Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab

Til stk. 1

Oprettelsen af regionerne betyder, at de hidtidige 13 amtskommuner nedlægges. Den ændrede opgavefordeling mellem kommuner, regioner og staten betyder endvidere, at Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke længere skal varetage de af de hidtidige amtskommunale opgaver, der fra 1. januar 2007 skal varetages af regionerne. Det følger også af den ændrede opgavevaretagelse, at Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges.

Det fremgår på denne baggrund af bestemmelsen, at amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges den 1. januar 2007. Om forlængelse af valgperioden for de amtsråd, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2002, se nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 89, stk. 1.

At amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges den 1. januar 2007, betyder, at der fra den nævnte dato ikke eksisterer et offentligretligt organ, der kan udøve de opgaver, de nævnte myndigheder hidtil har varetaget. Som et led i kommunalreformen fordeles de nævnte myndigheders opgaver, aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte til de nye statslige, regionale og kommunale myndigheder. Fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte sker i medfør af forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Til stk. 2

Ifølge bestemmelsen inddeles landet med virkning fra og med den 1. januar 2007 i fem nye regioner: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Den nærmere geografiske afgrænsning af regionerne fremgår af stk. 3.

De nye regioner, der oprettes den 1. januar 2007, er selvstændige offentligretlige organer. De nye regioner varetager fra denne dato de opgaver, som regionerne skal varetage efter lovgivningen, og de retsvirkninger, der i lovgivningen er knyttet til regionen, er fra denne dato knyttet til det nye geografiske område regionen dækker, jf. stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis andet er bestemt i lovgivningen.

De nye regioner indtræder den 1. januar 2007 i de rettigheder og pligter, som forberedelsesudvalgene har erhvervet henholdsvis påtaget sig. Samtidig overtager de nye regioner forberedelsesudvalgenes aktiver og passiver. Der henvises til lovforslagets § 58. Der vil tillige i medfør af forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, blive overført aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte fra de hidtidige amtskommuner til regionerne i forbindelse med overførelsen af opgaver fra amtskommunerne til regionerne.

Regionerne er forskellige fra amtskommunerne og er en ny myndighed, der har andre opgaver end amtskommunerne og finansieres på en anden måde.

Til stk. 3

I bestemmelsen er den geografiske afgrænsning af regionerne, regionernes benævnelse og regionernes sæde fastlagt.

Den geografiske afgrænsning af regionerne tager udgangspunkt i den hidtidige kommunale inddeling. Det fremgår af aftalen om en strukturreform, at den nøjagtige afgrænsning af regionerne skal tilpasses i overensstemmelse med de kommende kommunesammenlægninger. Det betyder, at lovforslagets angivelse af den kommende regionale inddeling kan blive påvirket af kommunesammenlægninger, idet ingen kommune vil kunne omfatte områder i flere regioner. Det er derfor i lovforslaget fastsat, at indenrigs- og sundhedsministeren træffer beslutning om det regionale tilhørsforhold af nye kommuner, hvis disse efter den i lovforslaget fastsatte regionale inddeling kommer til at ligge i flere regioner, jf. nærmere bemærkningerne til stk. 5. Den i stk. 3 fastsatte regionale inddeling vil derfor kunne ændres som følge af ændringer i den kommunale inddeling, der sker med hjemmel i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om revision af den kommunale inddeling.

Af lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1, fremgår, at Region Hovedstaden omfatter Københavns og Frederiksborg Amter samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Af lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 2, fremgår, at Region Sjælland omfatter Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter.

Af lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 3, fremgår, at Region Syddanmark omfatter Fyns, Sønderjyllands og Ribe Amter samt Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle Kommuner i Vejle Amt.

Af lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 4, fremgår, at Region Midtjylland omfatter Ringkøbing og Århus Amter, Vejle Amt med undtagelse af de kommuner, der hører under Region Syddanmark, jf. nr. 3, og Viborg Amt med undtagelse af de kommuner, der hører under Region Nordjylland, jf. nr. 5.

Af lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 5, fremgår, at Region Nordjylland omfatter Nordjyllands Amt, samt Hanstholm, Morsø, Sydthy, Thisted og Aalestrup Kommuner beliggende i Viborg Amt.

I bestemmelsen er det desuden fastsat, hvor de fem regionsråd har sæde. Fastsættelsen af regionernes sæde angiver, hvor regionernes centrale forvaltning, herunder de centrale servicefunktioner for regionsrådet samt de generelle sekretariatsfunktioner vedrørende regionernes personale, skal placeres. Fastsættelsen af regionernes sæde er imidlertid ikke til hinder for, at der træffes beslutning om at afholde regionsrådsmøder og udvalgsmøder andre steder, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 1, idet den overvejende del af regionsrådenes møder dog vil skulle afholdes på det sted, der er angivet som regionsrådenes sæde.

Til stk. 4

Det følger af bestemmelsen, at ved sammenlægning af en eller flere kommuner eller dele heraf, der er beliggende inden for samme region, henhører den sammenlagte kommune under den pågældende region. Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt den eller de kommuner eller den eller de dele heraf, der indgår i sammenlægningen, er beliggende i samme region, jf. stk. 5.

Til stk. 5

Det følger af bestemmelsen, at såfremt den eller de kommuner eller den eller de dele heraf, der indgår i en kommunesammenlægning, er beliggende i flere regioner, træffer indenrigs- og sundhedsministeren beslutning om den fornødne ændring i den regionale inddeling, således at ingen kommuner omfatter områder i flere regioner.

Til stk. 6

Det fremgår af bestemmelsen, at det i den i § 1, stk. 2, i lov om revision af den kommunale inddeling anførte fortegnelse over de ændringer i den kommunale inddeling, som gennemføres med virkning fra den 1. januar 2007, anføres, i hvilken region de i fortegnelsen anførte kommuner er beliggende. I fortegnelsen vil således skulle angives ministerens beslutning om, i hvilken region en ny kommune, der dannes ved sammenlægning af kommuner eller dele heraf, der er beliggende i hver sin region, skal være beliggende. Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Ved lov om revision af den kommunale inddeling og samtidig med den pågældende lovs ikrafttræden ophæves lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner (inddelingsloven). Den pågældende lov har hidtil indeholdt den fornødne hjemmel til at foretage bl.a. kommunesammenlægninger og heraf følgende ændringer i den amtskommunale inddeling, således at ingen kommune omfatter områder i flere amter, jf. inddelingslovens § 2, stk. 3. Med gennemførelsen af de ændringer i den kommunale inddeling, der følger af lov om revision af den kommunale inddeling, vil den pågældende lov have opfyldt sin funktion. Efterfølgende vil ministeriet overveje at fremsætte forslag til en ny lov om grænseændringer med henblik på fremtidige grænseændringer, herunder i forbindelse med kommunesammenlægninger og heraf følgende ændringer af den regionale inddeling. Den pågældende lov vil skulle træde i kraft samtidig med kommunalreformen den 1. januar 2007.

Til stk. 7

Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, indeholder i § 49 en hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at foretage nærmere bestemte mindre grænseændringer, når sådanne tilsiges af administrative hensyn.

Loven indeholder endvidere i § 50 en hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at afgøre tvivlsspørgsmål om kommunale grænser, herunder om tilhørsforholdet for områder, der ikke er henført til en bestemt kommune.

Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 7, at såfremt indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af § 49 i lov om revision af den kommunale inddeling foretager sådanne mindre grænseændringer mellem to kommuner, ændres grænserne for regionerne i overensstemmelse hermed.

Det fremgår tilsvarende, at såfremt ministeren i medfør af § 50 i lov om revision af den kommunale inddeling afgør tvivlsspørgsmål om grænserne mellem to eller flere kommuner, fastlægges grænserne for regionerne i overensstemmelse hermed.

Ved lov om revision af den kommunale inddeling ophæves lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner (inddelingsloven). Den pågældende lov har hidtil indeholdt den fornødne hjemmel til at foretage mindre grænseændringer og afgøre tvivlsspørgsmål om kommunale grænser – såvel som til at foretage kommunesammenlægninger – samt til at træffe beslutning om heraf følgende ændringer i den amtskommunale inddeling, således at ingen kommune omfatter områder i flere amter.

Med gennemførelsen af de ændringer i den kommunale inddeling, der følger af forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, vil den pågældende lov have opfyldt sin funktion. Det forudsættes, at der efterfølgende fremsættes forslag til en ny lov om grænseændringer med henblik på fremtidige grænseændringer, herunder i forbindelse med kommunesammenlægninger og heraf følgende ændringer af den regionale inddeling, samt afgørelse af fremtidige tvivlsspørgsmål om kommunale grænser og heraf følgende ændringer af den regionale inddeling.

Bestemmelsen i stk. 7 vil således alene have virkning i perioden mellem inddelingslovens ophævelse og en ny inddelingslovs ikrafttræden. I samme periode er regionerne endnu ikke oprettet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2. Da regionernes grænser imidlertid fastlægges allerede ved lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, jf. § 85, er det hensigtsmæssigt løbende at foretage de ændringer, som stk. 7 hjemler.

Det fremgår af bestemmelsen, at loven gælder for regionerne og finder anvendelse på alle forhold i den regionale styrelse med mindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen. Bestemmelsen svarer til § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 1

Efter bestemmelsen i stk. 1 styres regionernes anliggender af regionsråd, der vælges efter reglerne i lov om kommunale og regionale valg. Der henvises til lovforslagets § 79 , hvorved lov om kommunale valg ændres til lov om kommunale og regionale valg og i øvrigt foreslås ændret som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne. Den nærmere afgrænsning af regionernes opgaver fremgår af lovforslagets § 5.

Regionsrådet er regionens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for hele regionens virksomhed. Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet skal drage omsorg for og føre tilsyn med, at regionens forvaltning organisatorisk og personalemæssigt fungerer tilfredsstillende. Det påhviler således regionsrådet at reagere, hvis der inden for forvaltningen konstateres en retsstridig adfærd. Regionsrådet er som udgangspunkt kompetent til at træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører regionen, og der er ikke andre regionale organer, som har kompetence til at efterprøve regionsrådets beslutninger. Udvalgene og regionens forvaltning skal meddele regionsrådet de oplysninger, regionsrådet forlanger, og er med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende undergivet regionsrådets beslutninger, jf. lovforslagets § 12, jf. lov om kommunernes styrelse § 11.

Til stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter i overensstemmelse med aftalen om en strukturreform, at formanden for regionsrådet benævnes regionsrådsformand.

Til stk. 3 og 4

Reglerne for regionsrådets vedtagelse m.v. af styrelsesvedtægt svarer til bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens vedtagelse m.v. af kommunens styrelsesvedtægt. Det er således fastsat, at forslaget til styrelsesvedtægt samt vedtægtsændringer skal undergives 2 behandlinger i regionsrådet med mindst 6 dages mellemrum, og at regionsrådene skal underrette vedkommende statsforvaltning om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer. Desuden skal styrelsesvedtægten være tilgængelig for regionens beboere. Dette krav vil kunne opfyldes ved at offentliggøre styrelsesvedtægten på regionens hjemmeside.

Det er forudsat, at reglerne for indholdet af regionernes styrelsesvedtægt svarer til reglerne for kommunernes styrelsesvedtægt.

Til stk. 5

Det er i stk. 5 fastsat, at regionsrådet selv vedtager sin forretningsorden. Forretningsordenen skal først og fremmest indeholde de processuelle regler om regionsrådets virksomhed, indkaldelse til møder, vedtagelse af dagsorden, afstemninger m.v. Der vil ikke i forretningsordenen kunne optages bestemmelser, som fraviger almindelige retsgrundsætninger vedrørende kollegiale organers arbejdsform.

Det fremgår af bestemmelsen, at ændring af regionens navn kun kan ske med indenrigs- og sundhedsministerens samtykke.

Til kapitel 2

I bestemmelsen beskrives regionsrådets seks ansvarsområder, der omfatter sygehusvæsenet og tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, regional udvikling, tilbud på det sociale område for udsatte grupper og grupper med særlige behov, undervisningsopgaver, oprettelse af trafikselskaber samt visse opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning.

Til stk. 1

Af bestemmelsen fremgår, at regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder, har ansvaret for en række positivt afgrænsede opgaver. Regionernes opgaver er alene generelt beskrevet i bestemmelsen, der udelukkende indeholder en oversigt over de opgaver, der i anden lovgivning er henlagt til regionernes varetagelse. Den nærmere beskrivelse af opgaverne og hjemlen til varetagelsen af opgaverne findes i sektorlovgivningen, herunder i forskrifter udstedt i medfør af de love, der regulerer opgavevaretagelsen på de nævnte områder. Bestemmelsen i § 5 samt bemærkningerne hertil indeholder således ikke selvstændige fortolkningsbidrag til sektorlovgivningens beskrivelse af regionernes opgaver.

Det bemærkes i den forbindelse, at regionerne ikke kan varetage andre opgaver end de i bestemmelsen nævnte. Det indebærer, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) ikke finder anvendelse for regionernes virksomhed, jf. nærmere bemærkninger til stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke hjemmel til regionernes varetagelse af opgaver. Der er således ikke i bestemmelsen hjemmel til regionernes opgavevaretagelse, herunder regionernes myndighedsudøvelse, afgivelse af udtalelser, indstillinger og udpegninger eller til faktisk forvaltningsvirksomhed i øvrigt. Bestemmelsen skaber tilsvarende ikke hjemmel til at varetage opgaver i tilknytning til eller til understøttelse af regionernes hovedopgaver.

Til nr. 1

Det fremgår af bestemmelsen, at regionerne i overensstemmelse med lovgivningen skal varetage sygehusvæsenets opgaver og tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersonale. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at regionerne kan varetage opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionernes opgaver på sundhedsområdet.

Regionernes forpligtelser på sygehus og praksissektorområdet m.v. samles i forslag til sundhedsloven, der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Forslag til sundhedsloven indeholder dels ændringer i forhold til nugældende lovgivning som følge af kommunalreformen, dels en sammenskrivning samt forslag til visse indholdsmæssige ændringer af de gældende love på sundhedsområdet, bl.a. sygehusloven og sygesikringsloven, herunder regler om regionernes tilskud til køb af lægemidler.

Med henblik på at understøtte kvalitet, effektivitet og sammenhæng i sundhedsydelserne og mellem sundhedsydelserne og andre velfærdsydelser vil der i forslag til sundhedsloven blive fastsat bestemmelser, der forpligter regioner og kommuner til et konkret samarbejde. Samarbejdet skal omfatte sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. De obligatoriske sundhedsaftaler skal bl.a. indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter samt aftaler om forebyggelse, genoptræning og indsats for mennesker med sindslidelser. Sundhedsaftalerne forankres hos regionale samarbejdsudvalg bestående af repræsentanter for regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. De regionale samarbejdsudvalg vil kunne anvendes til løsning af uenigheder om f.eks. serviceniveau, faglige indikationer og visitationskriterier på træningsområdet, og der skabes et grundlag for en løbende dialog om tilrettelæggelsen af indsatsen. Sundhedsaftalerne skal leve op til statsligt definerede indholdskrav, og der skal offentliggøres servicemål for den fælles indsats.

En samlet lovgivningsmæssig ramme for regionernes opgavevaretagelse på sundhedsområdet skal samtidig fremhæve og understøtte de regionale myndigheders arbejde med at skabe sammenhængende og effektive patientforløb på tværs af fag og sektor. Samtidig bliver kommunerne ansvarlige for de borgerrettede velfærdsopgaver, og får en ramme for en forebyggelses-, genoptrænings- og plejeindsats og en styrket rolle i sundhedsvæsenet i samspil med de nye regioner.

På sundhedsområdet får regionerne mulighed for at varetage opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionernes sundhedsopgaver. Efter forslag til sundhedsloven kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger og ydelser på regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler og udstyr til offentlige myndigheder og private virksomheder. Bestemmelsen vil blandt andet kunne benyttes til at fastsætte regler om, at et regionsråd efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen vil kunne etablere eller videreføre de genoptræningstilbud, der i dag gives i sygehusregi. Efter forslag til sundhedsloven kan et regionsråd endvidere efter indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse påtage sig opgaver og dermed forbundne udgifter, som ikke er omfattet af denne lov, såfremt det har væsentlig betydning for varetagelsen af visse af regionsrådets opgaver efter sundhedsloven.

Til nr. 2

Det fremgår af bestemmelsen, at regionerne i overensstemmelse med lovgivningen skal varetage regionale udviklingsopgaver, dvs. udarbejde regionale udviklingsplaner (litra a), nedsætte vækstfora (litra b), varetage visse koordinerende opgaver vedrørende ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser (litra c), offentliggøre en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling (litra d) samt samarbejde med andre landes myndigheder og nedsætte organer til varetagelse heraf (litra e).

Til nr. 2, litra a

Det fremgår af bestemmelsen, at regionerne i overensstemmelse med lovgivningen skal udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver i tilknytning hertil.

Den overordnede lovgivningsmæssige ramme for udviklingsplanerne findes i Miljøministeriets lovgivning, herunder hovedsageligt i lov om planlægning, jf. forslag til lov om ændring af lov om planlægning, som fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Den regionale udviklingsplan skal give et samlet fremtidsbillede af regionen og dens territorielle struktur. Udviklingsplanen skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse samt kultur.

Regionernes udviklingsplaner skal udarbejdes under iagttagelse af regler og rammer, som udstedes af staten, f.eks. i landsplandirektiver og andre statslige beslutninger. Regionsrådet skal som en del af udviklingsplanen udarbejde kortbilag, der med overordnede, ikke præcise udpegninger illustrerer indholdet af planen. Regionsrådet kan gøre indsigelse i forhold til kommunernes konkrete planlægning efter planloven, såfremt den vurderes at være i strid med den regionale udviklingsplan.

Den regionale udviklingsplan har nær sammenhæng med anden planlægning. En række regionale organer udarbejder planer og strategier på forskellige sektorområder. Dette gælder f.eks. vækstfora på erhvervsområdet og de regionale beskæftigelsesråd på beskæftigelsesområdet. Den regionale udviklingsplan baseres på disse planer og strategier og tegner et fælles billede af regionens samlede udvikling.

Der vil skulle etableres en løbende dialog mellem kommunerne og regionen om de regionale udviklingsplaner. Denne dialog vil bl.a. blive forankret i de kontaktudvalg, der skal oprettes mellem de enkelte regioner og kommunerne i regionen.

Udviklingsplanen giver ikke i sig selv hjemmel til at anvende ressourcer på de enkelte udviklingsopgaver, men regionsrådet har mulighed for at understøtte udviklingsplanen økonomisk i det omfang, der er særskilt hjemmel hertil i anden lovgivning.

De regionale udviklingsplaner baseres bl.a. på regionale erhvervsudviklingsstrategier, som udarbejdes i de regionale vækstfora. Disse tager afsæt i de centrale vækstvilkår og i styrker og svagheder i regionens erhvervsstruktur.

På erhvervsområdet får regionsrådet mulighed for – efter indstilling fra vækstfora – at medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter inden for innovation, videndeling og -opbygning, ny teknologi, iværksættere, menneskelige ressourcer, turisme og udkantsområder.

På miljøområdet får regionsrådet mulighed for at understøtte udviklingsplanen primært i form af tilskud til projekter på naturbeskyttelses- og miljøbeskyttelsesområdet.

På beskæftigelsesområdet vil regionsrådet skulle udpege et medlem til det regionale beskæftigelsesråd, der oprettes efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

På uddannelsesområdet kan regionerne give de enkelte uddannelsesinstitutioner formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til efteruddannelse, information og lignende. Der kan desuden gives tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. Det regionale udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionerne kan dermed ikke give tilskud til den almindelige drift af institutionerne.

På kulturområdet har regionerne ikke ansvaret for konkrete opgaver, men har som led i udarbejdelsen af udviklingsplaner for den overordnede regionale udvikling mulighed for at medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder og udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Kultur forstås i denne sammenhæng bredt og omfatter således eksempelvis også idrætsområdet. Regionernes rolle på kulturområdet er alene af initierende karakter.

Til nr. 2, litra b

Af bestemmelsen fremgår, at regionsrådene i overensstemmelse med lovgivningen skal nedsætte vækstfora, som har ansvaret for udarbejdelse af en regional erhvervsudviklingsstrategi og indstille til regionsrådet om anvendelsen af regionens egne midler til erhvervsudvikling samt til staten om anvendelsen af EU’s fondsmidler.

Regionsrådenes nedsættelse af vækstfora og disses sammensætning og opgaver fastsættes i lov om erhvervsfremme. Der henvises til forslag til lov om erhvervsfremme, der fremsættes samtidig med dette lovforslag. De særlige forhold vedrørende Bornholms Kommunes erhvervsudvikling fastsættes ligeledes i lov om erhvervsfremme. Bornholms Kommune kan herunder vælge at etablere et bornholmsk vækstforum med samme ansvar og kompetence som andre vækstfora.

De regionale vækstfora har til opgave inden for de nationale rammer at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker, med udgangspunkt i områdets erhvervsspecialisering og med fokus på yderområderne. Erhvervsudviklingsstrategien udgør en del af grundlaget for regionsrådets udviklingsplan. Vækstforaene skal overvåge de regionale og lokale vækstvilkår og skal inden for lovens rammer og den fastlagte erhvervsudviklingsstrategi udvikle og prioritere vækstinitiativer. Vækstforaene indstiller til regionsrådet om anvendelse af de midler, regionen råder over til erhvervsformål, herunder også midler under Art. 33-ordningen og til staten om prioriteringen af EU’s strukturfondsmidler. Regionsrådet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for vækstforaene.

Regionsrådet får således mulighed for – efter indstilling fra vækstfora – at medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter inden for innovation, videndeling og -opbygning, ny teknologi, iværksættere, menneskelige ressourcer, turisme og udkantsområder. Regionsrådet foretager i den forbindelse en legalitetskontrol af vækstforumets indstillinger og kan herudover acceptere eller afvise indstillingerne.

Den regionale erhvervsindsats kan som udgangspunkt finansieres af EU’s strukturfondsmidler, som staten har det overordnede ansvar for, regionale midler til formålet samt kommunale midler.

Til nr. 2, litra c

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen skal varetage visse koordinerende opgaver vedrørende indsatsen, kapaciteten og den geografiske placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser.

Regionerne får efter lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner til uddannelsen for højere forberedelseseksamen, lov om institutioner for erhvervsrettet voksenuddannelse og lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre til opgave – i samarbejde med de pågældende uddannelsesinstitutioner – at varetage koordinerende funktioner i forhold til en række ungdomsuddannelser. Disse uddannelser er kendetegnet ved, at der i samtlige regioner skal være gode og tilgængelige tilbud af disse til alle unge i regionen. Det drejer sig om uddannelsen til studentereksamen (stx), herunder som studenterkursus, højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx), grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Regionerne tillægges tillige koordinerende funktioner i forhold til de almene voksenuddannelser, dvs. almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenuddannelse (fvu), ordblindeundervisning for voksne og hf- og stx-enkeltfag, med henblik på den geografiske placering og kapaciteten af udbuddet af uddannelserne i regionen, så der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle. Regionerne får beføjelsen til at godkende forpligtende samarbejder mellem gymnasier og hf-kurser samt indstillingsret til undervisningsministeren om den geografiske placering af nye gymnasier og hf-kurser og af de ovennævnte ungdomsuddannelser i øvrigt i regionen. Regionerne får i samarbejde med de forpligtende samarbejder mellem gymnasier og hf-kurser til opgave at koordinere fordelingen af elever på gymnasieskoler og hf-kurser.

Til nr. 2, litra d

Af bestemmelsen fremgår, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen skal offentliggøre en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling. Opgaven vedrørende udarbejdelsen af en lokal Agenda 21- strategi er nærmere beskrevet i forslag til lov om ændring af lov om planlægning, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Strategierne er et led i statens forpligtelse til at videreføre resultaterne fra FN-topmødet i Rio i 1992 samt Johannesburg i 2002. Strategierne er samtidig et led i den lokale/regionale implementering af Danmarks nationale bæredygtighedsstrategi.

De hidtidige amtskommuner har præsteret en stor indsats inden for eksempelvis miljøstyring, grønne regnskaber, pesticidfri pleje af udendørs områder, byøkologiske indsatser, grønne indkøb, indkøb af økologiske fødevarer i institutioner samt diverse oplysningskampagner m.v. i amtskommunens egen virksomhed. Det er hensigten, at disse opgaver videreudvikles i regionerne i form af krav om udarbejdelse af lokal Agenda 21-strategier.

Lokal Agenda 21 er kendetegnet ved, at der handles i forhold til de lokale/regionale muligheder og betingelser. Dette betyder bl.a., at der er metodefrihed for regionerne både med hensyn til form og indhold af lokal Agenda 21-strategierne.

Til nr. 2, litra e

Det fremgår af bestemmelsen, at regionerne kan samarbejde med andre landes myndigheder og nedsætte organer til varetagelse heraf. Det følger af § 8, stk. 8, i forslag til lov om erhvervsfremme, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om regioners samarbejde med andre landes myndigheder og organisationer, samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning. Med § 8, stk. 8, i forslag til lov om erhvervsfremme vil der være mulighed for at imødekomme eventuelle ønsker fra regionsrådene eller andre aktører i disse regioner om at forankre dette samarbejde med hjemmel i lov om erhvervsfremme.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2, vil regionerne, uden udtrykkelig hjemmel i lovgivningen, kunne samarbejde med andre om udførelse af de opgaver, som regionerne varetager efter lovgivningen. Dette gælder også deltagelse i internationalt arbejde.

Til nr. 3

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen skal drive og udvikle visse tilbud for udsatte grupper og grupper med særlige behov. Regionsrådet får herunder ansvaret for at tilpasse kapacitet og sammensætning af de tilbud, regionen driver på baggrund af den årlige rammeaftale med kommunerne (litra a) samt varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud i samarbejde med de øvrige regioner (litra b). Regionsrådet skal medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler (litra c). Regionsrådet skal tillige varetage opgaver vedrørende videreførelsen af eksisterende almene ældreboliger og bofællesskaber og kan i visse tilfælde opføre nye almene ældreboliger og bofællesskaber (litra d). Regionsrådet kan tillige efter aftale med en kommunalbestyrelse drive og udvikle til for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer (litra e). Regionsrådet kan endelig efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage kommunale opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver på det sociale område (litra f).

Regionerne skal som udgangspunkt drive alle de nuværende amtskommunale institutioner, boformer og andre tilbud for udsatte grupper og grupper med særlige behov, som er beliggende i regionerne og kan herunder varetage specialundervisning, der gives i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder efter overenskomst med beliggenhedskommunen. Regionernes pligt til at levere sociale tilbud til kommunerne omfatter dermed sikrede afdelinger for unge kriminelle, tilbud til børn og voksne med handicap, tilbud til sindslidende med omfattende behov for hjælp, pleje og omsorg eller psykosocial behandling af længerevarende karakter, varetagelse af driften af tilbud efter sundhedsloven til alkoholmisbrugere, varetagelse af driften af stofmisbrugscentre, forsorgshjem og kvindekrisecentre, tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud samt de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Regionerne får endvidere mulighed for at levere de nødvendige servicetilbud til beboere i almene ældreboliger og bofællesskab, som drives af regionerne.

Regionerne kan endvidere efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage tilbud til børn med sociale og adfærdsmæssige problemer.

Regionens forpligtelser i den forbindelse, herunder tilsynsforpligtelsen, er fastlagt i lov om social service og i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til forslag til lov om social service og forslag til lov om retssikkerhed og aministration på det sociale område og andre love, som fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Regionerne overtager endvidere de rettigheder og pligter, som amtskommunerne har i forhold til private tilbud, herunder selvejende institutioner inden for regionens ansvarsområde på det sociale område.

Efter lov om social service skal regionerne endvidere være repræsenteret og medvirke i de udviklingsråd, der følger det sociale område for perioden 2007 til og med 2010, samt give oplysninger til en statslig tilbudsportal.

Regionerne vil i tilknytning til ansvaret på det sociale område også være forpligtet til at tilbyde kurser i alkohol og trafik efter færdselsloven, jf. kørekortbekendtgørelsen, og overtager således denne opgave fra amtskommunerne. Kommunerne varetager myndighedsopgaverne forbundet med kurset, herunder anvisningen af borgerne til kurset, der som hidtil vil være brugerfinansieret. Udførelsen af kurset foregår i regionerne med sundhedsfagligt uddannet personale som undervisere.

Til nr. 3, litra a og b

Regionerne har ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionens institutioner og andre tilbud, herunder eventuelt oprettelse af nye tilbud. Regionen har desuden et ansvar for en løbende faglig udvikling af indholdet i tilbuddene svarende til udviklingen i behovene. Regionerne skal udarbejde en udviklingsplan for botilbud med mere end 100 pladser. Planen fastlægges på baggrund af drøftelser med kommunerne beliggende i regionen. For så vidt angår kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, skal regionerne koordinere indbyrdes. Regionsrådene skal indgå en årlig rammeaftale med kommunerne beliggende i regionen på baggrund af kommunernes årlige redegørelser om kommunernes behov for og forventede forbrug af regionens tilbud til udsatte grupper og grupper med særlige behov.

Regionernes pligt til forsyning og faglig udvikling af institutioner og andre tilbud sker på baggrund af årlige redegørelser fra hver af kommunerne beliggende i regionen. Redegørelserne skal beskrive behovene og kommunernes forventede brug af pladser i regionerne. Redegørelserne danner grundlaget for en årlig rammeaftale mellem regionen og kommunerne beliggende i regionen, som er udgangspunktet for regionens tilpasnings- og udviklingsansvar. Kommunerne kan fortsat vælge selv at oprette og drive institutioner og andre tilbud.

Til stk. 3, litra c

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen og efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Dette indebærer, at regionerne kan videreføre driften af de nuværende amtskommunale hjælpemiddelcentraler. Regionsrådets tilvejebringelse af hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler skal ske som led i den årlige rammeaftale, som skal indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.

Til stk. 3, litra d

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen skal varetage opgaver vedrørende videreførelsen af eksisterende almene ældreboliger og bofællesskaber og opføre nye almene ældreboliger og bofællesskaber.

Regionerne viderefører eksisterende almene ældreboliger efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m. v. og bofællesskaber efter lov om individuel boligstøtte. Der kan alene ske opførelse af nye almene ældreboliger og bofællesskaber i det omfang dette indgår i en rammeaftale indgået mellem regionen og kommunerne beliggende i regionen. Regionen har ligeledes ansvaret for at tilpasse kapacitet og sammensætning af de almene ældreboliger og bofællesskaber, som regionen driver på baggrund af den årlige rammeaftale med kommunerne.

Der henvises til de samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og forskellige andre love, samt forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love, hvorved bl.a. lov om individuel boligstøtte ændres.

Til nr. 3, litra e

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen efter aftale med en kommunalbestyrelsen kan drive og udvikle visse tilbud for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer. Regionsrådet kan drive døgntilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer som en regional driftsopgave for de kommunalbestyrelser, som måtte ønske det. Spørgsmålet skal indgå i de drøftelser, der skal være i løbet af 2006 mellem forberedelsesudvalget og kommunalbestyrelserne i regionen samt for så vidt angår de kommuner, der indgår i en sammenlægning, sammenlægningsudvalget, idet aftalen skal have virkning fra 1. januar 2007. Kommunen bevarer – uanset den regionale drift af opgaven – finansierings- og myndighedsansvaret for opgaven.

Til nr. 3, litra f

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen efter aftale med en kommunalbestyrelse beliggende i regionen kan varetage kommunale opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver efter nr. 3. Det følger således af forslaget til lov om social service, at regionsrådet efter aftale med en kommunalbestyrelse kan varetage kommunale driftsopgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. Dette kan eksempelvis være tilfældet på genoptræningsområdet.

Til nr. 4

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen skal drive og udvikle lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud og varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af disse tilbud (litra a). Regionsrådet skal endvidere drive og udvikle undervisningstilbud for personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligeheder og varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af disse tilbud (litra b). Endelig kan regionsrådet efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage kommunale opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver efter nr. 4 (litra c).

Til nr. 4, litra a

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen skal drive og udvikle lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud og varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af disse tilbud.

Efter forslaget til lov om ændring af bl.a. lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, vil det påhvile regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år henholdsvis voksne med fysiske eller psykiske handicap, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk ved regionsrådets foranstaltning. Regionsrådet vil efter ønske fra kommunerne i regionen kunne tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb for f.eks. sent udviklede, hvis det indgår i rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Endvidere vil kommunalbestyrelserne i regionen i medfør af ovennævnte lovforslag kunne henlægge beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation og optagelse, af personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand til bl.a. regionsrådet.

Regionsrådet vil få ansvaret for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, herunder eventuel oprettelse af nye lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Regionsrådet vil desuden få ansvaret for den faglige udvikling af indholdet af regionens undervisningstilbud svarende til behovet i regionen.

Regionernes pligt til forsyning og faglig udvikling af institutioner og andre tilbud vil skulle ske på baggrund af årlige redegørelser fra hver af regionens kommuner, der skal beskrive behovene og kommunernes forventede brug af pladser i regionerne. På baggrund af redegørelserne vil regionsrådet skulle sørge for, at der indgås en årlig rammeaftale med kommunalbestyrelserne, som danner grundlag for tilpasningen af regionens undervisningstilbud, samt at der udarbejdes en udviklingsplan for de enkelte undervisningstilbud i regionen. Regionsrådene vil desuden indbyrdes skulle koordinere kapaciteten og sammensætningen af undervisningstilbud i regionens institutioner. Regionen har som arbejdsgiver desuden visse forpligtelser med hensyn til at stille praktikpladser til rådighed for uddannelsessøgende.

Til nr. 4, litra b

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen skal drive og udvikle undervisningstilbud for personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder og varetage visse koordinerende opgaver vedrørende kapaciteten og sammensætningen af disse tilbud. Regionerne får således ansvaret for at drive undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning.

Til nr. 4, litra c

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen efter aftale med en kommunalbestyrelse kan varetage kommunale opgaver, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver på undervisningsområdet.

Det følger således af forslagene til lov om ændring af bl.a. lov om folkeskolen henholdsvis lov om ændring af lov om specialundervisning for voksne, at regionsrådet efter aftale med en kommunalbestyrelse kan varetage kommunale driftsopgaver inden for disse love, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.

Til nr. 5

Af bestemmelsen fremgår, at regionsrådet i overensstemmelse med lovgivningen skal oprette trafikselskaber med ansvar for den offentlige service trafik inden for trafikselskabets geografiske område i form af almindelig rutekørsel og for privatbaner (litra a). Regionernes opgavevaretagelse i denne forbindelse vil fremgå af forslag til lov om trafikselskaber, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Ud over det samlede ansvar for den offentlige servicetrafik i form af almindelig rutekørsel samt ansvaret for de privatbaner, der ikke overgår til statsligt niveau, får trafikselskaberne også ansvar for individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Ansvaret for offentlig servicetrafik omfatter ud over selve kørslen også ansvaret for fastsættelse af takster, billetteringssystemer, koordinering og planlægning.

Derudover kan trafikselskaberne efter forslag til lov om trafikselskaber efter aftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd varetage opgaver vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning (litra b). Endvidere kan trafikselskaberne efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne (litra c).

Regionsrådenes forberedelsesudvalg er ansvarlige for, at der med virkning fra den 1. januar 2007 i hver region er etableret et eller flere trafikselskaber. Forberedelsesudvalgene bestemmer således trafikselskabernes geografiske udbredelse på baggrund af høring af sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner og kommunalbestyrelserne for de kommuner, der ikke sammenlægges. Desuden iværksætter forberedelsesudvalget udpegningen af en bestyrelse for trafikselskaberne.

Hver kommune deltager i ét trafikselskab. Et trafikselskab kan omfatte kommuner i to regioner, hvis regionerne grænser op til hinanden. Regionsrådene udpeger medlemmer til bestyrelsen for det eller de trafikselskaber, der er etableret inden for regionen.

Der etableres et trafikselskab, der dækker Region Sjælland og Region Hovedstaden eksklusive Bornholm. Forberedelsesudvalgene for Region Sjælland og Region Hovedstaden er i forening ansvarlige for oprettelsen af trafikselskabet. Trafikselskabernes bestyrelse består af repræsentanter for henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelser inden for trafikselskabets område. Trafikselskabernes bestyrelser har et flertal af kommunale medlemmer.

Såvel kommuner som regionerne skal bidrage til finansieringen af trafikselskabernes udgifter.

Til nr. 6

Det fremgår af bestemmelsen, at regionerne i overensstemmelse med lovgivningen skal varetage visse regionale opgaver vedrørende natur, miljø og fysisk planlægning. Af bestemmelsens litra a fremgår, at regionen skal varetage koordinerende og visse øvrige opgaver vedrørende statens og kommunernes fysiske planlægning og planlægning vedrørende miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder samt vandforsyning. Af litra b fremgår, at regionen skal varetage opgaver vedrørende kortlægning, overvågning, prioritering og oprydning af forurenede grunde samt opgaver i tilknytning hertil og af litra c fremgår, at regionen skal varetage opgaver vedrørende kortlægning af råstofforekomster, udarbejdelse af råstofplaner og visse øvrige opgaver vedrørende råstofforekomster og råstofplaner.

Til nr. 6, litra a

Af bestemmelsen fremgår, at regionerne i overensstemmelse med lovgivningen skal varetage koordinerende og visse øvrige opgaver vedrørende statens og kommunernes fysiske planlægning samt planlægning vedrørende miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder samt vandforsyning.

Reglerne om regionernes opgavevaretagelse på disse områder fastsættes i de lovforslag om ændring af lov om planlægning, lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Opgaverne på planlovens område er nærmere beskrevet i forslag til lov om ændring af lov om planlægning og indebærer bl.a., at regionsrådene får til opgave at træffe afgørelse i situationer, hvor der ikke kan opnås enighed mellem kommunerne om planlægningen.

Opgaverne på miljømålslovens område er nærmere beskrevet i forslag til lov om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder og lov om vandforsyning m.v. Efter lovforslagene tillægges regionsrådene under henvisning til aftalen om en strukturreform en høringsret samt mulighed for at komme med indspil til vand- og Natura-2000 planerne i forbindelse med en idéfase. Regionsrådene tillægges desuden en koordinerende rolle for så vidt angår de kommunale bidrag, der indkommer i idéfasen. Endelig kan regionsrådene på anmodning af en af kommunalbestyrelserne indkalde disse til mægling i de tilfælde, hvor der er uenighed mellem de berørte kommunalbestyrelser om de kommunale handleplaner for vand og Natura-2000. Såfremt mæglingen ikke resulterer i enighed, forelægges sagen for miljøministeren til afgørelse. Regionsrådene tillægges en tilsvarende mæglerrolle i forhold til indsatsplanerne efter vandforsyningsloven.

Til nr. 6, litra b

Af bestemmelsen fremgår, at regionerne i overensstemmelse med lovgivningen skal varetage opgaver vedrørende kortlægning, overvågning, prioritering og oprydning af forurenede grunde samt varetage opgaver i tilknytning hertil.

Regionernes opgaver på jordforureningslovens område er nærmere beskrevet i forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

I overensstemmelse med udmøntningsplanen for kommunalreformen fra september 2004, overføres stort set alle de opgaver, som amtskommunerne har varetaget vedrørende kortlægning, overvågning, prioritering og oprydning af forurenede grunde, til regionerne. I tilknytning hertil skal regionsrådet i en række situationer komme med udtalelser til kommunerne, herunder for eksempel i relation til kommunens tilladelser vedrørende ændret arealanvendelse. Endvidere skal regionsrådet give påbud og føre tilsyn med forureninger i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Forslag til ændring af lov om forurenet jord indeholder en ny bestemmelse, hvorefter miljøministeren bemyndiges til i særlige tilfælde at pålægge et regionsråd at gennemføre undersøgelses- og afværgeforanstaltninger. Påbud og tilsyn med virksomheder om undersøgelser og oprensninger følger som hidtil kompetencefordelingen efter miljøbeskyttelsesloven og deles derfor mellem stat og kommune. Kommunen tildeles desuden den samlende myndighedsrolle i forhold til bortskaffelse og anvendelse af jord, påbud til grundejerne om mindre afværgetiltag på kortlagte alment tilgængelige udendørsarealer samt tilladelser (bortset fra sager tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje) til byggeri og anlægsarbejde på og ændret anvendelse af kortlagte arealer, der er i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionen.

Til nr. 6, litra c

Af bestemmelsen fremgår, at regionerne i overensstemmelse med lovgivningen skal varetage opgaver vedrørende kortlægning af råstofforekomster og udarbejdelse af råstofplaner på land samt visse øvrige opgaver vedrørende råstofforekomster og råstofplaner.

Efter den ovennævnte udmøntningsplan skal kommunerne varetage den konkrete administration af tilladelser til og tilsyn med råstofindvindingen. Planlægning og kortlægning skal udmøntes i en råstofplan, der udarbejdes af regionsrådet, og som vil være bindende for kommunernes planlægning efter planloven. Regionernes opgaver i forbindelse med råstofindvinding bliver fastsat i forslag til lov om ændring af lov om råstoffer, som fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at regionerne ikke kan varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte. Det indebærer, at de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse (de såkaldte kommunalfuldmagtsregler) ikke finder anvendelse for regionernes virksomhed.

Det forhold, at regionerne er offentlige myndigheder, der modtager offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i henhold til lovgivningen, indebærer, at regionerne vil have mulighed for i overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt at foretage de dispositioner, der er nødvendige for at varetage de pågældende opgaver. Regionerne vil i den forbindelse i fornødent omfang eksempelvis kunne erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre, jf. for så vidt angår afhændelse af fast ejendom lovforslagets § 37, jf. § 68 i lov om kommunernes styrelse. Regionerne vil endvidere i fornødent omfang kunne producere varer og tjenesteydelser til eget brug samt ansætte og afskedige personale. Regionerne vil også i fornødent omfang kunne foretage dispositioner med henblik på at informere om regionernes virksomhed og repræsentere regionerne udadtil.

Regionerne vil som offentlige myndigheder ved disponeringen skulle udvise de nødvendige økonomiske hensyn og udvise økonomisk forsvarlighed. En grundsætning herom fastlægger ikke præcise grænser for, hvornår en region handler økonomisk forsvarligt, men vil have betydning ved vurderingen af lovligheden af alle regionernes økonomiske dispositioner. Dette omfatter eksempelvis regionens afholdelse af repræsentationsudgifter og ydelse af personalegoder til ansatte.

