Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 71 af 23/01/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 31

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om sammenlægningsudvalgets adgang til at forpligte sammenlægningsudvalget og den nye kommune ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser og lign., som sammenlægningsudvalget henholdsvis den nye kommune ikke efter loven er forpligtet til at præstere.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling § 31

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om sammenlægningsudvalgets adgang til at forpligte sammenlægningsudvalget og den nye kommune ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som den nye kommune ikke efter loven er forpligtet til at præstere. Bestemmelsen forudsætter, at garantistillelsen og tilsagnet om regelmæssige ydelser i øvrigt er i overensstemmelse med lovgivningen. Bestemmelsen svarer til § 59 i lov om kommunernes styrelse.