LOV nr 612 af 11/06/2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om rørført transport af CO2 § 23
En rettighedshaver skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelse udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig.
Stk. 2. Har skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.
Forarbejder til Lov om rørført transport af CO2 § 23
RetsinformationDet følger af undergrundslovens § 35, stk. 1, at en rettighedshaver skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelse udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 4498, at reglen omfatter alle rettighedshavere i henhold til lovens §§ 3, 5, 23 og 24. Hermed findes rettighedshavere til CO2-rørledninger ikke at være omfattet af det objektive erstatningsansvar. Udgangspunktet for ansvarsgrundlaget for sådanne rørledninger vil derfor være dansk rets almindelige erstatningsregler. Dette betyder, at der for skader, som forvoldes ved etablering og drift af CO2-rørledninger efter den gældende § 23 u i undergrundsloven, som betingelse for erstatningsansvar, skal foreligge fejl eller forsømmelser (culpa) hos rettighedshaveren. Det skal dermed ikke afvises, at dette udgangspunkt konkret ville kunne fraviges i de tilfælde, hvor domstolene på ulovbestemt grundlag ville finde anledning til at fastlægge et skærpet ansvarsgrundlag (f.eks. præsumptionsansvar eller objektivt ansvar).
Det anses dog som nærliggende, at en CO2-transportoperatør er underlagt det samme erstatningsretlige ansvarsgrundlag, som en CO2-lagringsoperatør. Tilladelse til geologisk lagring af CO2 meddeles efter undergrundslovens § 23 og er derfor omfattet af det objektive erstatningsansvar efter undergrundslovens § 35. Sammenholdt med betragtningen, at et objektivt ansvar vil have den bedste præventive effekt mod fejl og forsømmelser, vurderes det hensigtsmæssigt, at en rettighedshaver efter denne lov bærer et tilsvarende erstatningsansvar, som fastsat i undergrundslovens § 35.
Et tilsvarende erstatningsansvar foreslås derfor indført med den foreslåede § 23, stk. 1, hvorefter en rettighedshaver skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelse udøvede virksomhed, selvom skaden er hændelig.
Det foreslåede vil omfatte skader, der stammer fra etablering og drift af rørledningsanlæg omfattet af denne lov. Der vil således kun være erstatningsansvar efter bestemmelsen, hvis skaden er forårsaget af etableringen eller driften af rørledningsanlægget. Forvoldes der derfor en skade, der ikke har nogen forbindelse med etableringen eller driften af rørledningsanlægget, vil rettighedshaveren ikke være objektivt ansvarlig efter bestemmelsen. I sådanne tilfælde vil dansk rets almindelige erstatningsregler finde anvendelse. Omfanget af skader, der vil være dækket af det objektive ansvar er i overensstemmelse med den gældende retstilstand på det erstatningsretlige område. Der vil herefter ikke kunne gives erstatning for ikke-økonomiske tab, medmindre der foreligger særlig hjemmel dertil. Endvidere kan der kun gives erstatning for de rent økonomiske værdier til de personer, der må anses at høre til den erstatningsretligt værnede personkreds.
Såfremt en rettighedshaver har forvoldt skade ved virksomhed efter loven i samspil med naturkræfter, således at disse optræder som den skadesudløsende begivenhed, vil udgangspunktet efter gældende retstilstand være, at der ifaldes ansvar. Dette forudsætter dog, at der er tale om en forudsigelig eller forudberegnelig naturbegivenhed. En rettighedshaver vil således kunne pådrage sig et objektivt ansvar, hvis den udløsende faktor er en naturbegivenhed, der optræder med regelmæssige mellemrum, eksempelvis frost, storm, betydeligt nedbør m.v. Er der derimod tale om ekstreme naturbegivenheder af en mere usædvanlig, uforudsigelig og uafværgelig karakter, såsom jordskælv, orkaner, tyfoner m.v. (force majeure), ifaldes der ikke ansvar efter bestemmelsen.
Det objektive ansvar vil være knyttet til rettighedshaveren af tilladelsen til etablering og drift af rørledningsanlæg i medfør af lovforslagets § 4, hvilket forventes udelukkende at være juridiske personer. Den person, der er ansat i rettighedshaverens virksomhed, og som udfører den handling (eller undladelse), der medfører erstatningsansvar efter bestemmelsen, vil således kun være ansvarlig efter lovgivningens almindelige regler, jf. herved Danske Lov 3-19-2 og erstatningsansvarslovens §§ 19 og 23.
Såfremt der er foretaget overdragelse af tilladelse i overensstemmelse med lovforslagets § 25, vil lovforslagets § 26 om subsidiær hæftelse ikke medføre, at overdrageren hæfter for et senere erstatningsansvar, da den subsidiære hæftelse er knyttet til afviklingsforpligtelsen for det af tilladelsen omfattede rørledningsanlæg.
Eventuel lempelse af skadevolders erstatningsansvar må afgøres efter den gældende retstilstand, da det foreslåede stk. 1 som udgangspunkt ikke indeholder nogen begrænsning i størrelsen af den erstatning, som en skadevoldende rettighedshaver kan ende med at betale på grundlag af det objektive ansvar. Her kan særligt henvises til muligheden for nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvar i henhold til erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt.
Efter den foreslåede § 23, stk. 2, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.
Det foreslåede vil indebære, at skadelidtes forsæt eller grove uagtsomhed i forbindelse med realiseringen af skaden, kan medføre nedsættelse eller bortfald af erstatningen. Derimod kan erstatningen ikke nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har udvist en uagtsomhed, der ikke kan karakteriseres som grov. I lighed med tilsvarende regler om skadelidtes medvirken, forudsættes det, at erstatningen i de tilfælde, hvor der bør ske nedsættelse, som altovervejende hovedregel nedsættes med en tredjedel. Den generelle bestemmelse i erstatningsansvarslovens § 24, stk. 2, gælder endvidere for spørgsmålet om, hvorvidt skadelidtes erstatningskrav skal nedsættes eller eventuelt bortfalde på grund af egen skyld. Efter den pågældende bestemmelse kan der under tilsvarende betingelser som angivet i samme lovs § 24, stk. 1, ses bort fra skadelidtes medvirken til skaden.