Regionerne vil som offentlige myndigheder have mulighed for at træffe dispositioner, der er begrundet i hensynet til at undgå værdispild. Regionerne vil i den forbindelse under visse betingelser, herunder at det sker på markedsmæssige vilkår, lovligt kunne afsætte eventuelle biprodukter fra regionernes lovlige virksomhed. Regionerne vil tillige for at undgå værdispild i et vist omfang kunne udnytte deres overkapacitet, uanset at de opgaver, de herved varetager, ikke følger af sektorlovgivningen. Det er dog blandt andet en betingelse for udnyttelse af overkapacitet, at den aktivitet, der giver anledning til overkapacitet, ikke er dimensioneret med dette formål for øje, samt at salget sker på markedsmæssige vilkår.

Regionerne har endvidere fri adgang til at indgå aftaler, eksempelvis i form af udliciteringsaftaler, med private om at løse en opgave, regionerne varetager efter lovgivningen, medmindre det er fastsat eller forudsat i lovgivningen, at en opgave skal løses i regionalt regi. Regionerne kan således ikke uden lovhjemmel overlade myndighedsopgaver til private. Regionsrådet vil ikke ved at indgå aftaler med private kunne fralægge sig ansvaret for, at lovgivningens krav til opgavens varetagelse opfyldes.

Regionerne vil heller ikke uden lovhjemmel kunne udføre opgaver, regionerne lovligt selv kan varetage, for andre myndigheder. Det bemærkes herved, at lov nr. 378 af 14. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder ikke foreslås at finde anvendelse for regionerne. Der henvises til lovforslagets § 83 og bemærkningerne hertil.

Regionerne vil endvidere ikke kunne danne fællesskaber med andre, der vil medføre indskrænkning i regionernes beføjelser efter lovgivningen, dvs. vil ikke kunne overføre kompetence til andre eller til et nyt fællesskabsorgan.

Regionerne vil derimod, uden udtrykkelig hjemmel i lovgivningen, kunne deltage finansielt eller ledelsesmæssigt i selskaber, der udelukkende varetager opgaver, som de deltagende regioner selv kan varetage efter lovgivningen. Regionen vil dog ikke uden lovhjemmel kunne have bestemmende indflydelse i selskabet, ligesom regionen er afskåret fra at deltage i selskaber, der har til formål at opnå fortjeneste.

Det bemærkes, at lov nr. 384 af 20. maj 1992 om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. ikke foreslås at finde anvendelse for regionerne. Der henvises til forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, lov om Elsparefonden, lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, lov om fremme af besparelser i energiforbruget og lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Under hensyn til, at regionerne alene kan varetage de opgaver, som følger af sektorlovgivningen, ses der ikke at være behov for, at regionerne skal kunne udpege medlemmer af bestyrelsen for selskaber, der varetager opgaver, som regionerne ikke kan varetage efter lovgivningen. § 68 a i lov om kommunernes styrelse finder på den baggrund ikke anvendelse for regionerne.

Regionerne vil, uden udtrykkelig hjemmel hertil i lovgivningen, i øvrigt kunne samarbejde med andre om udførelse af opgaver, regionerne varetager efter lovgivningen. Dette gælder også internationalt samarbejde.

Det fastsættes i overensstemmelse med aftalen om en strukturreform, at regionsrådet etablerer et kontaktudvalg mellem regionen og kommunerne i regionen. Regionsrådsformanden fungerer som formand for kontaktudvalget, og sekretariatsbetjeningen af udvalget varetages af regionens administration. Det fremgår tillige, at kontaktudvalget mødes mindst to gange årligt med henblik på at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne. Kontaktudvalget kan som udgangspunkt ikke træffe beslutninger, jf. dog lovforslagets § 7, stk. 1-5, der alene giver mulighed for at træffe beslutninger om formelle forhold som dagsorden, forretningsorden m.v.

Kontaktudvalget kan tillige varetage opgaver, der er hjemlet i lovgivningen. Af aftalen om en strukturreform fremgår det således, at kontaktudvalget mindst en gang i hver valgperiode skal drøfte, om der i regionen er sociale institutioner, som mere hensigtsmæssigt kan overgå til den pågældende beliggenhedskommunes ansvar. De nærmere regler herom fastsættes i forslag til lov om social service, der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Det fremgår endvidere, at dialogen om eventuelle forhøjelser af kommunernes grundbidrag og udviklingsbidrag ud over satsreguleringsprocenten tillige vil skulle forankres i kontaktudvalget. De nærmere regler om fastsættelsen af kommunernes grundbidrag og udviklingsbidrag vil blive fastsat i lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Af aftalen om en strukturreform fremgår det endvidere, at den løbende dialog mellem regionen og kommunerne beliggende i regionen om de regionale udviklingsplaner bl.a. vil skulle forankres i kontaktudvalget. De nærmere regler herom vil blive fastsat i lov om planlægning, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Bestemmelsen regulerer kontaktudvalgets mødevirksomhed, herunder regler om forberedelse af kontaktudvalgets møder, forretningsorden, stedfortræder ved medlemmernes forfald, afstemningsregler m.v.

Til stk. 1-3

De nævnte bestemmelser regulerer forberedelsen af kontaktudvalgets møder, beslutning om dagsorden og vedtagelse af en forretningsorden.

Til stk. 4

Af bestemmelsen fremgår, at når formanden for kontaktudvalget har forfald, deltager vedkommende næstformand for regionsrådet som formand for kontaktudvalget i det pågældende møde. Det betyder, at de af regionsrådet valgte næstformænd deltager i det pågældende møde i kontaktudvalget i den rækkefølge, hvori de pågældende er valgt, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Hvis regionsrådet har udpeget en fungerende formand for regionsrådet efter lovforslagets §§ 12 og 38, jf. lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 5, og § 66, stk. 2, deltager denne som formand for kontaktudvalget.

Hvis både formanden og begge næstformænd for regionsrådet har forfald, kan mødet ikke afholdes, medmindre regionsrådet på et møde har valgt et medlem af regionsrådet til at lede mødet i kontaktudvalget. Det skyldes, at formålet med kontaktudvalget er at drøfte forhold af fælles interesse for regionsrådet og kommunerne i regionen. Hvis regionsrådet ikke er repræsenteret ved et medlem af kontaktudvalget, kan dette formål ikke efterleves.

Af bestemmelsen fremgår endvidere, at når et medlem af kontaktudvalget har forfald, deltager vedkommende næstformand for kommunalbestyrelsen som medlem af kontaktudvalget i det pågældende møde. Hvis der i den pågældende kommunalbestyrelse er valgt to næstformænd, deltager disse i den rækkefølge, hvori de pågældende er valgt, jf. lov om kommunernes styrelse § 6, stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen har udpeget en fungerende formand efter § 15, stk. 5, og § 66, stk. 2 , i lov om kommunernes styrelse deltager denne i kontaktudvalgets møde.

Har både formanden og næstformanden eller næstformændene for kommunalbestyrelsen forfald, vil kommunen kun være repræsenteret, hvis kommunalbestyrelsen på et møde har udpeget et medlem af kommunalbestyrelsen til at deltage i kontaktudvalgets møde.

Til stk. 5

Med henblik på at styrke den frie og uformelle meningsudveksling er møder i kontaktudvalget – i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger – ikke åbne for offentligheden. K ontaktudvalget kan tillade personer, der er ansat i regionens tjeneste, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Kontaktudvalget kan tilkalde andre personer, herunder medlemmer af kommunalbestyrelserne eller regionsrådet, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning eller drøftelserne i udvalget.

Til stk. 6

Det fremgår af bestemmelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontaktudvalgets virksomhed.

Til stk. 7

Af bestemmelsen fremgår, at udgifterne til kontaktudvalgets virksomhed i afholdes af regionsrådet.

Til stk. 8

Det fremgår af bestemmelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontaktudvalgets virksomhed. Bemyndigelsen vil eksempelvis kunne udnyttes, hvis der viser sig behov for at fastsætte nærmere regler om kontaktudvalgenes mødevirksomhed m.v.

Til kapitel 3

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådenes medlemstal fastsættes til 41.

I bestemmelsen fastsættes procedurereglerne for konstitueringen af regionsrådet, herunder bestemmelser om det konstituerende møde og om valg af formand og næstformænd.

Det bemærkes, at regionsrådet, der træder i funktion den 1. januar 2007, skal afholde sit konstituerende møde senest den 15. december 2006. Nærmere regler om dette møde er fastsat i lovforslagets § 41 , hvortil der henvises.

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsen, at det konstituerende møde skal afholdes i tidsrummet 1.-15. december i valgåret. Det konstituerende møde kan dog først afholdes, når det tidligere regionsråd har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og anmodninger om fritagelse for at modtage valg.

Indkaldelsen til det konstituerende møde foretages af det medlem, der længst har været medlem af regionsrådet. Hvis flere har været medlem lige længe, foretages indkaldelsen til det konstituerende møde af det ældste medlem.

Det medlem, der indkalder til det konstituerende møde, leder mødet, indtil regionsrådet har valgt sin regionsrådsformand. Regionsrådsformanden drager omsorg for, at beslutninger, der træffes på det konstituerende møde, indføres i beslutningsprotokollen, jf. lovforslagets § 16, hvoraf det fremgår, at § 30 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets formand.

På det konstituerende møde, der afholdes før funktionsperiodens begyndelse, kan der alene behandles de emner, der er foreskrevet i loven. Det vil – ud over valg af regionsrådets formand og næstformænd, jf. lovforslagets § 9, stk. 2 og 4, – være valg af medlemmer til forretningsudvalg, jf. lovforslagets § 13, stk. 1, samt valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådet skal være repræsenteret, jf. lovforslagets § 13, stk. 4. Bortset fra valg til forretningsudvalget kan der således ikke på det konstituerende møde foretages valg af medlemmer til udvalg m.v., hvis eksistens alene beror på regionsrådets egen beslutning. Det betyder, at de særlige udvalg, som regionsrådet kan nedsætte efter lovforslagets § 13, stk. 6, ikke kan nedsættes på det konstituerende møde. Reglerne herom svarer til reglerne for afholdelse af kommunalbestyrelsens konstituerende møde i § 6 i lov om kommunernes styrelse.

Der kan desuden på det konstituerende møde træffes bestemmelse om vederlæggelse af regionsrådets næstformænd, i overensstemmelse med de regler, der forventes fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af lovforslagets § 11, stk. 3.

Der kan ikke herudover behandles andre emner på det konstituerende møde.

Til stk. 2

Det fremgår af bestemmelsen, at valget til formand skal ske ved flertalsvalg efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til det konstituerende møde.

Til stk. 3

Efter bestemmelsen kan ingen, der er ansat i regionen, være formand for regionsrådet. En person, der har ansættelse i regionens administration, herunder eksempelvis på sygehuse og i regionale institutioner, vil således ikke kunne vælges til regionsrådsformand. Udelukket er tillige personer, der er formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64, i lov om kommunernes styrelse, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne om delt administrativ ledelse i § 64 a, i lov om kommunernes styrelse. Det fremgår tillige af bestemmelsen, at regionsrådets formand har krav på fritagelse, dersom vedkommende vælges til et af de nævnte hverv (formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64, i lov om kommunernes styrelse, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne om delt administrativ ledelse i § 64 a, i lov om kommunernes styrelse). Hermed vil formanden være sikret ret til fritagelse i de tilfælde, hvor hvervet efter bestemmelsen er uforeneligt med et andet hverv.

Til stk. 4

Valget af næstformænd finder sted efter valget af regionsrådets formand. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foretages under ét som forholdstalsvalg efter § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 5

Det fastsættes, at valget af formand og næstformænd har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Til stk. 1

Det fastsættes, at regionsrådet træffer beslutning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Bestemmelse giver således mulighed for, at regionsrådets møder kan afholdes andre steder end det sted, der i lovforslagets § 1, stk. 3, er angivet som regionsrådenes sæde. Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, er angivelsen af regionsrådenes sæde imidlertid til hinder for, at den overvejende del af regionsrådenes møder afholdes andre steder end det sted, der er angivet som regionsrådenes sæde.

Mødeplanen offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse. I forbindelse med offentliggørelsen af mødeplanen angives tillige, på hvilken måde sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen, jf. stk. 2, vil være tilgængelig for regionens beboere. Ordinære møder afholdes regelmæssigt og bekendtgøres forud efter regionsrådets bestemmelse.

Kravet om offentliggørelse af mødeplan og bekendtgørelse forud for ordinære møder vil kunne efterkommes ved oplysninger på regionernes hjemmeside.

Med kravet om, at de ordinære møder afholdes regelmæssigt, er der ikke fastsat et mindste antal af møder.

Til stk. 2

Det fastsættes, at en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på regionsrådets møder, samt en udskrift af beslutningsprotokollen med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt skal være tilgængelige for beboerne i regionen. Bestemmelsen svarer med en mindre afvigelse til § 8, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse. I modsætning til § 8, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse stilles der ikke krav om, at sagsfortegnelse og beslutningsprotokol skal være fremlagt et eller flere steder i regionen. Bestemmelsen skal sikre, at beboere og presse får mulighed for at få kendskab til de sager, der behandles i regionsrådet. Sagsfortegnelsen er ikke nødvendigvis identisk med den dagsorden, der udsendes til medlemmerne, der vil kunne indeholde baggrundsoplysninger, indstillinger fra administrationen m.v., der ikke vil kunne offentliggøres på grund af lovgivningens regler om tavshedspligt. Sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen vil efter regionsrådets bestemmelse kunne gøres tilgængelig for beboerne i regionen ved offentliggørelse på regionens hjemmeside.

Til stk. 3

Det fastsættes, at reglerne i § 8, stk. 2-5, i lov om kommunernes styrelse om indkaldelse til og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets møder.

At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse er tillagt borgmesteren, udøves af formanden for regionsrådet, og at de kompetencer, der er tillagt kommunalbestyrelsen henholdsvis det enkelte medlem, udøves af regionsrådet henholdsvis det enkelte regionsrådsmedlem.

Henvisningen til § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse medfører bl.a., at regionsrådet vil skulle afholde ekstraordinære møder, når regionsrådsformanden finder det nødvendigt, eller mindst en tredjedel af medlemmerne forlanger det.

Reglerne om varigheden af møderne, om udsendelse af dagsorden forud for møderne, om fremlæggelse af det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, og om medlemmernes ret til med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, at gennemse det fremlagte materiale sammen med andre end medlemmer af kommunalbestyrelsen, finder ligeledes tilsvarende anvendelse på regionsrådet, jf. henvisningen til § 8, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse.

Endvidere følger det af henvisningen til reglerne i § 8, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at regionsrådet kan beslutte, at medlemmerne skal have tilsendt sagsmateriale til brug for behandlingen af sagerne, herunder eventuelle sagsbeskrivelser og indstillinger. Regionsrådet kan endvidere beslutte, hvorvidt og på hvilken måde medlemmerne kan forlange, at der til brug for behandlingen af sagerne tilvejebringes oplysninger eller ydes teknisk bistand fra administrationen.

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter, at der ydes vederlag, pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6, og stk. 8-12, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag m.v. i overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.

Med udtrykket »vederlag, pension m.v.« sigtes til alle de former for vederlæggelse og pension, der er anført i § 16, stk. 1, 3-6, og stk. 8-12, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, herunder fast vederlag, tillægsvederlag, formandsvederlag, efterløn og pension, næstformandsvederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, diæter og godtgørelser. Udtrykket »pension« er ikke medtaget i lovforslagets § 11, stk. 1, 2. pkt., da pension ydes uafhængigt af regionsrådets beslutning.

Det er således hensigten, at regionsrådets medlemmer og stedfortrædere som udgangspunkt vil blive vederlagt i overensstemmelse med de rammer for vederlæggelse, der er fastsat i lov om kommunernes styrelse i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv, herunder vederlæggelse, der er knyttet til særlige funktioner som formand og næstformand. Der vil dog kunne forekomme justeringer i forhold til dette udgangspunkt under henvisning til karakteren af arbejdet i regionsrådet. Udvalgsvederlag til regionsrådets forretningsudvalg og særlige udvalg af midlertidig karakter er således bl.a. særskilt reguleret i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, jf. nærmere nedenfor. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 3, fastsætte regler, som adskiller sig fra reglerne i lov om kommunernes styrelse om vederlæggelse og forskrifter udstedt i medfør heraf. Det forventes endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte nærmere regler om pension til formanden for regionsrådet i overensstemmelse med de nye regler vedrørende pension til borgmestre, der forventes udmøntet i forbindelse med en revision af den gældende vederlagsbekendtgørelse, jf. herved nærmere bemærkningerne til bestemmelsen i § 11, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer bl.a., at regionsrådets medlemmer ydes et fast vederlag, der omfatter deltagelse i møder og kurser m.v. samt varetagelse af andre regionale hverv, der udføres efter valg af regionsrådet, jf. herved § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. I det omfang, regionsrådsmedlemmerne har hjemmeboende børn under 10 år, ydes tillige et tillægsvederlag, jf. herved § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådsmedlemmerne har endvidere efter de nærmere regler i § 16, stk. 5 , i lov om kommunernes styrelse ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i visse møder og kurser m.v. mod en reduktion af det faste vederlag. Medlemmerne ydes endvidere diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i regionsrådets konstituerende møde efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. herved § 16, stk. 3. Tilsvarende gælder for stedfortrædere, der indkaldes til at deltage i enkelte møder i regionsrådet, jf. herved § 16, stk. 8, i lov om kommunernes styrelse.

Regionsrådsmedlemmerne har desuden ved deltagelse i møder og kurser m.v. krav på befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet, godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap og godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende, jf. herved § 16, stk. 10, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet kan endvidere tillægge et regionsrådsmedlem godtgørelse af andre afholdte udgifter end de udgifter, medlemmet har krav på at få godtgørelse for ved deltagelse i møder og kurser m.v., ligesom regionsrådet kan tillægge et medlem godtgørelse af afholdte udgifter ved varetagelsen af andre regionale hverv, jf. herved § 16, stk. 11, i lov om kommunernes styrelse.

Regionsrådet har endvidere efter bestemmelsen i stk. 1 adgang til at beslutte at yde de vederlag m.v., som kommunalbestyrelsen efter §§ 16 og 34 i lov om kommunernes styrelse i øvrigt kan beslutte at yde.

Regionsrådet kan efter bestemmelsen i stk. 1 beslutte at yde personer, der ikke er medlemmer af regionsrådet, diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse med § 16 a i lov om kommunernes styrelse, ligesom der skal ydes den nævnte personkreds de godtgørelser, der følger af den nævnte bestemmelse.

Såvel regionsrådsmedlemmer som ikke-regionsrådsmedlemmer har pligt til at modtage den i § 16, stk. 9, og § 16 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse nævnte vederlæggelse.

Regionsrådets formand ydes et særskilt vederlag, der i overensstemmelse med § 34 i lov om kommunernes styrelse fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af bestemmelsen i lovforslagets § 11, stk. 3. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne dertil. Til regionsrådets formand kan der ikke ydes de vederlag, der er nævnt i § 16, stk. 1 og stk. 4-6, i lov om kommunernes styrelse eller den godtgørelse, der er nævnt i § 16, stk. 10, litra c, jf. herved § 16, stk. 12, i lov om kommunernes styrelse, hvorfor formanden således alene ydes formandsvederlag.

Reglerne for vederlæggelsen af regionsrådets næstformænd fastsættes i overensstemmelse med § 34 i lov om kommunernes styrelse af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af bestemmelsen i lovforslagets § 11, stk. 3. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 11, stk. 3.

Udvalgsvederlæggelsen er særskilt reguleret i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, hvor det fastsættes, at regionsrådet kan beslutte at yde forretningsudvalget og særlige udvalg af midlertidig karakter udvalgsvederlag. Andre særlige udvalg nedsat i henhold til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 6, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, kan ikke modtage særskilt vederlag. Henvisningen i lovforslagets § 11, stk. 1, til § 16 i lov om kommunernes styrelse omfatter derfor ikke § 16, stk. 2 og 7, i lov om kommunernes styrelse om vederlæggelse af udvalgsmedlemmer og udvalgsformænd. Der henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 2.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at regionsrådet kan beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af forretningsudvalget. Da regionsrådsformanden er født formand for forretningsudvalget, er det ikke nødvendigt at fastsætte regler om særskilt vederlag for denne funktion. Bestemmelsen er en følge af det fleksible forretningsudvalgsstyre, der foreslås at gælde for regioner, jf. herved lovforslagets § 13.

Regionsrådet kan endvidere beslutte at yde udvalgsvederlag for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter. Herved forstås udvalg, der nedsættes ad hoc i forbindelse med varetagelse af helt særlige opgaver af midlertidig karakter inden for en tidsbegrænset periode.

Regionsrådet har ikke hjemmel til at beslutte at yde udvalgsvederlag til andre særlige udvalg. Som følge af den foreslåede styreform kommer vederlag til stående udvalg ikke på tale, jf. lovforslagets § 13.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 3, nærmere regler for vederlæggelsen af forretningsudvalget og særlige udvalg af midlertidig karakter, herunder rammen for udvalgsvederlaget. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 11, stk. 3.

Til stk. 3

Det er hensigten, at de nærmere regler for vederlæggelse af regionsrådene i henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 3 af indenrigs- og sundhedsministeren som udgangspunkt vil blive fastsat under hensyntagen til reglerne for vederlæggelse i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv og under hensyntagen til de særlige forhold, der knytter sig til hvervet som regionsrådsmedlem, herunder hvervet som medlem af regionsrådets forretningsudvalg, og de øvrige regionale hverv. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i medfør af bestemmelsen i § 11, stk. 3, kunne fastsætte regler, som adskiller sig fra reglerne i § 16, stk. 1, 3-6, og stk. 8-12, og § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, og vil endvidere kunne fravige regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

De nærmere regler for vederlæggelsen af regionsrådene forventes på nuværende tidspunkt af indenrigs- og sundhedsministeren at blive fastsat således, at der ydes et fast vederlag i størrelsesordenen 70.000 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 2004) for medlemskab af regionsrådet. Der er ved fastsættelsen af vederlaget herved taget hensyn til regionernes geografiske omfang, herunder regionsrådsmedlemmers transporttid i forbindelse med møder i regionsrådet, sammenholdt med de opgaver, som regionsrådet skal varetage.

Regionsrådsmedlemmerne ydes endvidere et tillægsvederlag, såfremt de har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet. Tillægsvederlaget forventes at blive fastsat i størrelsesordenen 11.500 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 2004) svarende til det tillægsvederlag på 10.000 kr. (grundbeløb pr. 1. oktober 1997), der i dag ydes kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Vederlagene reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser.

Medlemmerne af regionsrådet vil ligesom efter de nærmere regler i § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse få mulighed for at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion af det faste vederlag. Reduktionen vil af indenrigs- og sundhedsministeren som udgangspunkt på nuværende tidspunkt blive fastsat til 20.000 kr. svarende til den reduktion, der finder sted for kommunalbestyrelsesmedlemmers vedkommende. De nærmere regler for ydelse af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til regionsrådsmedlemmer forventes fastsat i overensstemmelse med de nærmere regler herfor til kommunalbestyrelsesmedlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren forventes i den forbindelse at fastsætte bestemmelse om, at regionsrådet skal afgøre, om erstatningskravet i forbindelse med krav om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan anses for dokumenteret.

Indenrigs- og sundhedsministeren forventes endvidere under hensyntagen til det fleksible forretningsudvalgsstyre, der foreslås at gælde for regionerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13, at fastsætte bestemmelse om, at summen af det årlige vederlag, der kan ydes regionsrådsmedlemmer for medlemskab af forretningsudvalget højst kan udgøre 100 % af vederlaget til formanden for regionsrådet. Regionsrådet træffer selv beslutning om forretningsudvalgsvederlaget indenfor den angivne ramme.

For så vidt angår vederlæggelse for medlemskab af særlige udvalg af midlertidig karakter forventes indenrigs- og sundhedsministeren under hensyn til udvalgenes afgrænsede opgaver og funktionsperiode at fastsætte bestemmelse om, at summen af det årlige vederlag, der kan ydes regionsrådsmedlemmer for medlemskab af disse særlige udvalg højst kan udgøre 100% af vederlaget til formanden for regionsrådet. Regionsrådet træffer selv beslutning om vederlaget til det særlige udvalg indenfor den angivne ramme, herunder vedrørende fordeling af vederlag mellem eventuelle flere udvalg og fordelingen af vederlag mellem medlemmer og formænd.

I overensstemmelse med de gældende regler for kommunalbestyrelsesmedlemmer forventes størrelsen af diæter af indenrigs- og sundhedsministeren at blive fastsat til 365 kr. pr. dag (pr. 1. januar 2007). Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første gang den 1. januar 2008.

Bestemmelser om vederlag til næstformænd for regionsrådet forventes på nuværende tidspunkt at blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren således, at vederlaget som udgangspunkt efter regionsrådets beslutning kan udgøre op til 10 % af vederlaget til formanden for regionsrådet. Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte regler om, at der – i modsætning til, hvad der i dag gælder for et amtsråd – også gives mulighed for vederlæggelse af regionsrådets anden næstformand. Dette er en fravigelse fra regler om vederlæggelse af næstformænd i lov om kommunernes styrelse, som er begrundet i de regionale hvervs særlige karakter.

Indenrigs- og sundhedsministeren forventes på nuværende tidspunkt at fastsætte regler om vederlag til formanden for regionsrådet således, at formanden for regionsrådet vil skulle oppebære et vederlag, der på nuværende tidspunkt vil svare til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten i lønramme 40 (53), med et særligt tillæg på 66.300 kr. (årligt afrundet grundbeløb pr. 1. oktober 1997).

De nærmere regler for efterløn til formanden for regionsrådet forventes på nuværende tidspunkt at blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren således, at efterløn til en regionsrådsformand i overensstemmelse med de regler, der er fastsat for efterløn til borgmestre, ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, formandens sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1½ gange det sidst ydede månedlige formandsvederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

De nærmere regler om egenpension til formanden for regionsrådet forventes på nuværende tidspunkt at blive fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren således, at regionsrådsformanden ydes pension i overensstemmelse med de nye regler vedrørende pension til borgmestre, der forventes fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med en fornyelse af det gældende pensionssystem for borgmestre.

Reglerne i den gældende vederlagsbekendtgørelse vedrørende borgmesterpension forventes ændret således, at det gældende krav om en funktionstid som borgmester på 8 år som betingelse for opnåelse af egenpension nedsættes til 1 år. Kravet til funktionstid for ydelse af egenpension til borgmestre bringes hermed på linje med kravet herom til øvrige sammenlignelige politikere – folketingsmedlemmer og ministre. Ændringen af pensionssystemet for borgmestre sker endvidere med henblik på at sikre, at en borgmester, der varetager et hverv, der forudsættes at svare til en fuldtidsstilling, ikke står uden pensionsdækning for en periode af op til 8 år. Ændringen af pensionssystemet skal således sikre, at der er overensstemmelse mellem funktionsperiode, indtjening og pensionsdækning i lighed med de fleste andre pensionsordninger for fuldtidsansatte på det almindelige arbejdsmarked.

Borgmesterpensionen vil – i lighed med reglerne i det nuværende pensionssystem for borgmestre – skulle beregnes på grundlag af principperne i tjenestemandspensionsloven. Tjenestemandspension beregnes som en procentdel af den pensionsgivende løn på det skalatrin (lønramme), som tjenestemanden pensioneres fra. Det øverste trin svarer til 37 års pensionsalder, hvilket berettiger til en pension svarende til 57 % af det vederlag, pågældende fik på tidspunktet for hvervets ophør. For borgmestre vil den maksimale pensionsalder på 37 år – i lighed med de gældende regler – opnås efter 20 års funktionstid. De gældende 2 års intervaller ved omregningen af borgmestrenes funktionstid til pensionsalder forventes fastholdt.

Det nye pensionssystem for borgmestre vil samlet set være udtryk for en omfordeling af pensionsmidlerne. Pensionen ydes som udgangspunkt efter en jævnt stigende kurve, der starter ved 1 års funktionstid og slutter ved 20 års funktionstid. Således omregnes eksempelvis en funktionstid på 1-2 år til en pensionsalder på 4 år, en funktionstid på 2-4 år omregnes til en pensionsalder på 8 år, en funktionstid på 4-6 år omregnes til en pensionsalder på 12 år o.s.v. Der vil ske en nedsættelse af den pension, der efter de gældende regler vedrørende omregning af funktionstid, ydes borgmestre, som har mere end 8 års funktionstid.

Hvis en borgmester fratræder med kommunalbestyrelsens tilladelse på grund af sygdom, medregnes hele den valgperiode, i hvilken fratræden sker, efter de gældende regler i funktionstiden. Denne bestemmelse forudsættes videreført i det nye pensionssystem.

De nye regler vedrørende pension til borgmestre og regionsrådsformænd forventes udmøntet i forbindelse med en revision af den gældende vederlagsbekendtgørelse i 2005 og forventes at træde i kraft 1. januar 2007. For borgmestre, der er fratrådt inden 1. januar 2007 uden at have fungeret i mindst 8 år som borgmester, og som derfor ikke har opnået ret til ydelse af egenpension, har de nye regler om pension til borgmestre ingen betydning, medmindre de igen bliver borgmestre eller omfattes af særlige overgangsregler. Som særlig overgangsregel kan nævnes, at en borgmester, der alene har været borgmester i hele den indeværende valgperiode – og er fortsat som borgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 – men som opnår valg til kommunalbestyrelsen i en sammenlagt kommune og er kommunalbestyrelsesmedlem i hele den førstkommende valgperiode, vil være berettiget til egenpension ved valgperiodens udløb på lige fod med borgmestre med 8 års funktionsperiode. Disse borgmestre forventes indplaceret på skalaen i den nye ordning, hvilket betyder, at de pågældende er beregnet til egenpension på lige fod med borgmestre med 8 års funktionstid efter ny ordning. Endvidere kan nævnes, at en amtsborgmester, der har været amtsborgmester i den indeværende valgperiode og er fortsat som amtsborgmester i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 uden at have opnået ret til egenpension, vil være berettiget til en forholdsmæssig pension efter ny ordning. Borgmestre, der er fratrådt inden 1. januar 2007 og inden dette tidspunkt har opnået ret til ydelse af egenpension, vil fortsat være omfattet af de gældende pensionsregler. For borgmestre, der fratræder den 1. januar 2007 eller senere, og som er omfattet af de nye regler, skal funktionstiden som borgmester og funktionstiden som formand for sammenlægningsudvalget inden 1. januar 2007 medregnes. Det bemærkes endvidere, at det forventes fastsat, at regionsrådsformandens funktionstid vil blive sammenlagt med en eventuel tidligere funktionstid som formand for et forberedelsesudvalg, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse i en kommune.

Det fastsættes, at lov om kommunernes styrelse § 7 om valget som kommunalbestyrelsens formand og næstformand, §§ 9-15 om kommunalbestyrelsens møder m.v. samt §§ 16 b-16 d om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til fravær fra arbejde, forbud mod afskedigelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer.

At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i lov om kommunernes styrelse er tillagt borgmesteren henholdsvis viceborgmesteren, udøves af regionsrådets formand henholdsvis næstformænd, og at de kompetencer, der er tillagt kommunalbestyrelsen henholdsvis det enkelte medlem, udøves af regionsrådet henholdsvis det enkelte regionsrådsmedlem.

Bestemmelsens henvisning til § 7 i lov om kommunernes styrelse medfører, at ethvert medlem af regionsrådet er pligtig til at modtage valg til formand eller næstformand for regionsrådet. Regionsrådet vil efter anmodning kunne fritage formanden og næstformænd for deres hverv for resten af funktionsperioden. Bestemmelsen vedrører alene spørgsmålet om fritagelse for formands- og næstformandshverv. Om fritagelse for medlemskab af regionsrådet henvises til § 103 i lov om kommunale valg (efter 1. januar 2007 lov om kommunale og regionale valg). § 103 i lov om kommunale valg foreslås ændret ved § 79, nr. 8 i dette lovforslag, således at bestemmelsen omfatter medlemskabet af regionsrådet.

Bestemmelsens henvisning til § 9 i lov om kommunernes styrelse medfører, at ethvert medlem af regionsrådet som led i varetagelsen af sit hverv har ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i regionens administration.

Bestemmelsens henvisning til § 9 a i lov om kommunernes styrelse medfører, at regionsrådet har adgang til at afholde seminarer for regionsrådets medlemmer vedrørende regionens budget eller andre regionale anliggender af overordnet betydning.

Bestemmelsens henvisning til § 10 i lov om kommunernes styrelse medfører, at regionsrådets møder er offentlige, medmindre det på grund af en sags beskaffenhed findes nødvendigt at behandle sagen for lukkede døre. Herved sikres åbenhed om regionsrådets beslutninger.

Henvisningen til § 11 i lov om kommunernes styrelse medfører, at ethvert medlem af regionsrådet har initiativret, det vil sige, at medlemmet har ret til at få en sag optaget på dagsordenen for et regionsrådsmøde. Endvidere har forretningsudvalget, jf. lovforslagets § 13, stk. 1, regionsrådets formand og de særlige udvalg, som regionsrådet måtte have nedsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 6, pligt til at meddele regionsrådet de oplysninger, dette forlanger.

Bestemmelsens henvisning til § 12 i lov om kommunernes styrelse medfører, at en sags vedtagelse kun kræver én behandling i regionsrådet, medmindre andet særligt er bestemt.

Bestemmelsens henvisning til § 13 i lov om kommunernes styrelse medfører, at regionsrådets beslutninger skal indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde skal underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem af regionsrådet har endvidere ret til at forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen.

Bestemmelsens henvisning til § 14 i lov om kommunernes styrelse medfører bl.a., at det er regionsrådet, der træffer beslutning om, hvorvidt et regionsrådsmedlem har en sådan interesse i en sag, at vedkommende er udelukket fra at deltage i regionsrådets forhandling og afstemning om sagen, samt at det påhviler regionsrådets medlemmer at underrette regionsrådet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om vedkommendes habilitet. Endvidere finder bestemmelserne i § 14, stk. 3 og 4, om indkaldelse af stedfortræder tilsvarende anvendelse for indkaldelse af stedfortræder for medlemmer af regionsrådet, der i medfør af bestemmelsen erklæres inhabile.

Bestemmelsens henvisning til § 15 i lov om kommunernes styrelse medfører, at reglerne om kommunalbestyrelsesmedlemmers lovlige forfald og om indkaldelse af stedfortræder finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsens henvisning til § 16 b i lov om kommunernes styrelse indebærer, at et regionsrådsmedlem, der er lønmodtager, har ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til deltagelse i møder i regionsrådet, forretningsudvalget, særlige udvalg nedsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 6, m.v.

Bestemmelsens henvisning til § 16 c i lov om kommunernes styrelse indebærer, at en arbejdsgiver ikke kan afskedige en lønmodtager, der er opført på en kandidatliste til et regionsrådsvalg eller er valgt til regionsrådet.

Bestemmelsens henvisning til § 16 d i lov om kommunernes styrelse indebærer, at arbejdsgiveren skal godtgøre, at en afskedigelse af en lønmodtager, der er opført på en kandidatliste til et regionsrådsvalg eller er medlem af regionsrådet, ikke skyldes disse forhold.

Med bestemmelsen indføres et fleksibelt forretningsudvalgsstyre som udgangspunkt for regionernes styreform.

Styreformen medfører, at forretningsudvalget varetager de funktioner, der i kommunerne er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg, at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning, og at regionsrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender helt eller delvis skal henlægges til forretningsudvalget eller regionsrådet. Af § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, fremgår, at kommunalbestyrelsen til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender skal nedsætte et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg. Økonomiudvalget og de stående udvalg er ikke tillagt selvstændig kompetence, men skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Heri ligger, at det påhviler udvalgene at afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for udvalgets område, medmindre andet følger af lovgivningen eller af kommunalbestyrelsens beslutning. Udvalgenes varetagelse af den umiddelbare forvaltning indebærer tillige, at kommunalbestyrelsens beslutninger som udgangspunkt skal forberedes ved udvalgsbehandling. Varetagelse af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender skal forstås i overensstemmelse hermed. Det påhviler således forretningsudvalget eller regionsrådet at afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for det pågældende område, medmindre andet følger af lovgivningen eller af regionsrådets beslutning. Det påhviler forretningsudvalget at rette sig efter regionsrådets vedtagelser og reglementer m.v. samt at påse, at de bevilgede beløb ikke overskrides, jf. lovforslagets § 15, stk. 2, jf. lov om kommunernes styrelse § 21, stk. 1. Det påhviler tillige regionsrådet at overholde bevillingerne, jf. lovforslagets § 21, stk. 4, jf. lov om kommunernes styrelse § 40, stk. 2.

Det fleksible forretningsudvalgsstyre adskiller sig fra de gældende styreformer i lov om kommunernes styrelse derved, at forretningsudvalget - ud over at varetage den traditionelle økonomiudvalgsfunktion - kan varetage alle eller visse nærmere definerede opgaver alt afhængig af regionsrådets nærmere beslutning. Henlæggelsen af den umiddelbare forvaltning til enten forretningsudvalget eller regionsrådet kan således tilpasses fleksibelt efter regionsrådets ønske.

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsen, at forretningsudvalget som udgangspunkt varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og at forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning. Ved forretningsudvalgets afgivelse af erklæring til regionsrådet forudsættes det, at forretningsudvalget varetager både tværgående og koordinerende funktioner, herunder såvel hensynet til en økonomisk afbalancering som hensynet til en politisk forsvarlig forberedelse af sager, der skal behandles i regionsrådet.

Forretningsudvalgets erklæring skal så vidt mulig være tilgængelig for regionsrådets medlemmer mindst tre hverdage inden regionsrådets møde, jf. lovforslagets § 10, stk. 3, jf. lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4, om sagsmateriale.

Forretningsudvalget har desuden indseende med de økonomiske og administrative forhold inden for samtlige regionens administrationsområder, jf. lov om kommunernes styrelse § 18, stk. 2.

Forretningsudvalget varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører regionens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold, jf. § 18, stk. 3 , i lov om kommunernes styrelse, ligesom forretningsudvalget forestår eller samordner regionens planlægning, jf. § 18, stk. 4 , i lov om kommunernes styrelse. Forretningsudvalget kan endvidere i overensstemmelse med regionsrådets bestemmelse varetage den umiddelbare forvaltning af andre regionale anliggender, jf. § 18, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, samt lovforslagets § 13, stk. 2.

Forretningsudvalget har endvidere ansvar for at udarbejde forslag til regionens årsbudget og budgetoverslag, jf. lovforslagets § 18, stk. 1.

Til stk. 2

Af bestemmelsen fremgår, at regionsrådet i styrelsesvedtægten skal træffe bestemmelse om, hvorvidt varetagelsen af den øvrige del af den umiddelbare forvaltning i regionen bortset fra de traditionelle økonomiudvalgsfunktioner, jf. § 18, stk. 1-4, i lov om kommunernes styrelse, helt eller delvis skal henlægges til regionsrådet eller til forretningsudvalget. Dette indebærer eksempelvis, at regionsrådet kan henlægge den umiddelbare forvaltning af alle regionsrådets opgaver – bortset fra økonomiudvalgsfunktionerne - til regionsrådet. Regionsrådet kan også vælge at henlægge den umiddelbare forvaltning af alle regionsrådets opgaver til forretningsudvalget, der derved vil varetage den umiddelbare forvaltning af alle regionsrådets opgaver. Regionsrådet kan endelig vælge at fordele varetagelsen af den umiddelbare forvaltning mellem regionsrådet og forretningsudvalget.

Regionsrådets beslutning om den nærmere styreform fastsættes i styrelsesvedtægten.

Til stk. 3

Det fastlægges, at regionsrådet i styrelsesvedtægten træffer bestemmelse om forretningsudvalgets sammensætning og myndighedsområde. Forretningsudvalgets medlemstal skal være ulige. Forretningsudvalget skal have mindst 11 og højst 19 medlemmer.

Til stk. 4

Det fastsættes, at regionsrådet herudover vælger medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådet i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1. Bestemmelsen svarer til § 17, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 5

Det fastsættes, at valg af medlemmer til forretningsudvalg, samt øvrige udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådet skal være repræsenteret, jf. stk. 1 og 4, finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd, det vil sige på det konstituerende møde, jf. lovforslagets § 9. Valgene har virkning for regionsrådets funktionsperiode. Bestemmelsen svarer til § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 6

Det fastsættes, at regionsrådet kan nedsætte de i § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse nævnte særlige udvalg. Regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. De særlige udvalgs medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af regionsrådets medlemstal.

Afgrænsningen af de særlige udvalgs kompetence svarer til afgrænsningen i § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Det betyder, at regionsrådet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan tillægge de særlige udvalg en selvstændig af regionsrådet uafhængig kompetence, idet regionsrådet er regionens øverste myndighed med det overordnede ansvar for hele den regionale virksomhed, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Regionsrådet kan ikke ved nedsættelse af særlige udvalg gøre indskrænkning i den kompetence, der i henhold til loven og styrelsesvedtægten er tillagt forretningsudvalget. Der kan således ikke ved nedsættelsen af særlige udvalg efter lovforslagets § 13, stk. 6, gøres indgreb i forretningsudvalgets beføjelse til at varetage den umiddelbare forvaltning af udvalgets sagsområde.

Regionsrådet træffer beslutning om de særlige udvalgs virksomhed, herunder regler om, på hvilken måde, på hvilke områder, og inden for hvilke rammer det særlige udvalg har adgang til at udøve sin forberedende eller rådgivende virksomhed. Regionsrådet vil således eksempelvis kunne nedsætte særlige udvalg, der alene har til opgave at udarbejde en årlig rapport på et givent område, eller som eksempelvis har som opgave at foretage de og kun de vurderinger på et givent område, som regionsrådet løbende anmoder om. I sådanne tilfælde vil de særlige udvalg ikke have en generel og løbende adgang til af egen drift at stille forslag m.v. inden for det fagområde, som udvalget omfatter.

Det særlige udvalg skal nedsættes under regionsrådet henholdsvis forretningsudvalget afhængig af, om den umiddelbare forvaltning af det område, der ønskes henlagt til det særlige udvalg, varetages af regionsrådet henholdsvis forretningsudvalget. På de områder, hvor regionsrådet varetager den umiddelbare forvaltning, kan regionsrådet dog bestemme, at det særlige udvalg nedsættes under forretningsudvalget. På de områder, hvor den umiddelbare forvaltning er tillagt forretningsudvalget, kan regionsrådet derimod ikke bestemme, at det særlige udvalg skal nedsættes direkte under regionsrådet.

