LOV nr 612 af 11/06/2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om rørført transport af CO2 § 34
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, foretages følgende ændringer:
-
I overskriften til kapitel 6 a udgår »og rørført transport heraf«.
-
§ 23 e, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-13 bliver herefter nr. 4-12.
- § 23 t affattes således:
Forarbejder til Lov om rørført transport af CO2 § 34
RetsinformationTil nr. 1
I lov om Energinet anvendes begrebet CO2-transportnet i § 2, stk. 2, 4. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 13, stk. 1, 2. pkt.
Efter den gældende § 2, stk. 2, 4. pkt., kan Energinet varetage opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter. I bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2022-2023 (2. samling), tillæg A, L 8 som fremsat, s. 74, fremgår det, at CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter skal forstås på samme måde, som de er defineret i undergrundslovens § 23 e. Denne definition af CO2-transportnet går igen flere steder i lovbemærkningerne, se hertil også s. 75-76. Efter den gældende § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, skal Energinet og helejede datterselskaber føre separate regnskaber og specificere indtægter fra ejerskab af CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.
Herudover følger det af den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt., at overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter samt olierørlednings- og separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4.
Eftersom definitionsbestemmelsen om CO2-transportnet i § 23 e, stk. 2, nr. 4, foreslås ophævet i medfør af den foreslåede § 33, nr. 2, foreslås det, at »CO2-transportnet« ændres til: »CO2-rørledningsanlæg« i § 2, stk. 2, 4. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2 samt § 13, stk. 1, 2. pkt. i lov om Energinet.
I bemærkningerne til de nævnte bestemmelser skal »CO2-transportnet« forstås som »CO2-rørledningsanlæg«, som er begrebet anvendt i nærværende lovforslag.
»CO2-rørledningsanlæg« er begrebet anvendt i nærværende lovforslag. Dette vil tillige indebære en tilretning i nævnte bestemmelsers bemærkninger, således at der henvises til definitionen af rørledningsanlæg, som indeholdt i nærværende lovforslags § 2, nr. 4.
Det følger yderligere af de almindelige bemærkninger til lov om Energinet, jf. Folketingstidende 2022-2023 (2. samling), tillæg A, L 8 som fremsat, s. 22, at ”CO2-transportnet [alene] dækker over transport af CO2 hen til CO2-lagringslokaliteten. (…) Det foreslåede vil ikke medføre, at Energinet vil kunne varetage rørført transport af CO2 ud over den transport, der kan ske til lagringslokaliteten ifølge lov om anvendelse af Danmarks undergrund. ”
Den foreslåede § 34 vil udelukkende medføre en videreførelse af Energinets gældende adgang hertil. Ændringerne i nærværende foreslåede bestemmelse vil derfor ikke medføre, at Energinet kan varetage rørført transport af CO2 ud over den transport, der kan ske til en lagringslokalitet, som defineret i undergrundsloven.