Lov om rørført transport af CO2 § 15

Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter sektorlovgivningen betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med, jf. bl.a. § 44 i lov om gasforsyning, § 78 i lov om elforsyning og § 23 c i lov om varmeforsyning.

En tilsvarende finansieringsordning foreslås indført med lovforslagets § 15, stk. 1, hvorefter omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medført af loven.

Dette vil medføre, at Forsyningstilsynets finansiering af opgavevaretagelse efter nærværende lovforslag eller regler udstedt i medfør heraf, vil være i overensstemmelse med den nuværende finansieringsordning for Forsyningstilsynets øvrige opgavevaretagelse efter anden lovgivning. På denne måde sikres det, at omkostningerne betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Det pågældende gebyr skal således dække de nødvendige omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse omfattet af denne lov. Gebyrerne vil løbende blive justeret for at sikre balance mellem gebyrindtægter og udgifter til tilsyn m.v.

Det følger af undergrundslovens § 25, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge rettighedshaveren at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling i medfør af loven og kan fastsætte nærmere regler herom. Dette omfatter både direkte udgifter som f.eks. rejseudgifter og konsulentbistand, men også betaling for sagsbehandling og tilsyn. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1105 af 21. august 2023 om refusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med undergrundsaktiviteter m.v.

En tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse foreslås indført med lovforslagets § 15, stk. 2, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge rettighedshaveren at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn, i medfør af loven og kan fastsætte nærmere regler herom, jf. dog stk. 3.

Bestemmelsen vil dermed indebære en tilsvarende refusionsadgang. Der er hermed ikke påtænkt en indholdsmæssig ændring af selve adgangen til refusion for så vidt angår rørledningsanlæg. Det er dog påtænkt, at kredsen af refusionspligtige subjekter udvides i overensstemmelse med lovens foreslåede udvidede anvendelsesområde, således at også udgifter ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn, af rørledningsanlæg til transport med henblik på andet end lagring omfattes af refusionsadgangen. Det tilsigtes i forlængelse heraf at foretage en ændring af refusionsbekendtgørelsen, således at nærværende lov tillige omfattes af refusionsbekendtgørelsens anvendelsesområde.

På denne måde sikres det, at omkostningerne betales af de selskaber, som foranlediger myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn, i medfør af loven. De pågældende gebyrer skal således dække de nødvendige omkostninger, som er forbundet med myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn, i medfør af loven. Gebyrerne vil løbende blive justeret for at sikre balance mellem gebyrindtægter og udgifter til tilsyn m.v.

Det skal desuden bemærkes, at tilføjelsen af », herunder tilsyn, « udelukkende er udtryk for en kodificering af den gældende refusionsadgang.

Det bemærkes, at bestemmelsens foreslåede stk. 3, som beskrevet nedenfor, indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke vil kunne anvende bemyndigelsen i det foreslåede stk. 2 til at fastsætte regler om betaling for Forsyningstilsynets sagsbehandling, da det foreslås, at Forsyningstilsynet selv fastsætter regler herom.

Det følger således af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at retstilstanden i den sædvanlige rammesætning af Forsyningstilsynets finansieringsordning kendt fra sektorlovgivning tillige vil være gældende i henhold til nærværende lovforslag. Det findes mest hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet tillægges beføjelsen til at fastsætte sådanne regler, da de har størst kendskab til karakteren og omfanget af deres opgaver. Det forventes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalingen af beløbet efter stk. 1 til Forsyningstilsynet skal afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og baseres på gebyrer for generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere forstand. Det indebærer bl.a., at der vil kunne blive fastsat regler om fordelingen af omkostninger mellem de relevante virksomheder, betalingskadencer og opkrævning til tilsynet. Forsyningstilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt virksomhedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem virksomhederne.

Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser truffet i henhold til regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse, vil være endelige i administrativ henseende.

Afskæringen af rekurs vurderes ikke at være retssikkerhedsmæssigt betænkelig, da afgørelser om opkrævning af beløb ikke vurderes egnede til at blive gjort til genstand for prøvelse ved Energiklagenævnet, som er klageinstansen for bl.a. Forsyningstilsynets afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, jf. lovforslagets § 29, stk. 1. Afgørelser om opkrævning vil typisk have karakter af fakturaer, som er udstedt på baggrund af reglerne herom fastsat efter den foreslåede § 15, stk. 3, 1. pkt. Spørgsmålet om afgørelsens lovlighed og rigtighed vil derfor typisk være et spørgsmål om, hvorvidt beregningen, der ligger til grund for opgørelsen af det opkrævede beløb, er korrekt. Sådanne spørgsmål ligger ikke oplagt inden for Energiklagenævnets særlige kompetenceområde, hvorfor rekursordningens effektivitet i denne forbindelse vil være begrænset. Forsyningstilsynets afgørelser om opkrævning vil kunne prøves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser, jf. grundlovens § 63.