Regionsrådet kan under forudsætning af, at der ikke gøres indskrænkninger i forretningsudvalgets kompetence, tillægge et særligt udvalg forberedende eller rådgivende funktioner eller en beslutningsret inden for et bestemt, nærmere afgrænset område (varetagelse af bestemte hverv). Derimod kan hverken regionsråd eller forretningsudvalg tillægge et særligt udvalg almindelige administrerende funktioner. Et særligt udvalg kan således ikke få overladt det overordnede ansvar for driften af en institution. Regionsrådet henholdsvis forretningsudvalget kan træffe beslutning om at henlægge afgrænsede administrative funktioner til et særligt udvalg. Regionsrådet henholdsvis forretningsudvalget må i så fald fastlægge de fornødne retningslinjer for administrationen samt tilrettelægge den fornødne kontrol med udøvelsen af de herved overladte funktioner. Adgangen til at tillægge et særligt udvalg en beslutningskompetence er særdeles begrænset, såfremt beslutningskompetencen ikke er af midlertidig karakter. Adgangen er endvidere navnlig begrænset for så vidt angår myndighedsudøvelse, det vil sige den del af den regionale forvaltning, der består i at regulere borgernes forhold.

Som medlemmer af særlige udvalg kan udpeges såvel regionsrådsmedlemmer som ikke-regionsrådsmedlemmer, herunder ansatte i den regionale forvaltning og andre sagkyndige. Flertallet af medlemmerne af et særligt udvalg nedsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 6, kan bestå af ikke-regionsrådsmedlemmer.

Det bemærkes, at § 20, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse om udvalgenes afholdelse af møder, beslutningsdygtighed, flertalsafgørelser, fastsættelse af forretningsorden og protokoltilførsler m.v. i vidt omfang er udtryk for almindelige regler om kollegiale organers mødevirksomhed, der også gælder for særlige udvalg nedsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 6, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, medmindre regionsrådet udtrykkeligt har truffet modstående beslutning. Tilsvarende gælder for så vidt angår § 21 i lov om kommunernes styrelse om udvalgenes pligt til at bestyre de anliggender, der er henlagt til vedkommende udvalg, der således også finder anvendelse i forhold til de særlige udvalg, der er nedsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 6. § 25 i lov om kommunernes styrelse om udpegning efter forholdstalsvalgmetoden finder efter sit indhold også anvendelse ved valg af medlemmer til særlige udvalg, nedsat i medfør af § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, og denne bestemmelse finder således også anvendelse for de særlige udvalg nedsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 6, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådet vil dog ved almindelig flertalsbeslutning kunne bestemme, at regionsrådets formand skal være født medlem af et særligt udvalg. Regionsrådet vil endvidere ved almindelig flertalsbeslutning kunne fastsætte, hvilke kvalifikationer ikke-regionsrådsmedlemmer skal opfylde for at kunne udpeges som medlemmer af de særlige udvalg. Regionsrådet kan ikke herudover ved almindelig flertalsbeslutning begrænse mindretallets ret til ved forholdstalsvalg at øve indflydelse på udpegelsen af medlemmer af særlige udvalg. § 28 i lov om kommunernes styrelse om et medlems forfald eller udtræden i valgperiodens løb finder også anvendelse på medlemmerne af særlige udvalg nedsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 6, jf. § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Endelig vil principperne i § 29 i lov om kommunernes styrelse om udvalgsmedlemmers habilitet kunne anvendes analogt ved vurderingen af habilitet for et medlem af et særligt udvalg.

Til stk. 7

Det fastsættes, at regionsrådsmedlemmerne har pligt til at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende samt til at udføre øvrige hverv, som regionsrådet måtte tildele dem. Det fastsættes videre, at regionsrådet, med mindre andet særligt er bestemt, kan overlade hverv til andre af regionens beboere, som er villige dertil. Pligten til at modtage valg gælder således kun medlemmerne af regionsrådet. Bestemmelsen svarer til § 17, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Det er fastsat i lovforslagets § 14, at forretningsudvalgets medlemmer vælges blandt regionsrådets medlemmer. Bestemmelsen om, at regionsrådet kan overlade hverv til andre af regionens beboere, som er villige hertil, gælder således ikke medlemskabet af forretningsudvalget. Derimod vil andre end medlemmer af regionsrådet kunne udpeges til de særlige udvalg med forberedende og rådgivende funktioner, jf. lovforslagets § 13, stk. 6, 2. pkt.

Til stk. 8

Det fastsættes, at regionsrådet drager omsorg for indretningen af regionens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af regionalt personale. Bestemmelsen svarer til § 17, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.

Det fastsættes, at forretningsudvalgets medlemmer, jf. lovforslagets § 13, stk. 1, vælges blandt regionsrådets medlemmer, samt at formanden for regionsrådet er formand for udvalget. Bestemmelsen svarer til § 18, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse om valg af økonomiudvalget.

Til stk. 1

Det fastsættes, at en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på forretningsudvalgets møder, med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt skal være tilgængelig for regionens beboere. Bestemmelsen svarer med en mindre afvigelse til § 20, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse. I modsætning til § 20, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse stilles der således ikke krav om, at sagsfortegnelse og beslutningsprotokol skal være fremlagt et eller flere steder i regionen. Bestemmelsen skal sikre, at beboere og presse får mulighed for at få kendskab til de sager, der behandles i udvalget. Sagsfortegnelsen er ikke nødvendigvis identisk med den dagsorden, der udsendes til medlemmerne, der vil kunne indeholde baggrundsoplysninger, indstillinger fra administrationen m.v., der ikke vil kunne offentliggøres på grund af lovgivningens regler om tavshedspligt. Sagsfortegnelsen vil kunne gøres tilgængelig for regionens beboere ved offentliggørelse på regionens hjemmeside.

Til stk. 2

Det fremgår af bestemmelsen, at §§ 20, stk. 1-6, 21, stk. 1, og 23, i lov om kommunernes styrelse, om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget.

At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i bestemmelserne i lov om kommunernes styrelser er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves af regionsrådet, at de kompetencer, der er tillagt borgmesteren, udøves af regionsrådets formand, samt at de kompetencer, der er tillagt økonomiudvalget og stående udvalg, henholdsvis det enkelte medlem af et eller flere af disse udvalg, udøves af forretningsudvalget henholdsvis det enkelte forretningsudvalgsmedlem.

Henvisningen til § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at forretningsudvalget udøver sin virksomhed i møder, samt at forretningsudvalget for hvert regnskabsår træffer beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes. Forretningsudvalgets beslutning om mødeplan kan af ethvert af udvalgets medlemmer forlanges indbragt til afgørelse af regionsrådet.

Henvisningen til § 20, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, samt at alle udvalgets beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Af henvisningen til § 20, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse følger, at forretningsudvalget selv fastsætter sin forretningsorden. Udvalget kan i den forbindelse fastsætte regler om varigheden af udvalgenes møder. Forud for udvalgets møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og der føres en protokol, hvori udvalgets beslutninger indføres. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager, der af forretningsudvalget fremsendes til regionsrådet eller en anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at modtageren gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

Henvisningen til § 20, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at forretningsudvalget kan tillade personer, der er ansat i regionens tjeneste, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Henvisningen indebærer endvidere, at forretningsudvalget kan tilkalde andre personer, herunder andre medlemmer af regionsrådet, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.

Henvisningen til § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at forretningsudvalget i forbindelse med udvalgets afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag, jf lovforslagets § 18, stk. 1, kan tillade medlemmer af regionsrådet, der ikke er medlemmer af forretningsudvalget at overvære forretningsudvalgets møde.

Med henvisningen til § 20, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse, er ethvert medlem af regionsrådet, der ikke er medlem af forretningsudvalget, med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, sikret ret til efter anmodning at få tilsendt dagsordner og udskrifter af beslutningsprotokoller, der udsendes til medlemmer af forretningsudvalget, samt efter anmodning i det enkelte tilfælde sagsmateriale i samme omfang som forretningsudvalgets medlemmer.

Henvisningen til § 21, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at forretningsudvalget bestyrer de anliggender, der er underlagt udvalget, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med regionsrådets vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af regionsrådet. Forretningsudvalget påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og foretager indstilling til regionsrådet, hvis bevilling derudover anses for ønskelig eller fornøden.

Henvisningen til § 23 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at ethvert medlem af forretningsudvalget kan standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på udvalgets møde at erklære til beslutningsprotokollen, at vedkommende ønsker sagen indbragt til afgørelse af regionsrådet. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til forretningsudvalget.

Til stk. 3

Det fremgår af bestemmelsen, at § 22, stk. 1, 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, i lov om kommunernes styrelse om udvalgsformandens virksomhed finder tilsvarende anvendelse på formanden for forretningsudvalget. Det indebærer bl.a., at formanden forbereder, indkalder og leder udvalgets møder, at formanden kan afgøre hastende eller utvivlsomme sager, og at formanden er undergivet udvalgets beslutninger.

Til stk. 4

Det fremgår af bestemmelsen, at lov om kommunernes styrelse § 24 om valgmåde, §§ 25 og 26 om valg af medlemmer til udvalg m.v., § 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v., samt § 29, stk. 1, stk. 3 og stk. 5, litra b, om udvalgsmedlemmers habilitet, finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og forretningsudvalget.

Henvisningen til §§ 24-26 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at bestemmelserne om afholdelse af flertalsvalg og forholdstalsvalg, om kommunalbestyrelsens valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, og kommunalbestyrelsens udpegning af såvel medlemmer som ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen, finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet.

At § 28 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse, indebærer, at såfremt et medlem af regionsrådet i valgperiodens løb udtræder af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori vedkommende er indvalgt af en bestemt gruppe inden for regionsrådet, besættes den ledige plads af den samme gruppe. Når et udvalgsmedlem har forfald i mindst en måned, kan den gruppe, der har indvalgt vedkommende, bestemme, at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer, jf. § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Henvisningen til § 29, stk. 1, stk. 3 og stk. 5, litra b, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at vurderingen af forretningsudvalgsmedlemmernes habilitet sker på samme måde som vurderingen af økonomiudvalgsmedlemmernes habilitet. Såfremt regionsrådet har besluttet, at forretningsudvalget skal varetage den umiddelbare forvaltning af samtlige regionens anliggender, betyder henvisningen til § 29, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse, at medlemskab af forretningsudvalget er udelukket for alle ansatte i regionens forvaltning, herunder sygehuse m.v.

Det fremgår af bestemmelsen, at §§ 30-33 i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsens formand og næstformand finder tilsvarende anvendelse på regionsrådets formand og næstformænd. At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse er tillagt borgmesteren henholdsvis viceborgmestrene, udøves af formanden henholdsvis næstformændene for regionsrådet.

Henvisningen til § 30 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at regionsrådsformanden forbereder regionsrådets møder, leder forhandlingerne i regionsrådet og drager omsorg for, at regionsrådets beslutninger indføres i beslutningsprotokollen.

Henvisningen til lov om kommunernes styrelse § 31 indebærer, at regionsrådsformanden på regionsrådets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl, at formanden orienterer herom senest på førstkommende ordinære møde, at formanden har den øverste daglige ledelse af regionens administration, at formanden fordeler sagerne og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af regionsrådet, forelægges regionsrådet, at formanden påser sagernes ekspedition og sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling. Som øverste daglige leder af forvaltningen har regionsrådsformanden ansvaret for, at alle formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen er i orden, det vil sige, at der er ansat tilstrækkeligt kvalificeret personale til løsningen af regionens opgaver, at de ansatte iagttager god forvaltningsskik, at der internt tilrettelægges hensigtsmæssige arbejdsrutiner og kontrolprocedurer, og at der sikres den fornødne koordination mellem sammenhængende sagsområder. Regionsrådsformanden har ikke i sin egenskab af øverste daglige leder af administrationen nogen kompetence med hensyn til sagernes indhold. Regionsrådsformanden har således ikke instruktionsbeføjelse over for ansatte med hensyn til, hvorledes sagerne skal afgøres, og har endvidere ikke kompetence til at give direktiver med hensyn til beslutninger om konkrete sagsbehandlingsskridt, som f.eks. afgørelse af ansattes habilitet i forhold til en sag. Regionsrådsformanden kan heller ikke som øverste daglige leder omgøre administrationens afgørelser.

Henvisningen til § 31 a i lov om kommunernes styrelse betyder, at regionsrådsformanden – der er født formand for forretningsudvalget, jf. lovforslagets § 14, 2. pkt. – kan deltage i møderne i eventuelle særlige udvalg nedsat i henhold til lovforslagets § 13, stk. 6, uden stemmeret , at formanden underrettes om møder i udvalgene og modtager materiale herfra, at formanden kan sammenkalde medlemmerne af to eller flere udvalg til en samlet drøftelse af sager af fælles interesse, og at formanden – medmindre afgørelsen ved lovgivningen er henlagt til udvalget – kan standse udvalgsbehandlingen af en sag og skriftligt pålægge forretningsudvalget og eventuelle særlige udvalg at forelægge sagen for regionsrådet.

Henvisningen til lov om kommunernes styrelse § 32 betyder, at dokumenter vedrørende regionens køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal underskrives af regionsrådets formand eller næstformænd og en person, der er bemyndiget dertil af regionsrådet.

Henvisningen til lov om kommunernes styrelse § 33 betyder, at regionens første eller anden næstformand i den nævnte rækkefølge – når denne fungerer i regionsrådsformandens forfald – overtager samtlige opgaver, der er pålagt regionsrådsformanden.

Det fastsættes, at regionsrådets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Bestemmelsen svarer til § 36 i lov om kommunernes styrelse.

Det fremgår af bestemmelsen, at forslag til regionens årsbudget for det kommende regnskabsår udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet inden for en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist, samt at forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode, hvis længde fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren. Bestemmelsen svarer til § 37 i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen tillægger forretningsudvalget en selvstændig kompetence, for så vidt som regionsrådet ikke kan overdrage opgaven til noget andet organ, ligesom forretningsudvalget heller ikke vil kunne overdrage opgaven til noget andet organ. Regionsrådet er dog ikke afskåret fra at vedtage generelle beslutninger vedrørende budgetlægningen og træffe beslutninger, der indirekte vil få væsentlig indflydelse på regionens indtægter eller udgifter i det efterfølgende regnskabsår. Regionsrådet må derimod ikke gribe ind i forretningsudvalgets budgetforberedelse ved at træffe beslutninger, der har karakter af egentlig budgetbehandlinger.

Fristen for forretningsudvalgets udarbejdelse af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag vil blive fastsat således, at kommunerne i god tid inden den kommunale budgetvedtagelse kender størrelsen af de bidrag vedrørende sundhed og udvikling - grundbidrag og udviklingsbidrag, jf. forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag - som skal betales til regionen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 38.

Efter bestemmelsens stk. 1 skal forretningsudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst tre ugers mellemrum. Endvidere fastsættes i stk. 2, 1. pkt., at forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag ved 2. behandlingen skal undergives regionsrådets drøftelse og beslutning.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges i stk. 2, 2. pkt. til at fastsætte en frist for regionsrådets 2. behandling af årsbudgettet, og kan i den forbindelse fastsætte forskellige frister for nærmere angivne poster på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere i stk. 2, 3. pkt., til at fastsætte nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvor regionsrådet ved den endelige vedtagelse af årsbudgettet skal tage bevillingsmæssig stilling. Bestemmelsen svarer til § 38 i lov om kommunernes styrelse.

For kommunernes vedkommende er bemyndigelsen i § 38 i lov om kommunernes styrelse anvendt til at fastsætte den 15. oktober som samlet frist for 2. behandling af alle poster på årsbudgettet.

For så vidt angår regionernes budgetvedtagelse vil fristerne blive fastsat således, at kommunerne i god tid inden den kommunale budgetvedtagelse kender størrelsen af de bidrag vedrørende sundhed og udvikling - grundbidrag og udviklingsbidrag, jf. forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag - som skal betales til regionen. Fristen for regionernes 2. behandling af budgettet forudsættes således fastsat til et tidligere tidspunkt, f.eks. en måned før fristen for kommunernes budgetvedtagelse. Det bemærkes i øvrigt, at størrelsen af de kommunale bidrag til regionen skal drøftes med kommunerne beliggende i regionen i kontaktudvalget forud for regionsrådets budgetvedtagelse, jf. forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Til stk. 1

Det fastsættes, at det endeligt vedtagne årsbudget og flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for regionens beboere. Regionsrådet vil således kunne træffe beslutning om, at regionens vedtagne årsbudget og flerårige budgetoverslag gøres tilgængelig på regionens hjemmeside.

Til stk. 2

Det fastsættes endvidere, at en kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene inden det kommende regnskabsårs begyndelse skal offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse. Redegørelsen vil efter regionsrådets bestemmelse kunne offentliggøres på regionens hjemmeside. Der er ikke fundet grundlag for at fastholde kravet i § 39 i lov om kommunernes styrelse om, at en kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene inden det kommende regnskabsårs begyndelse skal udsendes til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse. Begrundelsen herfor er, at offentliggørelse på regionens hjemmeside af en kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene må anses for tilstrækkelig i forhold til den almindelige orientering af interesserede beboere i regionen.

Til stk. 1

Af bestemmelsen fremgår, at de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved årsbudgettets endelige vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jf. § 19, stk. 2, afgiver den bindende regel for næste års regionale forvaltning. Dette indebærer, at årsbudgettet har en bevillingsmæssig, en informationsmæssig og en styringsmæssig funktion. Den bevillingsmæssige funktion består i, at de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, som udgangspunkt skal finansieres indenfor de vedtagne bevillinger. Årsbudgettet har en informationsmæssig funktion for regionens beboere, virksomheder m.v. beliggende i regionen, for de ansatte samt for de centrale myndigheder. Budgettet med de vilkår, der er fastsat for bevillingernes og rådighedsbeløbenes udnyttelse, fungerer desuden som regionsrådets styringsredskab i forhold til regionens anliggender.

Til stk. 2 og 3

Af bestemmelserne fremgår, at størrelsen af henholdsvis det årlige grundbidrag fra kommunerne til delvis finansiering af sundhedsområdet og det årlige udviklingsbidrag fra kommunerne til delvis finansiering af de regionale udviklingsopgaver med regionsrådets vedtagelse er endeligt fastlagt. Bidragene kan ikke sættes op i løbet af året.

I forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, er det fastlagt, at grundbidraget og udviklingsbidraget af regionsrådet fastsættes efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne beliggende i regionen. Af hensyn til kommunernes budgetlægning skal grundbidraget og udviklingsbidraget være kendt i god tid før budgetvedtagelsen i kommunerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 19.

Til stk. 4

Det fastsættes, at § 40, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionens årsbudget.

At § 40, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionens årsbudget, indebærer, at bevillingsmyndigheden er hos regionsrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Regionsrådet vil kunne bemyndige forretningsudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes. § 40, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, hvorefter bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen, skal forstås som et forbud mod delegation af bevillingskompetencen. Lovforslagets § 21, stk. 4, skal forstås i overensstemmelse hermed.

Til stk. 1

Efter bestemmelsens stk. 1 vil beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skulle træffes af regionsrådet, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet. Bestemmelsen svarer til § 41, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Herved fastsættes, at kompetencen til at træffe de nævnte beslutninger – medmindre andet fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren – ikke kan delegeres fra regionsrådet til andre organer. Alle sager om lånoptagelse skal således som udgangspunkt behandles i regionsrådet. Delegationsforbuddet omfatter enhver beslutning om lånoptagelse uanset lånets art. Delegationsforbuddet omfatter tillige beslutning om optagelse af en kassekredit, herunder kassekredittens størrelse og vilkår.

Til stk. 2

Efter bestemmelsens stk. 2 bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for regionen, skal træffes af regionsrådet. Bestemmelsen svarer til § 41, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen forventes i lighed med § 41, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse udnyttet til at fastsætte regler om, at beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles med en regional anlægsopgave, skal træffes af regionsrådet.

Til stk. 1 og 2

Den foreslåede bestemmelse svarer med enkelte afvigelser til § 45 i lov om kommunernes styrelse. Det fremgår således af bestemmelsen, at regionens årsregnskab skal aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist, ligesom de nærmere betingelser for regnskabets aflæggelse til regionsrådet er fastsat i bestemmelsen. Regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over regionens kautions- og garantiforpligtelser og skal herudover i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Af lovforslagets § 23, stk. 2, fremgår, at det er regionsrådet, der afgiver regnskabet til revisionen, ligesom den nærmere procedure for behandling af eventuelle bemærkninger fra revisionen er fastlagt i bestemmelsen.

Til stk. 3

Det fremgår af bestemmelsen, at det endeligt godkendte regnskab offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse. Regionsrådet vil med hjemmel i lovforslagets § 23, stk. 3, kunne træffe beslutning om, at det endeligt godkendte regnskab offentliggøres på regionens hjemmeside. Bestemmelsen adskiller sig fra § 45, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse derved, at der ikke stilles krav om, at det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for beboerne i regionen.

Til stk. 1

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bestyrelsen af regionens kasse- og regnskabsvæsen, om aflæggelse af årsregnskabet, om revision og om afgørelse af bemærkninger, samt om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til regionsrådet om regionens økonomiske forhold. Bestemmelsen svarer til lov om kommunernes styrelse § 46, stk. 1. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om bestyrelsen af regionens kasse- og regnskabsvæsen skal ses i sammenhæng med regionsrådets forpligtelse til at fastsætte de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen i et kasse- og regnskabsregulativ, jf. lovforslagets § 29, jf. § 42, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen skal desuden ses i sammenhæng med bemyndigelsen til indenrigs- og sundhedsministeren i lovforslagets § 25, stk. 1, til at foreskrive formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab.

De nærmere regler om bestyrelsen af regionens kasse- og regnskabsvæsen, om aflæggelse af årsregnskabet, om revision og om afgørelse af bemærkningerne vil blive fastsat i regelsæt, der afløser det nuværende »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

Formålet med fastsættelse af ensartede regler for regionernes kontering og regnskabsaflæggelse er bl.a. at sikre, at der kan tilvejebringes sammenlignelige oplysninger om økonomiske forhold i forbindelse med regionernes opgavevaretagelse.

Til stk. 2

Ved bestemmelsen i lovforslagets § 24, stk. 2, bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til af hensyn til regionsrådets løbende indsigt i regionens økonomiske forhold at fastsætte nærmere regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til regionsrådet om regionens økonomiske forhold. Regionsrådets medlemmer får herved et bedre grundlag for i medfør af den initiativret, der er tillagt det enkelte regionsrådsmedlem, at indbringe spørgsmål om regionens økonomiske forhold med henblik på en drøftelse af disse i det samlede regionsråd, jf. lovforslagets § 12, jf. § 11 i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen svarer til § 46, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen forventes udmøntet ved, at der stilles krav om udarbejdelse af særlige likviditetsoversigter hvert kvartal til forelæggelse for regionsrådets medlemmer, svarende til de likviditetsoversigter opgjort efter kassekreditreglen, som hvert kvartal skal forelægges medlemmerne af kommunalbestyrelserne. Oversigterne skal dog tilpasses de særlige regler om opdeling af regionernes økonomi, som vil indgå i budget- og regnskabsreglerne for regionerne, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 25.

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren foreskriver formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab.

De nærmere regler om formen for regionsrådets årsbudget vil blive fastsat i regelsæt, der afløser det nuværende »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Bl.a. vil det fremtidige system skulle understøtte mulighederne for anvendelse af takststyring i relation til en del af sygehusaktiviteten.

I forlængelse af kommuneaftalerne for 2003-2005 er de hidtidige udgiftsbaserede regnskaber i kommuner og amtskommuner blevet suppleret med omkostningsbaserede regnskaber. Da der som udgangspunkt bør anvendes samme principper i budget og regnskab, vil det i forbindelse med fastsættelsen af regelsæt for regionsrådets årsbudget være naturligt at overveje en nærmere tidsplan for indførelse af et årsbudget efter omkostningsbaserede principper. Dette skal endvidere ses i lyset af, at der er truffet beslutning om anvendelse af omkostningsbaserede bevillinger i staten fra budget 2007.

Et formål med indførelse af omkostningsbaserede principper både i budget og regnskab vil være at opnå en bedre periodisering af ressourceforbruget. Hermed søges opnået bedre økonomiske incitamenter til en rationel og omkostningsbevidst ressourceanvendelse, herunder et bedre grundlag for investeringsbeslutninger og driftsøkonomiske afvejninger mellem anvendelsen af forskellige produktionsfaktorer.

Som udgangspunkt kommer regionsrådets budget til at bestå af tre adskilte delbudgetter: Sundhedsområdet, udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet. Det indebærer, at hvert af de tre aktivitetsområder skal hvile i sig selv, således at udgifterne på sundhedsområdet udelukkende finansieres af indtægter øremærket til dette område – og tilsvarende for de øvrige områder, jf. § 1 i forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

For så vidt angår regionernes drifts- og anlægsudgifter, vil disse være klart adskilt, idet udgifterne på hvert område føres på specifikke konti i det regionale budget- og regnskabssystem.

Opdelingen vil dog indebære, at der vil skulle foretages en opdeling af regionernes administrative udgifter, således at de vil kunne fordeles på tre områder. For visse af de generelle administrative opgaver, f. eks. udgifterne til regionsrådet, løn- og personaleadministration m.v. kan der blive tale om en forholdsmæssig fordeling af udgifterne.

Regionernes løbende indtægter vil som udgangspunkt være reserveret til et af de tre områder. Det gælder både for tilskuddene fra staten og bidragene fra kommunerne. For så vidt angår driften af institutioner på social- og undervisningsområdet vil disse, bortset fra nogle særlige administrative opgaver, blive finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Regionernes drifts- og anlægsindtægter vil også i de fleste tilfælde umiddelbart kunne henføres til det driftsområde, som indtægterne vedrører. I enkelte tilfælde vil det dog kunne komme på tale at anvende en forholdsmæssig fordeling.

Der må ligeledes i forbindelse med etablering af regionerne foretages en opdeling i de aktiver og passiver, som de nye regioner vil overtage fra de hidtidige amtskommuner. Det skal i den forbindelse fastlægges, hvordan de gældsforpligtelser, som regionerne overtager, skal finansieres af indtægterne til de regionale områder. Tilsvarende skal det for likviditet og andre aktiver fastlægges, hvordan indtægterne herfra fordeles på de regionale områder.

I budget- og regnskabsreglerne for regionerne vil der blive fastsat nærmere regler for administration af regionernes likvide beholdninger. Administrationen skal tilrettelægges på en sådan måde, at det sikres, at adskillelsen af regionernes økonomi i tre dele opretholdes. Det skal i den forbindelse overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt at etablere helt adskilte kassebeholdninger eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at opretholde en samlet kassebeholdning, men med registrering af mellemregningsforhold med hvert af de regionale områder. Begge metoder gør det muligt løbende at opgøre en særskilt kassebeholdning for hvert af de tre områder.

I det omfang, regionerne løser driftsopgaver for kommunerne på social- og undervisningsområdet, vil disse opgaver blive finansieret direkte af kommunerne gennem takstbetaling. Disse opgaver vil således hvile i sig selv og ikke medføre nettoudgifter eller -indtægter for regionerne. For det enkelte år vil der dog kunne blive tale om et likviditetsmæssigt mellemregningsforhold mellem regionerne og disse institutioner, idet indtægterne fra takstbetalingen i det enkelte år ikke nødvendigvis vil svare præcist til årets udgifter. Men set over en årrække skal udgifter og indtægter svare til hinanden.

Til stk. 2

Årsregnskabet sendes efter bestemmelsens stk. 2 til vedkommende statsforvaltning med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, jf. lovforslagets § 23, stk. 2, inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist med henblik på, at tilsynsmyndigheden får mulighed for at foretage en legalitetskontrol.

Til stk. 3

Når revisionen afgiver en delberetning til regionsrådet, har revisionen efter bestemmelsens stk. 3 pligt til at underrette vedkommende statsforvaltning. Ved delberetning forstås en beretning, revisionen afgiver i årets løb, når det er foreskrevet, eller når revisionen finder det hensigtsmæssigt, jf. lovforslagets § 29 , jf. § 42, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Underretningen skal ske samtidig med, at delberetningen afgives af revisionen til regionsrådet. Forslaget indeholder ikke en pligt for revisionen til at fremsende delberetningen til vedkommende statsforvaltning. Med forslaget sikres det alene, at tilsynsmyndigheden bliver bekendt med, at en delberetning er afgivet. Tilsynsmyndigheden kan på den baggrund pålægge regionsrådet at fremsende delberetningen i medfør af regionsrådets almindelige forpligtelse til at udlevere de dokumenter, tilsynsmyndigheden forlanger, inden for en af tilsynsmyndigheden fastsat frist, jf. lovforslagets § 31, jf. § 49, stk. 1 og 3, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmelsen svarer til § 57 i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om regionernes låntagning og lignende dispositioner. Bestemmelsen svarer til § 58, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Der vil derfor på samme måde som over for kommunerne, under hensyn til styringsbehov og risikovurderinger, kunne fastsættes regler, der regulerer regionernes muligheder for at optage lån og indgå leje- og leasingaftaler m.v. Herunder kan der fastsættes regler for låne- og lejevilkår og ske regulering f.eks. af mulighederne for sale-and-lease-back arrangementer. Endvidere vil der, jf. bemærkningerne til lovforslaget om regionernes finansiering, blive fastsat bestemmelser om dispensationsmuligheder i tilfælde af underskud i regionerne, således at der bliver mulighed for at give dispensation til lånefinansiering af underskud mod nærmere fastsatte vilkår (»sætte under administration«). Regionerne vil herved få mulighed for at refinansiere den eventuelle nettogæld, regionerne overtager fra amtskommune, således at den årlige belastning heraf kan blive udjævnet over en årrække.

Reguleringen af låntagning m.v. skal endvidere tage hensyn til, at regionernes økonomi består af tre adskilte dele: Sundhedsområdet, udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet, jf. bemærkningerne til § 25.

Der kan således være behov for en forskellighed i reguleringen af lånemulighederne på de enkelte områder under hensyn til udgiftsområdernes forskellige karakter og den forskellige finansieringsstruktur på områderne.

For sundhedsområdet vil udgangspunktet således være, at der ved fastsættelsen af størrelsen af det statslige tilskud er skabt balance mellem regionernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter og regionernes samlede indtægter. I kraft heraf og som følge af regionernes betydelige økonomiske tyngde set i forhold til de enkelte anlægsprojekter må det således forventes, at der ikke vil være et permanent behov for lånoptagelse som supplerende finansieringskilde i forbindelse med anlægsinvesteringer. Der kan dog f.eks. i tilfælde af udsving i anlægsaktiviteten for regionerne være behov for at fastsætte nærmere regler om regionernes låneadgang. Denne låneadgang kan f.eks. fastsættes som en dispensationspulje for et år ad gangen.

Udviklingsopgaverne vil have en karakter, hvor der kun vil være et begrænset behov for anlægsudgifter, idet der dog navnlig ved regionernes varetagelse af opgaver indenfor den kollektive trafiks område kan opstå sådanne behov, og lånemulighederne må tilrettelægges under hensyn hertil.

Endelig kan der ved regionernes drift af institutioner på social- og undervisningsområdet være behov for en særlig regulering af låne- og lejemulighederne, der tager hensyn til, at regionerne driver disse tilbud mod kommunal takstbetaling.

Bestemmelsen bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om regionsrådets adgang til at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti og ved tilsagn om regelmæssige ydelser, som regionen ikke efter loven er forpligtet til at præstere. Bestemmelsen forudsætter, at garantistillelsen og tilsagnet om regelmæssige ydelser i øvrigt er i overensstemmelse med lovgivningen. Bestemmelsen svarer til § 59 i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 1

Det fastsættes, at hver region skal have en sagkyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden, samt at regionsrådets afskedigelse af revisionen tilsvarende kræver tilsynsmyndighedens samtykke.

Det forudsættes, at det er regionsrådet, der antager regionens revision. Regionens revision vil skulle vælges af regionsrådet blandt udbyderne på revisionsmarkedet. Valget af revision er underlagt reglerne i EF’s tjenesteydelsesdirektiv (direktiv nr. 2004/18 EF af 31. marts 2004 ). Det vil sige, at såfremt værdien af en aftale om revision overstiger en i EF-tjenesteydelsesdirektivet fastsat tærskelværdi, finder EF-tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligt, udbudets tilrettelæggelse og udbudsperiodens længde anvendelse.

Med tilsynsmyndigheden forstås vedkommende statsforvaltning, der varetager tilsynet med regionen, jf. lovforslagets § 30.

Bestemmelsen svarer til § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastlægger i 1. pkt. revisionens omfang. Revisionen skal omfatte alle under regionsrådet hørende regnskabsområder. Den regionale revision er – ligesom den kommunale revision – en enhedsrevision, der skal have det fulde ansvar for samtlige regionens regnskabsområder.

Bestemmelsen fastslår, at revisionen skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, regionsrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisionen forpligtes dermed til – i lighed med den kommunale revision – at foretage en regnskabsmæssig og bevillingsmæssig legalitetskontrol, den såkaldte finansielle revision.

Det fastsættes dernæst i 3. pkt., at revisionen skal påse, at der ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, hvis regnskaber er omfattet af revisionen, er taget skyldige økonomiske hensyn. Der stilles således krav om en løbende forvaltningsrevision af regionens regnskaber. Den foreslåede forvaltningsrevision adskiller sig fra de krav til den kommunale forvaltningsrevision, der følger af § 42, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse ved, at den foreslåede forvaltningsrevision retter sig både mod forvaltningens gennemførelse af regionsrådets beslutninger og mod selve regionsrådets beslutninger. Baggrunden herfor er, at regionen i vidt omfang finansieres ved tilskud fra staten. Der stilles – ligesom ved den kommunale revision – alene krav om en løbende forvaltningsrevision, som kan udføres integreret og sideløbende med den finansielle revision, men der er intet til hinder for, at regionsrådet anmoder regionens revisor om at foretage en særligt dybtgående forvaltningsrevision inden for et bestemt område.

Til stk. 3

Det fremgår af bestemmelsen, at rigsrevisor af egen drift eller på anmodning af statsrevisorerne har adgang til at foranstalte undersøgelser i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, af regionens regnskaber samt udvalgte regnskabsområder herunder. Rigsrevisor har adgang til det regnskabsmateriale m.v., der er relevant for sådanne undersøgelser i overensstemmelse med §§ 12 og 13 i rigsrevisorloven. Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 3, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Bestemmelsen regulerer alene rigsrevisors adgang til indsigt i regionen. Rigsrevisors og statsrevisorernes virksomhed i øvrigt sker efter bestemmelserne i henholdsvis rigsrevisorloven og lov om statsrevisorerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1997. Det fremgår således af § 8, stk. 1, 2. pkt., i rigsrevisorloven, at rigsrevisor foretager undersøgelser og afgiver beretning vedrørende forhold, som statsrevisorerne ønsker belyst.

I bestemmelsen fastsættes, at lov om kommunernes styrelse §§ 42, stk. 3-7, 42 b og 42 c om kommunens revision, § 43 om kommunens bogføring, og § 44 om kommunens anbringelse af midler finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets økonomiske forvaltning.

At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i lov om kommunernes styrelse er tillagt borgmesteren, udøves af regionsrådsformanden og at de kompetencer, der er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves af regionsrådet.

Henvisningen til § 42, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af regionens regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende.

Henvisningen til § 42, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at revisionen skal afgive en årsberetning om revisionen af regionens årsregnskab og afgive delberetninger i årets løb i det omfang, dette er foreskrevet eller findes hensigtsmæssigt.

Det følger af henvisningen til § 42, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at det påhviler regionsrådet at tilvejebringe og meddele de oplysninger, der er fornødne for revisionens virksomhed.

Henvisningen til § 42, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at revisionen ikke må deltage i eller tage medansvar for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil kunne bringes i fare.

Henvisningen til § 42, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at regionsrådet fastsætter de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvor der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Henvisningen indebærer tillige, at regionens kasse- og regnskabsregulativ skal tilstilles regionens revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer i regulativet, før de sættes i kraft.

Regionsrådsformanden skal sørge for, at revisionens beretninger udsendes til regionsrådsmedlemmerne senest 7 dage efter modtagelsen, jf. henvisningen til § 42 b i lov om kommunernes styrelse.

Revisionen har i medfør af henvisningen til § 42 c i lov om kommunernes styrelse adgang til at forelægge revisionens beretninger for regionsrådet. Forelæggelse af revisionens beretninger for regionsrådet skal endvidere ske, når mindst en fjerdedel af regionsrådets medlemmer anmoder herom. I bestemmelsen er endvidere bl.a. fastsat nærmere bestemmelse om tid og sted for forelæggelsen, om indkaldelse samt om udsendelse af materiale. Forelæggelsen er som følge af mødets karakter af at være en orientering om revisionens beretning, uden at der kan træffes beslutninger i den forbindelse, ikke åben for offentligheden. Regionsrådet kan dog tillade, at andre deltager i eller overværer forelæggelsen.

Bestemmelsens henvisning til § 43 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at regionens bogføring skal kunne give oversigt over, hvorledes regionens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse med årsbudgettet og kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bemyndigelsen i lovforslagets § 24, stk. 1, til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om bestyrelsen af regionens kasse- og regnskabsvæsen.

Bestemmelsens henvisning til § 44 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Formålet med bestemmelsen er at sikre en betryggende forvaltning af regionens midler.

Det foreslås, at tilsynet med regionerne varetages af vedkommende statsforvaltning, dvs. af den statsforvaltning, hvis område er sammenfaldende med den region, der skal føres tilsyn med. Der henvises til forslag til lov om regional statsforvaltning, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Det foreslås i bestemmelsen, at de kommunale tilsynsmyndigheder – de fem statsforvaltninger og indenrigs- og sundhedsministeren – tillægges de samme beføjelser og reaktionsmuligheder over for regionsrådet, som tilsynsmyndighederne har over for kommunalbestyrelser. Det foreslås således, at kapitel VI og kapitel VII i lov om kommunernes styrelse om tilsynet med kommunerne i øvrigt finder tilsvarende anvendelse for de i § 30 nævnte statsforvaltningers tilsyn med regionerne. Det bemærkes, at de nævnte kapitler foreslås ændret med virkning fra 1. januar 2007 ved forslag til lov om regional statsforvaltning, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Det betyder, at statsforvaltningen i udøvelsen af tilsynet med regionsrådet ikke er undergivet indenrigs- og sundhedsministerens instruktioner, jf. bestemmelsen herom i § 47 i lov om kommunernes styrelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan imidlertid fastsætte generelle forskrifter for udøvelsen af statsforvaltningens beføjelser som led i tilsynet.

Bestemmelserne i § 47 om tilsynets stedlige kompetence over for kommuner og kommunale fællesskaber finder ikke anvendelse på tilsynet med regionerne, jf. lovforslagets § 30.

Henvisningen til § 48 i lov om kommunernes styrelse betyder, at statsforvaltningen fører tilsyn med, at regionsrådet overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder regionale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning. Statsforvaltningen fører dog ikke tilsyn med overholdelsen af ansættelsesretlige regler og fører ikke tilsyn i det omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag.

Af henvisningen til § 48 a i lov om kommunernes styrelse følger, at statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

Henvisningen til § 49 i lov om kommunernes styrelse betyder bl.a., at regionsrådet inden for de af statsforvaltningen fastsatte frister skal meddele og tilvejebringe de oplysninger og udlevere de dokumenter, statsforvaltningen måtte forlange om regionsrådets virksomhed, jf. § 48, stk. 1 og 3, i lov om kommunernes styrelse. Statsforvaltningen kan endvidere i særlige tilfælde pålægge regionsrådet at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen og kan fastsætte frister for dette, jf. § 49, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse. Statsforvaltningen kan i forbindelse med sine undersøgelser, når det er påkrævet, forlange, at der optages retligt forhør efter retsplejelovens § 1018, jf. § 49, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, ligesom statsforvaltningen kan anmode andre myndigheder om inden for deres sagsområde at yde den vejledning og bistand, der er nødvendig for tilsynets udøvelse, jf. § 49, stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.

§§ 50-51 i lov om kommunernes styrelse omhandler statsforvaltningens reaktionsmuligheder. Af henvisningen til disse bestemmelser følger bl.a., at statsforvaltningen kan udtale sig om lovligheden af regionale dispositioner eller undladelser, jf. § 50 i lov om kommunernes styrelse, at statsforvaltningen under visse betingelser kan annullere eller suspendere en beslutning truffet af regionsrådet, såfremt beslutningen strider mod lovgivningen, jf. § 50 a i lov om kommunernes styrelse samt at statsforvaltningen kan pålægge medlemmer af regionsrådet, som er ansvarlige for undladelsen af at udføre en foranstaltning, som regionsrådet efter lovgivningen har pligt til at udføre, tvangsbøder, jf. § 50 b i lov om kommunernes styrelse. Af henvisningen følger endvidere bl.a., at statsforvaltningen kan anlægge erstatningssag mod et medlem af regionsrådet, som er ansvarligt for, at regionen er blevet påført et tab, jf. § 50 c i lov om kommunernes styrelse, men at statsforvaltningen kan frafalde et sådant sagsanlæg mod, at det pågældende medlem af regionsrådet inden en af statsforvaltningen fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til regionen, jf. § 50 d i lov om kommunernes styrelse. Af henvisningen følger desuden bl.a., at statsforvaltningen kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod et regionsråd, der har truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, eller undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, eller hvis beslutning statsforvaltningen har sat ud af kraft eller midlertidigt suspenderet, jf. § 51 i lov om kommunernes styrelse.

Efter kapitel VII (§§ 52-56) i lov om kommunernes styrelse er indenrigs- og sundhedsministeren den overordnede rekurs- og tilsynsmyndighed i forhold til statsforvaltningernes tilsyn med kommunerne. Kapitlet indeholder en udtømmende opregning af indenrigs- og sundhedsministerens reaktionsmuligheder i forhold til statsforvaltningernes udøvelse af det kommunale tilsyn.

Henvisningen til kapitel VII i lov om kommunernes styrelse medfører, at indenrigs- og sundhedsministeren har de samme reaktionsmuligheder i forhold til statsforvaltningens udøvelse af tilsynet med regionsrådet. Dette indebærer bl.a., at indenrigs- og sundhedsministeren har de samme reaktionsmuligheder i forhold til regionsrådet, som ministeren har i forhold til kommunalbestyrelser, herunder anvendelse af sanktioner.

For en nærmere gennemgang af det kommunale tilsyn henvises til bemærkningerne til kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse som affattet ved lov nr. 381 af 28. maj 2003, jf. lovforslag nr. L 188, fremsat den 13. marts 2003.

Det fremgår af bestemmelsen, at et regionsrådsmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde, idet simpel uagtsom pligttilsidesættelse dog ikke straffes. Bestemmelsen svarer til § 61 i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes regionsrådets pligt til at udarbejde en servicestrategi, hvori det vurderes, hvordan kvaliteten og effektiviteten i den regionale opgavevaretagelse kan udvikles. Efter bestemmelsen skal regionsrådet inden udgangen af funktionsperiodens første år fastlægge en servicestrategi, og regionsrådet skal i den forbindelse vurdere, om regionen skal gøre brug af udbud, og på hvilken måde det skal ske. Bestemmelsen indebærer således, at det regionsråd, hvis funktionsperiode påbegyndes den 1. januar 2007, skal udarbejde en servicestrategi inden udgangen af 2007. Servicestrategien skal gøres tilgængelig for regionens beboere i form af en redegørelse.

