VI CHRISTIAN DEN NIENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
Er den regjerende Konge paa Grund af Sygdom eller Fraværelse forhindret fra selv at føre Regjeringen, overdrager han dens førelse til Thronfølgeren, hvis denne er myndig, tilstede og ikke ved Sygdom forhindret, og i modsat Fald indsætter han en Rigsforstander.
Dersom Kongen ikke er i Stand til selv at træffe den fornødne Bestemmelse om Regjeringens Førelse i de ovenangivne Tilfælde, eller han reiser ud af Riget uden at have gjort det, sammenkalder Statsraadet ufortøvet Rigsdagen. Naar da denne i en forenet Samling har erkjendt Nødvendigheden, overtages Regjeringens Førelse af Thronfølgeren, om han er myndig, tilstede og ikke ved Sygdom forhindret, og i modsat Fald udnævner den forenede Rigsdag en Rigsforstander. Til et gyldigt Valg udfordres, at den Valgte har faaet over Halvdelen af de afgivne Stemmer. Opnaar Ingen dette ved første Valg, foretages et frit Omvalg, og, hvis derved heller ikke Nogen opnaar over Halvdelen af Stemmerne, foretages et bundet Valg mellem de Tvende, som have faaet flest Stemmer.
Er Regjeringens Førelse i de foranførte Tilfælde bleven overdragen til en Anden end Thronfølgeren, overtager denne dog samme, naar de Grunde, der have hindret ham heri, senere maatte falde bort. Er der Tvivl i saa Henseende tilstede hos Statsraadet, sammenkalder det ufortøvet Rigsdagen, som afgjør Sagen i en forenet Samling.
Er der Grund til at frygte, at Thronfølgeren ved Kongens Død vil være umyndig eller af anden Aarsag ude af Stand til strax at tiltræde Regjeringen, træffes der af Kongen med Rigsdagens Samtykke Bestemmelse om Regjeringens Førelse ved en Rigsforstander. Døer Kongen, udenat saadan Bestemmelse er truffen, sammenkalder Statsraadet ufortøvet Rigsdagen, som i en forenet Samling vælger en Rigsforstander efter Reglerne i § 1.
Gaar Thronfølgen ved den umyndige Konges Død over paa en anden umyndig Konge, vedbliver den Rigsforstander, der har ført Regjeringen i den afdøde Konges Navn, at føre den ogsaa i den nye Konges Navn.
Er ved Kongens Død Thronfølgeren fraværende fra Riget, sammenkalder Statsraadet Rigsdagen, der i en forenet Samling bestemmer en Tid, inden hvilken han skal vende tilbage for at overtage Regjeringen, samt afgjør i Forbindelse hermed, om Statsraadet imidlertid skal føre Regjeringen, eller om en Rigsforstander skal indsættes.
Rigsforstanderen maa være en myndig og til Thronen arveberettiget Prinds eller en fuldmyndig Mand, som har dansk Indfødsret, og høre til den evangelisk-lutherske Kirke.
Ingen kan tiltræde Regjeringens Førelse som Rigsforstander, forinden han har aflagt en saadan edelig Forsikring som den, der omhandles i Grundlovens § 7.
Rigsforstanderen træder, saalænge han fører Regjeringen, i statsretlig Henseende i Kongens Sted. Han udøver den kongelige Myndighed og nyder den samme Ansvarsfrihed som Kongen; Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse.
Dersom Rigsforstanderen ikke kan eller vil tiltræde Regjeringens Førelse eller døer eller bliver ude af Stand til at vedblive med Regjeringens Førelse eller ønsker at fratræde denne, har Statsraadet ufortøvet at indkalde Rigsdagen, som i en forenet Samling tager Bestemmelse om Udnævnelsen af en anden Rigsforstander.
Regjeringen føres midlertidig af Statsraadet i alle Tilfælde, hvor Rigsforstanderen ikke umiddelbart overtager den eller senere ophører med at føre den.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 11te Februar 1871.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
/L. Gr. Holstein.
Officielle noter
(* 1) Rigsdagstidenden for 1870-71: Landsth. Tid: Sp. 25-26, 64-72, 86-87, 1039-62, 1211-13, 2320-28; Folketh. Tid. Sp. 1615-20, 2757-75, 2798, 4007-18, 4139-42; Tillæg A. Sp. 925-32; Tillæg B. Sp. 81-92, 859-66, 1013-14; Tillæg C. Sp. 181-84, 853-56, 359-60.
