Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 537 af 24/06/2005

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 35

Regionsrådet skal inden udgangen af tredje kvartal i det år, hvori valg til regionsråd finder sted, redegøre for, hvordan regionsrådet følger op på regionens servicestrategi efter § 33. Regionsrådet skal endvidere redegøre for de tilbud, regionsrådet har behandlet efter § 34. Redegørelsen skal gøres tilgængelig for regionens beboere.

Stk. 2. Redegørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om udbud af opgaver, der er gennemført i den pågældende valgperiode, samt oplysninger om varetagelsen af de opgaver, som regionen efter en udbudsforretning fortsat udfører for sig selv. Redegørelsen skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt regionsrådets behandling af tilbud efter § 34 har medført, at den af tilbuddet omhandlede opgave udføres af andre end regionen, og i benægtende fald, hvad årsagen er til, at opgaven ikke udføres af andre end regionen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om redegørelsens indhold og udformning. De forskrifter, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af lov om kommunernes styrelse § 62 c, stk. 3, om kommunens redegørelse efter § 62 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionens redegørelse efter stk. 1.