Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 24 af 04/01/2019

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 78

Loven træder i kraft den 1. juni 2015.

Stk. 2. Finansiel Stabilitets overtagelse af den hidtil drevne virksomhed fra Finansiel Stabilitet A/S sker i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2015. Tilsvarende gælder ophør af sambeskatning mellem Finansiel Stabilitet A/S og datterselskaber.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 78

Det følger af forslaget til stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog § 79.

I medfør af det foreslåede stk. 2 sker Finansiel Stabilitets overtagelse af Finansiel Stabilitet A/S’ hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2015. Dette indebærer, at Finansiel Stabilitets åbningsbalance pr. 1. januar 2015 vil være identisk med Finansiel Stabilitet A/S' aktiver og passiver i henhold til det godkendte regnskab for 2014.