Lov om rørført transport af CO2 § 14

Klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at indhente oplysninger, der findes nødvendige i forbindelse med dennes behandling af sager og udøvelse af tilsyn relateret til CO2-rørledninger, er i dag fastsat i undergrundslovens § 26. Denne retstilstand foreslås i store træk overført med nærværende bestemmelse. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også rørledningsanlæg til transport med henblik på andre formål end lagring omfattes.

Efter undergrundslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med behandling af sager, udøvelse af tilsyn eller overvågning af virksomhed omfattet af loven indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos rettighedshavere. Ministeren kan endvidere pålægge en rettighedshaver at indsende prøver, rådata, bearbejdningsresultater, fortolkninger og vurderinger og tekniske og økonomiske oplysninger i forbindelse hermed og fastsætte frister for indsendelse af sådanne oplysninger, jf. bestemmelsens 2. pkt. Såfremt rettighedshaveren har indgået aftale med en operatør om dennes varetagelse af rørledningsanlæggets drift, kan ministeren hertil i nødvendigt omfang indhente oplysninger hos operatøren.

Efter den foreslåede § 14, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med behandling af sager og udøvelse af tilsyn omfattet af denne lov indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos rettighedshavere.

Bestemmelsen vil således indebære, at ministeren i forbindelse med behandling af sager og udøvelse af tilsyn omfattet af loven kan kræve oplysninger udleveret, der findes nødvendige for ministerens sagsbehandling og tilsynsopgaver. Ministeren kan herigennem kræve udlevering af alle relevante oplysninger til brug for behandling af sager, herunder godkendelser og tilladelser omfattet af loven samt eventuelle vilkår til brug for ministerens tilsynsopgaver. Såfremt rettighedshaveren har indgået aftale med en operatør om dennes varetagelse af rørledningsanlæggets drift, kan ministeren hertil i nødvendigt omfang indhente oplysninger hos operatøren. Bestemmelsen vil desuden finde anvendelse med opmærksomhed på retten til ikke inkriminere sig selv, der følger af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Relevante oplysninger vil tillige kunne omfatte oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, hvilket er udtryk for en overførelse af retstilstanden i undergrundslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., jf. nærmere nedenfor.

Det foreslåede stk. 1 overfører dermed ikke retstilstanden efter undergrundslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen blev nyaffattet ved lov nr. 1400 af 5. december 2017 således, at »overvågning af virksomhed« og 2. pkt. blev tilføjet til ordlyden. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsens nyaffattelse, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 42 som fremsat, side 34, at den foreslåede nyaffattelse indebærer, at bestemmelsen indeholder en hjemmel til at ministeren ikke kun kan kræve oplysninger udleveret, der er fornødne for tilsyn med eksisterende aktiviteter, men også oplysninger, som er relevante for fremtidige eller potentielle aktiviteter, herunder potentialer for tredjepartsadgang til eksisterende anlæg. Eksempelvis er oplysninger til brug for en eventuel beslutning om at give påbud om tredjepartsadgang eller samordning af indvinding efter undergrundslovens § 16 nu omfattet af bestemmelsen.

Sigtet med nyaffattelsen af undergrundslovens § 26, stk. 1, var dermed en mere proaktiv og formidlende rolle for staten i forbindelse med tredjepartsadgang til kulbrinterørledninger. Det er imidlertid blevet besluttet ved Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark, at rørtransportinfrastruktur for CCS skal ske på markedsbaserede vilkår, hvorfor § 26, stk. 1, for så vidt angår »overvågning af virksomhed« og 2. pkt. ikke overføres.