Hermed tilvejebringes åbenhed over for regionens beboere samt nuværende og fremtidige leverandører omkring regionens overvejelser om udvikling af opgaveløsningen, herunder om anvendelse af udbud. Formålet med indførelsen af forpligtelsen til at fastsætte og offentliggøre en servicestrategi er at skabe en samlet regional ramme for de kommende års arbejde i regionerne med udvikling af kvaliteten og effektiviteten i de regionale ydelser og for informationen til borgerne. Hensigten med servicestrategien er at skabe klarhed om og overblik over regionsrådets mål, og hvilke midler regionsrådet vil anvende til at nå disse mål. Bestemmelsen indebærer, at regionsrådet er forpligtet til at gennemtænke hensigtsmæssigheden af den regionale opgaveudførelse.

Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, således at det kun er regionsrådet, som kan fastlægge en servicestrategi for den regionale opgavevaretagelse. Fastlæggelsen kan ikke overlades til et andet regionalt organ eller den regionale administration. Bestemmelsen svarer til § 62, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 2

Det fremgår af lovforslagets § 33, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for servicestrategiens indhold og udformning. De forskrifter, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af lov om kommunernes styrelse § 62, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for regionens servicestrategi. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i medfør af den i lovforslagets § 33, stk. 2, nævnte bemyndigelse kunne ændre de pågældende forskrifter.

Til stk. 1-3

Bestemmelsen vedrører den såkaldte udfordringsret, hvorefter private tillægges en ret til at udfordre regionerne ved at afgive konkrete tilbud på udførelse af en opgave, som regionen udfører for sig selv. Når et sådant privat tilbud er modtaget, skal regionsrådet træffe beslutning om, hvorvidt opgaven fortsat skal udføres af regionen. Den private tilbudsgiver skal underrettes om regionsrådets beslutning og begrundelse, såfremt regionsrådet vælger ikke at antage tilbuddet. Regionsrådet skal ved vurderingen af det private tilbud foretage en sammenligning mellem omkostningerne ved regionens egen opgavevaretagelse og den private opgavevaretagelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om beregningen af disse omkostninger.

Hovedformålet med reglerne om privates udfordringsret er at forpligte regionsrådene til at overveje deres opgaveløsning inden for de regionale områder i forbindelse med behandlingen af private tilbud om at udføre opgaver for regionen for derigennem at opnå den bedst mulige kvalitet til de lavest mulige omkostninger. Bestemmelsen forpligter ikke regionsrådet til at træffe nogen bestemt beslutning på baggrund af sammenligningen af det private tilbud og regionens egen opgaveudførelse. Bestemmelsen svarer med mindre afvigelser til § 62 a i lov om kommunernes styrelse. Reglerne om privates udfordringsret skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 35 om den opfølgningsredegørelse, regionsrådet skal afgive inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori valg til regionsrådet finder sted.

Til stk. 4

Det fremgår af lovforslagets § 34, stk. 4, at § 62 b, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets afvisning af private udfordringstilbud. Regionsrådet vil således i visse nærmere opregnede situationer kunne afvise et privat udfordringstilbud.

Det fremgår af bestemmelsen, at regionsrådet inden udgangen af 3. kvartal i valgåret skal afgive en opfølgningsredegørelse om, hvordan regionsrådet følger op på regionens servicestrategi, jf. lovforslagets § 33, og hvordan regionsrådet har behandlet privates udfordringstilbud efter lovforslagets § 34. Redegørelsen skal gøres tilgængelig for regionens beboere og skal indeholde de i § 62, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, angivne oplysninger, jf. lovforslagets § 35, stk. 1 og 2.

Formålet med opfølgningsredegørelsen er dels at sikre, at regionsrådet følger op på den fastlagte servicestrategi, dels at sikre, at regionens beboere får mulighed for at vurdere, om regionsrådet har fået mest kvalitet for pengene, således at beboerne kan lade denne viden indgå i deres beslutning om, hvorledes de vil stemme til de regionale valg. Opfølgningsredegørelsen skal endvidere sikre, at regionens beboere orienteres om, hvordan regionsrådet har behandlet de indkomne udfordringstilbud og hvad tilbuddene har medført for den regionale opgavevaretagelse.

Det fremgår af lovforslagets § 35, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for redegørelsens indhold og udformning. De forskrifter, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af lov om kommunernes styrelse § 62 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for regionens serviceredegørelse. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i medfør af den i lovforslagets § 35, stk. 3, nævnte bemyndigelse kunne ændre de pågældende forskrifter.

Bestemmelsen svarer med mindre afvigelser til § 62 c i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 1

Efter bestemmelsen kan regionsrådet med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse i styrelsesvedtægten fastsætte regler, der afviger fra en række nærmere opregnede bestemmelser i lovforslaget. Med denne bestemmelse får regionsrådene mulighed for i styrelsesvedtægten at fastsætte regler, der fraviger en række af de almindelige bestemmelser om regionernes virksomhed. De almindelige bestemmelser i lovforslaget om regionernes virksomhed, som regionsrådet får mulighed for at fravige med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse, svarer til de almindelige bestemmelser i lov om kommunernes styrelse om kommunernes virksomhed, som kommunalbestyrelsen efter § 65 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan fravige med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse, i det omfang, de nævnte regler er relevante for regionerne. Godkendelseskravet er begrundet i, dels at der er tale om en fravigelse af lovens regler, dels at det må sikres, at der tages de nødvendige hensyn til mindretallene og til en klar opgave- og kompetenceafgrænsning. Indenrigs- og sundhedsministerens dispensation vil eksempelvis kunne opnås til, at der i styrelsesvedtægten fastsættes regler om, at en stedfortræder skal indkaldes ved medlemmets forfald, af de i § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse nævnte grunde, uanset at forhindringen har en forventet kortere varighed end én måned. Der vil endvidere kunne opnås dispensation til i styrelsesvedtægten at fastsætte regler om, at der indkaldes stedfortrædere i forretningsudvalget ved ethvert lovligt forfald, at særlige udvalg kan have almindelige administrative funktioner m.v. Regionsrådenes beslutning om i styrelsesvedtægten at fastsætte regler, der afviger fra de omhandlede bestemmelser i lovforslaget, har virkning, indtil regionsrådet træffer beslutning om at ophæve eller ændre den eller de pågældende bestemmelser i styrelsesvedtægten. Der er ikke fundet grundlag for at fastholde princippet i § 65 c i lov om kommunernes styrelse, hvorefter dispensation alene kan meddeles for en valgperiode ad gangen.

Til stk. 2

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at den omstændighed, at regionerne er nye myndigheder med nye opgaver, kan skabe behov for at indføre styreformer, som er tilpasset den nye situation. Desuden vil de fem regioner med tiden kunne udvikle forskellig praksis m.v. i opgaveløsningen – bl.a. begrundet i regionernes forskellighed – som kan begrunde, at regionernes styrelse bør kunne tilrettelægges inden for forskellige rammer. Efter bestemmelsen vil regionsrådet dermed med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kunne træffe beslutning om en anden styreform end den i lovforslaget § 13 nævnte. Regionsrådets beslutning herom skal træffes forud for eller i løbet af regionsrådets valgperiode og er bindende for den resterende del af valgperioden.

Når indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse er anset for fornøden, skyldes det, dels at der er tale om fravigelser af lovens regler, dels at det må sikres, at der tages de nødvendige hensyn til mindretal og til en klar opgave- og kompetenceafgrænsning.

Ministeren vil ved godkendelsen desuden påse, at den ønskede styreform i tilstrækkeligt omfang tager højde for regionernes karakter og opgavesammensætning, herunder at regionernes opgavesammensætning begrunder en styreform, der adskiller sig fra det almindelige udvalgsstyre. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.1. Ministeren vil derfor ikke med bestemmelsen kunne godkende en styreform, der svarer til det almindelige udvalgsstyre, dvs. med stående udvalg, der varetager den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver.

Til stk. 3

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om en styreform, der godkendes efter stk. 2, herunder om de fravigelser af dette lovforslags indhold som styreformen nødvendiggør eller gør ønskelig. Bestemmelsen svarer til § 65 c, stk. 3, i lov om kommunerne styrelse.

Som følge af oprettelsen af regionerne foreslås oprettet et regionernes lønnings- og takstnævn. Den foreslåede bestemmelse i § 37 træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, 2. pkt., og har dermed virkning fra og med denne dato. Det betyder, at regionernes lønnings- og takstnævn oprettes med virkning fra denne dato.

Til stk. 1

Det foreslås i § 37, stk. 1, 1. pkt., at overenskomster og bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i regional tjeneste aftales eller fastsættes af det i stk. 2 nævnte lønnings- og takstnævn for regionerne. Ved »bestemmelser« forstås såvel generelle regler om løn- og ansættelsesforhold for én eller flere stillingstyper, som løn- og ansættelsesforhold vedrørende en enkelt stilling. Ved »løn- og øvrige ansættelsesforhold« forstås i almindelighed de forhold, som på tjenestemands- og overenskomstområdet indgås kollektive aftaler og overenskomster m.v. om. Det foreslås således, at ansvaret for forhandling og indgåelse af aftaler og overenskomster m.v. på det regionale område henlægges til et fælles lønningsnævn for regionerne. Nævnet skal i den forbindelse fastsætte mandater for overenskomst- og aftaleforhandlingerne m.v. og godkende de indgåede forhandlingsresultater. Nævnet forudsættes også i relevant omfang at deltage i overenskomst- og aftaleforhandlinger m.v. Nævnet må endvidere generelt forudsættes at skulle tage stilling til mere principielle spørgsmål indenfor løn- og ansættelsesforholdsområdet. Det vil således være naturligt, at nævnet deltager i de generelle overenskomstfornyelser, ligesom det i andre sammenhænge vil være relevant, at nævnet har drøftelser eller forhandlinger med personaleorganisationerne i overenskomstperioden. Den konkrete personaleadministration vil skulle varetages af de enkelte ansættelsesmyndigheder i regionerne. Personale i regional tjeneste omfatter også personale ansat på områder, hvor regionsrådet alene har driftsansvaret og hvor andre myndigheder har finansierings- og myndighedsansvaret.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens 2. pkt., at finansministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at også bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende institutioner, med hvilke en, flere eller alle regioner indgår overenskomst med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser, skal aftales eller fastsættes af nævnet.

Det foreslås endvidere i bestemmelsens 3. pkt., at nævnet som led i en normeringskontrol kan beslutte, at antallet af stillinger i nærmere angivne personalegrupper, der i øvrigt er omfattet af nævnets kompetence, skal forelægges nævnet til godkendelse. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 67, stk. 1, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Nævnet har endelig efter bestemmelsens 4. pkt. de beføjelser, som følger af sundhedslovens § 228. Det foreslås således i § 228, stk. 1, i forslag til sundhedsloven, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, at det i henhold til § 37 i forslag til lov om regioner nedsatte regionernes lønnings- og takstnævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i sundhedslovens § 51, §§ 59-61, §§ 65-70, §§ 72-73, § 160 og § 176 nævnte ydelser. Det drejer sig om de nærmere vilkår for lægehjælp, speciallægehjælp, tandlægehjælp, ernæringspræparater, fysioterapi, psykologbehandling, fodterapi, kiropraktik, anden behandling og kørselsgodtgørelse for læger.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 228, stk. 2, 1. pkt. i forslag til sundhedsloven, skal indenrigs- og sundhedsministeren, inden denne fastsætter nærmere regler efter sundhedslovens §§ 8-13, 73 og 168, endvidere indhente en udtalelse fra regionernes lønnings- og takstnævn. Det drejer sig om bestemmelser om personkredsen for sundhedslovens anvendelsesområde, udformning af bevis for retten til ydelser efter sundhedsloven m.v., tilskud til ydelser hos praktiserende sundhedspersoner og den offentlige rejsesygesikring.

Inden der afsluttes overenskomster med andre stater i medfør af § 233 i sundhedsloven, eller der i medfør af EU-retten indgås aftaler med andre medlemsstater om hel eller delvis undladelse af mellemstatslig refusion af sundhedsudgifter omfattet af EU-retten, skal indenrigs- og sundhedsministeren ligeledes indhente en udtalelse fra regionernes lønnings- og takstnævn jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 228, stk. 2, 2. pkt. i forslag til sundhedsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 228 i forslag til sundhedsloven.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 2, fastsætter, at regionernes lønnings- og takstnævn består af 9 medlemmer og stedfortrædere for disse, der beskikkes af finansministeren. De fem regionsråd har hver indstillingsret til 1 medlem og dennes stedfortræder. Regionsrådene er således repræsenteret i nævnet med i alt 5 medlemmer.

Kommunerne medfinansierer udgifterne på sundhedsområdet i form af et grundbidrag og et aktivitetsbestemt bidrag. Kommunerne medfinansierer endvidere regionernes udviklingsopgaver i form af et udviklingsbidrag. I det omfang, regionerne løser driftsopgaver for kommunerne på social- og specialundervisningsområdet, vil disse opgaver blive finansieret direkte af kommunerne gennem takstbetaling.

Repræsentanter fra kommunerne vil kunne sikre en koordinering mellem de offentlige arbejdsgivere, som vil kunne styrke den samlede arbejdsgiverside i overenskomst- og aftaleforhandlingerne. Det foreslås på den baggrund, at kommunerne repræsenteres i nævnet ved 2 medlemmer indstillet af KL. Staten repræsenteres i nævnet ved 2 medlemmer fra henholdsvis Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De statslige repræsentanters opgave vil være at sikre, at de af nævnet forhandlede og indgåede bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold i overenskomster og aftaler m.v. er i overensstemmelse med målsætningerne for udviklingen i de offentlige udgifter, og at overenskomster og aftaler m.v. ikke virker strukturelt forvridende under hensyn til den regionale finansieringsstruktur.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 3, fastsætter, at nævnet vælger en formand blandt de 5 medlemmer, der er beskikket efter indstilling fra hvert af de 5 regionsråd. Beslutningen træffes ved stemmeflerhed af nævnet som helhed.

Til stk. 4 og 5

Det foreslås i § 37, stk. 4, at nævnets beslutninger træffes ved stemmeflerhed. Under henvisning til, at det primære hensyn for statens repræsentanter i nævnet er at sikre, at de af nævnet forhandlede og indgåede bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold i overenskomster og aftaler m.v. er i overensstemmelse med målsætningerne for udviklingen i de offentlige udgifter, og at overenskomster og aftaler m.v. ikke virker strukturelt forvridende, jf. herved bemærkningerne til stk. 2, foreslås det i § 37, stk. 5, at udgangspunktet om stemmeflerhed som anført i stk. 4 modificeres således, at statens repræsentanter i nævnet kan modsætte sig nævnets beslutninger efter stk. 1. Modsættelse forventes kun at ske i helt særlige tilfælde. Indenrigs- og Sundhedsministeriets medlem i nævnet kan modsætte sig beslutninger efter stk. 1, om godkendelse af overenskomster efter sundhedslovens § 228, stk. 1, også af sundhedsfaglige hensyn, idet disse overenskomster i et vist omfang indeholder bestemmelser af sundhedsmæssig betydning for patienterne.

At modsætte sig nævnets beslutninger efter stk. 1 kræver en særskilt tilkendegivelse fra statens repræsentanter. Undlader statens repræsentanter at stemme for eller imod en given nævnsbeslutning, betragtes dette således ikke i sig selv som en modsættelse. Såfremt statens repræsentanter i nævnet modsætter sig en beslutning efter stk. 1 indebærer dette, at beslutningen trods eventuel stemmeflerhed i det samlede nævn ikke lader sig gennemføre. Statens repræsentanter kan alene modsætte sig en beslutning, der ellers er stemmeflerhed for i det samlede nævn, og kan ikke erstatte denne af en anden beslutning. Statens repræsentanter kan ikke modsætte sig nævnets valg af formand efter stk. 3, men alene nævnets beslutninger efter stk. 1. Statens repræsentanter kan også modsætte sig nævnets beslutninger om fremgangsmåden ved nævnets behandling af en sag om beslutning efter stk. 1.

Til stk. 6

Bestemmelsen i § 37, stk. 6, fastsætter, under hensyn til, at nævnet alene omfatter personale ansat i regional tjeneste, at udgifterne ved nævnets virksomhed afholdes ligeligt af regionerne.

Til stk. 7

Det foreslås, at finansministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til bestemmelsen i § 37, stk. 7, fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed. Det er hensigten at udmønte bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser om nævnets nærmere virksomhed, herunder vedrørende nævnets kompetence, forretningsorden, vederlag til nævnets medlemmer, nævnets regnskab osv.

De i nævnet repræsenterede myndigheder og organisationer, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt., vil i fornødent omfang blive inddraget i arbejdet med udfærdigelsen af regler i henhold til stk. 7.

Det fremgår af bestemmelsen, at lov om kommunernes styrelse § 63 om kommunalbestyrelsens oplysningspligt, § 63 a om vedkommende ministers udtalelse om lovligheden af kommunale dispositioner, § 66 om borgmesterens funktionsvægring, § 68 om udbud af kommunens faste ejendomme samt § 69 om nødstyre finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet, regionsrådets formand og den øvrige regionale forvaltning.

Det fastsættes endvidere, at de forskrifter, som indenrigs- og sundhedsministeren har fastsat i medfør af lov om kommunernes styrelse §§ 68 og 69, finder tilsvarende anvendelse for regionerne, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet.

At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i de nævnte bestemmelser i lov om kommunernes styrelse er tillagt borgmesteren, udøves af formanden for regionsrådet, at de kompetencer, der er tillagt kommunalbestyrelsen henholdsvis det enkelte medlem, udøves af regionsrådet henholdsvis det enkelte medlem, samt at de kompetencer, der er tillagt den øvrige kommunale forvaltning, udøves af den regionale forvaltning.

Henvisningen til § 63 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at regionsrådet skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger og udlevere de dokumenter, som denne måtte forlange om forhold i regionen, samt at ministeren kan fastsætte en frist herfor.

Henvisningen til § 63 a i lov om kommunernes styrelse indebærer, at vedkommende minister kan udtale sig om lovligheden af regionale dispositioner eller undladelser. Ministeren beslutter, om der findes anledning til at afgive en sådan udtalelse.

Henvisningen til § 66 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at regionsrådet kan udpege et af sine medlemmer til at varetage regionsrådsformandens opgave ved formandens vægring af at udføre en opgave, der er pålagt den pågældende ved herværende lovforslag eller regionens styrelsesvedtægt. Ved grov eller gentagen vægring kan regionsrådsformanden suspenderes og en fungerende regionsrådsformand udpeges efter iværksættelse af en særlig procedure.

Henvisningen til § 68 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at salg af regionens faste ejendomme ikke må ske uden forudgående offentligt udbud. Bemyndigelsen i § 68 i lov om kommunernes styrelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme. Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for regionerne.

Henvisningen til § 69 i lov om kommunernes styrelse indebærer, at såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle regionsrådet til møde vil forretningsudvalget overtage de beføjelser, der tilkommer regionsrådet og dets udvalg. Såfremt det er umuligt at samle forretningsudvalget til møde, styres regionens anliggender af regionsrådets formand. Bemyndigelsen i § 69 i lov om kommunernes styrelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 om kommunernes styrelse under krise eller krig. Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for regionerne.

Til kapitel 4

Til stk. 1

Det er fastsat i bestemmelsen, at der afholdes valg til regionsrådene første gang den 15. november 2005.

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at valget til regionsrådene – med mindre andet følger af stk. 2 eller § 40 eller er fastsat i henhold til stk. 3 – afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i kapitel 1-9 og 12 i lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001 med senere ændringer, og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf. Opmærksomheden henledes på, at de i lovforslagets § 79 foreslåede ændringer i lov om kommunale valg først træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, hvorfor henvisningen til kapitel 1-9 og 12 i lov om kommunale valg omfatter lov om kommunale valg, således som denne lov er affattet før de nævnte ændringers ikrafttræden. Reglerne i kapitel 10 i lov om kommunale valg, der omhandler den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte amtsråd, foreslås erstattet af bestemmelsen i lovforslagets § 42, stk. 2, hvortil henvises. Reglerne i kapitel 11 i lov om kommunale valg, der omhandler medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden, foreslås omfattet af den særlige henvisning hertil i lovforslagets § 43.

At valget til regionsrådene afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet, betyder, at reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet finder anvendelse, uanset at det organ, som vælges ved valget, ikke er et amtsråd, men et regionsråd. De opgaver, som efter disse regler er henlagt til de siddende kommunalbestyrelser eller de af disse udpegede valgbestyrelser, skal ved valget den 15. november 2005 til regionsrådene fortsat varetages af disse organer. De opgaver, som efter disse regler er henlagt til det siddende amtsråd eller den af dette udpegede valgbestyrelse, skal ved valget den 15. november 2005 til regionsrådene imidlertid varetages af en regionsvalgbestyrelse, jf. denne bestemmelses stk. 2.

At afholdelsen af valget til regionsrådene finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 1-9 og 12 i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, betyder, at alle de regler, der i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, er knyttet til valgets afholdelse, finder anvendelse i det omfang, andet ikke følger af stk. 2 eller § 40 eller er fastsat i henhold til stk. 3.

Det betyder, at valget til regionsrådene afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af amtsrådsvalg i den anførte lovs kapitel 1 om valgret og valgbarhed, kapitel 2 om valglister og valgkort, kapitel 3 om valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere, kapitel 4 om kandidatlister til valgene, kapitel 5 om afstemning på valgdagen, kapitel 6 om brevstemmeafgivning, kapitel 7 om opgørelse af afstemningen og kapital 8 om opgørelse af valget, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 40 eller er fastsat i henhold til stk. 3.

Også reglerne i den anførte lovs kapitel 9 om behandling og afgørelse af anmodninger om fritagelse for valg finder anvendelse, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 40 eller er fastsat i henhold til stk. 3. Det betyder, bl.a., at enhver, der er valgbar, som udgangspunkt har pligt til at modtage valg til forberedelsesudvalget, og at regionsvalgbestyrelsen, jf. denne bestemmelses stk. 2, efter anmodning fra den valgte i henhold til lovens nærmere regler herom skal meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren efter lovens nærmere regler herom, jf. i det hele § 92 i lov om kommunale valg.

Også reglerne i den anførte lovs kapitel 9 om behandling og afgørelse af valgklager, om afholdelse af omvalg og om retsvirkningerne heraf finder anvendelse, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 40 eller er fastsat i henhold til stk. 3. Det betyder bl.a., at enhver vælger i den nye region efter lovens nærmere regler herom kan klage over valget til forberedelsesudvalget, jf. denne bestemmelses stk. 2, og indbringe forberedelsesudvalgets afgørelser af klager over valget for indenrigs- og sundhedsministeren efter lovens nærmere regler herom, jf. i det hele §§ 93 og 94 i lov om kommunale valg. Såfremt der træffes endelig afgørelse om, at afstemningen ved valget den 15. november 2005 erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg til regionsrådet, jf. tillige lovforslagets § 42, stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i øvrigt efter samme regler som valget den 15. november 2005 til regionsrådet, jf. § 95 i lov om kommunale valg. Såfremt den endelige afgørelse af en klage over valget den 15. november 2005 går ud på, at et eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i lov om kommunale valg, jf. § 96 i lov om kommunale valg.

De forskellige bestemmelser i den anførte lovs kapitel 12 finder ligeledes anvendelse, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 40 eller er fastsat i henhold til stk. 3. Det betyder, at de siddende kommunalbestyrelser skal opbevare de dele af valgmaterialet, som ikke skal opbevares af regionsvalgbestyrelsen, jf. § 106, stk. 2, i lov om kommunale valg, henholdsvis afholde de udgifter, der ikke skal afholdes af regionsvalgbestyrelsen eller af anden myndighed, jf. § 107, stk. 2-4, i lov om kommunale valg.

Bestemmelsen omhandler ikke afholdelsen af valg til regionsrådet i de nye regioner fra og med 2009. Disse valg vil ske efter de på dette tidspunkt gældende regler om afholdelse af valg til regionsrådet, dvs. efter reglerne i lov om kommunale og regionale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf. Der henvises til lovforslagets § 79, hvoraf fremgår, at lov om kommunale valg med virkning fra og med de kommunale og regionale valg i 2009 foreslås ændret til lov om kommunale og regionale valg samtidig med, at der med virkning fra samme tidspunkt foreslås en række andre ændringer i denne lov som følge af amtskommunernes nedlæggelse.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at der udpeges en regionsvalgbestyrelse til ved valget til regionsrådene den 15. november 2005 at varetage de opgaver, der i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, er tillagt det siddende amtsråd eller amtskommunens valgbestyrelse ved afholdelse af valg til amtsrådet.

Regionsvalgbestyrelsen udpeges af amtsrådene i de amtskommuner, der helt eller delvis er beliggende inden for regionen, samt for så vidt angår Region Hovedstaden tillige af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser.

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om regionsvalgbestyrelsens udpegning, sammensætning og virksomhed og om afholdelse af udgifter. Det er hensigten at fastsætte regler om, at regionsvalgbestyrelsens formandskab og sekretariat varetages af den amtskommune, hvori sædet for vedkommende regionsråd skal være placeret, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1-5, og at de udgifter, denne amtskommune forskudsvis har afholdt til valget til regionsrådene, efter nærmere fastsatte regler fordeles på de øvrige amtskommuner, der er helt eller delvis beliggende inden for regionen, samt for så vidt angår Region Hovedstaden tillige Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Til stk. 3

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om afholdelse af valget den 15. november 2005 til regionsrådene. Ministeren kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder de i medfør af stk. 1 gældende regler i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

De af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler vil bl.a. indeholde en regel om fravigelse af § 19, stk. 4, i lov om kommunale valg, idet fristen for beslutning om forhøjelse af stillerantallet vil blive forlænget fra den 1. juni 2005 til den 1. september 2005. De af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler vil desuden indeholde en regel om fravigelse af den nævnte bestemmelse, idet fristen for kommunalbestyrelsens beslutning om forhøjelse af stillerantallet - mindsteantallet af vælgere i kommunen, der skal underskrive en kandidatliste for, at denne kan opstilles til valget, jf. § 19, stk. 2, i lov om kommunale valg - vil blive forlænget fra den 1. juni 2005 til den 1. september 2005.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil lade udfærdige nyt brevstemmemateriale til brug for afholdelsen af valget til regionsråd den 15. november 2005.

I bestemmelsen fastsættes det, at den første valgperiode for regionsrådene, der vælges ved valget den 15. november 2005, er perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009, og at disse regionsråds funktionsperiode er perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009.

Baggrunden for forskellen på de to perioder er, at de nyvalgte regionsråd i 2006 skal fungere som forberedelsesudvalg, der har kompetence til at forberede etableringen af regionerne, jf. lovforslagets § 42, stk. 1. Samtidig forlænges funktionsperioden for de amtsråd, hvis valgperiode regnes fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2005, med ét år til udgangen af 2006, jf. lovforslagets § 89, stk. 1. De nyvalgte regionsråd kommer således til at fungere som regionsråd for regionerne i de sidste tre år af valgperioden.

At funktionsperioden alene er tre år, betyder, at valgperioden tilsvarende afkortes for medlemmer af forretningsudvalget samt udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådet skal være repræsenteret, jf. lovforslagets § 13, stk. 1 og 4. Funktionsperioden for medlemmer af udvalg nedsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 6, som ikke er medlemmer af regionsrådet, følger funktionsperioden for de øvrige nævnte medlemmer, medmindre udvalget er nedsat til at fungere i en kortere periode.

M ed virkning fra valget i november 2009 vil valgperioden og funktionsperioden være 4 år.

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsen, at afholdelsen af konstituerende møde for de nye regionsråd skal ske senest den 15. december 2006. Det vil sige, at mødet afholdes senest i slutningen af den periode, hvor regionsrådet fungerer som forberedelsesudvalg.

På det konstituerende møde skal der ske valg af medlemmer af forretningsudvalget og udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori regionsrådet skal være repræsenteret, jf. lovforslagets § 13, stk. 4. Bortset fra valg til forretningsudvalget kan der ikke på det konstituerende møde foretages valg af medlemmer til udvalg m.v., hvis eksistens alene beror på regionsrådets egen beslutning. Reglerne herom svarer til de gældende regler for afholdelse af kommunalbestyrelsens konstituerende møde.

Der kan desuden på det konstituerende møde træffes bestemmelse om vederlæggelse af regionsrådets næstformænd, i overensstemmelse med de regler, der forventes fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af lovforslagets § 11, stk. 3.

Der kan ikke herudover behandles andre emner på det konstituerende møde.

Det er en forudsætning for afholdelse af det konstituerende møde, at der er vedtaget en styrelsesvedtægt for den nye region, idet styrelsesvedtægten indeholder generelle bestemmelser om den overordnede styrelse af regionen. Styrelsesvedtægten udarbejdes af forberedelsesudvalget, jf. lovforslagets § 52, nr. 1.

Til stk. 2

Indkaldelsen til mødet foretages af formanden for forberedelsesudvalget, der er valgt på forberedelsesudvalgets konstituerende møde, jf. lovforslagets § 44, stk. 2. Formanden for forberedelsesudvalget leder mødet, herunder afstemninger i forbindelse med valg af medlemmer af forretningsudvalg samt udvalg, kommissioner, bestyrelser o.l., hvori regionsrådet skal være repræsenteret, jf. ovenfor under de anførte bemærkninger til stk. 1.

Formanden for forberedelsesudvalget drager i den forbindelse omsorg for, at beslutninger, der træffes på det konstituerende møde, indføres i beslutningsprotokollen, jf. lovforslagets § 51, hvoraf det fremgår, at §§ 13 og 30 i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for forberedelsesudvalgets virksomhed.

Til stk. 3

Der skal ikke foretages valg af formand og næstformænd på det konstituerende møde, idet valget af formand og næstformænd for forberedelsesudvalget, jf. lovforslagets § 44, stk. 5, har gyldighed for regionsrådets første funktionsperiode.

Til stk. 1

Det nyvalgte regionsråd fungerer fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006 som forberedelsesudvalg. I denne periode vil forberedelsesudvalget alene være omfattet af bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse, i det omfang det fremgår af lovforslagets kapitel 4.

Forberedelsesudvalget er et særskilt offentligretligt organ og vil være omfattet af de almindelige regler, som gælder for offentlige myndigheder, herunder bl.a. forvaltningsloven, offentlighedsloven og almindelige offentligretlige grundsætninger.

Forberedelsesudvalgets opgaver er begrænset til at træffe beslutninger, som er nødvendige med henblik på at forberede etableringen af regionerne, jf. den nærmere bestemmelse om udvalgets opgaver i lovforslagets § 52.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastsætter konsekvenserne af, at den ved valget den 15. november 2005 foretagne afstemning erklæres ugyldig ved en endelig afgørelse herom, dvs. ved en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren eller ved en beslutning truffet af regionsvalgbestyrelsen, jf. lovforslagets § 39, stk. 2, som ikke er påklaget til indenrigs- og sundhedsministeren inden klagefristens udløb, jf. § 94 i lov om kommunale valg. I denne situation skal der snarest muligt afholdes omvalg, jf. § 95 i lov om kommunale valg.

Såfremt afstemningen ved en endelig afgørelse herom erklæres ugyldig inden den 31. december 2005, træder forberedelsesudvalget ikke i funktion. Såfremt afstemningen erklæres ugyldig efter den 31. december 2005, fratræder det nyvalgte forberedelsesudvalg. Dette indebærer i begge tilfælde, at der, indtil en ny afstemning har fundet sted, ikke vil være et forberedelsesudvalg i funktion.

Efter afholdelse af omvalg træder det herefter nyvalgte forberedelsesudvalg først i funktion, når det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg, jf. den tilsvarende bestemmelse i § 97, stk. 2, i lov om kommunale valg.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 39, stk. 1.

Af bestemmelsen fremgår, at kapitel 11 i lov om kommunale valg om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden finder tilsvarende anvendelse for forberedelsesudvalget. De opgaver, der i de anførte bestemmelser er tillagt det nyvalgte amtsråd, varetages af det nyvalgte forberedelsesudvalg. Opmærksomheden henledes på, at de i lovforslagets § 79 foreslåede ændringer i lov om kommunale valg først træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, hvorfor henvisningen til kapitel 11 i lov om kommunale valg omfatter lov om kommunale valg, således som denne lov er affattet før de nævnte ændringers ikrafttræden.

Det betyder, at såfremt et medlem af forberedelsesudvalget mister sin valgbarhed, udtræder medlemmet af forberedelsesudvalget, jf. § 100, stk. 1 i lov om kommunale valg. Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af forberedelsesudvalget, jf. stk. 2 i samme bestemmelse.

Flytninger inden for den nye regions område bevirker ikke, at et medlem af forberedelsesudvalget mister sin valgbarhed, selvom der er tale om flytning mellem to (amts)kommuner. Det afgørende er, at der er tale om flytning mellem to kommuner, der begge indgår i den nye region.

Gør et medlem af det nyvalgte forberedelsesudvalg gældende, at en valgt kandidat på grund af straf ikke er valgbar, skal forberedelsesudvalget forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. § 101, stk. 1, jf. § 105, i lov om kommunale valg.

Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder efter valget den 15. november 2005, jf. § 101, stk. 2, i lov om kommunale valg, jf. lovforslagets § 39, stk. 1. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 2 måneder efter det første møde i forberedelsesudvalget, som stedfortræderen er indkaldt til, jf. § 101, stk. 3, i lov om kommunale valg.

Såfremt et medlem af forberedelsesudvalget bliver straffet, skal forberedelsesudvalget indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed, jf. § 101, stk. 4, jf. § 105, i lov om kommunale valg.

Et medlem af forberedelsesudvalget, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra den nye region, kan genindtræde i forberedelsesudvalget, når den pågældende på ny tager fast bopæl i regionen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter fraflytningen, jf. § 102, stk. 1, i lov om kommunale valg. Hvis et medlem ønsker at genindtræde, skal den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give forberedelsesudvalget underretning herom, jf. samme bestemmelses stk. 2.

Et medlem af forberedelsesudvalget skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet, jf. § 103, stk. 1, i lov om kommunale valg. Afgørelse om, hvorvidt en sådan anmodning skal imødekommes, træffes af forberedelsesudvalget, jf. stk. 2 i samme bestemmelse. Afslag på en anmodning om fritagelse kan indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at afslaget er givet, jf. bestemmelsens stk. 3.

Hvis et medlem af forberedelsesudvalget i løbet af valgperioden dør, indtræder vedkommendes stedfortræder i det pågældende medlems sted efter en række nærmere regler, der er opregnet i § 91 i lov om kommunale valg, jf. § 104 i samme lov.

§ 105 i lov om kommunale valg indeholder regler om det af indenrigs- og sundhedsministeren nedsatte valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf. Det fremgår af lovforslagets § 89, stk. 4, at funktionsperioden for det valgbarhedsnævn, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. april 2002, forlænges med et år fra den 1. april 2006 til den 31. marts 2007.

Til stk. 1

Forberedelsesudvalgets konstituerende møde afholdes i tidsrummet 1.-15. december 2005, dog tidligst efter at eventuelle valgklager og anmodninger om fritagelse for at modtage valg, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 39, er afgjort af regionsvalgbestyrelsen.

Det foreslås, at forberedelsesudvalget – i lighed med hvad der gælder for regionsrådet, jf. lovforslagets § 49, stk. 4, – vælger en første og en anden næstformand.

Det ældste medlem af forberedelsesudvalget indkalder til mødet.

Til stk. 2

På det konstituerende møde kan der alene behandles de emner, som er foreskrevet i bestemmelsen. Det indebærer, at forberedelsesudvalget på det konstituerende møde alene skal vælge formand og næstformænd.

Valget af formand for forberedelsesudvalget foretages ved flertalsvalg efter § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Valget af formand skal foretages blandt medlemmerne af forberedelsesudvalget.

Til stk. 3

At lovforslagets § 9, stk. 3, 2. og 3. pkt., om de hverv, der er uforenelige med hvervet som formand for regionsrådet, finder tilsvarende anvendelse for hvervet som formand for forberedelsesudvalget, betyder, at formanden for forberedelsesudvalget ikke samtidig kan være formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne om delt administrativ ledelse i § 64 a i lov om kommunernes styrelse.

Det er endvidere fastsat, at formanden for forberedelsesudvalget ikke samtidig kan være formand for et sammenlægningsudvalg, jf. § 11 i forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Der er efter bestemmelsen ikke noget til hinder for, at formanden for forberedelsesudvalget er amtsborgmester.

Formanden for forberedelsesudvalget har krav på fritagelse, hvis den pågældende vælges til et af de nævnte hverv. Hermed vil formanden for forberedelsesudvalget være sikret ret til fritagelse i de tilfælde, hvor hvervet efter bestemmelsen er uforeneligt med et andet hverv.

Til stk. 4

Valget af første og anden næstformand foretages under ét som forholdstalsvalg efter § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Valget af næstformænd skal foretages blandt medlemmerne af forberedelsesudvalget.

Til stk. 5

Valgene af formand og næstformænd har tillige gyldighed for regionsrådets første funktionsperiode. Det betyder, at forberedelsesudvalgets formand bliver formand for regionsrådet efter etableringen af regionen den 1. januar 2007. Endvidere bliver forberedelsesudvalgets første og anden næstformand regionsrådets første og anden næstformand.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse svarer med enkelte afvigelser til bestemmelsen i § 8, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Det forudsættes, at offentliggørelse af mødeplanen finder sted snarest efter, at forberedelsesudvalget har truffet bestemmelse om tid og sted for afholdelse af ordinære møder. Beslutningen herom forudsættes truffet snarest efter afholdelse af det konstituerende møde. Offentliggørelse vil kunne ske på forberedelsesudvalgets hjemmeside.

Ved offentliggørelsen angives tillige, på hvilken måde sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen vil være tilgængelig for regionens beboere, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Der er ikke fastsat bestemmelser om, hvor ofte ordinære møder skal afholdes. Beslutning herom træffes af forberedelsesudvalget.

Til stk. 2

Reglen om fremlæggelse af en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på forberedelsesudvalgets møde, og en udskrift af beslutningsprotokollen, svarer med enkelte afvigelser til § 8, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse.

Af hensyn til offentlighedens mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke sager der kommer til behandling på forberedelsesudvalgets møder, samt hvilke beslutninger forberedelsesudvalget træffer, fastsættes det, at en fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på forberedelsesudvalgets møder, samt en udskrift af beslutningsprotokollen med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt skal være tilgængelige for regionens beboere.

I bestemmelsen overlades det til forberedelsesudvalget at bestemme, på hvilken måde de nævnte dokumenter skal gøres tilgængelige. Forberedelsesudvalget vil kunne beslutte, at sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen vil kunne gøres tilgængelige ved offentliggørelse på forberedelsesudvalgets hjemmeside.

Til stk. 3

I bestemmelsen fastsættes, at reglerne i § 8, stk. 2-5, i lov om kommunernes styrelse – om afholdelse af ekstraordinære møder, mødernes varighed, udsendelse af dagsorden for mødet samt om materiale til brug ved møderne – skal finde tilsvarende anvendelse på forberedelsesudvalget.

At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse er tillagt borgmesteren, udøves af formanden for forberedelsesudvalget, og at de kompetencer, der er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves af forberedelsesudvalget.

Henvisningen til § 8, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse medfører bl.a., at forberedelsesudvalget vil skulle afholde ekstraordinære møder, når udvalgets formand finder det nødvendigt, eller mindst en tredjedel af medlemmerne forlanger det.

Reglerne om varigheden af møderne, om udsendelse af dagsorden forud for møderne, om fremlæggelse af det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, og om medlemmernes ret til med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, at gennemse det fremlagte materiale sammen med andre end medlemmer af kommunalbestyrelsen finder ligeledes tilsvarende anvendelse på forberedelsesudvalget, jf. henvisningen til § 8, stk. 3 og 4, i lov om kommunernes styrelse.

Endvidere følger det af henvisningen til reglerne i § 8, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, at forberedelsesudvalget kan beslutte, at medlemmerne skal have tilsendt sagsmateriale til brug for behandlingen af sagerne, herunder eventuelle sagsbeskrivelser og indstillinger. Udvalget kan endvidere beslutte, hvorvidt og på hvilken måde medlemmerne kan forlange, at der til brug for behandlingen af sagerne tilvejebringes oplysninger eller ydes teknisk bistand fra administrationen.

Til stk. 1

Forberedelsesudvalget kan tillægge et underudvalg forberedende eller rådgivende funktioner eller en beslutningsret inden for et bestemt, nærmere afgrænset område (»varetagelse af bestemte hverv«). Derimod kan der ikke tillægges et underudvalg en beslutningsret, som ikke er nærmere afgrænset.

Som medlemmer kan udpeges såvel medlemmer af forberedelsesudvalget som andre, herunder f.eks. ansatte i amtskommunerne.

Udpegning af medlemmer til underudvalg kan ikke foretages på forberedelsesudvalgets konstituerende møde, jf. lovforslagets § 44.

Underudvalgene er i deres virksomhed underkastet de ulovbestemte retsgrundsætninger, der gælder for kommunale kollegiale organer, og herunder vil reglerne i lov om kommunernes styrelse om de stående udvalgs virksomhed i et vist omfang finde tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i § 20, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse om afholdelse af møder, beslutningsdygtighed, flertalsafgørelser, fastsættelse af forretningsorden og tilførsler til beslutningsprotokollen m.v. finder således anvendelse, medmindre forberedelsesudvalget udtrykkeligt har truffet beslutning om, at bestemmelserne ikke skal finde anvendelse. Der gælder ikke for underudvalgene et krav om fastlæggelse af en mødeplan.

Underudvalgenes møder er i overensstemmelse med almindelige retsgrundsætninger ikke offentlige, og der er ikke hjemmel til, at forberedelsesudvalget eller udvalgene beslutter, at møderne skal være offentlige.

Til stk. 2

I mangel af enighed vælges underudvalgets medlemmer efter forholdstal, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Valg af medlemmer til underudvalg kan ikke foretages på forberedelsesudvalgets konstituerende møde, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 44.

Med bestemmelsen er det præciseret, at forberedelsesudvalget har frie rammer til at etablere den administrative bistand, som udvalget finder nødvendig til løsning af udvalgets opgaver.

Forberedelsesudvalget vil således kunne ansætte personale til at varetage sekretariatsbetjeningen af forberedelsesudvalget og forberede etableringen af regionen. Udgifterne hertil afholdes af de af regionen omfattede amtsråd og for så vidt angår forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden tillige af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner efter de af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler, jf. lovforslagets § 65. Personalet ansættes, medmindre der er tale om midlertidig ansættelse, der udløber i 2006, med henblik på at blive overført til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed – regionen – den 1. januar 2007.

