Lov om rørført transport af CO2 § 4

Som kort beskrevet i bemærkningerne til § 1, og nærmere beskrevet i de almindelige bemærkningers pkt. 3.1.1, omhandler gældende regulering af rørført transport af CO2 formentlig kun transport med henblik på geologisk lagring af CO2. Tilladelsesordningen i den gældende § 23 u, stk. 1, i undergrundsloven indebærer, at etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved transport og lagring af CO2 kun må finde sted med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse. Denne tilladelsesordning foreslås overført i nærværende lovforslag.

Det følger således af den foreslåede § 4, stk. 1, at etablering og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven kun må finde sted med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse.

Det foreslåede stk. 1 vil derfor medføre en overførelse af den gældende tilladelsesordning i undergrundslovens § 23 u, stk. 1, dog med den udvidelse, der naturligt følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1. Det foreslåede stk. 1 vil derved indebære, at etablering og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven ikke må finde sted uden klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse. Tilsidesættelse af kravet om tilladelse vil være omfattet af gerningsindholdet beskrevet i den foreslåede § 31, stk. 1, nr. 1, og kan medføre bøde- eller fængselsstraf.

Det følger af den gældende § 23 u, stk. 2, i undergrundsloven, at en tilladelse kan meddeles på vilkår, herunder om linjeføring, dimensioner, ejerforhold og betaling for benyttelse.

Efter den foreslåede § 4, stk. 2, kan klima-, energi og forsyningsministeren fastsætte vilkår ved meddelelse af tilladelse, herunder om dimensionering, ejerforhold, linjeføring, overvågningstiltag, transportkapacitet samt miljøvilkår, jf. §§ 20 og 21. Det foreslåede stk. 2 er, ligesom det foreslåede stk. 1, udtryk for en overførelse af den gældende retstilstand fra undergrundsloven, ligeledes med den modifikation, at bestemmelsen indholdsmæssigt favner bredere end rørført transport af CO2 direkte til geologisk lagring.

Det er herudover med det foreslåede stk. 2 søgt at præcisere, at der tillige kan stilles vilkår om transportkapacitet. Dette er ikke et nybrud ift. den gældende § 23 u, stk. 2, da denne mulighed fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 141 som fremsat, side 26. Sådant vilkår vil være med til at sikre, at rørledningsanlæg i størst mulig udstrækning anlægges og drives på en sådan måde, at de giver mulighed for at samordne infrastruktur til transport af CO2. Nævnte eksempler i bestemmelsen skal desuden ikke opfattes som en udtømmende opregning af vilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte i en tilladelse.

Det foreslåede stk. 2 vil dermed medføre, at ministeren kan fastsætte vilkår om den tilladte virksomhed i forbindelse med meddelelse af en tilladelse. Det skal dog tilstræbes, at der i en tilladelse ikke stilles så høje krav, at det ikke længere vil være attraktivt for ansøger at etablere og drive rørledningsanlægget. Hensynet til ministerens mulighed for fastsættelse af vilkår og hensynet til økonomien i konkrete rørledningsprojekter er to tungtvejende hensyn. Afvejningen af disse hensyn vil altid afhænge af en konkret vurdering af den enkelte ansøgning om etablering og drift af rørledningsanlæg. I denne vurdering forventes forhold som eksempelvis geografisk nærliggende fangstpotentiale tillige inddraget.

Det følger yderligere af den gældende § 23 u, stk. 3, i undergrundsloven, at bestemmelsens stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på lokale rørledninger, der indgår i anlæg, som anvendes til lagring af CO2.

Efter den foreslåede § 4, stk. 3, finder de foreslåede stk. 1 og 2 ikke anvendelse på lokale rørledninger. Det foreslåede stk. 3 er, ligesom de foreslåede stk. 1 og 2, udtryk for en overførelse af den gældende retstilstand fra undergrundsloven, tillige med den modifikation, at bestemmelsen indholdsmæssigt favner bredere end rørført transport af CO2 direkte til geologisk lagring.

Bestemmelsen vil indebære, at etablering og drift af lokale rørledningsanlæg ikke vil kræve tilladelse efter den foreslåede § 4.

Lokale rørledninger er ikke omtalt i bemærkningerne til undergrundslovens § 23 u, stk. 3. Det fremgår dog, at bestemmelsen er parallel til undergrundslovens § 17, som gælder for etablering og drift af rørledningsanlæg til transport af kulbrinter, jf. Folketingstidende 2010-2011, tillæg A, L 141 som fremsat, side 26. Afgrænsningen af lokale rørledninger må derfor være sammenlignelig for begge bestemmelser.

Af bemærkningerne til undergrundslovens § 17 fremgår det, at lokale rørledninger, der indgår som en integreret del af et indvindingsanlæg, efter stk. 3 er undtaget fra bestemmelserne i § 17, idet disse rørledninger påregnes behandlet i forbindelse med energiministerens godkendelse af indvindingsforanstaltninger mm. i medfør af undergrundslovens § 10. Bestemmelsen i stk. 3 omfatter således ikke rørledninger mellem flere felter, jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 4490.

I den gældende § 23 u, stk. 3, må lokale rørledninger derfor forstås som rørledninger, der indgår som en integreret del af et anlæg, som anvendes til lagring af CO2.

Det foreslåede stk. 3 vil indeholde en sammenlignelig afgrænsning. Bestemmelsen vil således medføre, at lokale rørledninger, der indgår som en integreret del af anlæg, der anvendes til f.eks. anvendelses-, mellemlagrings-, eller lagringsvirksomhed, ikke vil være omfattet af tilladelseskravet i den foreslåede § 4.

Bestemmelsen forventes at finde anvendelse på interne rørledninger inden for f.eks. lagrings- eller anvendelsesvirksomhedens område til transport af CO2 med henblik på driften af virksomheden. Sådanne rørledninger vil f.eks. kunne føres fra lagrings- eller anvendelsesfacilitetens modtagefaciliteter til en eller flere injektionsbrønde eller til videre opbevaring inden anvendelse til produktion. Herudover forventes bestemmelsen også at finde anvendelse på tilsvarende rørledninger inden for CO2-fangstvirksomhedens område til transport af CO2 med henblik på driften af fangsten. Sådanne rørledninger vil f.eks. kunne føres fra fangstanlægget til eventuel mellemlagring inden videredistribution.

Sådanne lokale rørledninger påregnes således behandlet i forbindelse med godkendelse af den pågældende virksomhed (f.eks. anvendelses-, mellemlagrings-, eller lagringsvirksomhed). Grundet lovens brede anvendelsesområde findes disse godkendelser i flere forskellige særlovgivninger afhængig af hvilket anlæg, hvor lokale rørledninger findes hensigtsmæssige.

Eftersom lokale rørledninger ikke er omfattet af denne lov, vil de heller ikke være omfattet af lovens ekspropriationsadgang efter den foreslåede § 22. Afhængig af hvilken anden lovgivning, der danner grundlag for godkendelsen af sådanne rørledninger, kan der i denne anden lovgivning være hjemlet ekspropriation.