Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder § 8

Forslagets § 8 angiver de forpligtelser til rapportering, som en registreret socialøkonomisk virksomhed har efter registreringstidspunktet.

Reglerne for udarbejdelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven er baseret på den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter regelsættet, som virksomhederne er forpligtet til at følge, primært afhænger af virksomhedens størrelse. Det vil sige, at små virksomheder skal følge forholdsvis få, typisk brede, krav, mens større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav.

Alle selskabsformer med begrænset hæftelse skal i udgangspunktet aflægge en årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, men flere af de socialøkonomiske virksomheder kan være undtaget grundet størrelsesgrænsen i årsregnskabslovens § 4, stk. 1. Denne bestemmelse fastslår, at virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar) ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport, hvis de ligger under de anførte størrelsesgrænser. Undtagelsen gælder, såfremt virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to ud af de tre følgende størrelser: 1) 7 mio. kr. i balancesum, 2) 10 mio. kr. i nettoomsætning og 3) 10 heltidsbeskæftigede gennemsnitligt i regnskabsåret.

Undtagelsen gælder kun for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i årsregnskabslovens § 4, stk. 1. Andre virksomheder som f.eks. aktie- og anpartsselskaber med begrænset ansvar samt erhvervsdrivende fonde skal aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, uanset om de i øvrigt måtte opfylde størrelsesgrænserne i stk. 1, idet disse virksomheder mindst skal følge reglerne for regnskabsklasse B, jf. årsregnskabslovens § 7.

Forslagets stk. 1 bestemmer, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder, der er undtaget fra pligten til at aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, mindst skal aflægge regnskab efter regnskabsklasse B. Denne regnskabsklasse gælder for »små virksomheder«, hvilket defineres som virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to ud af de tre følgende størrelser: 1) en balancesum på 36 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 72 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1. Hvis en registreret socialøkonomisk virksomhed overskrider denne tærskelværdi, vil den blot skulle aflægge årsregnskab efter sin respektive regnskabsklasse.

En registreret socialøkonomisk virksomhed skal endvidere have et offentligt tilgængeligt regnskab. Formålet hermed er at skabe transparens omkring de registrerede virksomheder. Offentliggørelsen sker ved indsendelse af årsrapporten efter forslagets stk. 2, hvorefter den gøres offentligt tilgængelig. Offentliggørelse sker efter ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds bemyndigelse i forslagets § 12, stk. 1, nr. 3. Årsrapporten skal sendes til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold efter reglerne udstedt efter § 12, stk. 1 og 2. Årsrapporten skal være modtaget senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsrapporten benyttes også ved stikprøvekontrollen i forhold til, at virksomheden fortsat opfylder § 5, stk. 1, nr. 2, og de oplysninger, som virksomheden indgav ved registrering efter § 6, stk. 1, nr. 2.

For at imødekomme ønsket om transparens bestemmer forslagets stk. 3 at de registrerede socialøkonomiske virksomheder skal indgive en specifikation, der vedrører den del af håndteringen af virksomhedens midler, der ikke fremgår af årsregnskabet.

I forslagets § 8, stk. 3, nr. 1, benyttes begrebet »ledelsen« om ethvert medlem af de organer, som udøver den overordnede eller daglige ledelse, herunder direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet, m.v. Hvis stiftere eller ejere aflønnes, skal dette ligeledes fremgå i specifikationen. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en registreret socialøkonomisk virksomhed ikke kan omgå udbyttebegrænsningen gennem udbetaling af vederlag til stiftere, ejere eller ledelse.

Der skal gives beløbsmæssige oplysninger om de samlede vederlag m.v., herunder eventuelle pensionsbidrag og fratrædelsesgodtgørelser, som ydes, eller er ydet, til nuværende eller forhenværende medlemmer af ledelsen i det regnskabsår, afrapporteringen vedrører. Oplysningerne skal gives fordelt på hvert ledelsesorgan. Tilhører en person flere ledelseskategorier (f.eks. både direktion og bestyrelse), og modtages vederlag m.v. for varetagelsen af begge ledelsesfunktioner, må den pågældende persons samlede vederlag m.v. opdeles på ledelsesfunktionerne og oplyses under de respektive kategorier (ledelsesfunktioner). Har en person flere ledelsesfunktioner (f.eks. to direktionsposter), som der modtages vederlag for, skal det fremgå i opgørelsen og uddybes med fordeling af arbejdstid på de enkelte poster.