Den praktiske tilrettelæggelse af regionernes virksomhed vil forudsætte en omfattende bistand fra de eksisterende amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser.

Det er derfor pålagt de eksisterende amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser – inden for eventuelle frister, forberedelsesudvalget måtte fastsætte – at yde forberedelsesudvalget enhver bistand i dette arbejde, herunder i forbindelse med forberedelsesudvalgets udarbejdelse af budget for regionen for 2007. Adgangen til at fastsætte frister vil være begrænset af almindelige forvaltningsretlige regler om saglighed i forvaltningen.

De eksisterende amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser vil herunder være forpligtet til at udlevere de dokumenter, tilvejebringe, indsamle og bearbejde de oplysninger, herunder fortrolige og personfølsomme oplysninger, og afgive de vurderinger, som forberedelsesudvalget måtte forlange til brug for forberedelsesudvalgets arbejde. Forberedelsesudvalget vil kunne foreskrive, at bestemte arter af oplysninger løbende skal tilvejebringes og indsendes til forberedelsesudvalget.

Forberedelsesudvalget kan endvidere, i overensstemmelse med hvad der følger af almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelser over for medlemmer, der varetager sådanne kommunale hverv, forlange, at de eksisterende amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser pålægger deres repræsentanter i de kommunale fællesskaber at sørge for, at styrelsesorganet i de kommunale fællesskaber tilvejebringer de oplysninger, forberedelsesudvalget finder fornødne.

Tilvejebringelse af oplysninger fra de pågældende myndigheder vil ofte være afgørende for forberedelsesudvalgets arbejde med oprettelse af regionen. Der antages ikke at gælde nogen begrænsning for de oplysninger om forhold i de respektive myndigheder, der kan kræves udleveret i medfør af bestemmelsen. Forberedelsesudvalgets anmodning skal dog være saglig.

Såfremt forberedelsesudvalget sætter en frist for myndighedens udøvelse af bistand forudsættes det, at forberedelsesudvalget ved sin beslutning om, hvilken længde fristen skal have, tager hensyn til baggrunden for anmodningen om bistand samt bistandens art og beskaffenhed.

Forpligtelsen til at yde bistand påhviler de eksisterende amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser og kan i det omfang, forberedelsesudvalget ønsker det, ikke delegeres. Det vil dog ikke kunne udelukkes, at besvarelsen af en henvendelse fra forberedelsesudvalget kan være så hastende eller utvivlsom, at sagen kan ekspederes af borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, der i disse tilfælde giver kommunalbestyrelsens formand mulighed for at handle på kommunalbestyrelsens vegne.

Retten til at forlange bestemte oplysninger tillægges forberedelsesudvalget og ikke det enkelte medlem. Forberedelsesudvalget vil imidlertid kunne delegere retten til at forlange oplysninger til forberedelsesudvalgets administrative personale.

De eksisterende amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser bestemmer selv, hvorledes de vil lade sig repræsentere på de møder, forberedelsesudvalget måtte indkalde til.

Bestemmelsen har til formål at sikre forberedelsesudvalget det fornødne beslutningsgrundlag ved varetagelsen af de opgaver, som udvalget er pålagt.

I forretningsordenen kan det – inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser om forberedelsesudvalgets styrelse – fastsættes nærmere bestemmelser om forberedelsesudvalgets møder, udsendelse af dagsorden og sagerne fremlæggelse, beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse, medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemning m.v.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der ydes vederlag m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-6, og stk. 8-12, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Forberedelsesudvalget kan beslutte at yde vederlag m.v. i overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.

Med udtrykket »vederlag m.v.« sigtes til alle de former for vederlæggelse, der er anført i lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, 3-6, og stk. 8-12, § 16 a og § 34, herunder fast vederlag, tillægsvederlag, formandsvederlag, næstformandsvederlag, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, diæter og godtgørelser. Udtrykket omfatter derimod ikke pension og efterløn til formanden for forberedelsesudvalget. Begrundelsen herfor er, at formanden for forberedelsesudvalget automatisk bliver formand for regionsrådet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 5, og i den forbindelse bliver omfattet af reglerne om pension og efterløn m.v. til regionsrådsformanden, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 11. Der er således ikke behov for i § 50 særskilt at regulere pension og efterløn m.v. til formanden for forberedelsesudvalget.

Det er hensigten, at forberedelsesudvalgets medlemmer og stedfortrædere som udgangspunkt vil blive vederlagt i overensstemmelse med de rammer for vederlæggelse af regionsrådet, der er fastsat i bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 1, hvortil der henvises.

Medlemmer af forberedelsesudvalget og stedfortrædere ydes således som udgangspunkt et fast vederlag, tillægsvederlag, formandsvederlag, næstformandsvederlag, diæter og godtgørelser, ligesom medlemmerne vil have mulighed for at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion af det faste vederlag. Forberedelsesudvalget vil endvidere have mulighed for at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse til personer, der ikke er medlemmer af forberedelsesudvalget.

Til stk. 2

Indenrigs- og sundhedsministeren kan i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsætte regler om vederlag m.v. til forberedelsesudvalgets medlemmer. Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler, som adskiller sig fra reglerne i § 16, stk. 1, 3-6, og stk. 8-12, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, herunder regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. Det er hensigten, at forberedelsesudvalget og stedfortrædere som udgangspunkt vil blive vederlagt svarende til vederlæggelsen af regionsrådet som anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3, hvortil der henvises.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan i medfør af bestemmelsen i § 50, stk. 2, f.eks. fastsætte regler om reduktion af de vederlag, der ydes medlemmer af forberedelsesudvalget.

Er medlemmet af forberedelsesudvalget således samtidig medlem af et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab kan indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til bestemmelsen fastsætte bestemmelse om reduktion af det faste vederlag under hensyntagen til, at de pågældende i forberedelsesudvalgets funktionsperiode endnu ikke fuldt ud varetager alle de opgaver, som de pågældende skal varetage som medlemmer af regionsrådet efter den 31. december 2006. Endvidere må en del af opgaverne i forberedelsesudvalget antages at være sammenfaldende med opgaverne i henholdsvis et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det forventes i denne forbindelse fastsat, at vederlag, der ydes for medlemskab af forberedelsesudvalget, reduceres med 75 %. Ved vederlag forstås fast vederlag og tillægsvederlag.

Formanden for forberedelsesudvalget oppebærer som udgangspunkt et vederlag svarende til vederlaget som formand for regionsrådet. Hvis formanden for forberedelsesudvalget samtidig er formand for et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller formand for bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab vil indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til bestemmelsen kunne fastsætte bestemmelse om reduktion af vederlaget under hensyntagen til, at formanden for forberedelsesudvalget ikke varetager de samme opgaver vedrørende den daglige drift af regionsrådet, som den pågældende som regionsrådsformand skal varetage. Endvidere må en del af opgaverne som formand for forberedelsesudvalget antages at være sammenfaldende med opgaverne som henholdsvis formand for et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller formand for bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Hvis formanden for forberedelsesudvalget samtidig er formand for et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller formand for bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab forventes det således fastsat, at vederlaget, der ydes formanden for forberedelsesudvalget, reduceres med 75 %. Hvis formanden for forberedelsesudvalget samtidig er medlem af et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab forventes det fastsat, at vederlaget, der ydes formanden for forberedelsesudvalget, reduceres med et beløb svarende til 75 % af det samlede vederlag, som den pågældende modtager for varetagelsen af hvervet som medlem af et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Ved det samlede vederlag forstås fast vederlag, tillægsvederlag, udvalgsvederlag, udvalgsformandsvederlag, næstformandsvederlag og erstatning for dokumenteret fast arbejdsfortjeneste. Ved beregningen bortses fra eventuelle godtgørelser og diæter.

Det er endvidere hensigten, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte regler, hvorefter forberedelsesudvalget kan træffe beslutning om, at næstformændene for forberedelsesudvalget kan oppebære et vederlag på op til 10 % af vederlaget til formanden for forberedelsesudvalget, dog kun op til 5 %, hvis den pågældende samtidig er formand eller næstformand i et amtsråd, Hovedstadens Udviklingsråd eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. I modsætning til, hvad der i dag gælder for et amtsråd, forventes det, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fastsætte regler om, at der også gives mulighed for vederlæggelse af forberedelsesudvalgets anden næstformand. Dette er en fravigelse fra regler om vederlæggelse af næstformænd i lov om kommunernes styrelse, som er begrundet i de regionale hvervs særlige karakter.

Til stk. 3

Valget vedrørende modtagelse af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste foretages med virkning for ét regnskabsår ad gangen, jf. § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelsen vedrører den situation, hvor et medlem af forberedelsesudvalget samtidig er medlem af et amtsråd, og i forbindelse med dette hverv har valgt ikke at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter § 16, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse. Den pågældende kan herefter ikke vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervet som medlem af forberedelsesudvalget.

Såfremt et medlem af forberedelsesudvalget, der samtidig er medlem af et amtsråd, ønsker at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervet som medlem af forberedelsesudvalget, kræves det således, at den pågældende allerede i forbindelse med hvervet som amtsrådsmedlem modtager erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

I bestemmelsen fastsættes, at en række bestemmelser om kommunalbestyrelsens virksomhed i lov om kommunernes styrelse skal finde tilsvarende anvendelse på forberedelsesudvalgets virksomhed.

At bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, betyder, at de kompetencer, der i bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse er tillagt borgmesteren henholdsvis viceborgmestrene, udøves af formanden henholdsvis næstformændene for forberedelsesudvalget, og at de kompetencer, der er tillagt kommunalbestyrelsen henholdsvis det enkelte medlem, udøves af forberedelsesudvalget henholdsvis det enkelte medlem.

Bestemmelsens henvisning til § 9 i lov om kommunernes styrelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til sagsindsigt indebærer en ret for medlemmer af forberedelsesudvalget til sagsindsigt i forberedelsesudvalgets administration, men ikke i de enkelte amtskommuners, Hovedstadens Udviklingsråd s eller Hovedstadens Sygehusfællesskabs administration samt for så vidt angår forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden, Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommuners administration. Retten til indsigt i de nævnte myndigheders administration tilkommer kun forberedelsesudvalget og ikke det enkelte medlem, jf. lovforslagets § 48.

Bestemmelsens henvisning til § 10 i lov om kommunernes styrelse medfører, at forberedelsesudvalgets møder er offentlige, medmindre det på grund af en sags beskaffenhed findes nødvendigt at behandle sagen for lukkede døre. Herved sikres åbenhed om udvalgets beslutninger.

Bestemmelsens henvisning til § 11 i lov om kommunernes styrelse indebærer bl.a., at ethvert medlem af forberedelsesudvalget for dette kan indbringe ethvert spørgsmål om forberedelsesudvalgets – men ikke om de enkelte amtskommuners, Hovedstadens Udviklingsråds eller Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners – anliggender samt fremsætte forslag til beslutning herom.

Bestemmelsens henvisning til § 67 i lov om kommunernes styrelse og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, indebærer bl.a., at bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold for personale ansat i forberedelsesudvalgets administration, jf. lovforslagets § 47, skal godkendes af det lønningsnævn for kommunalt og amtskommunalt personale, indenrigs- og sundhedsministeren har nedsat i medfør af den gældende bestemmelse i § 67 i lov om kommunernes styrelse. Det lønningsnævn, der i dette lovforslag foreslås oprettet for alene kommunalt personale, jf. den foreslåede affattelse af § 67 i lov om kommunernes styrelse i lovforslagets § 77, nr. 11, oprettes først med virkning fra den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85.

Endvidere finder en række andre regler i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse på forberedelsesudvalgets virksomhed. Det gælder bl.a. reglerne i §§ 9-15 om kommunalbestyrelsens møder m.v., herunder beslutningsdygtighed, beslutninger ved stemmeflertal, beslutningsprotokol, inhabilitet og indkaldelse af stedfortrædere, reglerne i § 24 om valgmåden, i §§ 25 og 26 om valg af medlemmer til udvalg m.v., § 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v., §§ 30-33 om kommunalbestyrelsens formand og næstformand, § 43 om bogføring, § 44 om anbringelse af midler, § 63 om kommunalbestyrelsens oplysningspligt over for vedkommende minister, § 66 om formandens funktionsvægring og § 68 om udbud af fast ejendom samt, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet, de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen fastlægger forberedelsesudvalgets opgaver. Forberedelsesudvalget har pligt til at træffe de beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af regionerne, herunder udføre de opgaver, der er angivet i bestemmelsen.

Til nr. 1

I styrelsesvedtægten kan – inden for rammerne af forslagets regler om regionernes styrelse – fastsættes generelle regler om den overordnede styrelse af regionen, herunder antal medlemmer i forretningsudvalget, jf. dog lovforslagets § 13, stk. 3, samt forretningsudvalgets og regionsrådets opgaveområder, jf. lovforslagets § 13, stk. 2. I den forbindelse skal regionsrådet inden for rammerne af det fleksible forretningsudvalgsstyre træffe beslutning om, inden for hvilke områder - ud over det traditionelle økonomiudvalgs funktioner - den umiddelbare forvaltning skal tillægges forretningsudvalget, og på hvilke områder den umiddelbare forvaltning skal tillægges regionsrådet.

Forslag til styrelsesvedtægt samt eventuelle vedtægtsændringer skal undergives to behandlinger i forberedelsesudvalget med mindst 6 dages mellemrum, jf. henvisningen til lovforslagets § 3, stk. 3. Forberedelsesudvalget skal underrette vedkommende statsamtmand om den vedtagne styrelsesvedtægt og eventuelle vedtægtsændringer, jf. henvisningen til lovforslagets § 3, stk. 4. Ved vedkommende statsamtmand forstås den statsamtmand, der varetager tilsynet med forberedelsesudvalget, jf. § 66.

Hvis der ønskes en anden styreform for regionen end den i lovforslagets § 13 angivne styreform, må forberedelsesudvalget sørge for at indhente den fornødne dispensation hos indenrigs- og sundhedsministeren. Styrelsesvedtægten og den fornødne dispensation skal være vedtaget af forberedelsesudvalget senest inden regionsrådets første konstituerende møde, dvs. inden den 15. december 2006, jf. herom lovforslagets § 41, stk. 1, men det vil være naturligt at vedtage styrelsesvedtægten på et tidligere tidspunkt.

Til nr. 2

I forretningsordenen kan – inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser om regionsrådenes styrelse – fastsættes nærmere regler om regionsrådets møder, udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse, beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse, medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemning m.v.

Forretningsordenen skal være vedtaget af forberedelsesudvalget senest inden regionsrådets første konstituerende møde, jf. bemærkningerne til bestemmelsens nr. 1.

Til nr. 3

De nærmere regler for forberedelsesudvalgets udarbejdelse og vedtagelse af regionens budget for 2007 samt flerårige budgetoverslag vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i lovforslagets § 59, stk. 6.

Til nr. 4-6

Forberedelsesudvalget vil skulle antage en sagkyndig revision for regionen, fastsætte de nærmere regler for indretningen af regionens kasse- og regnskabsregulativ samt fastsætte de nærmere regler for regionens revision i et revisionsregulativ. Den sagkyndige revision, forberedelsesudvalget antager for regionen, vil skulle godkendes af tilsynsmyndigheden og vil ikke kunne afskediges uden tilsynsmyndighedens samtykke, jf. lovforslagets § 28, stk. 1. Ved tilsynsmyndigheden forstås den statsamtmand, der varetager tilsynet med forberedelsesudvalget, jf. § 66.

Til nr. 7

Beslutningen om indretning af regionens administration vil have sammenhæng med vedtagelsen af styrelsesvedtægten, hvor regionens styreform fastlægges.

Forberedelsesudvalget vil i forbindelse med indretningen af regionens administration bl.a. kunne træffe beslutninger om erhvervelse eller leje af fast ejendom samt vedrørende ansættelse og afskedigelse af personale til regionens administration. Personale til administrationen vil i det omfang, der er nødvendigt for at forberede dannelsen af regionen, kunne ansættes i 2006 under forberedelsesudvalget med henblik på at blive overført til ansættelse i regionen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 47.

De nye regioner vil efter reglerne i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes samtidig med dette lovforslag, få tilført ansatte fra amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, hvorfra regionens opgaver er overført. Forberedelsesudvalget vil inden for rammerne af de ansattes ansættelsesgrundlag skulle træffe beslutning om tjenestestedet fra og med den 1. januar 2007 for de ansatte, der efter reglerne i den nævnte lov vil skulle overgå til ansættelse i den nye region. Forberedelsesudvalget vil også inden for rammerne af de ansattes ansættelsesgrundlag skulle træffe beslutning om det fremtidige tjenestested for de ansatte i de kommunale og amtskommunale fællesskaber, der ophæves som følge af kommunalreformen, og som efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen i øvrigt tilføres regionen.

Det forudsættes i den nævnte lov, at den myndighed eller det organ, der forbereder oprettelsen af myndigheden, hvortil overførslen af den ansatte skal ske, så hurtigt som muligt giver den ansatte meddelelse om den pågældendes nye arbejdssted og arbejdsfunktion hos myndigheden.

Til nr. 8

I forbindelse med forberedelsen af regionerne kan der vise sig behov for, at aftaler, der er indgået af amtsrådene og kommunalbestyrelserne inden for de opgaveområder, der efter lovgivningen skal overføres til regionerne, opsiges eller ændres med henblik på, at opsigelsen eller ændringen kan få virkning for regionen fra den 1. januar 2007 eller senere. Tilsvarende gælder de af amtsrådene og kommunalbestyrelserne indgåede aftaler, som efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen i øvrigt tilføres regionen.

Bestemmelsen giver forberedelsesudvalget mulighed for på de eksisterende myndigheders vegne, hvorfra regionen får tilført opgaver, at træffe sådanne beslutninger, idet det forudsættes, at den enkelte aftale vil kunne opsiges eller ændres til det fastsatte tidspunkt.

Forberedelsesudvalget vil i udvalgets funktionsperiode på den kommende regions vegne skulle træffe bindende beslutninger om ophævelse med virkning fra den 1. januar 2007 af amtskommunernes, samt for så vidt angår Region Hovedstaden Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuners deltagelse i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, inden for de opgaveområder, der efter lovgivningen skal overføres til regionerne. Det bemærkes herved, at der ikke er fundet behov for i denne lov at give regionerne hjemmel til at deltage i regionale fællesskaber.

Til nr. 9

I forbindelse med forberedelsen af regionerne vil det være naturligt, at forberedelsesudvalget overvejer, om eksisterende samarbejder, der er etableret af amtsrådene og kommunalbestyrelserne med andre offentlige myndigheder eller private inden for de opgaveområder, der efter lovgivningen skal overføres til regionerne, skal fortsætte efter oprettelsen af regionerne. Tilsvarende gælder de af amtsrådene og kommunalbestyrelserne indgåede samarbejder, som efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen i øvrigt tilføres regionen.

Forberedelsesudvalget vil i udvalgets funktionsperiode på den kommende regions vegne kunne træffe bindende beslutninger om regionens deltagelse i kommunale samarbejder, jf. lovforslagets § 58. Det forudsættes, at regionen lovligt vil kunne deltage i det pågældende samarbejde, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2. Det forudsættes endvidere, at et samarbejde, regionen lovligt vil kunne deltage i, vil kunne opsiges efter vedtægterne.

Til nr. 10

Forberedelsesudvalget skal træffe beslutninger i overensstemmelse med de efter lovforslagets §§ 53-56 fastsatte regler om godkendelse og ændring af amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråd s, Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, herunder nyansættelser af personale, samt om pålæg om nedsættelse af størrelsen af en bevilling, som er vedtaget af amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 53-56.

Til nr. 11

I det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen tillægges forberedelsesudvalget en række opgaver. Det fremgår af det nævnte lovforslags § 8, at den myndighed, hvorfra en opgave i forbindelse med kommunalreformen overføres, udarbejder et udkast til en samlet aftale mellem den eller de myndigheder, hvortil myndighedens opgaver overføres, om fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte der overføres efter det nævnte lovforslags §§ 3 og 4. Aftaleudkastet skal senest den 1. januar 2006 forelægges for den eller de myndigheder, hvortil myndighedens opgaver overføres, jf. det nævnte lovforslags § 9. Skal overførslen ske til en myndighed, der oprettes den 1. januar 2007, forelægges aftaleudkastet for det organ, der forbereder myndighedens oprettelse, jf. det nævnte lovforslags § 9. Forberedelsesudvalget får således på regionens vegne forelagt de omhandlede aftaleudkast.

Det fremgår endvidere af det nævnte lovforslags § 10, at den myndighed, hvorfra en opgave overføres, snarest muligt efter forelæggelsen af aftaleudkastet, indkalder repræsentanter for de myndigheder, hvortil opgaverne overføres, eller for det organ, der forbereder myndighedens oprettelse, til forhandlinger med henblik på, at der inden den 1. april 2006 indgås aftale mellem myndighederne om fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Det fremgår endvidere, at de myndigheder, hvortil overførslen skal ske, eller det organ, der forbereder myndighedens oprettelse, har pligt til at lade sig repræsentere ved forhandlingerne og har pligt til at træffe beslutning om vedtagelse eller forkastelse af aftaleudkastet, herunder de ændringer, som den afgivende myndighed måtte foretage i aftaleudkastet i forhold til det aftaleudkast, som er forelagt myndighederne senest den 1. januar 2006. Forberedelsesudvalget skal således lade sig repræsentere ved de omhandlede forhandlinger og forholde sig til de omhandlede aftaleudkast og ændringer heri. Forberedelsesudvalgene vil endvidere på regionens vegne kunne indgå aftale om fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte.

Forberedelsesudvalget tillægges endvidere visse opgaver i forbindelse med den procedure for de nedsatte delingsråds behandling af spørgsmål om overførsel af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som fastsættes i det nævnte lovforslag. Forberedelsesudvalget vil således bl.a. skulle lade sig repræsentere i forbindelse med forhandlinger, som delingsrådet forlanger genoptaget, og vil i den forbindelse skulle forholde sig til den afgivende myndigheds forslag til ændringer i aftaleudkastene, jf. det nævnte lovforslags § 11, stk. 3. Forberedelsesudvalget vil endvidere skulle lade sig repræsentere i forbindelse med forhandlinger, som delingsrådet indkalder til, hvor forberedelsesudvalget vil kunne forholde sig til de forslag, delingsrådet fremsætter, jf. det nævnte lovforslags § 11, stk. 1 og 2. Forberedelsesudvalget vil endvidere skulle afgive svar til delingsrådet om, hvorvidt forberedelsesudvalget kan tiltræde et af delingsrådet fremsat mæglingsforslag, jf. det nævnte lovforslags § 12. Forberedelsesudvalget vil kunne indgå i drøftelser med delingsrådet forud for delingsrådets beslutning, jf. det nævnte lovforslags § 13.

Til nr. 12

Forberedelsesudvalget vil endvidere skulle træffe en række andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af regionen. Forberedelsesudvalget vil efter bestemmelsen f.eks. kunne træffe beslutning om deltagelse i internationalt arbejde m.v., om regionens udpegning af repræsentanter til andre organer, såfremt beslutning herom skal træffes inden den 1. januar 2007, samt træffe beslutning om ændring af autorisationer m.v., der er meddelt af de af regionen omfattede amtsråd, samt for så vidt angår Region Hovedstaden tillige kommunalbestyrelserne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Forberedelsesudvalget vil desuden skulle træffe beslutninger, som har til formål at sikre, at den nye region med virkning fra den 1. januar 2007 opfylder lovgivningens krav til en region. Forberedelsesudvalget vil herunder på en række områder skulle fastsætte regler og forskrifter m.v., der harmoniserer gældende regler og forskrifter m.v., der er fastsat af de myndigheder, som afgiver opgaver til regionerne. Der henvises dog til lovforslagets § 70 vedrørende muligheden for fravigelse af gældende lovgivning, som forberedelsen og dannelsen af de nye regioner nødvendiggør.

Forberedelsesudvalget vil endvidere f.eks. skulle træffe bestemmelser om indholdet og omfanget af regionens opgaver, i det omfang lovgivningen forpligter regionsrådene til at træffe sådanne bestemmelser i forberedelsesudvalgets funktionsperiode.

Forberedelsesudvalget vil ligeledes skulle træffe de beslutninger, som i lovgivningen er henlagt til forberedelsesudvalget at træffe. Forberedelsesudvalget vil eksempelvis være ansvarligt for, at der med virkning fra 1. januar 2007 i hver region er etableret et eller flere trafikselskaber, jf. § 34 i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om trafikselskaber. Der henvises endvidere til lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 5.

Forberedelsesudvalget vil endvidere skulle træffe beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede den tilførsel af opgaver til regionen, som følger af kommunalreformen.

Det foreslås med bestemmelsens 1. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, hvorefter amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds og Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger, der med virkning for 2006 eller senere træffes den 1. januar 2006 eller senere, om væsentlige økonomiske dispositioner vedrørende opgaver, der den 1. januar 2007 overgår fra de pågældende myndigheder til regionerne, kræver godkendelse af det eller de forberedelsesudvalg, inden for hvis område den pågældende myndighed helt eller delvis er beliggende.

Såfremt forelæggelsen af en beslutning om en væsentlig økonomisk disposition skal ske for to forberedelsesudvalg, er det en betingelse, at begge forberedelsesudvalg godkender beslutningen.

Der flyttes ved kommunalreformen opgaver fra amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner til regionerne samt til kommunerne og staten.

Med bestemmelsen vil forberedelsesudvalgene kunne sikres indflydelse på de pågældende myndigheders væsentlige økonomiske dispositioner vedrørende opgaver, der den 1. januar 2007 overgår til regionerne, og som har betydning for regionernes økonomi og dermed for det økonomiske udgangspunkt for regionernes opgavevaretagelse. Der gives således mulighed for at sikre, at de pågældende dispositioner er i overensstemmelse med regionernes interesser.

Med bestemmelsen vil der således kunne fastsættes regler, der imødegår en eventuel risiko for, at amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser i forbindelse med overgangen til en ny offentlig opgavefordeling i 2006 foretager økonomisk uhensigtsmæssige dispositioner. Der vil således kunne være en risiko for, at amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser forud for ikrafttræden af den nye struktur ikke i tilstrækkeligt omfang vil indregne de økonomiske konsekvenser i afvejningen af, hvorvidt en given økonomisk disposition skal iværksættes.

Forberedelsesudvalgene vil ikke nødvendigvis have interesse i at sikre, at de pågældende myndigheders beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der vedrører de opgaver, der overgår fra myndighederne til kommunerne og staten, er i overensstemmelse med kommunernes og statens interesser. Der er imidlertid også for så vidt angår beslutninger vedrørende disse opgaver behov for at sikre, at kommunerne og staten får det bedst mulige udgangspunkt for den fremtidige opgavevaretagelse.

Det foreslås på den baggrund med bestemmelsens 2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger omfattet af 1. pkt. vedrørende opgaver, der den 1. januar 2007 overgår til kommunerne eller staten, kræver godkendelse af indenrigs- og sundhedsministeren. For så vidt angår Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger forudsættes en godkendelsesbeføjelse for indenrigs- og sundhedsministeren alene at gælde for beslutninger vedrørende opgaver, der overgår til staten.

Beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, som både vedrører opgaver, der overgår til regionerne, og opgaver, der overgår til kommunerne og staten, vil med hjemmel i bestemmelserne kunne kræves godkendt af såvel forberedelsesudvalget som indenrigs- og sundhedsministeren. Det forudsættes i den forbindelse, at den myndighed, der modtager en anmodning om godkendelse af en beslutning, som efter reglerne kræver godkendelse af såvel forberedelsesudvalget som indenrigs- og sundhedsministeren, sørger for, at den anden myndighed ligeledes forelægges beslutningen til godkendelse.

Det er selve beslutningen om at foretage væsentlige økonomiske dispositioner, der vil kunne kræves godkendt med hjemmel i bestemmelserne i 1. og 2. pkt. Amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser kan således foretage indledende undersøgelser, planlægning og forhandlinger i forbindelse med en påtænkt disposition uden forinden at skulle indhente godkendelse hertil.

Bestemmelserne omfatter ikke amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers undladelse af at træffe beslutninger om økonomiske dispositioner, herunder manglende vedligeholdelse af bygninger m.v.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. omfatter alene beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes den 1. januar 2006 eller senere af amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser. Beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes af de pågældende myndigheder inden den 1. januar 2006, er ikke omfattet af bestemmelserne i 1. og 2. pkt., selv om beslutningen har økonomisk virkning for 2006 eller senere. Sådanne beslutninger vil kunne være omfattet af § 54, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelserne omfatter således beslutninger om meddelelse af tillægsbevillinger, der medfører indtægter eller udgifter, som træffes den 1. januar 2006 eller senere i forhold til årsbudgettet for 2006. Bestemmelserne omfatter endvidere beslutninger, hvorved der sker en udmøntning af de bevillinger, der er meddelt på årsbudgettet for 2006. De beslutninger, som vil kunne kræves godkendt med hjemmel i bestemmelserne, er således ikke knyttet til en beslutning om meddelelse af bevilling. Der vil kunne kræves godkendelse af beslutninger, som indebærer væsentlige økonomiske dispositioner, selv om der er det fornødne bevillingsmæssige grundlag for, at den kommunale forvaltning kan træffe den pågældende beslutning. De beslutninger, som vil kunne kræves godkendt med hjemmel i bestemmelserne, kan efter omstændighederne fremgå af bemærkningerne til budgettet, herunder i forbindelse med redegørelsen for budgettets forudsætninger og indhold.

Bestemmelserne omfatter alle former for økonomiske dispositioner. Bestemmelserne omfatter økonomiske dispositioner vedrørende både anlæg og drift samt finansielle dispositioner, herunder optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser samt indgåelse af leje- og leasingaftaler.

Der vil således med hjemmel i bestemmelserne kunne kræves godkendelse af blandt andet beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner vedrørende anlægsvirksomhed samt indgåelse af leje- og leasingaftaler. Iværksættelsen af anlægsvirksomhed samt indgåelse af leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles med anlægsvirksomhed, kan ligeledes kræves godkendt med hjemmel i de gældende regler i § 57 a i lov om kommunernes styrelse. De foreslåede bestemmelser vil således som udgangspunkt ikke have selvstændig betydning med hensyn til beslutninger om iværksættelse af anlægsvirksomhed.

For så vidt angår væsentlige økonomiske dispositioner, der indebærer anlægsindtægter og -udgifter, vil den beslutning, der kan kræves godkendt efter de foreslåede bestemmelser, kunne være beslutningen om meddelelse af en anlægsbevilling. For så vidt angår driftsindtægter og -udgifter vil den beslutning, der kan kræves godkendt, ligeledes kunne være beslutningen om meddelelse af en driftsbevilling. Beslutninger, hvorved der træffes bestemmelse om anvendelse af en driftsbevilling, vil imidlertid også kunne kræves godkendt.

De foreslåede bestemmelser omfatter endvidere både udgiftskrævende og indtægtsgivende dispositioner, herunder eksempelvis beslutninger om salg af fast ejendom m.v.

Bestemmelserne omfatter alene økonomiske dispositioner med virkning for 2006 eller senere. Bestemmelserne omfatter såvel økonomiske dispositioner, som alene har udgifts- eller indtægtsvirkning for 2006, som økonomiske dispositioner, der har udgifts- eller indtægtsvirkning for en længere periode, herunder udgiftsvirkning for 2007 og senere.

Bestemmelserne omfatter såvel dispositioner, der alene har virkning indadtil i de pågældende myndigheder, eksempelvis ydelse af driftsstøtte til en amtskommunal institution, som dispositioner, der har virkning udadtil i forhold til tredjemand, eksempelvis indgåelse af leje- eller leasingaftaler, salg af faste ejendomme m.v.

Bestemmelserne omfatter alene væsentlige økonomiske dispositioner. Den nærmere fastsættelse af, hvilke dispositioner, der er væsentlige, vil blive fastsat ved de regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelserne. Afgrænsningen af, hvilke dispositioner der er væsentlige, forudsættes at blive fastsat ud fra dispositionens størrelse og karakter, herunder hvor stor en indtægt eller udgift, dispositionen vil medføre, om dispositionen vedrører anlæg eller drift, og den tidsmæssige udstrækning af dispositionen. Med hjemmel i de foreslåede bestemmelser vil der endvidere kunne fastsættes regler, hvorefter beslutninger af en bestemt art, som vurderes altid at udgøre en væsentlig økonomisk disposition, kræver godkendelse. Det vil eksempelvis kunne være beslutninger om nyansættelse af personale.

Afgrænsningen af, hvilke dispositioner der er væsentlige og dermed kræver godkendelse, vil kunne variere for de enkelte amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Københavns, Frederiksberg henholdsvis Bornholms Kommunalbestyrelsers vedkommende.

De kommunale parter vil i fornødent omfang blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af de regler, der vil blive udstedt i medfør af bestemmelserne, herunder forud for fastsættelsen af beløbsgrænser for, hvilke dispositioner der kræver godkendelse.

Det forudsættes, at forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren ved bedømmelsen af, om der skal gives godkendelse til en ønsket økonomisk disposition, foretager en samlet bedømmelse af, om dispositionen er hensigtsmæssig ud fra såvel generelle samfundsmæssige betragtninger, herunder hvorvidt dispositionen er hensigtsmæssig set i lyset af den ændrede opgavefordeling efter kommunalreformens ikrafttræden, som mere specifikke forhold hos den myndighed, der ønsker at gennemføre dispositionen, herunder udviklingen i økonomien hos den pågældende myndighed, behovet for den påtænkte disposition i den pågældende myndighed. Det forudsættes således, at forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren ved bedømmelsen af, om en given disposition skal godkendes, foretager en samlet afvejning af på den ene side hensynet til interesserne hos de myndigheder, hvortil der overføres opgaver fra amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, og på den anden side hensynet til amtsrådets, Hovedstadens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers interesser i at gennemføre den påtænkte disposition.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil endvidere med hjemmel i bestemmelserne kunne fastsætte regler om, at manglende reaktion fra forberedelsesudvalgets henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens side inden en nærmere fastsat frist efter anmodningen om godkendelse betragtes som en godkendelse, medmindre forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren inden for fristens udløb har anmodet om nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sagen.

Regler fastsat efter 1. og 2. pkt. kan efter bestemmelsens 3. pkt. begrænses til at vedrøre en eller flere af de i 1. pkt. nævnte myndigheder eller bestemte former for økonomiske dispositioner.

Til stk. 2

Det følger af bestemmelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen, herunder om at anmodning om godkendelse af en påtænkt disposition skal træffes af amtsrådet, udviklingsrådet, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser i et møde.

Bestemmelser om, at anmodning om godkendelse af en påtænkt disposition, skal træffes af amtsrådet m.v. i et møde, vil indebære, at beslutningen om at anmode om godkendelse ikke vil kunne delegeres til et udvalg eller forvaltningen.

Vilkår for godkendelsen vil eksempelvis kunne være betingelser vedrørende tidsfrister og omfanget af en påtænkt disposition.

Til stk. 3

Det følger af bestemmelsen, at dispositioner, som er nødvendige til opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, undtages fra godkendelseskravet i stk. 1 og således kan gennemføres uden indhentelse af godkendelse fra forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren.

Afgrænsningen af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, sker i overensstemmelse med § 40, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 1

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges efter bestemmelsens 1. pkt. til at fastsætte regler, hvorefter amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråd s og Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger, der med virkning for 2006 eller senere træffes inden den 1. januar 2006 i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2006, om væsentlige økonomiske dispositioner vedrørende opgaver, der den 1. januar 2007 overgår fra de pågældende myndigheder til regionerne, kan ændres af det eller de forberedelsesudvalg, inden for hvis område den pågældende myndighed helt eller delvis er beliggende.

Såfremt forelæggelsen af en beslutning om en væsentlig økonomisk disposition skal ske for to forberedelsesudvalg, er det en betingelse, at begge forberedelsesudvalg, eventuelt efter forhandling, er enige om at ændre den pågældende beslutning. Såfremt der efter forhandling ikke opnås enighed om at ændre den pågældende beslutning, står beslutningen ved magt.

Efter bestemmelsens 2. pkt. kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler, hvorefter de omhandlede myndigheders beslutninger efter 1. pkt., som vedrører opgaver, der den 1. januar 2007 overgår fra de pågældende myndigheder til kommunerne eller staten, kan ændres af indenrigs- og sundhedsministeren. For så vidt angår Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger forudsættes en adgang for indenrigs- og sundhedsministeren til at ændre beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner alene at skulle gælde for beslutninger vedrørende opgaver, der overgår til staten.

I tilfælde, hvor en beslutning om væsentlige økonomiske dispositioner både vedrører opgaver, der overgår til regionerne, og opgaver, der overgår til kommunerne og staten, vil der med hjemmel i bestemmelserne kunne fastsættes regler, der indebærer, at såvel forberedelsesudvalget som indenrigs- og sundhedsministeren har kompetence til at ændre beslutningen. Det forudsættes imidlertid, at en konkret beslutning kun kan ændres af enten forberedelsesudvalget eller indenrigs- og sundhedsministeren. Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes nærmere regler om, at forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren i givet fald skal træffe beslutning efter drøftelse med indenrigs- og sundhedsministeren henholdsvis forberedelsesudvalget.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i § 53. Bestemmelserne i § 54 vedrører kun beslutninger, der er truffet i forbindelse med eller efter budgetvedtagelsen i oktober 2005, men før den 1. januar 2006, idet beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der træffes i løbet af 2006, vil kunne kræves godkendt med hjemmel i § 53.

Med de foreslåede bestemmelser i § 54 vil der således kunne gives forberedelsesudvalget mulighed for at ændre de beslutninger, der træffes i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006 med virkning for 2006 eller senere, og som ikke kræver en yderligere udmøntning i 2006. Med bestemmelserne vil beslutninger om meddelelse af tillægsbevillinger til budgettet for 2006, som træffes inden den 1. januar 2006, og som ikke kræver en yderligere udmøntning i 2006, således også kunne ændres.

Med bestemmelserne i § 54 sikres det på den baggrund, at der kan fastsættes regler, der giver forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at ændre beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, som med virkning for 2006 eller senere er truffet af amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006, men før den 1. januar 2006. Forberedelsesudvalget gives således mulighed for at sikre, at sådanne beslutninger er i overensstemmelse med regionernes interesser.

Den beslutning, der vil kunne ændres med hjemmel i bestemmelsen, er den beslutning om en væsentlig økonomisk disposition, der er truffet i forbindelse med eller efter budgetvedtagelsen. Den beslutning, der kan ændres med hjemmel i bestemmelsen er således ikke den bevillingsmæssige beslutning, der er truffet ved budgetvedtagelsen, men derimod eventuelle andre beslutninger, der er truffet ved budgetvedtagelsen. For så vidt angår forberedelsesudvalgets muligheder for at kræve størrelsen af en bevilling nedsat henvises til § 56.

Det er selve beslutningen og hverken sagsforberedende skridt eller undladelser af at træffe beslutninger, der kan ændres med hjemmel i bestemmelsen, jf. tilsvarende bemærkningerne til § 53.

Det forudsættes, at forberedelsesudvalgets henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens beslutning om at ændre et amtsråds, Hovedstadens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutning om væsentlige økonomiske dispositioner, indebærer, at forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren træffer en ny beslutning, der træder i stedet for den beslutning, den pågældende myndighed har truffet i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006.

Den pågældende myndighed vil skulle disponere i overensstemmelse med den beslutning, som forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren træffer, fra det tidspunkt, hvor forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren har givet myndigheden meddelelse om forberedelsesudvalgets henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens beslutning. Amtsrådet, udviklingsrådet, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser er forpligtet til at sikre, at myndigheden handler i overensstemmelse med forberedelsesudvalgets henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens beslutning fra dette tidspunkt.

Bestemmelsen omfatter alle former for økonomiske dispositioner, der træffes med virkning for 2006 eller senere. Med hensyn til begrebet økonomiske dispositioner og dispositionernes indtægts- og udgiftsvirkninger m.v., henvises til bemærkningerne til § 53.

Kun væsentlige økonomiske dispositioner vil kunne ændres i medfør af bestemmelsen. Den nærmere fastsættelse af, hvilke dispositioner der er væsentlige, vil blive fastsat ved de regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelserne. Afgrænsningen af, hvilke dispositioner der er væsentlige, vil kunne afvige fra afgrænsningen efter regler udstedt i medfør af § 53. For så vidt angår de hensyn, der vil indgå i afgrænsningen af, hvilke dispositioner der er væsentlige, kan henvises til bemærkningerne til § 53.

De kommunale parter vil i fornødent omfang blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af de regler, der vil blive udstedt i medfør af bestemmelserne, herunder forud for fastsættelsen af beløbsgrænser for, hvilke dispositioner der vil kunne ændres i medfør af bestemmelserne.

Det forudsættes, at forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren ved bedømmelsen af, om en given økonomisk disposition skal ændres, foretager en samlet bedømmelse af, om dispositionen er hensigtsmæssig ud fra såvel generelle samfundsmæssige betragtninger som mere specifikke forhold hos den myndighed, der ønsker at gennemføre dispositionen. For så vidt angår de hensyn, der vil indgå i afvejningen af, om en beslutning skal ændres, kan henvises til bemærkningerne til § 53.

Det forudsættes, at beslutninger, som er nødvendige til opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, ikke ændres af forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren. Afgrænsningen af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, sker i overensstemmelse med § 40, stk. 2, 3. pkt. i lov om kommunernes styrelse.

Regler fastsat efter 1. og 2. pkt. kan efter bestemmelsens 3. pkt. begrænses til at vedrøre en eller flere af de i 1. pkt. nævnte myndigheder eller bestemte former for økonomiske dispositioner.

Til stk. 2

Efter bestemmelsens 1. pkt. må en ændring efter stk. 1 ikke indebære merudgifter for den myndighed, hvis beslutning ændres. En økonomisk disposition, der træffes af amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser, vil således ikke som følge af en beslutning om ændring efter stk. 1 kunne ændres på en sådan måde, at beslutningen om ændring efter stk. 1 indebærer merudgifter for den myndighed, hvis beslutning ændres. En beslutning om ændring efter stk. 1 vil således indebære, at der vil være en uforbrugt del af en bevilling eller eventuelt en hel uforbrugt bevilling, jf. bestemmelsen 2. pkt.

Efter bestemmelsens 2. pkt. kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler, hvorefter forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte vilkår for ændringen, herunder om, at den del af en bevilling, som knytter sig til en beslutning, der ændres efter stk. 1, ikke kan anvendes uden indenrigs- og sundhedsministerens henholdsvis forberedelsesudvalgets samtykke. Der vil således kunne fastsættes regler, der sikrer, at den uforbrugte del af en bevilling – eller evt. hele bevillinger – som blandt andet er afsat i forbindelse med den beslutning, som ændres efter stk. 1, ikke kan anvendes uden forberedelsesudvalgets henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens samtykke. Herved imødegås risikoen for, at den myndighed, hvis beslutning ændres efter stk. 1, ville kunne anvende den uforbrugte del af bevillingen på en uhensigtsmæssig måde.

