pr. 1. januar 2021.

Det foreslås i stk. 3, at staten refunderer ikkefradragsberettiget købsmoms for alle udgifter til etablering af Seniorpensionsenheden, herunder udgifter der er afholdt forud for lovens ikrafttræden.

Udgifterne til etablering består f.eks. af indkøb, udvikling og klargøring af IT, juridisk og forretningsmæssig afklaring samt rekruttering af medarbejdere i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter forslaget refunderes også udgifter til etablering, som er afholdt inden lovens ikrafttræden. Momsafløftning til de løbende driftsudgifter vil skulle ske efter forslaget til § 17.

Det foreslås i stk. 4, at den årlige beretning fra bestyrelsen for Seniorpensionsenheden, jf. forslagets § 9, stk. 2, og Seniorpensionsenhedens årsrapport, jf. forslagets § 11, som vedrører år 2021, også omfatter år 2020.

Årsrapporten indeholder ikke etableringsomkostninger for 2020, da disse afregnes og finansieres særskilt af staten.

Forslaget medfører, at den årlige beretning fra bestyrelsen vedrørende år 2020-2021, der som led i ministerens tilsyn efter forslagets § 9 sendes sammen med årsrapporten, først vil skulle udarbejdes og sendes til beskæftigelsesministeren i 2022.

Det foreslås i stk. 5, at Seniorpensionsenheden udmelder et skøn over administrationsbidrag og de endelige administrationsbidrag for 2021, jf. forslagets § 15, hurtigst muligt.

Forslaget medfører, at Seniorpensionsenheden kan vente med at udmelde et skøn for administrationsbidrag for 2021 senere end forudsat i forslaget til § 15, stk. 1, hvorefter administrationsbidraget for det kommende år meldes ud senest den 1. august det forudgående kalenderår, og det endelige administrationsbidrag skal meddeles hurtigst muligt derefter.

Til nr. 1

Efter de gældende regler er en selvejende institution omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter foreninger, stiftelser, selvejende institutioner og lignende alene er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Visse ATP-enheder er i medfør af selskabsskatteloven fritaget for beskatning, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8, for så vidt angår Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 3, stk. 1, nr. 12, for så vidt angår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og § 3, stk. 1, nr. 20, for så vidt angår Udbetaling Danmark. Skattefritagelsen er fastsat under hensyn til, at enhederne er etableret ved lov, og at indtægterne udelukkende kan anvendes til enhedernes formål.

Det foreslås at indsætte et nr. 22 i § 3, stk. 1, i selskabsskatteloven, hvor Seniorpensionsenheden, jf. lov om Seniorpensionsenheden, fremgår.

Det medfører, at Seniorpensionsenheden bliver skattefritaget.

Seniorpensionsenheden etableres efter forslagets § 1 som en selvejende institution. Seniorpensionsenheden er således på linje med andre ATP-enheder etableret ved lov, hvor indtægterne udelukkende kan anvendes til enhedens formål.

Det foreslås i § 21, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Baggrunden herfor er, at der er tale om sagsområder, der er overtaget af Færøerne og Grønland.