Lov om Retternes Medvirkning til Optagelse af Bevis i Udlandet m.m.(* 1) (* 2) (* 3)

Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov::

§ 1

Naar en part under en for en Domstol her i Landet i første Instans indbragt borgerlig Sag ønsker Bevis optaget for en udenlandsk Domstol, kan han, Overensstemmende med nedenstaaende Regler, at den Ret, for hvilken Sagen henstaar, begære udfærdiget en Anmodning til vedkommende Ret i det fremmede Land om Foretagelse af den paagældende Retshandling.

§ 2

For saa vidt Begæringen ikke fremsættes i et Retsmøde, i hvilket Sagen falder i Rette, skal Modparten være indstævnet til Begæringens Prøvelse.

For at Begæringen kan tages til Følge, maa Parten meddele de Oplysninger, som kræves til Anmodningens Udfærdigelse. Ønskes saaledes Vidner førte, skulle de anføres ved Navn med Opgivelse af deres Bopæl, og de særlige Forhold, hvorom deres Forklaring ønskes, samt de Dokumenter, som ønskes dem forelagte, eller som de opfordres til at fremlægge, nærmere opgives; saa vidt muligt skal der stilles bestemte Spørgsmaal til Vidnerne. Ønskes skøn afgivet, skulle Skønsmændenes Egenskaber, Skønsgenstanden samt de Forudsætninger, der skulle lægges til Grund for Skønnet, tilstrækkeligt angives.

§ 3

Efter at Modparten har haft Lejlighed til at udtale sig om den fremsatte Begæring samt til at fremføre sine Paastande med Hensyn til den eventuelle Bevisoptagelse, afgør Retten ved kendelse , om og i hvilken Udstrækning Begæringen skal efterkommes.Gaar Kendelsen ud på, at Begæringen helt eller delvis skal efterkommes, skal den indeholde de fornødne Oplysninger til Anmodningens Udfærdigelse, samt fastsætte den Sikkerhed, som Parten skal stille for de Omkostninger, som skønnes at ville medgaa til Bevisoptagelsen, og den Tid, inden hvilken Sikkerheden skal være stillet.

En saadan Kendelse kan særskilt paaankes, men Anken har ikke opsættende Virkning.

§ 4

Naar den i foregaaende Paragraf omhandlede Sikkerhed er stillet, udfærdiger Retten, eller i de Retter, som bestaa af flere Medlemmer, Rettens Formand, en Anmodning til vedkommende Domstol om, at Bevisoptagelse maa finde Sted. Anmodningen skal paa Grundlag af det i Kendelsen oplyste, indeholde en kort Fremstilling af det Forhold, der ligger til grund for sagen, samt en nøjagtig Angivelse af, hvad der begæres foretaget, hvorhos den skal oplyse, hvorvidt nogen af Parterne skal varsles til Forretningen, og i bekræftende Fald Varslets længde.

Anmodningen tilstilles Justitsministeriet til videre Foranstaltning.

§ 5

Har Retten paa Embeds Vegne at drage omsorg for Sagens tilstrækkelige oplysning, kan den ogsaa af egen Drift beslutte Udfærdigelse af Anmodning om Bevisoptagelse for fremmed Domstol.

Ligeledes kan saadan Anmodning begæres udfærdiget, hvor Søgsmål endnu ikke er anlagt, dog under Iagttagelse af Forligslovgivningens Forskrifter.Begæringen bliver at indgive til den Ret, ved hvilken Søgsmaal i Anledning af det paagældende Forhold eventuelt vil være at anlægge.

Naar en Sag er paaanket, fremsættes Begæring om Bevisoptagelse for fremmed Domstol for den Ret, ved hvilken Sagen er paadømt i første Instans.

Skal Parts Ed aflægges ved fremmed Domstol, fremsættes Begæring om dens Aflæggelse ligeledes for den Ret, der har paadømt Sagen i første Instans.

Paa de i denne Paragraf omhandlede Begæringer og Beslutninger finde Bestemmelserne i de foregaaende Paragraffer med fornøden Lempelse tilsvarende Anvendelse.

§ 6

For Behandling af de i denne Lov omhandlede Begæringer om Bevisoptagelse svares ingen Retsafgift undtagen i det i § 5, 2det Stykke, omhandlede Tilfælde, i hvilket der svares almindelig Inkamimationsafgift.

§ 7

Anmodninger fra fremmede om Bevisoptagelse eller andre retslige Handlinger i borgerlige Sager blive alene at efterkomme, naar de fremsendes gennem Justitsministeriet.

Til Efterkommelse af saadanne Anmodninger er forudgaaende Forligsmægling ufornøden, og Varsel til Parterne behøver ikke at gives, medmindre det udtrykkelig er forlangt. Er der i Anmodningen forlangt iagttaget en særskilt Form eller Fremgangsmaade, skal dette saa vidt muligt ske, medmindre saadant maa anses for at være forbudt efter dansk Ret.

§8. Regeringen bemyndiges til ved kgl. Anordning af sætte denne Lov i Kraft paa Færøerne med de Lempelser, som ifølge disse Øers Særegne Forhold findes hensigsmæssige.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 18de December 1897.

Under Vor kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L.S.)

Rump.

Officielle noter

(* 1) Udfærdiget gennem Justitsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1897-98:Landst.Tid.Sp.192-205, 290, 338, 867-68; Folket.Tid.Sp.1120-24, 1170-74, 1204-5; Till.A.Sp. 2137-54; Till.C.Sp. 5-10,25-30, 55-56.

Noter

Givet paa Amalienborg, den 18de December 1897.