Til stk. 1

Med bestemmelsens 1. pkt. bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler, hvorefter amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds og Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger, der med virkning for 2006 eller senere træffes i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2006, om nyansættelse af personale, der er knyttet til opgaver, som den 1. januar 2007 overgår til regionerne, kræver godkendelse af det eller de forberedelsesudvalg, inden for hvis område den pågældende myndighed helt eller delvis er beliggende.

Såfremt forelæggelsen af nyansættelse af personale skal ske for to forberedelsesudvalg, er det en betingelse, at begge forberedelsesudvalg godkender nyansættelsen.

Bestemmelsen skal sikre forberedelsesudvalget indflydelse på beslutninger om nyansættelser af personale, der træffes i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006 og med virkning for 2006 og senere, vedrørende personale, der er knyttet til opgaver, som den 1. januar 2007 overgår til regionerne.

Personalenormeringerne i amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner vurderes generelt at have væsentlig betydning for det økonomiske udgangspunkt for regionernes fremtidige opgavevaretagelse, idet beslutninger om nyansættelser har længerevarende økonomiske virkninger. Der fremsættes således samtidig med dette lovforslag forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, der indebærer, at det personale, der med udgangen af 2006 er ansat i amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, overføres til de myndigheder, hvortil der overføres opgaver fra de pågældende myndigheder, herunder regionerne.

De beslutninger om nyansættelser, der i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet sker med virkning for 2006, har således betydning for udgangspunktet for den fremtidige opgavevaretagelse hos de myndigheder, hvortil der overføres opgaver fra amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i § 53 og § 54. Beslutninger om nyansættelse, der træffes i løbet af 2006, vil kunne kræves godkendt med hjemmel i § 53. Beslutninger om nyansættelser, der i efteråret 2005 træffes i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006, vil derimod ikke kunne kræves godkendt med hjemmel i § 53. Der vil med hjemmel i § 54 kunne gives forberedelsesudvalget adgang til at ændre beslutninger om nyansættelser, der er truffet i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2006, og som er gennemført før den 1. januar 2006 ved, at myndigheden inden den 1. januar 2006 har givet bindende tilsagn om ansættelse med virkning fra 2006. En adgang til at ændre beslutninger om nyansættelser, der er gennemført før den 1. januar 2006, vil imidlertid som udgangspunkt ikke hindre, at amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner påføres udgifter, bl.a. i form af lønudgifter under en eventuel opsigelsesperiode, som vil være uhensigtsmæssige set i lyset af hensynet til at sikre det bedst mulige økonomiske udgangspunkt for den fremtidige opgavevaretagelse i regionerne.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges således efter bestemmelsen til at fastsætte regler, hvorefter vedkommende forberedelsesudvalg skal godkende amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråd s og Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger om nyansættelse, der træffes i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006. Bestemmelsen omfatter beslutninger om nyansættelse, der med virkning for 2006 eller senere træffes i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2006. Bestemmelsen omfatter således såvel beslutninger om nyansættelser med virkning for 2006 eller senere, der træffes i efteråret 2005 i forbindelse med budgetvedtagelsen, som beslutninger om nyansættelser, der træffes i løbet af 2006. Bestemmelsen har imidlertid kun selvstændig betydning i forhold til bemyndigelsesbestemmelsen i § 53 for så vidt angår beslutninger om nyansættelser, der gennemføres på en måde, der indebærer, at myndigheden har givet bindende tilsagn om ansættelse før den 1. januar 2006.

Efter bestemmelsens 2. pkt. kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler, hvorefter de omhandlede myndigheders beslutninger omfattet af 1. pkt. om nyansættelse af personale, der er knyttet til opgaver, der den 1. januar 2007 overgår fra de pågældende myndigheder til kommunerne eller staten, kræver godkendelse af indenrigs- og sundhedsministeren. Baggrunden herfor er, at forberedelsesudvalget ikke nødvendigvis har interesse i at sikre, at amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger om nyansættelser af personale, der er knyttet til opgaver, der overgår til kommunerne og staten, er i overensstemmelse med kommunernes og statens interesser. Der gør sig imidlertid tilsvarende hensyn gældende for så vidt angår beslutninger vedrørende nyansættelser inden for disse områder. For så vidt angår Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelsers beslutninger forudsættes det, at der med hjemmel i bestemmelsen alene vil blive fastsat regler, der sikrer indenrigs- og sundhedsministeren indflydelse på nyansættelser af personale, der knytter sig til opgaver, der overgår fra Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner til staten ved kommunalreformen.

Det personale, der efter bestemmelsens 1. og 2. pkt. er knyttet til opgaver, der overgår til regionerne henholdsvis kommunerne og staten, er det personale, der i henhold til de regler, der fremsættes med forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen overføres fra amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab til regionerne henholdsvis kommunerne og staten samt det personale, der efter det omhandlede lovforslags regler overføres fra Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner til regionerne henholdsvis staten. Det drejer sig om det personale, der med udgangen af 2006 er ansat i de pågældende myndigheder, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med opgaver, der overgår til regionerne henholdsvis kommunerne og staten, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med kommunalfuldmagtsopgaver, som er knyttet til opgaver, der overføres til regionerne henholdsvis kommunerne og staten, samt en forholdsmæssig del af det personale, som er beskæftiget med varetagelsen af generelle funktioner, herunder sekretariats- og personalefunktioner.

Beslutninger om nyansættelser af personale, der både vil kunne være knyttet til opgaver, der overgår til regionerne, og til opgaver, der overgår til kommunerne og staten, vil med hjemmel i bestemmelserne kunne kræves godkendt af såvel forberedelsesudvalget som indenrigs- og sundhedsministeren. Det forudsættes i den forbindelse, at den myndighed, der modtager en anmodning om godkendelse af en beslutning, som efter reglerne kræver godkendelse af såvel forberedelsesudvalget som indenrigs- og sundhedsministeren, sørger for, at den anden myndighed ligeledes forelægges beslutningen til godkendelse.

Det er alene beslutninger om nyansættelse af personale, der i medfør af regler fastsat i medfør af 1. og 2. pkt. vil kunne kræves godkendt af forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren. Om begrebet nyansættelse henvises til stk. 3.

Der kan med hjemmel i bestemmelserne i 1. og 2. pkt. fastsættes regler om, at beslutninger om nyansættelser, der træffes med virkning for 2006 i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006, vil skulle godkendes af forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren. Heri ligger, at gennemførelse af en beslutning om nyansættelse i form af afgivelse af bindende tilsagn om ansættelse ikke kan ske før efter forberedelsesudvalgets henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse. Reglerne forhindrer derimod ikke amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser i at træffe en generel beslutning om nyansættelser eller i at forberede en gennemførelse af beslutningen, evt. ved afholdelse af ansættelsessamtaler m.v.

Beslutninger om nyansættelser vil først kunne godkendes af forberedelsesudvalget efter den 1. januar 2006, hvor forberedelsesudvalget træder i funktion. Det forudsættes tilsvarende, at en eventuel godkendelsesbeføjelse for indenrigs- og sundhedsministeren efter bestemmelsens 2. pkt. ligeledes først har virkning fra den 1. januar 2006.

Regler fastsat i medfør af bestemmelserne vil således indebære, at beslutninger om nyansættelser, som er truffet i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006, først kan gennemføres med forberedelsesudvalgets henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse efter den 1. januar 2006. Reglerne vil således have den virkning, at en generel beslutning om bindende tilsagn om ansættelse ikke kan afgives før efter den 1. januar 2006.

En anmodning om godkendelse af, at beslutninger om nyansættelser gennemføres, vil kunne forelægges forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren umiddelbart efter den 1. januar 2006.

Det forudsættes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat regler, der sikrer, at forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren tager stilling til sådanne anmodninger snarest muligt. Indenrigs- og sundhedsministeren vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsætte frister for forberedelsesudvalgets henholdsvis indenrigs- og sundhedsministerens afgivelse af svar på anmodninger om godkendelse. Indenrigs- og sundhedsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om, at manglende reaktion fra forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren indenfor en vis frist indebærer godkendelse.

De kommunale parter vil i fornødent omfang blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af de regler, der vil blive udstedt i medfør af bestemmelserne.

Det forudsættes, at forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren ved bedømmelsen af, om en nyansættelse skal godkendes, foretager en samlet bedømmelse af, om dispositionen er hensigtsmæssig ud fra såvel generelle samfundsmæssige betragtninger som mere specifikke forhold hos den myndighed, der ønsker at gennemføre dispositionen. For så vidt angår de hensyn, der vil indgå i afvejningen af, om en nyansættelse skal godkendes, kan henvises til bemærkningerne til § 53.

Efter bestemmelsens 3. pkt. kan regler fastsat efter 1. og 2. pkt. begrænses til at vedrøre en eller flere af de i 1. pkt. nævnte myndigheder eller bestemte former for nyansættelser.

Til stk. 2

Efter bestemmelsen kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler, hvorefter forberedelsesudvalget og indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen efter stk. 1, herunder at anmodning om godkendelse skal besluttes af amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse eller Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelser i et møde.

Det vil endvidere eventuelt kunne fastsættes, at beslutningen om nyansættelser kan gennemføres, forudsat at der nyansættes et mindre antal end det påtænkte, at ansættelsen alene sker på et vist åremål m.v. Indenrigs- og sundhedsministeren vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke vilkår der kan fastsættes i forbindelse ved en godkendelse.

Til stk. 3

Ved nyansættelser forstås efter bestemmelsen alle ansættelser, der ikke består af genbesættelse af ledige stillinger. Også en ny stilling med ændret stillingsindhold vil, hvis denne sker til afløsning af en eksisterende stilling, være en genbesættelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter stk. 1 fastsætte nærmere regler for afgræsningen af de nyansættelser, som kræver godkendelse.

Til stk. 4

Det følger af bestemmelsen, at nyansættelser, som er nødvendige til opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, undtages fra godkendelseskravet i stk. 1. Beslutninger om nyansættelser, der træffes i forbindelse med eller efter vedtagelsen af årsbudgettet for 2006 med henblik på at opfylde foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan således gennemføres uden indhentelse af godkendelse fra forberedelsesudvalget henholdsvis indenrigs- og sundhedsministeren.

Afgrænsningen af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, sker i overensstemmelse med § 40, stk. 2, 3. pkt. i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 1

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges med bestemmelsens 1. pkt. til at fastsætte regler, hvorefter det eller de forberedelsesudvalg, inden for hvis område amtskommunen, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommuner helt eller delvis er beliggende, kan pålægge amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse og Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser at nedsætte størrelsen af en bevilling, der er fastsat med vedtagelsen af budgettet for 2006, til et bestemt beløb.

Såfremt nedsættelsen af en bevilling skal behandles i to forberedelsesudvalg, er det en betingelse, at begge forberedelsesudvalg, eventuelt efter forhandling, er enige om, dels nedsættelse af bevillingen, dels hvilket beløb bevillingen skal nedsættes til. Såfremt forberedelsesudvalgene ikke er enige om, hvorvidt og til hvilket beløb en bevilling skal nedsættes, står bevillingen ved magt.

Bestemmelsen sikrer, at der kan gives forberedelsesudvalgene indflydelse på størrelsen af de bevillinger, der fastsættes med vedtagelsen af budgettet for 2006. Forberedelsesudvalgene kan herved sikres indflydelse på størrelsen af bevillinger, som indebærer et ressourceforbrug hos de omhandlede myndigheder, der påvirker det økonomiske udgangspunkt for regionernes fremtidige opgavevaretagelse. Forberedelsesudvalgene vil således kunne sikres mulighed for at nedsætte bevillinger til et beløb, som er i overensstemmelse med interesserne i at sikre regionerne det bedst mulige økonomiske udgangspunkt for opgavevaretagelsen.

Med bestemmelsen imødegås en eventuel risiko for, at amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2006 fastsætter bevillingerne på et niveau, som må anses for uhensigtsmæssig. Eksempelvis vil det kunne være uhensigtsmæssigt, hvis de omhandlede myndigheder ved budgetvedtagelsen for 2006 fastsætter bevillingerne til et opgaveområde, der den 1. januar 2007 overføres til regionerne, på et niveau, der indebærer et uhensigtsmæssigt ressourceforbrug, herunder indebærer væsentligt forøgede serviceudgifter, som regionerne ved overtagelsen af opgaverne i 2007 vil have behov for at tilpasse. Fastsættelse af bevillinger på et niveau, der indebærer væsentligt forhøjede serviceudgifter, vil kunne medføre, at der i 2006 skabes urealistiske forventninger hos borgerne om et serviceniveau, som ikke vil kunne opretholdes i forbindelse med regionernes overtagelse af opgaverne på f.eks. sundhedsområdet.

Der gives ikke efter bestemmelsen adgang til at fastsætte regler, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser at nedsætte en bevilling, der er fastsat ved vedtagelsen af budgettet for 2006, til et bestemt beløb. Baggrunden herfor er, at risikoen for, at amtsrådene m.v. fastsætter bevillinger på områder, der overgår til kommunerne og staten, på et uhensigtsmæssigt højt niveau, vurderes at være meget begrænset. Det vurderes således, at der ikke er behov for en sådan kompetence for indenrigs- og sundhedsministeren.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 54, hvorefter forberedelsesudvalget kan tillægges beføjelse til at ændre beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der er truffet i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2006. Til forskel fra bestemmelsen i § 54 vil forberedelsesudvalget kunne pålægge amtsrådet, udviklingsrådet, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskabs eller Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser at nedsætte bevillinger, der er fastsat ved budgetvedtagelsen for 2006, til et bestemt beløb uden at skulle ændre de enkelte beslutninger, der er truffet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Anvendelsen af beføjelsen til at give pålæg om at nedsætte bevillinger forudsætter således ikke, at forberedelsesudvalget er blevet opmærksomt på de konkrete beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, som de omhandlede myndigheder har truffet i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet.

Bestemmelsen omfatter ikke beslutninger om meddelelse af tillægsbevillinger i forhold til budgettet for 2006, som træffes i løbet af 2006. Beslutninger herom vil derimod kunne kræves godkendt i medfør af bestemmelsen i § 53, hvorefter beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der med virkning for 2006 eller senere træffes den 1. januar 2006 eller senere, kan kræves godkendt af forberedelsesudvalget.

Et pålæg efter bestemmelsen skal rette sig mod en bevilling, der er fastsat på årsbudgettet for amtskommunen, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab, eller Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner. Pålægget knytter sig således til de bevillinger, der er afsat ved budgetvedtagelsen. Det indebærer, at pålægget kan rette sig mod enhver bevilling, som amtsrådet, udviklingsrådet, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser, har afsat på årsbudgettet, uanset på hvilket bevillingsniveau den pågældende bevilling er fastsat. Pålægget kan således rette sig mod en bevilling på udvalgsniveau såvel som en bevilling, der er fastsat på et lavere bevillingsniveau, f.eks. bevillinger til et bestemt afsnit på et sygehus m.v. Pålægget vil således også kunne rette sig mod bevillinger på et niveau, hvor der ikke efter det kommunale budget- og regnskabssystem er krav om, at amtsrådet m.v. skal tage bevillingsmæssig stilling, men som amtsrådet m.v. ved vedtagelsen af budgettet har taget stilling til.

Pålægget kan rette sig mod en bevilling, hvorunder der i budgettet er fastsat flere poster, som der ikke er taget bevillingsmæssig stilling til, herunder poster som er indgået i beregningen af bevillingens størrelse. Hvis pålægget retter sig mod en bevilling, hvorunder der i budgettet er fastsat flere poster, vil forberedelsesudvalget skulle anvise, hvorledes bevillingsnedsættelsen i forhold til de enkelte poster kan gennemføres, jf. stk. 3.

Pålægget indebærer, at bevillingen nedsættes til et bestemt beløb. Virkningen af pålægget er således, at den bevilling, pålægget retter sig mod, tilsidesættes, og erstattes af en bevilling på et beløb, svarende til det beløb, der fremgår af pålægget.

Der vil ikke i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at der skal gives pålæg om forhøjelse af en bestemt bevilling. Der vil heller ikke kunne gives pålæg om ændring af forudsætningerne for en bevilling.

Overførslen af det beløb, hvormed den bevilling, som pålægget retter sig mod, nedsættes som følge af pålægget, til en anden drifts- eller anlægsbevilling, forudsætter, at der træffes beslutning om meddelelse af en tillægsbevilling til overførsel af beløbet til en anden drifts- eller anlægsbevilling. En sådan tillægsbevilling vil kunne kræves godkendt i medfør af bestemmelsen i § 53. Det vil indebære, at det beløb, hvormed den bevilling, som pålægget retter sig mod, nedsættes, ikke kan anvendes uden forberedelsesudvalgets samtykke.

De kommunale parter vil i fornødent omfang blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af de regler, der vil blive udstedt i medfør af bestemmelserne.

Det forudsættes, at forberedelsesudvalget ved vurderingen af, om der skal gives pålæg efter stk. 1, herunder til hvilket beløb, bevillingen skal nedsættes, foretager en afvejning af på den ene side generelle samfundsmæssige betragtninger, herunder hvorvidt bevillingen er hensigtsmæssig set i lyset af den ændrede opgavefordeling efter kommunalreformens ikrafttræden og på den anden side mere specifikke forhold hos den myndighed, som har afgivet bevillingen ved budgetvedtagelsen for 2006, herunder udviklingen i den pågældende myndigheds økonomi og hensynene bag de poster, der knytter sig til den pågældende bevilling.

Hvis forberedelsesudvalget træffer beslutning om at pålægge amtsrådet, udviklingsrådet, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser at nedsætte flere bevillinger, forudsættes det således, at forberedelsesudvalget for hver bevillings vedkommende foretager den nævnte konkrete afvejning, jf. også stk. 3.

Efter bestemmelsens 2. pkt. kan reglerne begrænses til at vedrøre en eller flere af de i 1. pkt. nævnte myndigheder eller bevillinger inden for et eller flere bestemte områder.

Til stk. 2

Det følger af bestemmelsens 1. pkt., at et pålæg efter stk. 1 udgør den bindende regel for forvaltningen i amtskommunen, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommune fra det tidspunkt, hvor pålægget meddeles amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse eller Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelser.

De poster på årsbudgettet, som amtsrådet m.v. har taget bevillingsmæssig stilling til ved budgettets vedtagelse, afgiver efter de gældende regler i § 40, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse den bindende regel for næste års forvaltning. De gældende regler indebærer, at den pågældende myndighed med vedtagelsen af budgettet har opstillet rammer for forvaltningen, som kun myndigheden selv kan ændre.

Det fastsættes med den foreslåede bestemmelse, at pålægget efter stk. 1 indebærer, at den bevilling, der efter pålægget erstatter den bevilling, pålægget retter sig mod, fra tidspunktet for pålæggets meddelelse udgør den bindende regel for forvaltningen. Herved tillægges forberedelsesudvalget mulighed for at ændre de rammer for forvaltningen, som den pågældende myndighed har fastsat med budgetvedtagelsen.

Bestemmelsen indebærer, at amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse eller Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelser fra det tidspunkt, hvor pålæg efter stk. 1 meddeles, er forpligtet til at sikre, at amtskommunen, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommuner overholder de bevillingsmæssige rammer, som fastsættes i medfør af pålægget.

Det fastslås med bestemmelsens 2. pkt., at foranstaltninger, der medfører indtægter eller udgifter, som indebærer en overskridelse af den i henhold til pålægget nedsatte bevilling, ikke kan iværksættes. Amtsrådet, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelser vil således ikke kunne iværksætte foranstaltninger, der indebærer en overskridelse af det beløb, som bevillingen i medfør af pålægget nedsættes til. Amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser vil således heller ikke selv kunne træffe beslutning om iværksættelse af foranstaltninger, der indebærer en overskridelse af det beløb, bevillingen i medfør af pålægget er nedsat til. Amtsrådet, udviklingsrådet, sygehusfællesskabets bestyrelse, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser vil derimod kunne anmode forberedelsesudvalget om at genoptage sagen om meddelelse af beslutning om pålæg med henblik på en fornyet bedømmelse af, om bevillingen skal nedsættes eller til hvilket beløb, bevillingen skal nedsættes.

Afgrænsningen af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden retsforskrift, sker i overensstemmelse med § 40, stk. 2, 3. pkt. i lov om kommunernes styrelse.

Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan dog efter bestemmelsens 3. pkt. iværksættes uanset pålægget.

Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan således iværksættes af amtsrådet, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelser, uanset at det medfører en overskridelse af det beløb, som bevillingen efter stk. 1 er nedsat til. Amtsrådet, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab eller Københavns, Frederiksberg eller Bornholms Kommunalbestyrelser vil således under sådanne omstændigheder kunne tilsidesætte et pålæg efter stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis overskridelsen af den pågældende bevilling kunne være undgået ved at undlade at iværksætte foranstaltninger, som ikke er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift.

Til stk. 3

Et pålæg efter stk. 1 skal efter bestemmelsens 1. pkt. ledsages af et forslag til nedsættelse af nærmere angivne poster på årsbudgettet.

Bestemmelserne indebærer, at forberedelsesudvalget ved meddelelsen af et pålæg efter stk. 1, som retter sig mod en bevilling, hvorunder der i budgettet er fastsat flere poster, som der ikke er taget bevillingsmæssig stilling til, er forpligtet til at give amtsrådet, udviklingsrådet, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Københavns, Frederiksbergs og Bornholms Kommunalbestyrelser anvisninger på, hvorledes den nedsatte bevilling kan gennemføres ved nedsættelse af nærmere angivne poster på budgettet.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter bestemmelsens 2. pkt. nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, som et pålæg efter stk. 1 skal ledsages af et forslag til nedsættelse af. Der vil med hjemmel i denne bestemmelse kunne fastsættes regler om, at forberedelsesudvalgets anvisninger skal angive en eller flere poster på eksempelvis hovedfunktionsniveau eller et andet fastsat niveau ud fra den autoriserede kontoplan i »Budget- og Regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«, som vil kunne nedsættes som følge af pålægget efter stk. 1. Der vil kunne fastsættes regler om forskellige niveauer under hver hovedkonto. Forberedelsesudvalget vil således kunne forpligtes til at anvise, hvorledes den nedsatte bevilling kan gennemføres ved nedsættelse af en eller flere poster på eksempelvis hovedfunktionsniveau.

Amtsrådet, udviklingsrådet, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskabs, Københavns, Frederiksbergs og Bornholms Kommunalbestyrelser forpligtes ikke med bestemmelsen til at følge forberedelsesudvalgets anvisninger. De omhandlede myndigheder træffer således selv beslutning om, hvorledes de poster på budgettet, som knytter sig til en bevilling, som forberedelsesudvalget har givet pålæg om at nedsætte, vil skulle nedsættes som følge af pålægget.

Anvisningspligten sikrer imidlertid, at forberedelsesudvalget forholder sig til nærmere angivne poster på budgettet. Det forudsættes således, at forberedelsesudvalget ved vurderingen af, om der skal gives pålæg efter stk. 1, herunder til hvilket beløb, bevillingen skal nedsættes, vurderer, om de poster, der knytter sig til den pågældende bevilling, er økonomisk uhensigtsmæssige.

Med bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om amtsrådenes, Hovedstadens Udviklingsråds, Hovedstadens Sygehusfællesskabs samt Københavns, Frederiksbergs og Bornholms Kommunalbestyrelsers pligt til løbende at orientere det eller de forberedelsesudvalg, inden for hvis område myndigheden helt eller delvis er beliggende, om den økonomiske udvikling, herunder likviditetsudviklingen og nyansættelser, i myndigheden og om budgettet for 2006.

Med bestemmelsen gives hjemmel til at fastsætte regler, der sikrer, at forberedelsesudvalget kan udøve de beføjelser, forberedelsesudvalget måtte blive tillagt i medfør af bestemmelserne i §§ 53-56.

Der kan i medfør af bestemmelsen fastsættes nærmere regler om arten af de oplysninger, der skal afgives, og intervaller for, hvornår oplysningerne skal gives. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at amtsrådet, udviklingsrådet, bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksbergs og Bornholms Kommunalbestyrelser i et møde skal tage stilling til de oplysninger, der skal afgives i medfør af bestemmelsen.

De kommunale parter vil i fornødent omfang blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af de regler, der vil blive udstedt i medfør af bestemmelsen.

Det fastsættes i bestemmelsen, at regionsrådene den 1. januar 2007 indtræder i de rettigheder og pligter, forberedelsesudvalget i løbet af sin funktionsperiode, hele 2006, har erhvervet henholdsvis påtaget sig. Det fastsættes endvidere, at regionen fra denne dato overtager forberedelsesudvalgets aktiver og passiver.

Bestemmelsen indebærer, at forberedelsesudvalget i udvalgets funktionsperiode vil kunne træffe beslutninger, der har bindende virkning for regionsrådet.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at regionsrådet med virkning fra den 1. januar 2007 indtræder i aftaler, herunder vedrørende ansættelse og afskedigelse af personale, der er indgået af forberedelsesudvalget, og at regionsrådet den 1. januar 2007 overtager forberedelsesudvalgets aktiver og passiver samt rettigheder og pligter.

Bestemmelsen omfatter samtlige rettigheder og pligter, der på tidspunktet for etableringen af regionen tilkommer henholdsvis påhviler forberedelsesudvalget, ligesom bestemmelsen omfatter samtlige forberedelsesudvalgets aktiver og passiver. Dette gælder uanset karakter, retsgrundlag og stiftelsestidspunkt for de omhandlede rettigheder og pligter samt aktiver og passiver. Bestemmelsen omfatter således rettigheder og pligter indgået på såvel offentligretligt som privatretligt grundlag.

Bestemmelsen vedrører udarbejdelsen af budget for 2007 og flerårige budgetoverslag for regionerne.

Bestemmelsen er i vidt omfang identisk med de almindelige bestemmelser i lovforslaget om udarbejdelsen af budget og flerårige budgetoverslag for regionerne, idet bestemmelsen dog er tilpasset det forhold, at det er forberedelsesudvalgene, der skal foretage det fornødne i forbindelse med udarbejdelsen af budget og budgetoverslag.

Bestemmelsen svarer endvidere i vidt omfang til bestemmelserne herom i lov nr. 144 af 25. marts 2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner og den med hjemmel heri udstedte bekendtgørelse nr. 328 af 24. maj 2002 om budgetfrister samt budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsen, at forslag til budget for regionernes første regnskabsår udarbejdes til forberedelsesudvalget af udvalgets formand.

Bestemmelsen svarer med fornødne tilpasninger til lovforslagets § 18.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte frister for udarbejdelsen af budgettet samt fastsætte længden af den periode, de flerårige budgetoverslag skal vedrøre, jf. bestemmelsens stk. 6.

Til stk. 2

Bestemmelsen vedrører de to behandlinger, forslaget til budget for 2007 og flerårige budgetoverslag, jf. bestemmelsens stk. 1, skal undergives i forberedelsesudvalget, herunder at der skal forløbe mindst 3 uger mellem 1. og 2. behandling, og at forslaget ved 2. behandling undergives forberedelsesudvalgets drøftelse og beslutning. Bestemmelsen svarer med fornødne tilpasninger til lovforslagets § 19, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte frister for den nævnte 2. behandling samt fastsætte nærmere regler om specifikationen af de poster på budgettet, hvortil forberedelsesudvalget ved budgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, jf. bestemmelsens stk. 6.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastlægger budgettets bevillingsmæssige funktion, idet det fastlægges, at de poster på budgettet, hvortil forberedelsesudvalget ved budgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, tillige afgiver den bindende regel for den regionale forvaltning for 2007.

Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 21, stk. 1.

Til stk. 4

Af bestemmelsen fremgår, at størrelsen af henholdsvis det årlige grundbidrag fra kommunerne til delvis finansiering af sundhedsområdet, jf. § 6 i forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, og det årlige udviklingsbidrag fra kommunerne til delvis finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 7 i det nævnte lovforslag, med forberedelsesudvalgets endelige vedtagelse er endeligt fastlagt. Bidragene kan ikke sættes op i løbet af 2007.

Grundbidraget og udviklingsbidraget for 2007 fastsættes af forberedelsesudvalget efter drøftelse i kontaktudvalget for 2006, jf. lovforslagets § 72 og lov om regionernes finansiering § 19, stk. 3, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Af hensyn til kommunernes budgetlægning skal grundbidrag og udviklingsbidrag være kendt i god tid før kommunernes frist for vedtagelse af budgettet for 2007 den 15. oktober 2006. Det forudsættes derfor, at fristen for forberedelsesudvalgets behandling af regionens budget for 2007 vil blive fastsat til et tidligere tidspunkt, f.eks. en måned før fristen for kommunernes vedtagelse af budget for 2007.

Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 21, stk. 2 og 3.

Til stk. 5

Bestemmelsen fastsætter, at visse bestemmelser i lovforslaget finder anvendelse for budgettet for regionen for 2007.

Lovforslagets § 20 finder således anvendelse. Det betyder, at det af forberedelsesudvalget endeligt vedtagne budget og de flerårige budgetoverslag skal være tilgængelige for regionens beboere. Endvidere skal en kort redegørelse for indholdet af budgettet og budgetoverslagene inden den 1. januar 2007 offentliggøres efter forberedelsesudvalgets nærmere bestemmelse.

Endvidere finder lovforslagets § 21, stk. 4, anvendelse, dvs. at § 40, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at bevillingsmyndigheden efter den 1. januar 2007 er hos regionsrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet, må ikke iværksættes, før regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Endvidere kan regionsrådet bemyndige forretningsudvalget til at meddele tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Der henvises til § 40, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes, jf. § 40, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Til stk. 6

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om forberedelsesudvalgenes udarbejdelse og vedtagelse af budget for 2007 og flerårige budgetoverslag for regionerne og til at foreskrive formen for budgettet og budgetoverslagene.

Der vil i medfør af bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes frister for forberedelsesudvalgets formands udarbejdelse af budgettet og for forberedelsesudvalgets vedtagelse af budgettet, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende udarbejdelsen og vedtagelsen af regionens årsbudget i lovforslagets § 18, stk. 1, og § 19, stk. 2, 2. pkt.

For så vidt angår regionens budget for 2007 og flerårige budgetoverslag for regionen vil det være af betydning at fastsætte fristen, sådan at kommunerne i god tid inden deres egen budgetvedtagelse kender størrelsen af de bidrag vedrørende sundhed og udvikling, kommunerne skal betale til regionen. Det forudsættes derfor, at fristen for forberedelsesudvalgets 2. behandling af budgettet for 2007 vil blive fastsat til et tidligere tidspunkt, f.eks. en måned før fristen for kommunernes budgetvedtagelse.

Længden af den periode, de flerårige budgetoverslag skal vedrøre, vil endvidere kunne fastsættes i medfør af bestemmelsen, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende de budgetoverslag, der skal udarbejdes i forbindelse med vedtagelsen af regionens årsbudget, i lovforslagets § 18, stk. 2.

Det vil således blive fastsat, at budgetoverslagsperioden er 3 år, og at budgettet for regionerne for 2007 skal ledsages af budgetoverslag for 2008, 2009 og 2010, jf. den tilsvarende bestemmelse i § 2, stk. 3, i indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Der vil endvidere i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om formen for budgettet for 2007 og budgetoverslagene for regionerne og nærmere regler om specifikationen af de poster på budgettet, hvortil forberedelsesudvalget ved budgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling. Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den i medfør af denne bekendtgørelses § 1 udstedte forskrift »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« eller regler, der afløser disse regler, finder anvendelse for budgettet for 2007.

De nærmere regler om formen for regionens årsbudget vil blive fastsat i regler, der afløser bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den nuværende forskrift »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

Bestemmelsen vedrører udarbejdelsen af budget for forberedelsesudvalgets funktionsperiode fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006.

Bestemmelsen svarer i vidt omfang til bestemmelserne herom i lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner og den med hjemmel heri udstedte bekendtgørelse nr. 328 af 24. maj 2002 om budgetfrister samt budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes, at forberedelsesudvalget selv vedtager budgettet for forberedelsesudvalgets virksomhed for forberedelsesudvalgets funktionsperiode fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte frister for vedtagelsen af budgettet, jf. bestemmelsens stk. 6.

Til stk. 2

I bestemmelsen fastsættes, at forslag til forberedelsesudvalgets budget udarbejdes til forberedelsesudvalget af udvalgets formand, og at forslaget undergives forberedelsesudvalgets drøftelse og beslutning.

I modsætning til, hvad der gælder for vedtagelse af budgettet for regionerne, jf. lovforslagets § 19, stk. 2, er det ikke fundet nødvendigt at stille krav om 2 behandlinger af budgettet. Da forberedelsesudvalget alene skal fungere fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006, skal der i modsætning til de regionale budgetter ikke udarbejdes flerårige budgetoverslag.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte frister for udarbejdelsen af budgettet, jf. bestemmelsens stk. 6.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastlægger budgettets bevillingsmæssige funktion, idet det fastlægges, at de poster på budgettet, hvortil forberedelsesudvalget ved budgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, tillige afgiver den bindende regel for den regionale forvaltning i forberedelsesudvalgets funktionsperiode.

Til stk. 4

Bestemmelsen fastsætter, at det af forberedelsesudvalget endeligt vedtagne budget skal være tilgængeligt for regionens beboere. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at en kort redegørelse for indholdet af budgettet skal offentliggøres efter forberedelsesudvalgets nærmere bestemmelse.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte frister for offentliggørelsen af redegørelsen for indholdet af budgettet, jf. bestemmelsens stk. 6.

Til stk. 5.

Bestemmelsen fastsætter, at lovforslagets § 21, stk. 4, og dermed § 40, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 3, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at bevillingsmyndigheden i forberedelsesudvalgets funktionsperiode er hos forberedelsesudvalget. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet, må ikke iværksættes, før forberedelsesudvalget har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden forberedelsesudvalgets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Der henvises til lov om kommunernes styrelse § 40, stk. 2, 1. -3. pkt. Enhver tillægsbevilling skal angive, hvorledes den bevilgede udgift skal dækkes, jf. lov om kommunernes styrelse § 40, stk. 3.

Til stk. 6

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om forberedelsesudvalgenes udarbejdelse og vedtagelse af budgettet for 2006 og om offentliggørelsen af forberedelsesudvalgets redegørelse for indholdet af budgettet. Endvidere bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at foreskrive formen for budgettet.

Der vil i medfør af bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes frister for forberedelsesudvalgets formands udarbejdelse af budgettet og for forberedelsesudvalgets vedtagelse af budgettet, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende udarbejdelsen og vedtagelsen af regionernes årsbudget i lovforslagets § 18, stk. 1, og § 19, stk. 2, 2. pkt. Der vil endvidere i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes frister for offentliggørelsen af redegørelsen for indholdet af budgettet.

Det vil således blive fastsat, at forberedelsesudvalgets budget for 2006 skal udarbejdes senest den 1. februar 2006 og vedtages senest den 1. marts 2006, og at redegørelsen for indholdet af budgettet for 2006 skal offentliggøres senest den 1. maj 2006.

Som anført ovenfor under bemærkningerne til bestemmelsens stk. 2 er der ikke krav om 2 behandlinger af budgettet. Da forberedelsesudvalget alene skal fungere fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006, skal der endvidere ikke udarbejdes flerårige budgetoverslag.

Der vil endvidere i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om formen for forberedelsesudvalgets budget og nærmere regler om specifikationen af de poster på budgettet, hvortil forberedelsesudvalget ved budgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, jf. de tilsvarende bemyndigelser vedrørende det budget, der skal vedtages for regionerne, lovforslagets § 19, stk. 2, 3. pkt., og § 25, stk. 1. Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den i medfør af denne bekendtgørelses § 1 udstedte forskrift »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« eller regler, der afløser disse regler, med de fornødne tilpasninger finder anvendelse for forberedelsesudvalgets budget for 2006.

De nærmere regler om formen for regionernes budget vil blive fastsat i regler, der afløser indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den nuværende forskrift »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

Bestemmelsen vedrører revisionen af forberedelsesudvalgets regnskab.

Bestemmelsen svarer i vidt omfang til bestemmelserne herom i lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner og den med hjemmel heri udstedte bekendtgørelse nr. 328 af 24. maj 2002 om budgetfrister samt budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes, at forberedelsesudvalget antager en sagkyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden, jf. lovforslagets § 66, til at revidere forberedelsesudvalgets regnskab. Forberedelsesudvalgets afskedigelse af revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke.

Valget af revisionen for forberedelsesudvalget foretages af forberedelsesudvalget. Valget af revision er underlagt reglerne i EF’s tjenesteydelsesdirektiv (direktiv nr. 2004/18 EF af 31. marts 2004 ). Det vil sige, at såfremt værdien af en aftale om revision overstiger en i EF-tjenesteydelsesdirektivet fastsat tærskelværdi, finder EF-tjenesteydelsesdirektivets regler om udbudspligt, udbudets tilrettelæggelse og udbudsperiodens længde anvendelse.

I det materiale, der udarbejdes i forbindelse med et udbud efter de ovenfor anførte regler, kan det anføres, at det vil blive tillagt vægt ved valget af tilbudsgiver, at den pågældende har dokumenteret erfaring med revision af kommunale regnskaber. Der vil således i forbindelse med valget af tilbudsgiver kunne lægges vægt på, at en tilbudsgiver varetager revisionsopgaven for en eller flere af de amtskommuner, samt for så vidt angår Region Hovedstaden Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, der er beliggende inden for regionen, eller har en anden dokumenteret erfaring med revision af kommunale regnskaber.

Der er ikke noget til hinder for, at forberedelsesudvalgets valg af revision for forberedelsesudvalget sker i sammenhæng med forberedelsesudvalgets valg af revision for regionen, jf. lovforslagets § 52, nr. 4.

Der er endvidere ikke noget til hinder for, at der indgås en rammeaftale om revisionsopgaven, hvor der gennemføres ét samlet udbud på vegne af alle eller flere af forberedelsesudvalgene og hvor det enkelte forberedelsesudvalg kan anmode de revisionsfirmaer, som er udvalgt efter rammeaftalen, om at afgive endeligt bud på den konkrete revisionsydelse. Udbudet af en sådan rammeaftale vil kunne gennemføres inden forberedelsesudvalgets tiltræden.

Forberedelsesudvalgets valg af og afskedigelsen af revision skal godkendes af den relevante tilsynsmyndighed for forberedelsesudvalget, jf. lovforslagets § 66.

Det følger af bestemmelsen, at der udarbejdes særskilt regnskab for forberedelsesudvalgets virksomhed for 2006.

Til stk. 2

Bestemmelsen vedrører forberedelsesudvalgets valg af kasse- og regnskabsregulativ, som forberedelsesudvalgets kasse- og regnskabsvæsen skal udøves i overensstemmelse med. Forberedelsesudvalget er ikke forpligtet til at vælge kasse- og regnskabsregulativ og revisionsregulativ, jf. bestemmelsens stk. 3, fra samme myndighed.

Til stk. 3

Bestemmelsen vedrører forberedelsesudvalgets valg af revisionsregulativ, som revisionen af forberedelsesudvalgets regnskab skal foretages i overensstemmelse med. Forberedelsesudvalget er ikke forpligtet til at vælge revisionsregulativ og kasse- og regnskabsregulativ, jf. bestemmelsens stk. 2, fra samme myndighed.

Til stk. 4

Det fastsættes i bestemmelsen, at forberedelsesudvalget og regionsrådet skal tilvejebringe og meddele revisionen de oplysninger, der er fornødne for revisionens virksomhed. Dette svarer til regionsrådets oplysningsforpligtelse over for regionens revision, jf. lovforslagets § 29, jf. lov om kommunernes styrelse § 42, stk. 5.

Til stk. 5

Det fremgår af bestemmelsen, at bestemmelserne i lovforslagets §§ 25, stk. 3, 28, stk. 2, og 29, jf. reglerne i lov om kommunernes styrelse § 42, stk. 3, 4 og 6 samt stk. 7, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for revisionen af forberedelsesudvalgets regnskab.

Henvisningen til lovforslagets § 25, stk. 3, indebærer, at når forberedelsesudvalgets revision i løbet af året afgiver delberetninger, jf. lovforslagets § 29, jf. § 42, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, til forberedelsesudvalget, skal revisionen underrette vedkommende statsamtmand, jf. lovforslagets § 62, herom.

Henvisningen til lovforslagets § 28, stk. 2, om den regionale revision indebærer, at revisionen skal omfatte alle under forberedelsesudvalgets henhørende regnskabsområder, og at revisionen omfatter såvel finansiel revision som forvaltningsrevision. Revisionen skal således påse, at der ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, hvis regnskaber er omfattet af revisionen, er taget skyldige økonomiske hensyn.

Henvisningen til lovforslagets § 29 og dermed til lov om kommunernes styrelse §§ 42, stk. 3, 4 og 6 samt stk. 7, 2. pkt., indebærer, at de nævnte bestemmelser om kommunens revision finder tilsvarende anvendelse for revisionen af forberedelsesudvalgets regnskab.

Henvisningen til § 42, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at det påhviler revisionen regelmæssigt at foretage en kritisk gennemgang af forberedelsesudvalgets regnskabsføring og de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstaltninger med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende.

Henvisningen til § 42, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at revisionen afgiver en årsberetning om revisionen af forberedelsesudvalgets årsregnskab. Revisionen afgiver endvidere delberetninger, når det er foreskrevet, eller når revisionen finder det hensigtsmæssigt.

Henvisningen til § 42, stk. 6, i lov om kommunernes styrelse indebærer, at revisionen ikke må deltage i eller tage medansvar for beslutninger, hvorved revisionens stilling som uafhængig revision vil kunne bringes i fare.

Henvisningen til § 42, stk. 7, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse indebærer, at forberedelsesudvalgets kasse- og regnskabsregulativ skal tilstilles forberedelsesudvalgets revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer i regulativet, før de sættes i kraft.

Til stk. 6

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om revisionen af forberedelsesudvalgets regnskab og om bestyrelsen af forberedelsesudvalgets kasse- og regnskabsvæsen.