Det følger af undergrundslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., at rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med deres virksomhed efter loven. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Administrationen af klima-, energi- og forsyningsministerens indhentning af oplysninger relateret til CO2-rørledninger er, som tidligere nævnt, reguleret i undergrundslovens § 26. Det fremgår hertil af bestemmelsens bemærkninger, jf. Folketingstidende 1980-81, tillæg A, spalte 4494, at der i henhold til reglen kan meddeles påbud om, hvilke oplysninger der skal meddeles, hvornår de skal meddeles, og til hvem de skal meddeles. Undladelse af at meddele oplysninger vil herudover kunne medføre tilbagekaldelse af tilladelsen efter undergrundslovens § 30 eller straf i medfør af § 38.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 2, at ved manglende udlevering af alle nødvendige oplysninger, kan klima-, energi- og forsyningsministeren pålægge rettighedshaver at indsende manglende oplysninger og fastsætte tidsfrist for sådan indsendelse.

Det foreslåede stk. 2 vil derved medføre en kodificering af gældende retstilstand. Undladelse af at meddele oplysninger efter påbud herom vil således kunne medføre tilbagekaldelse af tilladelsen efter foreslåede § 28, stk. 1, nr. 1, og straf i medfør af den foreslåede § 31. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med tilsynet kan desuden medføre tilbagekaldelse i medfør af foreslåede § 28, stk. 1, nr. 2.

Undergrundslovens § 26, stk. 3, er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter. Denne bestemmelse vurderes derfor ikke relevant at overføre i nærværende lovforslag om rørført transport af CO2.

Det følger af undergrundslovens § 26, stk. 4, at oplysninger, som klima-, energi- og forsyningsministeren modtager i forbindelse med tilsyn og behandling af sager eller ved overvågning af virksomhed omfattet af loven, er undergivet tavshedspligt efter § 152, § 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven.

Det følger af straffelovens § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil en pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, at begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor. Det fremgår endeligt af bestemmelsens stk. 3, at en oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Efter straffelovens § 152 a, 1. pkt., gælder det, at bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed.

Straffelovens § 152 c fastlægger, at bestemmelserne i §§ 152-152 b også gælder for de pågældende personers medhjælpere.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 3, at oplysninger, som klima-, energi- og forsyningsministeren modtager i forbindelse med behandling af sager eller ved tilsyn omfattet af denne lov, er undergivet tavshedspligt efter § 152, § 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven.

Dette vil således indebære en overførelse af den gældende retstilstand, undtagen vedrørende ministerens overvågning af virksomhed, jf. ovenfor under det foreslåede stk. 1. Overførelsen sker dog med den naturlige udvidelse, der følger af lovens udvidede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, således at også oplysninger om rørledningsanlæg til transport med henblik på andre formål end lagring omfattes af tavshedspligten.

Efter den foreslåede § 14, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Bestemmelsen vil således indebære en overførelse af retstilstanden efter undergrundslovens § 26, stk. 2, 2. pkt., for så vidt angår beføjelsen til i forbindelse med tilsynet at pålægge en rettighedshaver at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse. Beføjelsen til at pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse vurderes at være indeholdt i det foreslåede stk. 1 og det foreslåede stk. 2. Indholdet af undergrundslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., vil tillige være omfattet af det foreslåede stk. 1, hvorefter også oplysninger om miljø- og naturbeskyttelse vil være omfattet af ministerens krav på oplysninger.

Af disse grunde vil det foreslåede stk. 4 kun berøre adgangen til at pålægge rettighedshavere at foretage undersøgelser af nærmere forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Det følger af undergrundslovens § 26, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentning og indsendelse af oplysninger.

Denne bemyndigelse foreslås direkte overført med sproglige modifikationer i § 14, stk. 5. Det følger således af det foreslåede stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhentning af nødvendige oplysninger til brug for behandling af sager og udøvelse af tilsyn omfattet af loven.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte generelle og ensartede oplysningsforpligtelser for rettighedshavere af tilladelser efter loven.

Bestemmelsen vil ikke begrænse ministerens beføjelse til at indhente oplysninger efter den foreslåede § 14, uanset om der tillige vil være fastsat regler om den pågældende kategori af oplysninger efter det foreslåede stk. 5. Hvor bestemmelsen anvendes til at kunne fastsætte generelle minimumskrav, forventes det, at yderligere eller strengere oplysningskrav, fastsat individuelt i de enkelte tilladelser, ikke erstattes af de generelle minimumskrav.