I forslagets stk. 3, nr. 2, defineres betegnelsen »nærtstående parter« i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24 (International Accounting Standard 24), der blandt andet indebærer, at to parter er nærtstående, hvis den ene part direkte eller indirekte kontrollerer eller har betydelig indflydelse på den anden part. Dette kan f.eks. være som følge af et moder/dattervirksomhedsforhold, ved repræsentation i ledelsen eller ved nært familieskab til et ledelsesmedlem. To virksomheder anses også for nærtstående, hvis de kontrolleres af samme modervirksomhed. Enhver form for aftale indgået mellem virksomheden og en sådan nærtstående part skal rapporteres efter § 8, stk. 3, nr. 2. Med aftale forstås enhver form for udveksling af ydelser mellem virksomheden og en nærtstående part, heri også salg af virksomhedens aktiver.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 3, omfatter enhver form for likvide midler eller andre aktiver, der udloddes eller uddeles til en fysisk eller juridisk person, heri udbytteudlodninger til investorer samt investeringer og donationer efter forslagets § 5, stk. 2, nr. 2-4. Ved den årlige rapportering skal oplysninger fra hele regnskabsåret indgå.

Rapporteringskravet i stk. 3, nr. 4, har til formål at sikre, at virksomheden fortsat opfylder lovens § 5, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 4, og ajourfører oplysningerne indgivet efter § 6, stk. 1, nr. 1, nr. 3 og nr. 4. Bestemmelsen indebærer, at en registreret socialøkonomisk virksomhed skal redegøre for politikker og praksis, som skal sikre, at virksomheden opfylder det sociale formål, er uafhængig af det offentlige og ledes inddragende og ansvarligt. Ved politikker forstås i denne forbindelse bredt virksomhedens vedtægter, interne retningslinjer, målsætninger, strategier eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder. Virksomheden skal desuden redegøre for, hvordan den omsætter sine politikker til handling. Det kan eksempelvis være ved implementering af ledelsessystemer, udførelse af aktiviteter, inddragelse af en målgruppe, overskudshåndtering eller andre procedurer i virksomhedens forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Virksomheden skal tillige oplyse om eventuelle forventninger til arbejdet fremover. I forhold til uafhængigheden til det offentlige skal virksomheden blot ajourføre oplysningerne, som den indgav ved registreringen, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.

Såfremt rapporteringen efter stk. 3, sker i ledelsesberetningen i årsrapporten, jf. stk. 5, og virksomheden er underlagt en revisionspligt efter årsregnskabslovens regler, vil redegørelsen blive omfattet af den udtalelse, revisor skal afgive vedrørende ledelsesberetningen efter årsregnskabslovens § 135, stk. 5. I forbindelse med revisionen af årsregnskabet, og et eventuelt koncernregnskab, skal revisor påse, at oplysninger i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med oplysninger i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Revisor skal afgive en udtalelse herom.

Hvis en registreret socialøkonomisk virksomhed vælger at udbetale udbytte, skal den efter forslagets stk. 4 levere en beregning, der viser hvilken forrentning af den investerede kapital, som det udbetalte udbytte svarer til for den enkelte kapitalejer. Endvidere skal det begrundes, hvorfor man mener, at denne forrentning kan anses for værende rimelig. For at lave denne beregning skal virksomheden for den enkelte kapitalejer identificere 1) hvor mange penge, der er investeret, 2) hvilke år udbytteudbetaling vedrører, (der kan ikke medregnes år, for hvilke der tidligere er udbetalt udbytte), og 3) hvad anses for at være en rimelig forrentning af kapitalen i den periode. Den årlige forrentning skal opgøres for det enkelte år, som investeringen har varet, hvor der ikke har været udbetalt udbytte til investoren. Der kan således ikke medregnes den fremtidige investeringstid eller investeringstid, som vedrører allerede udbetalt udbytte. Efter indsendelse vil det være op til registreringsmyndigheden at vurdere, hvorvidt den pågældende forrentning er rimelig, henset til virksomhedens begrundelse herfor. Bestemmelsen sikrer, at virksomheden ajourfører de oplysninger, som virksomheden indgav ved registrering, jf. § 6, stk. 1, nr. 5.

Forslagets stk. 5 skal sikre, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder ikke skal rapportere de samme oplysninger flere gange. Såfremt oplysningerne i forslagets stk. 3 fremgår af virksomhedens årsrapport, skal dette anses for værende opfyldelse af rapporteringskravet.