Lov om rørført transport af CO2 § 17

Der findes ikke i den nuværende regulering om CO2-rørledningsanlæg regler om obligatorisk digital kommunikation.

Efter den foreslåede § 17, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om, at kommunikation skal ske digitalt.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med den relevante myndighed efter loven, og at svaret fra myndigheden sendes digitalt. De relevante myndigheder efter loven vil være Energistyrelsen og Forsyningstilsynet.

Efter den foreslåede § 17, stk. 1, 2. pkt., kan ministeren herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system.

Bestemmelsen vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan anvende bestemmelsen til at fastsætte regler om f.eks. pligtmæssig brug af et digitalt system ved ansøgninger i medfør af loven, og at svar fra myndigheden sendes digitalt. Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brug af bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende.

Efter den foreslåede § 17, stk. 1, 3. pkt., skal der ved fastsættelse af regler efter 1. pkt. fastsættes regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Bestemmelsen vil forpligte klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse, hvis der fastsættes regler om obligatorisk anvendelse af digital kommunikation.

Fritagelse kan ske, hvis der foreligger særlige forhold. Særlige forhold kan f.eks. foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes kan borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v., hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning, fritages. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital kommunikation. Tilsvarende vil der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital kommunikation, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.

Udover særlige forhold hos borgeren, kan også helt ekstraordinære situationer, såsom IT-problemer (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) eller anden lignende force majeure begivenhed, kunne føre til fritagelse. Opstår problemerne tæt på en frist for indgivelse af meddelelse, og kan problemerne føre til, at fristen med rimelighed ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig tid, efter forhindringen er ophørt.

Herudover følger det af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning ikke må fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten. I de tilfælde, hvor der f.eks. stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, og det konkret vurderes at være i strid med EU-retten, vil udenlandske virksomheder og borgere blive undtaget fra at kommunikere digitalt med de danske myndigheder.

Efter den foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at kommunikation med Energiklagenævnet skal ske digitalt.

Bestemmelsen vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at borgere og virksomheder har pligt til at kommunikere digitalt med Energiklagenævnet, og at svaret fra Energiklagenævnet sendes digitalt.

Bemyndigelsen til fastsættelse af regler vedrørende Energiklagenævnet tillægges erhvervsministeren, da ressortansvaret for Energiklagenævnet er tillagt erhvervsministeren, jf. kongelig resolution af 8. juni 2016.

Efter den foreslåede § 17, stk. 2, 2. pkt., kan ministeren herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system.

Bestemmelsen vil indebære, at erhvervsministeren kan anvende bestemmelsen til at fastsætte regler om f.eks. pligtmæssig brug af et digitalt system, herunder f.eks. Klageportalen, ved indgivelse af klage i medfør af loven, og at svar fra Energiklagenævnet sendes digitalt. Med digitalt system menes, at der kan laves regler om brug af bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløsninger, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende.

For nærmere om klagemulighed i medfør af loven, henvises der til den foreslåede § 29 med tilhørende bemærkninger.

Efter den foreslåede § 17, stk. 2, 3. pkt., skal der ved fastsættelse af regler efter 1. pkt. fastsættes regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomheder.

Bestemmelsen vil forpligte klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om fritagelse for obligatorisk anvendelse, hvis der fastsættes regler om obligatorisk anvendelse af digital kommunikation.

For nærmere om fritagelse for obligatorisk anvendelse, henvises der til bemærkningerne til den foreslåede § 17, stk. 1, 3. pkt.

Efter den foreslåede § 17, stk. 3, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Bestemmelsen vil medføre, at det vil være uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed vil kommunikation i den digitale løsning blive offentligretligt reguleret og vil ske med samme retsvirkninger, som ved fremsendelse af postomdelte breve, der anses for at være kommet frem, når de er lagt i adressatens fysiske postkasse.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for adressaten på det tidspunkt, hvor adressaten kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.