Bemyndigelsen svarer til en del af den bemyndigelse, der er fastsat i lovforslagets § 24, stk. 1.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes en frist for forberedelsesudvalgets valg af revision, jf. bestemmelsens stk. 1. 1. pkt., jf. den tilsvarende bestemmelse vedrørende sammenlægningsudvalgets valg af revision ved sammenlægningen af de bornholmske kommuner i § 6 i bekendtgørelse nr. 328 af 24. maj 2002 om budgetfrister samt budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner. Fristen vil blive fastsat under hensyn til, at forberedelsesudvalgets valg af revision er underlagt reglerne i EF’s tjenesteydelsesdirektiv.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes nærmere regler om indholdet af revisionens beretninger – såvel årsberetning som delberetninger, jf. de tilsvarende bestemmelser i § 6, stk. 1, og tillige § 7, stk. 4, i indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Det vil således blive fastsat, at forberedelsesudvalgets revision i sine beretninger redegør for den udførte revision samt for forhold, der har givet anledning til bemærkninger, eller forhold i øvrigt, som revisionen har fundet anledning til at fremdrage. Revisionen skal gøre bemærkning, hvis den mener, at regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med forberedelsesudvalgets beslutninger, eller at der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser, jf. lovforslagets § 28, stk. 2, der finder tilsvarende anvendelse for revisionen af forberedelsesudvalgets regnskab, jf. bestemmelsens stk. 5. Revisionens nævnte bemærkninger skal fremgå særskilt af beretningen.

Der vil endvidere i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes særskilte regler om revisionens behandling af det afsluttede regnskab for forberedelsesudvalget.

Det vil således bl.a. blive fastsat, at regnskabet, efter at revisionen af dette er afsluttet, af revisionen skal forsynes med påtegning om, at revisionen er udført i overensstemmelse med det i medfør af denne bestemmelses stk. 3 valgte revisionsregulativs bestemmelser, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det vil endvidere blive fastsat, at revisionen inden den 15. august 2007 afgiver beretning om revisionen af regnskabet til regionsrådet, jf. samme bekendtgørelses § 7, stk. 3.

Bestemmelsen vedrører det regnskab, der skal udarbejdes for forberedelsesudvalgets virksomhed i udvalgets funktionsperiode.

Bestemmelsen svarer i vidt omfang til bestemmelserne herom i lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner og den med hjemmel heri udstedte bekendtgørelse nr. 328 af 24. maj 2002 om budgetfrister samt budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes det, at regnskabet aflægges af forretningsudvalget i regionen til regionsrådet.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte en frist for regnskabets aflæggelse til regionsrådet, jf. denne bestemmelses stk. 5.

Til stk. 2

I bestemmelsen fastsættes det, at regionsrådet afgiver regnskabet til den revision, der i medfør af lovforslagets § 61 er valgt til at revidere forberedelsesudvalgets regnskab.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at regionsrådet, efter at revisionens bemærkninger til regnskabet har været meddelt til forretningsudvalget, i et møde træffer afgørelse med hensyn til fremkomne bemærkninger og til regnskabets godkendelse.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til lovforslagets § 25, stk. 2.

Til stk. 3

Det fastsættes i bestemmelsen, at forberedelsesudvalgets regnskab og revisionens årsberetning samt afgørelser, regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, sendes til den statsforvaltning, der varetager tilsynet med regionen, jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om regional statsforvaltning.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte en frist for regnskabets indsendelse til statsforvaltningen, jf. denne bestemmelses stk. 5.

Til stk. 4

I bestemmelsen fastsættes, at en række bestemmelser i lovforslaget finder tilsvarende anvendelse for forberedelsesudvalgets regnskab.

Lovforslagets § 23, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder således tilsvarende anvendelse. Det betyder, at regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over forberedelsesudvalgets kautions- og garantiforpligtelser, og at regnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

Ligeledes finder lovforslagets § 23, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det betyder, at det endeligt godkendte regnskab for forberedelsesudvalget skal offentliggøres efter regionsrådets nærmere bestemmelse.

Henvisningen til lovforslagets § 29, og dermed til § 42 b og § 42 c i lov om kommunernes styrelse, indebærer, at de nævnte bestemmelser om regionens revision finder tilsvarende anvendelse for revisionen af forberedelsesudvalgets regnskab.

Henvisningen til § 42 b i lov om kommunernes styrelse betyder, at regionsrådets formand sørger for, at revisionens årsberetning og delberetninger udsendes til medlemmerne af regionsrådet senest 7 dage efter modtagelsen.

Henvisningen til § 42 c i lov om kommunernes styrelse betyder bl.a., at revisionen har adgang til at forelægge revisionens årsberetning og delberetninger for regionsrådet eller forberedelsesudvalget, afhængig af, om delberetningen aflægges før eller efter 1. januar 2007. Forelæggelse af revisionens beretninger for regionsrådet skal endvidere ske, når mindst en fjerdedel af medlemmerne anmoder herom.

Til stk. 5

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om aflæggelse af forberedelsesudvalgets regnskab, om afgørelse af bemærkninger og om regnskabets indsendelse til statsforvaltningen, jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om regional statsforvaltning. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere til at foreskrive formen for forberedelsesudvalgets regnskab.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes en frist for den aflæggelse af forberedelsesudvalgets regnskab, som forretningsudvalget skal foretage til regionsrådet, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende regionernes årsregnskab i lovforslagets § 23, stk. 1, 1. pkt.

Det vil således blive fastsat, at forberedelsesudvalgets regnskab skal aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet inden den 1. juni 2007, jf. den tilsvarende bestemmelse i § 7, stk. 1, i indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Der vil endvidere i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om formen for forberedelsesudvalgets regnskab, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende regionernes regnskab m.v. i lovforslagets § 25, stk. 1.

Der vil således i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den i medfør af denne bekendtgørelses § 1 udstedte forskrift »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« eller regler, der afløser disse, finder anvendelse for forberedelsesudvalgets regnskab for 2006.

De nærmere regler for formen for regionens årsbudget vil blive fastsat i regler, der afløser bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den i medfør af denne bekendtgørelses § 1 udstedte forskrift »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

Der vil i medfør af bestemmelse tillige kunne fastsættes regler om den regnskabsmæssige supplementsperiode, jf. den tilsvarende bestemmelse i § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Der vil tillige kunne fastsættes en frist for regnskabets indsendelse til statsforvaltningen, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende regionernes årsregnskab i lovforslagets § 25, stk. 2, 2. pkt.

Det vil således blive fastsat, at forberedelsesudvalgets regnskab inden udgangen af september 2007 sendes til tilsynsmyndigheden sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, jf. den tilsvarende bestemmelse i § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om forberedelsesudvalgets afgørelse af bemærkninger til de delberetninger, der afgives af revisionen i løbet af året, jf. den tilsvarende bestemmelse vedrørende kommunernes årsregnskab i § 6, stk. 2-3, i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Det vil således blive fastsat, at revisionens delberetninger forelægges af revisionen for forberedelsesudvalget, inden forberedelsesudvalget træffer afgørelse om revisionens bemærkninger og om eventuelle andre spørgsmål vedrørende det pågældende regnskab. En delberetning og forberedelsesudvalgets afgørelse herom indsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, dog senest samtidig med afgørelsen vedrørende revisionsberetningen om regnskabet. Samtidig sendes et eksemplar af afgørelsen til revisionen.

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om forberedelsesudvalgets adgang til at forpligte forberedelsesudvalget og regionen ved låntagning og lignende dispositioner. Bestemmelsen svarer til § 58, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Bemyndigelsen omfatter fastsættelse af regler om såvel omfanget af låntagningen som om lånevilkårene. Forberedelsesudvalget kan kun optage lån i det omfang, der i medfør af de fastsatte regler er tilladelse til lånoptagelse.

Formålet med bestemmelsen er at kunne give adgang til at etablere lånemuligheder til finansiering af visse omstillingsomkostninger, som afholdes af forberedelsesudvalget, og hvor de økonomiske gevinster ikke vil kunne indhøstes af forberedelsesudvalget men eventuelt først i de efterfølgende år af regionerne. Det er hensigten, at indenrigs- og sundhedsministeren med hjemmel heri kan yde dispensationer til låntagning i sådanne tilfælde.

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om forberedelsesudvalgets adgang til at forpligte forberedelsesudvalget og regionen ved kaution eller anden økonomiske garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser og lignende, som forberedelsesudvalget henholdsvis regionen ikke efter loven er forpligtet til at præstere. Bestemmelsen forudsætter, at garantistillelsen og tilsagnet om regelmæssige ydelser i øvrigt er i overensstemmelse med lovgivningen. Bestemmelsen svarer til § 59 i lov om kommunernes styrelse.

Det foreslås, at udgifterne til forberedelsesudvalgets virksomhed afholdes af amtsrådene samt for så vidt angår Region Hovedstaden tillige af Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, efter regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren. Det er hensigten at fordele udgifterne til forberedelsesudvalgets virksomhed i forhold til amtskommunernes udskrivningsgrundlag for 2006, således som det er udmeldt til amtskommunerne af indenrigs- og sundhedsministeren senest 1. juli 2005, jf. § 7, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003 – det såkaldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. For de amtskommuner, hvis område den 1. januar 2006 henhører under flere regioner, er det hensigten at foretage en forholdsmæssig fordeling ud fra det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne.

Det foreslås, at tilsynet med forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden varetages af statsamtmanden for Københavns Amt, at tilsynet med forberedelsesudvalget for Region Sjælland varetages af statsamtmanden for Vestsjællands Amt, at tilsynet med forberedelsesudvalget for Region Syddanmark varetages af statsamtmanden for Sønderjyllands Amt, at tilsynet med forberedelsesudvalget for Region Midtjylland varetages af statsamtmanden for Århus Amt, samt at tilsynet med forberedelsesudvalget for Region Nordjylland varetages af statsamtmanden for Nordjyllands Amt.

Det foreslås i bestemmelsen, at de kommunale tilsynsmyndigheder – de fem tilsynsførende statsamtmænd og indenrigs- og sundhedsministeren – tillægges de samme beføjelser og reaktionsmuligheder over for forberedelsesudvalget, som tilsynsmyndighederne har over for kommuner og amtskommuner. Det foreslås således, at kapitel VI og kapitel VII i lov om kommunernes styrelse om tilsynet med kommunerne i øvrigt finder tilsvarende anvendelse for de i § 66 nævnte statsamtmænds tilsyn med forberedelsesudvalgene. Det bemærkes, at de nævnte kapitler foreslås ændret med virkning fra 1. januar 2007, jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om regional statsforvaltning, og at henvisningen til de nævnte kapitler i denne bestemmelse omfatter de nævnte kapitler, således som de er affattet før de nævnte ændringers ikrafttræden.

Det betyder, at statsamtmændene i udøvelsen af tilsynet med forberedelsesudvalget ikke er undergivet indenrigs- og sundhedsministerens instruktioner, jf. § 47, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan imidlertid fastsætte generelle forskrifter for udøvelsen af statsamtmandens beføjelser som led i tilsynet, jf. § 47, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelserne i § 47, stk. 2, om tilsynets stedlige kompetence over for kommuner og kommunale fællesskaber finder ikke anvendelse på tilsynet med forberedelsesudvalgene, jf. lovforslagets § 66.

Henvisningen til § 48 i lov om kommunernes styrelse betyder, at statsamtmanden fører tilsyn med, at forberedelsesudvalget overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning. Statsamtmanden fører dog ikke tilsyn med overholdelsen af ansættelsesretlige regler og fører ikke tilsyn i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag.

Af henvisningen til § 48 a i lov om kommunernes styrelse følger, at statsamtmanden beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.

Henvisningen til § 49 i lov om kommunernes styrelse betyder bl.a., at forberedelsesudvalget inden for de af statsamtmanden fastsatte frister skal meddele og tilvejebringe de oplysninger og udlevere de dokumenter, statsamtmanden forlanger om forberedelsesudvalgets virksomhed, jf. § 49, stk. 1 og 3, i lov om kommunernes styrelse. Statsamtmanden kan endvidere i særlige tilfælde pålægge forberedelsesudvalget at tilvejebringe bemærkninger fra revisionen og kan fastsætte frister herfor, jf. § 49, stk. 2 og 3, i lov om kommunernes styrelse. Statsamtmanden kan i forbindelse med sine undersøgelser, når dette er påkrævet, forlange, at der optages retligt forhør efter retsplejelovens § 1018, og kan anmode andre myndigheder om inden for deres sagsområde at yde den vejledning og bistand, der er nødvendig for tilsynets undersøgelser, jf. § 49, stk. 5 og 6, i lov om kommunernes styrelse.

§§ 50-51 i lov om kommunernes styrelse omhandler statsamtmandens reaktionsmuligheder. Af henvisningen til disse bestemmelser følger bl.a., at statsamtmanden kan udtale sig om lovligheden af forberedelsesudvalgets dispositioner eller undladelser, jf. § 50 i lov om kommunernes styrelse, at statsamtmanden under visse betingelser kan annullere eller suspendere en beslutning truffet af forberedelsesudvalget, såfremt beslutningen strider mod lovgivningen, jf. § 50 a i lov om kommunernes styrelse, samt at statsamtmanden kan pålægge medlemmer af forberedelsesudvalget, som er ansvarlige for undladelsen af at udføre en foranstaltning, som forberedelsesudvalget efter lovgivningen har pligt til at udføre, tvangsbøder, jf. § 50 b i lov om kommunernes styrelse. Af henvisningen følger endvidere bl.a., at statsamtmanden kan anlægge erstatningssag mod et medlem af forberedelsesudvalget, som er ansvarligt for, at forberedelsesudvalget er blevet påført et tab, men at statsamtmanden kan frafalde et sådant sagsanlæg mod, at det pågældende medlem af forberedelsesudvalget inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til forberedelsesudvalget, jf. §§ 50 c og d i lov om kommunernes styrelse. Af henvisningen følger desuden bl.a., at statsamtmanden kan anlægge anerkendelsessøgsmål mod et forberedelsesudvalg, der har truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, eller undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, eller hvis beslutning statsamtmanden har sat ud af kraft eller midlertidigt suspenderet, jf. § 51 i lov om kommunernes styrelse.

Efter kapitel VII (§§ 52-56) i lov om kommunernes styrelse er indenrigs- og sundhedsministeren den overordnede rekurs- og tilsynsmyndighed i forhold til de fem tilsynsførende statsamtmænd. Kapitlet indeholder en udtømmende opregning af indenrigs- og sundhedsministerens reaktionsmuligheder i forhold til statsamtmandens udøvelse af det kommunale tilsyn.

Henvisningen til kapitel VII i lov om kommunernes styrelse medfører, at indenrigs- og sundhedsministeren har de samme reaktionsmuligheder i forhold til statsamtmandens udøvelse af tilsynet med forberedelsesudvalgene. Dette indebærer bl.a., at indenrigs- og sundhedsministeren har de samme reaktionsmuligheder i forhold til forberedelsesudvalg som ministeren har i forhold til kommunalbestyrelser, herunder anvendelse af sanktioner.

For en nærmere gennemgang af det kommunale tilsyn henvises til bemærkningerne til kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse som affattet ved lov nr. 381 af 28. maj 2003, jf. lovforslag nr. L 188, fremsat den 13. marts 2003.

Det fremgår af bestemmelsen, at et regionsrådsmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde, idet simpel uagtsom pligttilsidesættelse dog ikke straffes. Bestemmelsen svarer til § 61 i lov om kommunernes styrelse.

Interne arbejdsdokumenter, der alene eller næsten udelukkende indeholder eller i øvrigt afspejler en forvaltningsmyndigheds interne overvejelser, er efter offentlighedsloven og forvaltningsloven som udgangspunkt ikke omfattet af retten til aktindsigt. Et internt arbejdsdokument vil dog i vidt omfang miste sin interne karakter, hvis det interne dokument sendes til en anden myndighed eller på anden måde udleveres til udenforstående.

Af hensyn til en smidig forberedelse af regionerne foreslås det, at dokumenter, der i forbindelse med forberedelsesudvalgets forberedelse af etablering af regionerne modtages af forberedelsesudvalget fra de amtskommuner, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som helt eller delvist er beliggende inden for regionen, samt for så vidt angår forberedelsesudvalget for Region Hovedstaden tillige fra Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, eller kommunale fællesskaber, som de nævnte myndigheder deltager i, ikke som følge af videregivelsen mister deres interne karakter.

Det følger af bestemmelsen i lovforslagets § 48, at forberedelsesudvalget kan pålægge amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommunalbestyrelser at tilvejebringe og meddele forberedelsesudvalget de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige til forberedelse af etableringen af regionerne, og at forberedelsesudvalget kan pålægge amtsrådene og kommunalbestyrelserne at tilvejebringe sådanne oplysninger og dokumenter fra de kommunale fællesskaber, som amtskommunerne deltager i. Oplysningerne vil ikke i forbindelse med denne videregivelse af oplysninger fra den nævnte kreds af myndigheder, herunder fra de kommunale fællesskaber gennem amtsrådene, til forberedelsesudvalgene miste deres interne karakter.

Det er en forudsætning, at det drejer sig om interne dokumenter, forberedelsesudvalget har forlangt indhentet til brug for oprettelsen af regionen eller forberedelsen heraf. Det er således en forudsætning, at det interne dokument vedrører varetagelsen af en opgave, der i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen skal overføres til regionen, eller i øvrigt er nødvendigt til forberedelsen og oprettelsen af regionen.

Bestemmelsen indebærer således en fravigelse af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 1, og offentlighedslovens § 7, og en tilsvarende begrænsning i retten til indsigt, jf. persondatalovens § 32, stk. 2.

Bestemmelsens 2. pkt. indebærer, at det anførte uanset bestemmelsen i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktindsigt i miljøoplysninger også gælder for interne miljøoplysninger, der er omfattet af denne lov. Der fremsættes samtidig med dette lovforslag et lovforslag til ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, der bl.a. ændrer lovens § 2 om adgangen til aktindsigt i bl.a. interne miljøoplysninger og lovens § 3. Ved interne miljøoplysninger forstås miljøoplysninger i et dokument, der er efter offentlighedslovens § 7 er internt. Miljøoplysninger skal forstås i overensstemmelse med § 3 i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at dette omfatter miljøoplysninger, som foreligger i en hvilken som helst form.

Der skal gives (akt)indsigt efter forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven i interne arbejdsdokumenter i samme omfang, som hvis dokumenterne ikke var blevet oversendt. Herunder vil en part skulle have meddelelse om oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 2. Tilsvarende skal der gives aktindsigt i overensstemmelse med offentlighedslovens almindelige regler herom i oplysninger i interne arbejdsdokumenter om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for et sagsforhold, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1. Tilsvarende skal der gives aktindsigt i interne miljøoplysninger efter de regler herom, som følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Med bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til efter de enkelte forberedelsesudvalgs anmodning at træffe bestemmelse om sådanne fravigelser af gældende lovgivning, som oprettelsen af regionen nødvendiggør. Bestemmelsen giver dog ikke indenrigs- og sundhedsministeren adgang til at træffe beslutning om fravigelse af gældende lovgivning i det omfang sådan lovgivning er en gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan bl.a. træffe beslutning herom efter anmodning fra forberedelsesudvalgene i disses funktionsperiode. Ministeren vil endvidere kunne træffe beslutning herom efter ansøgning fra regionsrådene efter den 1. januar 2007. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis regionsrådene først efter den 1. januar 2007 bliver opmærksom på, at der er behov for en dispensation.

Det er efter forslaget en betingelse, at beslutning herom træffes af indenrigs- og sundhedsministeren efter forudgående forhandling med vedkommende minister.

Bestemmelsen svarer til § 13 i lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, hvorefter der i vilkårene for en ændret kommunal eller amtskommunal inddeling kan foretages sådanne afvigelser fra gældende love og bestemmelser m.v., som begrundes ved de gennem den ændrede inddeling skabte særlige forhold. Det bemærkes, at den nævnte lov ophæves ved forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Bestemmelsen svarer endvidere til § 27 i lov om sammenlægning af de bornholmske kommuner.

Bestemmelsen forudsættes f. eks. udnyttet på områder, hvor der vil være vanskeligheder forbundet med pr. 1. januar 2007 i forbindelse med oprettelsen af de fem nye regioner at udligne forskelle, der er i serviceniveauer m.v. for varetagelsen af de opgaver, der overføres til regionen, mellem de myndigheder, der hidtil har varetaget opgaven, og som helt eller delvist er beliggende inden for regionen. I sådanne situationer vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne træffe beslutning om, at sådanne forskelle, i det omfang videreførelse heraf gør en fravigelse af gældende lovgivning nødvendig, kan videreføres i en kortere overgangsperiode.

Bestemmelsen forudsættes i disse situationer alene udnyttet, hvor oprettelsen af regionerne i en kortere overgangsperiode nødvendiggør en fravigelse fra gældende lovgivning.

Bestemmelsen vil endvidere kunne udnyttes til med virkning forud for 1. januar 2007 at fravige gældende lovgivning, såfremt det i forbindelse med forberedelsen af oprettelsen af de fem regioner viser sig nødvendigt.

Det forudsættes, at eventuelle anmodninger herom fra et forberedelsesudvalg henholdsvis regionsråd om fravigelse af gældende lovgivning indgives til indenrigs- og sundhedsministeren hurtigst muligt efter, at det pågældende forberedelsesudvalg henholdsvis regionsrådet er blevet opmærksomt på områder, hvor oprettelsen af regionen nødvendiggør en fravigelse af lovgivningen.

Bestemmelsen vedrører de regnskaber vedrørende 2006, der skal udarbejdes for amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes det, at regnskaber vedrørende 2006 for Københavns og Frederiksborg Amtskommuner og for Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab aflægges til Hovedstadens Regionsråd af regionens forretningsudvalg, at regnskaber vedrørende 2006 for Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amtskommuner aflægges til Sjællands Regionsråd af regionens forretningsudvalg, at regnskaber vedrørende 2006 for Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amtskommuner aflægges til Syddanmarks Regionsråd af regionens forretningsudvalg, at regnskaber vedrørende 2006 for Ringkøbing, Århus og Viborg Amtskommuner aflægges til Midtjyllands Regionsråd af regionens forretningsudvalg, samt at regnskabet vedrørende 2006 for Nordjyllands Amtskommune aflægges til Nordjyllands Regionsråd af regionens forretningsudvalg.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte en frist for regnskabsaflæggelsen, jf. denne bestemmelses stk. 5.

Til stk. 2

I bestemmelsen fastsættes det, at regionsrådet afgiver regnskabet til revisionen for den myndighed, regnskabet vedrører. Det følger af bestemmelsen, at revisionens bemærkninger til årsregnskabet skal meddeles forretningsudvalget. For så vidt angår bemærkninger, der vedrører områder, der ikke umiddelbart henhører under forretningsudvalget, fremsendes disse bemærkninger tillige til den pågældende myndighed, hvortil opgaven er overført, til besvarelse.

Efterfølgende træffer regionsrådet i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til lovforslagets § 23, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.

Til stk. 3

Det fastsættes i bestemmelsen, at regnskabet vedrørende 2006 for amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd eller Hovedstadens Sygehusfællesskab sendes til den statsforvaltning, der varetager tilsynet med den region, jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om regional statsforvaltning, hvortil regnskabet aflægges efter stk. 1.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte en frist for regnskabets indsendelse til statsforvaltningen, jf. denne bestemmelses stk. 5.

Til stk. 4

I bestemmelsen fastsættes, at en række bestemmelser i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for regnskabet vedrørende 2006 for amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

§ 45, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse finder således tilsvarende anvendelse. Det betyder, at regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over amtskommunernes, henholdsvis Hovedstadens Udviklingsråds og Hovedstadens Sygehusfællesskabs kautions- og garantiforpligtelser, og at regnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.

§ 45, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse, hvilket betyder, at det endeligt godkendte regnskab skal være tilgængeligt for beboerne i amtskommunen henholdsvis Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Endvidere finder § 42 b i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse. Det betyder, at regionsrådets formand sørger for, at revisionens eller revisionernes årsberetning og delberetninger udsendes til medlemmerne af regionsrådet senest 7 dage efter modtagelsen.

§ 42 c i lov om kommunernes styrelse finder endelig tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at revisionen for den pågældende myndighed har adgang til at forelægge revisionens årsberetning og delberetninger for regionsrådet. Forelæggelse af revisionsberetninger for regionsrådet skal endvidere ske, når mindst en fjerdedel af medlemmerne anmoder herom.

Til stk. 5

I bestemmelsen bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om aflæggelse af de i stk. 1 nævnte regnskaber for 2006, om revisionen heraf, om afgørelse af bemærkninger og om regnskabernes indsendelse til statsforvaltningen, jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om regional statsforvaltning. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere til at foreskrive formen for regnskabet for 2006 for amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes en frist for den aflæggelse af regnskabet for amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som forretningsudvalget skal foretage til regionsrådet, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende kommunernes årsregnskab i § 45, stk. 1, 1. pkt. i lov om kommunernes styrelse.

Det vil således blive fastsat, at regnskabet for amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab skal aflægges af forretningsudvalget i den i stk. 1 nævnte region til det pågældende regionsråd inden den 1. juni 2007, jf. den tilsvarende bestemmelse i § 7, stk. 1, i indenrigs- og sundhedsministerens bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Der vil endvidere i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om formen for regnskabet for amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende kommunernes regnskab m.v. i § 57, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Der vil således i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om, i hvilket omfang bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den i medfør af denne bekendtgørelses § 1 udstedte forskrift »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« eller regler, der afløser disse, finder anvendelse for de i stk. 1 nævnte regnskaber for 2006.

De nærmere regler for formen for amtskommunernes, Hovedstadens Udviklingsråd s og Hovedstadens Sygehusfællesskabs årsbudget vil blive fastsat i regler, der afløser bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og den i medfør af denne bekendtgørelses § 1 udstedte forskrift »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«.

Der vil tillige kunne fastsættes en frist for de i stk. 1 nævnte regnskabers indsendelse til statsforvaltningen, jf. det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om regional statsforvaltning, jf. den tilsvarende bemyndigelse vedrørende kommunernes årsregnskab i § 57, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

Det vil således blive fastsat, at regnskabet for amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab inden udgangen af september 2007 sendes til tilsynsmyndigheden sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, jf. den tilsvarende bestemmelse i § 7, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Af aftalen om en strukturreform fremgår, at hvert regionsråd skal etablerer et kontaktudvalg mellem regionen og kommunerne i regionen, der skal mødes mindst to gange årligt med henblik på at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne, jf. lovforslagets § 6. Kontaktudvalget skal bl.a. være forum for dialog om eventuelle forhøjelser af kommunernes grund- og udviklingsbidrag til regionen ud over statsreguleringsprocenten. De nærmere regler om fastsættelsen af kommunernes grund- og udviklingsbidrag vil blive fastsat i forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Som led i forberedelsen af regionerne vil der i 2006 kunne være behov for drøftelser mellem forberedelsesudvalget og kommunerne i regionen om fastsættelsen af kommunernes grund- og udviklingsbidrag til regionen for 2007, jf. § 19, stk. 3 og 4, jf. §§ 6, stk. 2, og 7, stk. 2, i forslag til lov om regionernes finansiering, der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Det fremgår således af § 19, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., i forslag til lov om regionernes finansiering, at forhøjelser i forhold til det fastsatte udgangspunkt for grund- og udviklingsbidrag vil skulle behandles efter §§ 6, stk. 2, og 7, stk. 2, i lov om regionernes finansiering, hvorefter størrelsen af det årlige grund- og udviklingsbidrag fastsættes efter drøftelse i kontaktudvalget.

Til stk. 1

Det fastsættes i bestemmelsen, at der for 2006 skal etableres et kontaktudvalg i hver af de kommende regioner.

Kontaktudvalget for 2006 består af formanden for forberedelsesudvalget og borgmestrene for kommunerne i regionen. For så vidt angår kommuner i regionen, der indgår i en sammenlægning, er disse repræsenteret i kontaktudvalget ved sammenlægningsudvalgets formand.

Forberedelsesudvalgets formand er formand for kontaktudvalget.

Forberedelsesudvalgets administration, jf. lovforslagets § 47, varetager sekretariatsbetjeningen af kontaktudvalget.

Til stk. 2

Det fremgår af bestemmelsen, at lovforslagets §§ 6, stk. 2-4, samt § 7 og de i medfør heraf udstedte forskrifter om kontaktudvalget finder tilsvarende anvendelse for kontaktudvalget og dets virksomhed i 2006.

At lovforslagets § 6, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for kontaktudvalget for 2006, betyder, at kontaktudvalget for 2006 skal mødes mindst to gange i løbet af 2006 for at drøfte og udvikle samarbejdet mellem regionen og kommunerne, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, at kontaktudvalget for 2006 tillige kan varetage opgaver, der er hjemlet i lovgivningen, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, samt at kontaktudvalget for 2006 ikke kan træffe beslutninger, jf. lovforslagets § 6, stk. 4.

At lovforslagets § 7, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for kontaktudvalget for 2006, betyder, at forberedelsesudvalgets formand forbereder kontaktudvalgets møder og indkalder medlemmerne til disse, samt at formanden for forberedelsesudvalget leder kontaktudvalgets drøftelser og drager omsorg for, at udvalgets drøftelser indføres i en protokol, jf. lovforslagets § 7, stk. 1.

At lovforslagets § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for kontaktudvalget for 2006, betyder, at kontaktudvalget for 2006 efter forslag fra dets medlemmer træffer beslutning om, hvilke emner der drøftes på kontaktudvalgets møder.

At lovforslagets § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, betyder, at kontaktudvalget for 2006 selv vedtager sin forretningsorden, at der forud for møderne udsendes en dagsorden til medlemmerne, at kontaktudvalget for 2006 kan fastsætte en frist for udsendelse af dagsorden, for fremsættelse af forslag fra medlemmerne til, hvilke emner der ønskes drøftet på udvalgets møder og for indarbejdelse af disse forslag i dagsordenen.

At lovforslagets § 7, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, betyder, at når formanden for kontaktudvalget for 2006 har forfald, deltager vedkommende næstformand for forberedelsesudvalget som formand for kontaktudvalget for 2006 i det pågældende møde. Det betyder, at de af forberedelsesudvalget valgte næstformænd deltager i det pågældende møde i kontaktudvalget i den rækkefølge, hvori de pågældende er valgt, jf. lovforslagets § 44, stk. 3. Hvis forberedelsesudvalget har udpeget en fungerende formand for forberedelsesudvalget efter lovforslagets § 51, jf. lov om kommunernes styrelse § 15, stk. 5, og § 66, stk. 2, deltager denne som formand for kontaktudvalget for 2006.

Hvis både formanden og begge næstformænd for forberedelsesudvalget har forfald, kan mødet ikke afholdes, medmindre forberedelsesudvalget på et møde har valgt et medlem af forberedelsesudvalget til at lede mødet i kontaktudvalget for 2006. Det skyldes, at formålet med kontaktudvalget for 2006 er at drøfte forhold af fælles interesse for forberedelsesudvalget og kommunerne i regionen. Hvis forberedelsesudvalget ikke er repræsenteret ved et medlem af kontaktudvalget, kan dette formål ikke efterleves.

At lovforslagets § 7, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, betyder endvidere, at når et medlem af kontaktudvalget for 2006 har forfald, deltager vedkommende næstformand for kommunalbestyrelsen som medlem af kontaktudvalget i det pågældende møde. Hvis der i den pågældende kommunalbestyrelse er valgt to næstformænd, deltager disse i den rækkefølge, hvori de pågældende er valgt, jf. lov om kommunernes styrelse § 6, stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen har udpeget en fungerende formand efter § 15, stk. 5, og § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse deltager denne i kontaktudvalgets møde.

Har både formanden og næstformanden eller næstformændene for kommunalbestyrelsen forfald, vil kommunen kun være repræsenteret, hvis kommunalbestyrelsen på et møde har udpeget et medlem af kommunalbestyrelsen til at deltage i kontaktudvalgets møde.

At lovforslagets § 7, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse, betyder, at kontaktudvalget for 2006 kan tillade personer, der er ansat i forberedelsesudvalgets administration, at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Kontaktudvalget kan tilkalde andre personer, herunder medlemmer af kommunalbestyrelserne, sammenlægningsudvalgene og forberedelsesudvalget, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning eller drøftelserne i udvalget.

At lovforslagets § 7, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse, betyder, at kontaktudvalget for 2006 træffer beslutninger efter lovforslagets § 7 ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger truffet af kontaktudvalget for 2006 indføres i kontaktudvalgets protokol.

At lovforslagets § 7, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse, betyder, at udgifterne til kontaktudvalgets virksomhed for 2006 afholdes af forberedelsesudvalget. Om den nærmere fordeling af forberedelsesudvalgene udgifter henvises til lovforslagets § 64.

De i medfør af lovforslagets § 7, stk. 8, fastsatte regler om kontaktudvalgets virksomhed finder tilsvarende anvendelse for kontaktudvalget for 2006 med de tilpasninger, der er en nødvendig følge af lovforslagets § 72.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontaktudvalgets virksomhed i 2006. Bemyndigelsen vil eksempelvis kunne udnyttes, hvis der viser sig behov for at fastsætte nærmere regler om kontaktudvalgenes virksomhed for 2006, der fraviger de i medfør af lovforslagets § 7, stk. 8, fastsatte regler om kontaktudvalgets virksomhed.

Det fremgår af bestemmelsen, at amtsrådene, Hovedstadens Udviklingsråd, Hovedstadens Sygehusfællesskab og kommunalbestyrelserne skal yde andre offentlige myndigheder den bistand til varetagelsen og forberedelsen af varetagelsen af en opgave, der som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab overføres til vedkommende offentlige myndighed, som vedkommende offentlige myndighed måtte forlange, herunder tilvejebringe og meddele de oplysninger vedkommende offentlige myndighed måtte forlange, samt lade sig repræsentere ved de møder vedkommende offentlige myndighed måtte indkalde til. Bestemmelsen giver vedkommende offentlige myndighed den samme ret til oplysninger m.v., som henlægges til forberedelsesudvalget i lovforslagets § 48. Vedkommende offentlige myndighed kan fastsætte frister herfor. For så vidt angår omfanget af de pågældende myndigheders oplysningspligt m.v. henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 48.

Bestemmelsen har i forhold til oplysningspligten i lovforslagets § 48 selvstændig betydning i den situation, hvor en opgave som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab overføres til en anden offentlig myndighed end regionerne.

Det fastsættes, at når en offentlig myndighed til brug for varetagelsen og forberedelsen af varetagelsen af en opgave, der som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab overføres til vedkommende offentlige myndighed, modtager dokumenter fra de amtskommuner, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

Bestemmelsen har i forhold til den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets § 69 selvstændig betydning i den situation, hvor en opgave som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab overføres til en anden offentlig myndighed end regionerne.

Bestemmelsen indebærer således en fravigelse af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 1, og offentlighedens § 7, og en tilsvarende begrænsning i retten til indsigt, jf. persondatalovens § 32, stk. 2.

Bestemmelsens 2. pkt. indebærer, at det anførte uanset bestemmelsen i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktindsigt i miljøoplysninger også gælder for interne miljøoplysninger, der er omfattet af denne lov. Der fremsættes samtidig med dette lovforslag et lovforslag til ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, der bl.a. ændrer lovens § 2 om adgangen til aktindsigt i bl.a. interne miljøoplysninger og lovens § 3. Ved interne miljøoplysninger forstås miljøoplysninger i et dokument, der er efter offentlighedslovens § 7 er internt. Miljøoplysninger skal forstås i overensstemmelse med § 3 i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at dette omfatter miljøoplysninger, som foreligger i en hvilken som helst form.

Der skal gives (akt)indsigt efter forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven i interne arbejdsdokumenter i samme omfang, som hvis dokumenterne ikke var blevet oversendt. Herunder vil en part skulle have meddelelse om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for en sags afgørelse, og som alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 2. Tilsvarende skal der gives aktindsigt i overensstemmelse med offentlighedslovens almindelige regler herom i oplysninger i interne arbejdsdokumenter om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for et sagsforhold, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1. Tilsvarende skal der gives aktindsigt i interne miljøoplysninger efter de regler herom, som følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 69.

Til kapitel 5

Lovforslagets kapitel 5 indeholder en henvisning til de regler i anden lovning, der ændres som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd og oprettelsen af regionerne. Kapitel 5 træder først i kraft den 1. januar 2007, jf. § 85, 2. pkt.

Det fremgår af bestemmelsen, at lov nr. 354 af 2. juni 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd, som ændret ved § 2 i lov nr. 383 af 6. juni 2002, § 2 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og § 2 i lov nr. 439 af 9. juni 2004, ophæves. Ophævelsen sker med virkning fra den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, 2. pkt., hvorved hvervet som medlem af Hovedstadens Udviklingsråd bortfalder.

Det fremgår af bestemmelsen, at lov nr. 1132 af 21. december 1994 om Hovedstadens Sygehusfællesskab, som ændret ved § 12 i lov nr. 232 af 2. april 1997, § 13 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og § 3 i lov nr. 439 af 9. juni 2004, ophæves. Ophævelsen sker med virkning fra den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, 2. pkt., hvorved hvervet som medlem af bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab bortfalder.

Det bemærkes, at efter lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab § 8, stk. 1, sidste pkt., skal sygehusfællesskabets overskud eller underskud indregnes i Københavns og Frederiksberg Kommuners betaling i det derefter følgende budgetår. Med lovens ophævelse vil der ikke kunne finde sådanne betalinger sted i 2007. Derimod vil der finde en fordeling sted af Hovedstadens Sygehusfællesskabs aktiver og passiver ultimo 2006, jf. forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Bestemmelsen vedrører konsekvensændringer i lov om kommunernes styrelse, der følger af nedlæggelsen af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Til nr. 1

Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne vil lov om kommunernes styrelse herefter som udgangspunkt alene regulere forhold, der vedrører kommunernes styrelse. Regionernes styrelse foreslås reguleret i herværende lov. På denne baggrund foreslås anvendelsesområdet for lov om kommunernes styrelse ændret til at gælde for alle kommuner, medmindre andet følger af den kommunale styrelseslov.

Til nr. 2

Ved lovforslagets § 79, nr. 1, foreslås titlen på den kommunale valglov ændret som følge af amtskommunernes nedlæggelse. Lovens titel bliver herefter lov om kommunale og regionale valg. Henvisningen til den kommunale valglov i lov om kommunernes styrelse § 2, stk. 1, foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 3

Som følge af amtskommunernes nedlæggelse foreslås bestemmelsen om benævnelsen af kommunalbestyrelsen og kommunalbestyrelsens formand i landets amtskommuner ophævet.

Som følge af regionernes oprettelse foreslås bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune benævnes Bornholms Regionsråd, ligeledes ophævet, idet der ellers er fare for forveksling af Bornholms Kommunalbestyrelse med de nedsatte fem regionsråd. Bornholms Kommune benævnes fortsat Bornholms Regionskommune.

Til nr. 4

Som følge af amtskommunernes nedlæggelse og oprettelsen af regionerne foreslås bestemmelsen i § 6, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse om, at amtsborgmesteren ikke samtidig kan være formand for en anden kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, eller formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, ophævet og erstattet af en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsens formand ikke samtidig kan være formand for regionsrådet. En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i herværende lovforslags § 9, stk. 3, 2. pkt., for så vidt angår regionsrådsformanden, § 77, nr. 9, for så vidt angår et magistratsmedlem, og § 77, nr. 10, for så vidt angår en formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse.

Til nr. 5

Bestemmelsen i § 7, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse om, at kommunalbestyrelsens formand har krav på fritagelse, dersom vedkommende vælges til formand for en anden kommunalbestyrelse, foreslås som følge af amtskommunernes nedlæggelse og oprettelsen af regionerne ændret således, at den, kommunalbestyrelsen har valgt som dens formand, har krav på fritagelse, dersom vedkommende vælges til regionsrådsformand. Herved sikres, at den, der vælges som såvel borgmester som regionsrådsformand, har valgfrihed med hensyn til, hvilket af hvervene vedkommende ønsker at bestride. En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i herværende lovforslags § 9, stk. 3, 3. pkt., for så vidt angår regionsrådsformanden.

Til nr. 6

Det fremgår af § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, der uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de i § 16 i lov om kommunernes styrelse nævnte møder. I den forbindelse fremgår det af § 16 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse fremgår, at der ved beregning af den tid, varetagelsen af det pågældende hverv beslaglægger, også medtages den tid, der er fornøden til at rejse til og fra det sted, hvor hvervet udføres, medmindre hele rejsen foregår inden for samme primærkommunes grænser. Under henvisning til, at der som følge af amtskommunernes nedlæggelse ikke længere er behov for en sondring mellem amtskommuner og primærkommuner, foreslås det, at affattelsen af bestemmelsen i § 16 a, stk. 2, 3. pkt. ændres, således at betegnelsen primærkommune ændres til kommune.

Til nr. 7

I § 24, stk. 3, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, er det fastsat, at forholdstalsvalg i henhold til denne lov skal foretages på grundlag af d’Hondts metode, ved at kommunalbestyrelsens medlemmer deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt til formanden at ville stemme sammen ved det pågældende valg.

Som en følge af Hovedstadens Udviklingsråds nedlæggelse foreslås bestemmelsen i § 24, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse om, at der ved valg til økonomiudvalg, stående udvalg og Hovedstadens Udviklingsråd skal foretages samme gruppeanmeldelse, ændret til et krav om, at der ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg skal foretages samme gruppeanmeldelse.

Til nr. 8

Efter § 57 a i lov om kommunernes styrelse kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler vedrørende kommunernes anlægsvirksomhed og kommunernes indgåelse af leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles med kommunal anlægsvirksomhed. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herunder bl.a. fastsætte regler, hvorefter kommunernes iværksættelse af anlægsvirksomhed eller kommunernes indgåelse af sådanne leje- og leasingaftaler kræver godkendelse efter kommunalbestyrelsens anmodning, af indenrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren i perioden frem til kommunalreformen kan regulere anlægsvirksomheden m.v. i kommuner og amtskommuner samt Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor samfundsøkonomiske årsager og udviklingen i den kommunale økonomi måtte give behov herfor. Ifølge § 4, stk. 1, i lov nr. 439 af 9. juni 2004, har bestemmelsen kun gyldighed til og med 2006.

Som følge heraf foreslås § 57 a i lov om kommunernes styrelse ophævet med virkning fra 1. januar 2007, jf. § 85, 2. pkt. I 2006 vil § 57 a fortsat gælde som et supplement til de foreslåede bestemmelser om økonomisk kontrol i lovforslagets §§ 53-56.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås, at et medlem af magistraten, jf. nr. 9, og formanden for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse ikke samtidig kan være regionsrådsformand. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, og er i lighed med, hvad der i overensstemmelse med gældende ret foreslås for borgmesteren, jf. lovforslagets § 77, nr. 4.

Det foreslås endvidere præciseret, at et medlem af kommunalbestyrelsen, der vælges som medlem af magistraten henholdsvis formand for et stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse, har krav på fritagelse for hvervet, hvis den pågældende vælges til formand for regionsrådet. Dette er i lighed med, hvad der i overensstemmelse med gældende ret foreslås for borgmesteren, jf. lovforslagets § 77, nr. 5.

