Lov om rørført transport af CO2 § 29

Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Meddelelse af tilladelse samt afvisning af ansøgning til rørledningsanlæg efter den gældende § 23 u i undergrundsloven anses som afgørelser efter undergrundsloven og kan derfor påklages til Energiklagenævnet.

Det følger således af den foreslåede § 29, stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller andre statslige myndigheder efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Bestemmelsen vil medføre, at Energiklagenævnet overføres som klagemyndighed for så vidt angår CO2-rørledningsanlæg. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport med henblik på andre formål end geologisk lagring omfattes.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser vil kunne påklages til Energiklagenævnet. Eftersom Forsyningstilsynet tillægges afgørelsesbeføjelser for så vidt angår tredjepartsadgang til CO2-rørledningsanlæg, bør en klageadgang til sådanne afgørelser tillige sikres.

Eftersom ministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser i medfør af loven, jf. den foreslåede § 16, bør dette også angives i nærværende klagebestemmelse.

Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af loven.

Det følger af den foreslåede § 29, stk. 2, at enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Bestemmelsen vil indebære, at de almene krav om væsentlig og individuel interesse i afgørelsen for at kunne anses som klageberettiget overføres.

Det følger af den gældende § 37 a, stk. 3, 1. pkt., i undergrundsloven, at endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u, 28 eller tilladelser til geologisk lagring på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige er omfattet af § 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a eller miljøvurderingsloven. Disse foreninger eller organisationer skal senest samtidig med klagen, fremsende deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de opfylder kravene i 1. pkt., jf. bestemmelsens 2. pkt.

Det følger af den foreslåede § 29, stk. 3, 1. pkt., at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i sådanne afgørelser.

Bestemmelsen vil medføre, at de nævnte lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer fortsat vil være klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser vedrørende etablering og drift af rørledningsanlæg omfattet af loven. Overførelsen sker med den naturlige udvidelse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport med henblik på andre formål end geologisk lagring omfattes.

Det er i forlængelse heraf værd af bemærke, at det foreslåede stk. 3, 1. pkt., ikke indeholder henvisning til regler udstedt i medfør af lovforslagets § 19 (overførelse af undergrundslovens § 28 a), lovforslagets § 20 (overførelse af undergrundslovens § 28 b) eller miljøvurderingsloven. Disse henvisninger vurderes unødvendige i denne lovgivning, da det forudsættes, at alle projekter, der kan meddeles tilladelse til efter loven, altid vil være omfattet af miljøvurderingsloven. Henvisninger til andre bestemmelser og anden lovgivning er derfor ikke en del af bestemmelsens ordlyd af hensyn til regelforenkling. Der er hermed ikke tiltænkt en indskrænkning i klageberettigelsen for sådanne foreninger og organisationer.

Dokumentationskravet for sådanne foreninger og organisationer, som fremgår af undergrundslovens § 37 a, stk. 3, 2. pkt., foreslås overført med § 29, stk. 3, 2. pkt. Efter denne bestemmelse gælder det således, at disse foreninger eller organisationer senest samtidig med klagen fremsender deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.

Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 4, at klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. bestemmelsens 2. pkt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. bestemmelsens 3. pkt.

Den foreslåede § 29, stk. 4, er i sin helhed udtryk for en overførelse af klagefristreglerne fastsat i undergrundslovens § 37 a, stk. 4. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport med henblik på andre formål end geologisk lagring omfattes.

Det følger således af den foreslåede § 29, stk. 4, 1. pkt., at klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt.

Det følger af den foreslåede § 29, stk. 4, 2. pkt., at hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Det følger endeligt af den foreslåede § 29, stk. 4, 3. pkt., at såfremt klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 5, at afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Efter den foreslåede § 29, stk. 5, kan afgørelser truffet af Energistyrelsen, Forsyningstilsynet eller en anden statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til, ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Bestemmelsen vil således indebære en overførelsen af den administrative klageadgang for så vidt angår CO2-rørledningsanlæg, som fastsat i undergrundslovens § 37 a, stk. 5. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport med henblik på andre formål end geologisk lagring omfattes.

Eftersom Forsyningstilsynets afgørelser foreslås omfattet af kredsen af afgørelser, der kan påklages efter det foreslåede stk. 1, omfattes myndighedens afgørelser tillige af det foreslåede stk. 5. Af samme grund omfattes tillige afgørelser truffet af en anden statslig myndighed.