LOV nr 537 af 24/06/2005
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 33
Regionsrådet skal inden udgangen af funktionsperiodens første år vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i den regionale opgavevaretagelse kan udvikles (servicestrategi). Regionsrådet skal i den forbindelse vurdere, om regionen skal gøre brug af udbud, og på hvilken måde dette skal ske. Servicestrategien skal gøres tilgængelig for regionens beboere i form af en redegørelse.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om servicestrategiens indhold og udformning. De forskrifter, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af lov om kommunernes styrelse § 62, stk. 2, om kommunernes servicestrategi, finder tilsvarende anvendelse for regionernes servicestrategi.