Denne lov supplerer Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996(* 1) om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf, der er anført i bilaget til forordningen.
.** Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortier oplysninger eller afgiver vildledende eller urigtige oplysninger, eller som handler i strid med de bestemmelser, der er fastsat i artikel 2 og 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2271/96.
Stk. 2._ Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. _
Rådet vedtog den 22. november 1996 en antiboykot-forordning om beskyttelse mod virkningerne af USA's sanktionslovgivning.
Forordningen trådte i kraft den 29. november 1996 ved offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.(* 2)
I henhold til Forordningens artikel 9 skal medlemstaterne fastsætte de sanktioner, der skal pålægges i tilfælde af overtrædelse af
relevante bestemmelser i denne forordning. De relevante bestemmelser, der skal sanktioneres, er primært artikel 2 og artikel 5.
Ifølge artikel 2 skal de personer eller virksomheder, hvis økonomiske og/eller finansielle interesser direkte eller indirekte
berøres af de i forordningen anførte sanktionslove, underrette EU-Kommissionen herom indenfor en nærmere angiven frist. Artikel 5
foreskriver, at personer, der er omhandlet af artikel 11, ikke må efterleve - hverken aktivt eller ved forsætlig forsømmelse -
bestemmelser eller forbud, herunder domstolsafgørelser, der baserer sig på de i forordningen omhandlede sanktionslove.
Personer kan dog bemyndiges til i overensstemmelse med procedurerne i forordningens artikel 7 og 8 helt eller delvis at efterleve
sådanne bestemmelser mv., dersom undladelse heraf ville være til væsentlig skade for deres egne eller Fællesskabets interesser.
Det betyder, at danske personer og virksomheder, der fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
EU-Kommissionen eller den nationale myndighed skal kunne ifalde strafansvar. Det samme gælder de personer og virksomheder, der
ikke overholder forbudet mod at efterleve eventuelle bestemmelser og afgørelser, der baserer sig på de i bilaget anførte
sanktionslove, medmindre det kan godtgøres, at ikke-efterlevelse vil være til væsentlig skade for deres egne eller Fællesskabets
interesser.
Ifølge artikel 9 i forordningen skal sanktionerne være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende. Det er bevidst og groft
uagtsomme forhold der kan straffes. Der findes ikke holdepunkter for at antage at formålet med artikel 9 også har været at straffe
for simpel uagtsomhed. Ved simpel uagtsomhed ifaldes derfor ikke ansvar. Strafansvaret omfatter ikke artikel 2, tredje stykke. For
så vidt angår artikel 5, andet stykke, omfatter strafansvaret alene fortielse eller afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger i forbindelse med en eventuel bevisførelse for, at ikke-efterlevelse vil være til væsentlig skade for de berørte
virksomheder eller personer.
Med henvisning til straffebestemmelser i særlovgivningen generelt, herunder især »Lov om anvendelsen af visse af De Europæiske
Fællesskabers retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande« § 2 samt de strafferammer, der er eller forventes fastsat i de
øvrige medlemsstater, anses bødestraf, med mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens bestemmelser, for at være en
effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende sanktionsform.
Det er domstolene, der fastsætter bødens størrelse, og det vil derfor bero på domstolenes praksis. Ved udmåling af bødestørrelsen
vil der bl.a. skulle tages hensyn til overtrædelsens grovhed, herunder omfanget af de økonomiske og/eller finansielle interesser,
der er involveret i forbindelse med overtrædelse af forordningen, den økonomiske fordel, som måtte være opnået ved
lovovertrædelsen, den pågældendes betalingsevne o.l.
Forordningen omfatter også juridiske personer, hvorfor de ligeledes skal kunne ifalde strafansvar.
Forordningens artikel 2, tredje stykke, foreskriver, at oplysninger kan forelægges EU-Kommissionen direkte eller via
medlemsstaternes kompetente myndigheder. Endvidere har EU-Kommissionen pligt til at underrette de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, hvor den person, der har meddelt oplysningerne har bopæl eller er registreret. Forordningen forudsætter således, at
medlemsstaterne har udpeget den kompetente myndighed.
Det foreslås, at Erhvervsfremme Styrelsen, der har ansvaret for gennemførelsen af den nationale lovgivning og den administration,
der måtte komme, udpeges som den kompetente danske myndighed.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Der vil ikke være behov for overgangsbestemmelser.
Skriftlig fremsættelse (26. marts 1998)
Erhvervsministeren (Pia Gjellerup):
Herved tillader jeg mig at fremsætte for Folketinget:
Forslag til lov om rådets forordning (EF) om beskyttelse mod eksterritorial lovgivning vedtaget af et tredjeland.
(Lovforslag nr. 26).
Med lovforslaget gennemføres de nationale straffebestemmelser, som medlemstaterne er forpligtet til ifølge Rådets forordning om
beskyttelse mod eksterritorial lovgivning vedtaget af et tredjeland - den såkaldte Helms-Burton-lov.
Endvidere har lovforslaget til formål at udpege Erhvervsfremme Styrelsen som kompetent national myndighed til at varetage den
administration, der måtte følge i kølvandet på forordningen. Det gælder bl.a. håndteringen af en information om danske borgere og
virksomheder, der berøres af sanktionslovgivningen, har pligt til at forelægge Europakommissionen.
Rådet vedtog den 22. november 1996 en antiboykot-forordning, der har til formål at neutralisere den eksterritoriale virkning af
USA's sanktionslovgivning over for Cuba samt Iran og Libyen. Forordningen bestemmer, at de domme og beslutninger, der ifølge de
amerikanske sanktionslove, rammer europæiske virksomheder eller personer, ikke vil blive anerkendt eller håndhævet. Endvidere
fastsætter forordningen, at europæiske virksomheder eller personer, der vælger at efterleve en retsafgørelse baseret på de
amerikanske sanktionslove vil kunne blive straffet for det.
Ifølge lovforslaget vil danske virksomheder og borgere, der fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til EU-kommissionen eller nationale myndighed kunne straffes med bøde. Det samme gælder danske virksomheder og
borgere, der ikke overholder forbudet i Rådets forordning mod at efterleve de amerikanske sanktionslove.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2271/96
af 22. november 1996
om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af
lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er
baseret herpå eller er en følge heraf
Officielle noter
(* 1) De Europæiske Fællesskabs Tidende nr. L 309, 29.11.1996 (Celex 396R2271).
(* 2) De Europæiske Fællesskabs Tidende nr. L 309/1 af 29. november 1996