Til nr. 11

Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og dannelsen af regionerne samt oprettelsen af et lønnings- og takstnævn for regionerne, jf. lovforslagets § 37, foreslås ved en ændret affattelse af § 67 i lov om kommunernes styrelse en ændret sammensætning af kommunernes lønningsnævn, ligesom nævnets kompetence efter nedlæggelsen af amtskommunerne alene omfatter personale i kommunal tjeneste m.v. Den foreslåede ændring af § 67 i lov om kommunernes styrelse træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, 2. pkt., og finder dermed anvendelse fra og med denne dato. Det betyder, at nævnet fra og med denne dato behandler de for nævnet indbragte sager i nævnets ændrede sammensætning.

Til stk. 1

Bestemmelsen i § 67, stk. 1, 1. pkt., er i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 67, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det foreslås, at bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste skal godkendes af det i stk. 2 nævnte lønningsnævn. Personale i regional tjeneste er ikke omfattet af det i stk. 2 nævnte lønningsnævn, men vil være omfattet af det særlige lønnings- og takstnævn, der foreslås oprettet for regionerne, jf. § 37 i dette lovforslag.

Bestemmelsen i § 67, stk. 1, 2. pkt., foreslås ændret således, at kommunernes lønningsnævn også skal godkende bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold for personale ansat i trafikselskaber, jf. lov om trafikselskaber. Trafikselskaberne er selvstændige forvaltningsenheder, hvorfor personale ansat i selskaberne ikke kan betragtes som værende ansatte i regionerne. Under hensyn til, at trafikselskaberne overvejende er kommunalt finansierede, findes det mest hensigtsmæssigt, at det nævnte personale henhører under det kommunale lønningsnævn. Af samme grund foreslås tjenestemandslignende ansatte ved privatbanerne, hvor trafikselskaberne indtræder i amtskommunernes rettigheder og pligter, som hidtil omfattet af det kommunale lønningsnævn.

Det foreslås endvidere i § 67, stk. 1, 2. pkt., i overensstemmelse med de gældende regler, at nævnet endvidere skal godkende bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold for personale ved kommunale selvstyrehavne, jf. lov om havne.

Bestemmelsen i § 67, stk. 1, 3. pkt., foreslås som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne ændret, således at alene løn- og ansættelsesforhold for personale ved selvejende institutioner, med hvilke kommuner indgår overenskomst med henblik på opfyldelse af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser, skal godkendes af nævnet.

Til stk. 2

Af den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse fremgår, at medlemmer af lønningsnævnet udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Af bekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2002 om kommunernes lønningsnævn fremgår endvidere af § 1, stk. 6, at en af indenrigs- og sundhedsministeren udpeget repræsentant har ret til som observatør at overvære møderne i lønningsnævnet. Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af denne bestemmelse udpeget en embedsmand fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet som observatør.

Det foreslås i § 37, at oprette et lønnings- og takstnævn for regionerne. Der henvises i den forbindelse til § 37 og bemærkningerne dertil.

Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne, dannelsen af regionerne og oprettelsen af et lønnings- og takstnævn for regionerne samt hensynet til koordineringen mellem de offentlige arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten foreslås en ændret sammensætning af det kommunale lønningsnævns medlemmer. Det foreslås således, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker nævnets medlemmer og stedfortrædere for disse således, at 4 medlemmer beskikkes efter indstilling af KL, 2 medlemmer beskikkes efter indstilling af regionsrådene i forening, 1 medlem beskikkes efter indstilling af finansministeren, og 1 medlem udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren. Nævnet vil således fremover bestå af 8 medlemmer.

To repræsentanter fra regionerne vil – i lighed med de to repræsentanter, der foreslås udpeget af KL til det foreslåede lønnings- og takstnævn for regionerne, jf. herved bestemmelsen i § 37, – sikre en koordinering mellem de offentlige arbejdsgivere. Dette er ligeledes baggrunden for forslaget om, at staten nu bliver repræsenteret i nævnet med 2 medlemmer og ikke blot som en observatør.

Efter kommunalreformen vil Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke længere skulle varetage både primær- og amtskommunale opgaver, men vil i hovedsagen varetage de samme opgaver som de øvrige kommuner. På den baggrund – og for at tage højde for eventuelle fremtidige ændringer i Københavns og Frederiksberg Kommuners organisering i kommunale sammenslutninger – er Københavns og Frederiksberg Kommuners indstillingsret til medlemskab i det kommunale lønningsnævn udtaget af bestemmelsen i § 67, stk. 2, 1. pkt.

Til stk. 3

Det foreslås i § 67, stk. 3, i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i § 67, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse under hensyn til, at nævnet alene omfatter personale i kommunal tjeneste, at udgifterne ved nævnets virksomhed afholdes af de i nævnet repræsenterede kommunale sammenslutninger jf. stk. 2, i forhold til antallet af medlemmer udpeget af den kommunale sammenslutning.

Til stk. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at dersom der ved sammenslutning eller på anden måde sker ændringer af de i stk. 2, 1. pkt., nævnte kommunale sammenslutningers organisation, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte de ændringer med hensyn til indstillingsret til udpegelse af nævnets medlemmer, indenrigs- og sundhedsministeren i den anledning finder fornødne.

Af hensyn til at sikre repræsentationen i lønningsnævnet i tilfælde af ændringer i eller undladelser af kommuners organisering i kommunale sammenslutninger foreslås det i § 67, stk. 4, at dersom ændringer i eller undladelser af kommuners organisering i kommunale sammenslutninger giver anledning hertil, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte de ændringer med hensyn til indstillingsret til beskikkelse af nævnets medlemmer og med hensyn til afholdelse af udgifter ved nævnets virksomhed, indenrigs- og sundhedsministeren i den anledning finder fornødne. En ændring af kommuners organisering i kommunale sammenslutninger kan f.eks. ske ved oprettelse, opløsning, sammenslutning, indmeldelse eller udmeldelse. Ændringen tager herved højde for eventuelle fremtidige kommuners ændringer i eller undladelser af organisering i kommunale sammenslutninger. Det vil være naturligt at benytte bestemmelsen i tilfælde, hvor KL f.eks. som følge af, at en større gruppe af kommuner ikke (længere) er medlem af KL, ikke (længere) kan siges at repræsentere hovedparten af landets kommuner.

Til stk. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, at de nærmere regler om nævnets sammensætning og virksomhed fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren efter forslag af de kommunale sammenslutninger og kommunalbestyrelser, der har indstillingsret til medlemskab i nævnet.

Det foreslås i bestemmelsen i § 67, stk. 5, af hensyn til en smidiggørelse af proceduren for fastsættelsen af regler i henhold til bestemmelsen, at de nærmere regler om nævnets sammensætning og virksomhed fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren efter drøftelse med de kommunale sammenslutninger og kommunalbestyrelser, der har indstillingsret til medlemskab i nævnet, jf. stk. 2 og 4.

De i nævnet i øvrigt repræsenterede myndigheder og organisationer, jf. stk. 2 og 4, vil i fornødent omfang blive inddraget i arbejdet med udfærdigelsen af regler i henhold til stk. 5.

Bestemmelsen vedrører konsekvensændringer i lov om valg til folketinget som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne.

Kravet om, at de boformer for voksne beregnet til længerevarende eller midlertidigt ophold for personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, der drives efter reglerne i lov om social service, og hvor der kan brevstemmes, skal være tilvejebragt af amtskommunen, jf. lov om valg til folketinget § 54, stk. 1, nr. 3, foreslås tilsvarende ophævet og ikke erstattet af en anden myndighedsbetegnelse, idet de nævnte boformer er tilstrækkeligt præcist afgrænset, uanset at det ikke anføres, hvilken myndighed der er ansvarlig for boformernes tilvejebringelse (nr. 1).

Bestemmelsen vedrører konsekvensændringer i lov om kommunale valg, idet der som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne fremover skal afholdes regionsrådsvalg i stedet for amtsrådsvalg. Lovens titel foreslås derfor ændret til lov om kommunale og regionale valg (nr. 1).

Valgene skal fortsat afholdes med de samme fire-årige intervaller som de kommunale valg. De foreslåede ændringer træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, 2. pkt, og lovens regler finder anvendelse første gang ved afholdelsen af kommunale og regionale valg i 2009, jf. lovforslagets § 89, stk. 2. Afholdelsen af regionale valg i 2005 sker i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til amtsrådet i lov om kommunale valg med de ændringer, der er en følge af, at der ikke er et siddende regionsråd til at varetage de opgaver, som efter lov om kommunale valg henlægges til et siddende kommunalt organ, jf. lovforslagets § 39.

De opgaver, der efter lov om kommunale valg ved afholdelsen af amtsrådsvalg varetages af amtsrådet, amtsborgmesteren og en af amtsrådet valgt amtsvalgbestyrelse, og de retsvirkninger, der er knyttet til afgørelser truffet af disse organer, foreslås ved afholdelse af regionale valg fra og med 2009 varetaget af henholdsvis knyttet til afgørelser truffet af regionsrådet (nr. 3, 8, 12, og 16), regionsrådsformanden (nr. 15) henholdsvis en af regionsrådet valgt regionsvalgbestyrelse (nr. 6, 7 og 20). Tilsvarende foreslås det, at medlemskab af et regionsråd i to hele sammenhængende valgperioder i lighed med medlemskab af et amtsråd eller en kommunalbestyrelse i to hele sammenhængende valgperioder indebærer fritagelse for pligten til at lade sig opstille som kandidat, jf. lov om kommunale valg § 5 (nr. 11). Endvidere foreslås den gruppe i regionsrådet, der har udpeget en tilforordnet vælger, jf. lov om kommunale valg § 17, stk. 2 (som ændret ved nr. 3 ), tillagt samme ret til at udpege en ny tilforordnet vælger i tilfælde af forfald, som den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget en tilforordnet vælger, har i dag, jf. lov om kommunale valg § 18, stk. 2 (nr. 17).

De retsvirkninger, der i lov om kommunale valg er knyttet til amtskommunen som geografisk område henholdsvis som myndighedsbetegnelse, foreslås knyttet til regionen som geografisk område henholdsvis som myndighedsbetegnelse (nr. 2, 9, og 24). De retsvirkninger, der i lov om kommunale valg er knyttet til amtsrådsvalget, foreslås knyttet til regionsrådsvalget (nr. 4 og 5). De retsvirkninger, der i lov om kommunale valg er knyttet til begrebet kommunale valg som samlebetegnelse for valg til såvel kommunalbestyrelser som amtsråd, foreslås knyttet til begrebet kommunale og regionale valg som samlebetegnelse for valg til såvel kommunalbestyrelser som regionsråd (nr. 19). De retsvirkninger, der i lov om kommunale valg er knyttet til begrebet kommunale råd som samlebetegnelse for såvel kommunalbestyrelser som amtsråd, foreslås knyttet til begrebet kommunale og regionale råd (nr. 10 og 21).

Da ændringerne i lov om kommunale valg først finder anvendelse ved afholdelsen af kommunale og regionale valg i 2009, foreslås eksemplerne i § 6 i lov om kommunale valg på de fire-årige intervaller, hvormed de kommunale og regionale valg, afholdes, ajourført til 2009 henholdsvis 2013 (nr. 13). Da regionsrådets medlemstal fremover bliver 41 uden mulighed for ændring, jf. lovforslagets § 8, foreslås det, at den gældende bestemmelse i § 6 a i lov om kommunale valg, om, inden for hvilket tidsrum før valget kommunalbestyrelsen kan ændre kommunalbestyrelsens medlemstal med virkning for førstkommende valg, ikke gælder for regionsråd (nr. 14). Den ret, Amtsrådsforeningen i Danmark har til at indstille et medlem af det valgbarhedsnævn, der er nedsat af indenrigs- og sundhedsministeren til at træffe afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, foreslås overført til regionsrådene i forening (nr. 22), idet også spørgsmålet om fortabelse af regionsrådsmedlemmers valgbarhed på grund af straf foreslås afgjort af Valgbarhedsnævnet (lov om kommunale valg § 105, stk. 1, som ændret ved nr. 10 og 21 ). Det foreslås endvidere præciseret i overensstemmelse med gældende praksis, at den fire-årige beskikkelse af medlemmer af Valgbarhedsnævnet regnes fra den 1. april i året efter valgåret (nr. 23), jf. også overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 89, stk. 4.

Kravet om, at de boformer for voksne beregnet til længerevarende eller midlertidigt ophold for personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, der drives efter reglerne i lov om social service, og hvor der kan brevstemmes, skal være tilvejebragt af amtskommunen, jf. lov om kommunale valg § 60, stk. 1, nr. 3, foreslås tilsvarende ophævet og ikke erstattet af en anden myndighedsbetegnelse, idet de nævnte boformer er tilstrækkeligt præcist afgrænset, uanset at det ikke anføres, hvilken myndighed der er ansvarlig for boformernes tilvejebringelse (nr. 18).

Bestemmelsen vedrører konsekvensændringer i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., idet der som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne fremover skal afholdes regionsrådsvalg i stedet for amtsrådsvalg. Den støtte til partiernes politiske arbejde i amtskommunen, som amtsrådet efter de gældende regler i § 3 og §§ 8 – 10 b i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., udbetaler på grundlag af partiernes stemmetal ved det senest afholdte amtsrådsvalg, foreslås derfor ændret til bestemmelser om, at regionsrådet efter tilsvarende regler udbetaler støtte til partiernes politiske arbejde i regionen på grundlag af partiernes stemmetal ved det senest afholdte regionsrådsvalg. De foreslåede ændringer træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, 2. pkt., og har virkning for tilskudsbeløb, der ydes for kalenderåret 2007 og senere, jf. overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 90.

Som en følge heraf foreslås de beføjelser, som i loven er tillagt amtsrådet, udøvet af regionsrådet (nr. 6), ligesom de retsvirkninger, der er knyttet til amtskommunen som geografisk område eller myndighedsbetegnelse, foreslås knyttet til regionen (nr. 1, 3 og 12). Endvidere foreslås de retsvirkninger, der er knyttet til amtsrådsvalget henholdsvis det seneste kommunale valgår, fremover knyttet til regionsrådsvalget (nr. 2 og 10) henholdsvis, hvor dette er tilsigtet, det seneste regionale valgår (nr. 8). Af samme grund foreslås lovens henvisning til partiernes amtsorganisation ændret til partiernes regionale organisation (nr. 11).

Bestemmelsen vedrører alene de konsekvensændringer i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., som er en nødvendig følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne. Det støttebeløb pr. stemme, regionsrådet skal udbetale, vil være det samme som det støttebeløb pr. stemme, amtsrådet udbetaler i dag, dvs. 2,50 kr. pr. stemme ved det senest afholdte valg, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt. i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., dog således at enten kandidatlisten eller det listeforbund, kandidatlisten indgår i, ligesom i dag skal have opnået mindst 500 stemmer, jf. § 3, stk. 2 og 3 i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v..

Som følge af oprettelsen af regioner og dermed afholdelsen af regionsvalg i hele landet skal der også afholdes regionsrådsvalg i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner, der i dag varetager amtskommunale opgaver. Som følge heraf foreslås det støttebeløb pr. stemme, kommunalbestyrelserne i de nævnte kommuner skal udbetale på grundlag af partiernes stemmetal ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg i de nævnte kommuner, reduceret fra 6,50 kr. pr. stemme til 4,00 kr. pr. stemme svarende til beløbet i de øvrige amtskommuner, idet partierne vil kunne oppebære 2,50 kr. pr. stemme på grundlag af stemmetallet ved det seneste regionsrådsvalg i de nævnte kommuner (nr. 5).

Henvisningerne til den kommunale valglov eller lov om kommunale valg foreslås overalt i loven erstattet af en henvisning til lov om afholdelse af kommunale og regionale valg, som lovens titel vil blive fra og med den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 79, nr. 1, jf. § 85, 2. pkt, (nr. 4, 7 og 9).

Bestemmelsen vedrører konsekvensændringer i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af kommuner og amtskommuner (gebyrloven), således at denne lov som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og oprettelsen af regionerne gælder for regionerne. Således foreslås lovens titel ændret til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af kommuner og regioner (nr. 1).

Ved den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af kommuner og amtskommuner, får regionsrådet i stedet for amtsrådet adgang til at bestemme, at der skal betales gebyr til regionen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af regionerne, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret (nr. 2). Gebyret kan højst udgøre 250 kr., jf. gebyrlovens § 2, stk. 4.

Ved den foreslåede ændring af § 3, 1. pkt., i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af kommuner og amtskommuner, får regionsrådet i stedet for amtsrådet adgang til at bestemme, at der ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af regionen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, skal betales en rente på 1 pct. fra kravets forfaldsdato at regne (nr. 3).

Bestemmelsen vedrører konsekvensændringer i lov om en kommunal tjenestemandsret. Som følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab og oprettelsen af regionerne foreslås de fornødne ændringer af loven. Det foreslås således, at regionerne vil være omfattet af tjenestemandsrettens kompetence.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende den kommunale og regionale tjenestemandsret træder i kraft den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 85, 2. pkt., og finder dermed anvendelse fra og med den 1. januar 2007. Det betyder, at retten fra og med denne dato behandler de for retten indbragte sager i den ændrede sammensætning af retten – uanset hvornår sagen er indbragt for retten.

I henhold til § 1 i lov om en kommunal tjenestemandsret nedsætter indenrigs- og sundhedsministeren en kommunal tjenestemandsret, der består af en formand og 6 dommere. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker i henhold til lovens § 1, stk. 3, to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra Amtsrådsforeningen, KL, Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser samt Hovedstadens Sygehusfællesskab og to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra de forhandlingsberettigede organisationer for kommunale tjenestemænd, for tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab samt for reglementsansat personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med.

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 82, nr. 10, foreslås ændret, således at de to dommere og stedfortrædere, der i dag beskikkes til den kommunale tjenestemandsret efter fælles indstilling fra Amtsrådsforeningen, KL, Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser samt Hovedstadens Sygehusfællesskab, fremover beskikkes efter indstilling af KL og regionsrådene i forening. Ændringen i indstillingsretten er en følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab og dannelsen af regionerne. Regionsrådene i forening tillægges indstillingsret som følge af, at regionerne er ansættelsesmyndighed for tjenestemænd m.fl. i regionerne.

Efter kommunalreformen vil Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke længere skulle varetage både primær- og amtskommunale opgaver, men vil i hovedsagen varetage samme opgaver som de øvrige kommuner. På den baggrund – og for at tage højde for eventuelle fremtidige ændringer i Københavns og Frederiksberg Kommuners organisering i kommunale sammenslutninger – er Københavns og Frederiksberg Kommuners indstillingsret til beskikkelse af dommere og stedfortrædere i den kommunale og regionale tjenestemandsret udtaget af § 1, stk. 3.

Der er ikke tilsigtet ændringer i de nævnte kommuners øvrige rettigheder og pligter i henhold til den gældende lov om en kommunal tjenestemandsret. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser har således samme søgsmålskompetence som kommunalbestyrelser, der har afgivet forhandlingsbemyndigelse til en kommunal sammenslutning, jf. lovforslagets § 82, nr. 19, ligesom der i samme omfang, som der ved den kommunale og regionale tjenestemandsret kan anlægges sager mod kommunale sammenslutninger og regionsråd, kan anlægges sager mod Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser, jf. lovforslagets § 82, nr. 20.

Af hensyn til at sikre repræsentationen i den kommunale og regionale tjenestemandsret i tilfælde af ændringer i eller undladelser af kommuners organisering i kommunale sammenslutninger foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i § 1, stk. 4, jf. lovforslagets § 82, nr. 11, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren, hvis ændringer i eller undladelser af kommuners organisering i kommunale sammenslutninger giver anledning hertil, bemyndiges til at fastsætte de ændringer med hensyn til indstillingsret til beskikkelse af dommere og stedfortrædere i den kommunale og regionale tjenestemandsret, indenrigs- og sundhedsministeren i den anledning finder fornødne. En ændring af kommuners organisering i kommunale sammenslutninger kan f.eks. ske ved oprettelse, opløsning, sammenslutning, indmeldelse eller udmeldelse. Det vil være naturligt at benytte bestemmelsen i tilfælde, hvor KL f.eks. som følge af, at en større gruppe af kommuner ikke (længere) er medlem af KL, ikke (længere) kan siges at repræsentere hovedparten af landets kommuner.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 82, nr. 1-9 og 12-21 og nr. 23 vedrører i øvrigt de konsekvensændringer i lov om en kommunal tjenestemandsret, der følger af nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab og dannelsen af regioner.

Ændringerne i lovforslagets § 82, nr. 22, er ligeledes konsekvensændringer, der tager højde for eventuelle fremtidige ændringer i Københavns og Frederiksberg Kommuners organisering i kommunale sammenslutninger.

Regionerne vil således være omfattet af den kommunale og regionale tjenestemandsrets kompetence. Regionerne vil kunne ikendes bod på samme måde som kommuner vil kunne ikendes bod i dag, og regionsrådene i forening vil have samme søgsmålskompetence ved den kommunale og regionale tjenestemandsret som kommunalbestyrelser, der har afgivet forhandlingsbemyndigelse til en kommunal sammenslutning, ligesom der vil kunne anlægges sager mod regionsrådene i forening.

Bestemmelsen vedrører konsekvensændringer i lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, der følger af nedlæggelsen af amtskommunerne og Hovedstadens Udviklingsråd.

Bestemmelsen indebærer, at regionerne ikke vil være omfattet af lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder. Regionerne vil således ikke kunne udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, medmindre der er udtrykkelig hjemmel hertil i sektorlovgivningen.

Baggrunden for denne begrænsning er, at det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 2, at regionerne ikke skal kunne varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte.

Regionerne er oprettet til varetagelse af visse nærmere afgrænsede opgaver. Det er væsentligt at sikre en effektiv opgavevaretagelse inden for regionens opgaveområder og så vidt muligt at undgå eventuelle kompetenceglidninger.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at regionerne ikke skal have generel adgang til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Det vurderes, at regionernes størrelse vil sikre en effektiv opgavevaretagelse, og at der ikke vil være behov for, at regionerne udfører opgaver for hinanden i konkurrence med private.

Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, at regionerne udfører opgaver for andre offentlige myndigheder, vil den fornødne regulering heraf skulle ske i sektorlovgivningen. Det bemærkes, at der eksempelvis i § 75, stk. 3, i forslag til lov om sundhed er hjemmel til, at regionsrådet kan samarbejde med andre regioners sygehusvæsen som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.

Ændringen er en følge af nedlæggelsen af amtskommunerne og indebærer en konsekvensændring af bestemmelsen i lov om valg til menighedsråd om muligheden for at brevstemme i visse boformer for voksne tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold for personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov.

Kravet om, at de nævnte boformer skal være tilvejebragt af amtskommunen, jf. lov om valg til menighedsråd § 26, stk. 2, nr. 3, foreslås ophævet og ikke erstattet af nogen anden myndighedsbetegnelse, idet de nævnte boformer er tilstrækkeligt præcist angivet, uanset at det ikke anføres, hvilken myndighed der er ansvarlig for boformens tilvejebringelse.

Til kapitel 6

Af bestemmelsen fremgår, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. § 37 om regionernes lønnings- og takstnævn og kapitel 5 om ændringer i anden lovgivning træder dog først i kraft den 1. januar 2007.

Den foreslåede bestemmelse i § 37 om regionernes lønnings- og takstnævn finder dermed anvendelse fra og med den 1. januar 2007. Det betyder, at nævnet oprettes med virkning fra og med denne dato.

Den foreslåede ændring af § 67 i lov om kommunernes styrelse vedrørende kommunernes lønningsnævn, jf. lovforslagets § 77, nr. 11, finder endvidere anvendelse fra og med den 1. januar 2007. Det betyder, at nævnet fra og med denne dato behandler de for nævnet indbragte sager i nævnets ændrede sammensætning.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 82 vedrørende den kommunale og regionale tjenestemandsret finder ligeledes anvendelse fra og med den 1. januar 2007. Det betyder, at retten fra og med denne dato behandler de for retten indbragte sager i den ændrede sammensætning af retten – uanset hvornår sagen er indbragt for retten.

Endvidere følger det af lovforslagets § 1, at nedlæggelsen af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og dannelsen af regionerne sker den 1. januar 2007, og af lovforslagets § 42, at de forberedelsesudvalg, der forbereder dannelsen af regionerne, virker i perioden fra den 1. januar til den 31. december 2006.

Med ikrafttræden dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende sikres, at indenrigs- og sundhedsministeren i tilstrækkelig tid inden afholdelse af det første valg til regionsrådene den 15. november 2005 med hjemmel i forslagets § 39, stk. 3, kan udstede de nødvendige retningslinjer for valgets afholdelse.

Forslag til lov om revision af den kommunale inddeling, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, indeholder i § 49 en hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at foretage nærmere bestemte mindre grænseændringer, når sådanne tilsiges af administrative hensyn.

Loven indeholder i § 50 en hjemmel for indenrigs- og sundhedsministeren til at afgøre tvivlsspørgsmål om kommunale grænser, herunder om tilhørsforholdet for områder, der ikke er henført til en bestemt kommune.

Det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at såfremt indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af § 49 i lov om revision af den kommunale inddeling foretager sådanne mindre grænseændringer mellem to kommuner, ændres grænserne for amtskommunerne i overensstemmelse hermed.

Det fremgår tilsvarende af bestemmelsens 2. pkt., at såfremt ministeren i medfør af § 50 i lov om revision af den kommunale inddeling afgør tvivlsspørgsmål om grænserne mellem to eller flere kommuner, fastlægges grænserne for amtskommunerne i overensstemmelse hermed.

Bestemmelsen finder alene anvendelse, indtil amtskommunerne i medfør af dette lovforslags § 1, stk. 1, nedlægges den 1. januar 2007.

Til stk. 1

Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges som følge af kommunalreformen med udgangen af 2006, jf. lovforslagets § 76, hvorved lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab ophæves.

Med bestemmelsens 1. pkt. fastsættes det, at Københavns og Frederiksberg Kommuners pensionsforpligtelse knyttet til tjenestemænd, som den 1. januar 1995 overgik fra de pågældende kommuner til ansættelse i Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. § 15, stk. 3 og 4, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab, den 1. januar 2007 overtages af Region Hovedstaden. Det gælder også forhenværende tjenestemænd, der er fratrådt fra Hovedstadens Sygehusfællesskab med en opsat pension for den pågældende selv og den pågældendes efterladte.

Efter de gældende regler i § 15, stk. 3 og 4, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab, deles udgifterne til tjenestemandspensioner for de tjenestemænd, der den 1. januar 1995 overgik fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til Hovedstadens Sygehusfællesskab, mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner og sygehusfællesskabet i forhold til den del af den enkelte tjenestemands pensionsalder, der er optjent i Københavns og Frederiksberg Kommuner henholdsvis sygehusfællesskabet.

Efter bestemmelsen foreslås det, at Københavns og Frederiksberg Kommuners pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd, der den 1. januar 1995 overgik fra Københavns og Frederiksberg Kommuner til Hovedstadens Sygehusfællesskab, den 1. januar 2007 overtages fuldt af Region Hovedstaden. Bestemmelsen omfatter både København og Frederiksberg Kommuners pensionsforpligtelser overfor aktive tjenestemænd, som ved kommunalreformen overføres fra Hovedstadens Sygehusfællesskab, og pensionsforpligtelser knyttet til tjenestemænd, som er pensionerede efter overgangen den 1. januar 1995 til Hovedstadens Sygehusfællesskab eller som pensioneres inden den 1. januar 2007. Region Hovedstaden overtager således Københavns og Frederiksberg Kommuners pensionsforpligtelser overfor samtlige de omhandlede tjenestemænd og deres efterladte, jf. dog bestemmelsen i 2. pkt. vedrørende pensionsforpligtelserne overfor tjenestemænd, som i medfør af § 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, overføres fra Hovedstadens Sygehusfællesskab til andre end Region Hovedstaden.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at det økonomiske udgangspunkt for Region Hovedstaden svarer til det økonomiske udgangspunkt for de øvrige regioner, som ved amtskommunernes nedlæggelse vil skulle overtage pensionsforpligtelserne forbundet med de tjenestemænd, som er eller har været beskæftiget med sundhedsopgaver, bortset fra de tjenestemænd, som er eller har været beskæftiget med sundhedsopgaver, der ved kommunalreformen overføres fra amtskommunerne til kommunerne.

Region Hovedstaden vil således som følge af den foreslåede bestemmelse – i lighed med de øvrige regioner – skulle overtage den fulde pensionsforpligtelse forbundet med de tjenestemænd, som er eller har været beskæftiget med sundhedsopgaven, uanset om tjenestemændene før oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab var ansat i Københavns og Frederiksberg Kommuner, jf. dog bestemmelsen i 2. pkt. I forbindelse med forslag til lov om regionernes finansiering, som fremsættes samtidigt med dette lovforslag, er det således i forbindelse med opgørelsen af regionernes udgifter forudsat, at Københavns og Frederiksberg Kommuners pensionsudgifter knyttet til tjenestemænd, der er eller har været beskæftiget med sundhedsopgaver, overtages af Region Hovedstaden.

Det fastsættes med bestemmelsens 2. pkt., at de pensionsforpligtelser, som i medfør af § 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, overføres fra Hovedstadens Sygehusfællesskab til andre myndigheder end Region Hovedstaden, overtages af de pågældende andre myndigheder.

Baggrunden for bestemmelsen er, at pensionsforpligtelserne vedrørende tjenestemænd i Hovedstadens Sygehusfællesskab i overensstemmelse med reglerne i § 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen vil blive overført til de myndigheder, der modtager opgaver fra Hovedstadens Sygehusfællesskab. Hovedparten af pensionsforpligtelserne til tjenestemænd i Hovedstadens Sygehusfællesskab vil således efter reglerne i § 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen skulle overføres til Region Hovedstaden. En del af pensionsforpligtelserne vil imidlertid i medfør af § 3 skulle overføres til Københavns og Frederiksberg Kommuner, der efter den 1. januar 2007 skal varetage de nuværende opgaver i Hovedstadens Sygehusfællesskab vedrørende genoptræning m.v.

Med bestemmelsens 2. pkt. sikres det således, at Region Hovedstaden hverken helt eller delvist overtager Københavns og Frederiksberg Kommuners pensionsforpligtelser, som efter § 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen sammen med opgaverne vil blive overført fuldt til Københavns og Frederiksberg Kommuner. Bestemmelsen sikrer således, at Region Hovedstaden ikke påføres en større del af pensionsforpligtelserne for tjenestemænd end de øvrige regioner, som ikke overtager de af amtskommunernes pensionsforpligtelser over for tjenestemænd, der er beskæftiget med opgaver, herunder genoptræningsopgaven, som overføres fra amtskommunerne til kommunerne.

Til stk. 2

Med bestemmelsens 1. pkt. fastsættes det, at en forholdsmæssig del af Københavns og Frederiksberg Kommuners pensionsforpligtelse, knyttet til de tjenestemænd - som var pensionerede eller i øvrigt fratrådt pr. 31. december 1994, og som før pensions- eller fratrædelsestidspunktet var beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der den 1. januar 1995 overførtes til Hovedstadens Sygehusfællesskab - overtages af Region Hovedstaden den 1. januar 2007.

Bestemmelsen omfatter Københavns og Frederiksberg Kommuners pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd, som har været beskæftiget med varetagelsen af opgaver, som den 1. januar 1995 blev overført til Hovedstadens Sygehusfællesskab, men som allerede var pensionerede eller i øvrigt fratrådt ved oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab. Bestemmelsen omfatter egen-, ægtefælle- og børnepensioner samt opsatte pensioner.

Pensionsforpligtelserne vedrørende de pågældende tjenestemandspensionister er ikke omfattet af reglerne i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab. Der har ikke været regler om deling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner og sygehusfællesskabet af pensionsudgifter på sundhedsområdet, knyttet til tjenestemænd, der allerede var pensionerede ved oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab. Disse pensionsudgifter har alene påhvilet Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Om baggrunden for bestemmelsen kan henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Den forholdsmæssige del af pensionsudgifterne på sundhedsområdet opgøres efter bestemmelsens 2. pkt. i forhold til den del af de i 1. pkt. nævnte opgaver, der den 1. januar 2007 overføres fra Hovedstadens Sygehusfællesskab til Region Hovedstaden.

Hovedparten af Hovedstadens Sygehusfællesskabs opgaver overføres den 1. januar 2007 til Region Hovedstaden, mens en mindre del af opgaverne vedrørende genoptræning m.v., overføres til Københavns og Frederiksberg Kommuner. Bestemmelsen indebærer således, at Region Hovedstaden alene overtager en forholdsmæssig del af de i 1. pkt. nævnte pensionsforpligtelser, som svarer til den forholdsmæssige del af de opgaver, som Region Hovedstaden modtager fra Hovedstadens Sygehusfællesskab. Den resterende del af pensionsforpligtelserne knyttet til tjenestemænd, der allerede var pensionerede ved oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab, vil fortsat skulle afholdes af Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til stk. 3

Det følger af bestemmelsen, at § 15, stk. 3 og 4, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab fortsat finder anvendelse med hensyn til statens pensionsforpligtelse vedrørende tjenestemænd, der den 1. januar 1995 overgik fra staten til ansættelse i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det gælder også tjenestemænd, der fra Hovedstadens Sygehusfællesskab har opnået en opsat pension.

Med bestemmelsen opretholdes statens forpligtelse til at betale en del af pensionsudgifterne til de tjenestemænd, som den 1. januar 1995 overgik fra staten til Hovedstadens Sygehusfællesskab. Statens forpligtelse hertil berøres dermed ikke af kommunalreformen.

Pensionsforpligtelser omfattet af bestemmelsen vil efter den 1. januar 2007 skulle deles mellem staten og den myndighed, hvortil sygehusfællesskabets pensionsforpligtelse over for aktive tjenestemænd og over for de siden den 1. januar 1995 pensionerede tjenestemænd overføres i medfør af § 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Det betyder, at staten i overensstemmelse med de nærmere regler i § 15, stk. 3 og 4, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab afholder udgiften til den pension, der er optjent i staten indtil den 1. januar 1995, og at den myndighed, hvortil pensionsforpligtelsen for tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd overføres i medfør af § 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, afholder udgiften til den pension, der er optjent i sygehusfællesskabet og den nye myndighed fra og med 1. januar 1995.

Til stk. 4

Det fastsættes med bestemmelsen, at § 15, stk. 5 og 6, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab og de i medfør af § 15, stk. 4 og 5, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab fastsatte forskrifter og bestemmelser fortsat finder anvendelse med hensyn til pensionsforpligtelsen efter stk. 3.

Den i § 15, stk. 4, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab nævnte alder efter det 60. år, der skal danne udgangspunkt for delingen af tjenestemandspensioner omfattet af stk. 3, der aktualiseres ved uansøgt afsked, der ikke er begrundet i sygdom eller alder, og som finansministeren har bestemt skal være 62 år, opretholdes med bestemmelsen.

Med bestemmelsen opretholdes endvidere den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 15, stk. 5, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab, og de i medfør af denne bestemmelse fastsatte regler for pensionsberegning, -administration og -deling og revision af tjenestemandspensioner. Reglerne finder anvendelse for tjenestemandspensioner omfattet af stk. 3 vedrørende tjenestemænd, der den 1. januar 1995 overgik fra staten til ansættelse i Hovedstadens Sygehusfællesskab. De efter de gældende bestemmelser fastsatte regler om deling af tjenestemandspensionerne får dermed alene betydning for de pensioner, der efter stk. 3 skal deles mellem staten og de myndigheder, hvortil Hovedstadens Sygehusfællesskabs pensionsforpligtelser overføres efter § 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Endvidere opretholdes finansministerens kompetence til efter de gældende regler i § 15, stk. 6, i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab at træffe afgørelse om tvivlsspørgsmål med hensyn til tjenestemandspensionsforpligtelser omfattet af stk. 3.

Til stk. 5

Efter stk. 5 bemyndiges finansministeren til efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren at fastsætte regler om beregning af pensionsforpligtelserne efter stk. 1-3.

Efter stk. 5 bemyndiges finansministeren endvidere til efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren at fastsætte regler for forskellige andre pensionsspørgsmål vedrørende beregning, administration, refusion, revision m.v. for de pensioner, der skal udbetales til de overførte og pensionerede tjenestemænd m.v., herunder også til tjenestemænd med opsat pension.

De kommunale pensioner fra før den 1. januar 1995, der er under udbetaling, forudsættes som hidtil udbetalt efter de regler, som pensionisten har været underlagt som tjenestemand i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Det forudsættes, at de myndigheder, der har pligten til at udbetale pensionen, orienterer de enkelte tjenestemandspensionister og den fremtidige pensionsmyndighed.

De kommunale parter vil i relevant omfang blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af de regler, der vil blive udstedt i medfør af stk. 5.

Til stk. 1

Med bestemmelsens 1. pkt. fastsættes det, at Københavns og Frederiksberg Kommuners pligt til at yde erstatning for skader, der er forårsaget af Københavns og Frederiksberg Kommuners sygehusbehandling m.v. inden oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab den 1. januar 1995, overtages den 1. januar 2007 af Region Hovedstaden.

At pligten til at yde erstatning overføres, indebærer en overførsel af pligten til at yde erstatning for de fra og med den 1. januar 2007 fremsatte og anerkendte erstatningskrav, for de pr. den 1. januar 2007 fastslåede eller anerkendte, men dog endnu ikke indfriede erstatningskrav, samt for de pr. den 1. januar 2007 fremsatte erstatningskrav, hvis eksistens ikke er fastslået eller anerkendt inden den 1. januar 2007.

Den pligt til at yde erstatning, der overføres efter bestemmelsen, omfatter enhver pligt til at yde erstatning, uanset om dette sker i medfør af dansk rets almindelige erstatningsretlige regler eller i medfør af lovgivningen. Bestemmelsen gælder dog ikke for erstatningsforpligtelser efter lov om patientforsikring, jf. stk. 2.

Udtrykket sygehusbehandling m.v. skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at det økonomiske udgangspunkt for Region Hovedstaden, der ved nedlæggelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab alene vil skulle overtage erstatningsforpligtelserne forbundet med sygehusfællesskabets sygehusbehandling m.v. siden sygehusfællesskabets oprettelse den 1. januar 1995, svarer til det økonomiske udgangspunkt for de øvrige regioner, som ved amtskommunernes nedlæggelse vil skulle overtage erstatningsforpligtelserne forbundet med amtskommunernes sygehusbehandling også før den 1. januar 1995.

Med bestemmelsens 2. pkt. fastsættes, at den i 1. pkt. nævnte pligt til at yde erstatning for sygehusbehandling m.v., der er forårsaget som led i varetagelsen af en opgave, der efter lovgivningen vedrørende kommunalreformen overføres til andre myndigheder end Region Hovedstaden, overtages af de pågældende andre myndigheder. Københavns og Frederiksberg Kommuner beholder således ansvaret for de erstatningsforpligtelser, der er forbundet med genoptræningsopgaven, som efter den 1. januar 2007 skal varetages af de nævnte kommuner.

Til stk. 2

Som følge af den særlige forsikringsordning, der gælder for erstatningsforpligtelser efter lov om patientforsikring, foreslås det, at Københavns og Frederiksberg Kommunes forpligtelser omfattet af denne lov ikke overføres til andre myndigheder efter stk. 1. Loven om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 24. marts 1997 som ændret ved § 2 i lov nr. 395 af 2. juni 1999, § 17 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 430 af 10. juni 2003, trådte i kraft den 1. juli 1992 og finder anvendelse på skader, der forårsagedes efter lovens ikrafttræden.

Til stk. 1

Det fremgår af bestemmelsen, at der ikke afholdes valg til amtsrådene den 15. november 2005. I stedet fastsættes det, at funktionsperioden for de amtsråd, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. januar 2002, forlænges med et år til den 31. december 2006.

At funktionsperioden for amtsrådene forlænges, betyder, at funktionsperioden tilsvarende forlænges for medlemmer af økonomiudvalg og stående udvalg samt udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori amtsrådet skal være repræsenteret, jf. § 17, stk. 1 og 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. samme lovs § 17, stk. 3, 2. pkt. Det samme gælder funktionsperioden for medlemmer af udvalg nedsat i medfør af § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, som ikke er medlemmer af amtsrådet, såfremt udvalgets funktionsperiode ikke i øvrigt er udløbet inden den 1. januar 2006. Det samme gælder endvidere amtsrådets medlemmer af bestyrelsen eller repræsentantskabet for et kommunalt fællesskab, såfremt funktionsperioden for disse organer udløber den 31. december 2005 eller i tilknytning hertil, idet det forudsættes, at amtskommunen fortsat deltager i det kommunale fællesskab på dette tidspunkt.

Forlængelsen af funktionsperioden betyder endvidere, at de medlemmer af Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd, der er udpeget som medlemmer af Hovedstadens Udviklingsråd, fortsætter som medlemmer heraf indtil den 31. december 2006, hvor Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, jf. lovforslagets § 75.

En borgmester, der efter udløbet af den ordinære valgperiode den 31. december 2005 ønsker fritagelse for borgmesterhvervet, kan efter bestemmelsen i § 7, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, anmode det eksisterende amtsråd om fritagelse for resten af funktionsperioden. En sådan anmodning vil normalt kunne imødekommes af amtsrådet, hvis anmodningen er begrundet i, at borgmesteren har indrettet sig efter alene at skulle fungere som borgmester i den ordinære valgperiode. Amtsrådets beslutning om fritagelse kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed, men er undergivet det kommunale tilsyn.

Et amtsrådsmedlem, der efter udløbet af den ordinære valgperiode den 31. december 2005 ønsker fritagelse for sit medlemskab, kan efter bestemmelsen i § 103, stk. 1, i den kommunale valglov anmode om fritagelse. En afgørelse om fritagelse træffes af amtsrådet, og et eventuelt afslag kan indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 103, stk. 2 og 3, i lov om kommunale valg.

Til stk. 2 og 3

Det fastsættes i stk. 2 og 3, at lov om kommunale og regionale valg, som ændret ved dette lovforslag, jf. lovforslagets § 79, har virkning fra og med de kommunale og regionale valg i 2009. Kapitel 11 i lov om kommunale og regionale valg om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden, herunder bestemmelsen i § 105 om valgbarhedsnævnets afgørelse af spørgsmålet om regionsrådsmedlemmers fortabelse af valgbarhed som følge af straf, finder dog allerede anvendelse for regionsrådene fra og med regionsrådenes første funktionsperiode fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009 og for kommunalbestyrelserne fra den 1. januar 2007.

Det fastsættes endvidere, at de forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om kommunale valg om afholdelse af valg til amtsråd, finder tilsvarende anvendelse for regionale valg, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet.

Til stk. 4

Det valgbarhedsnævn, indenrigs- og sundhedsministeren efter de gældende regler i lov om kommunale valg har nedsat til at træffe afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed som medlem af kommunalbestyrelser og amtsråd på grund af straf, består af en formand og en næstformand, et medlem udpeget af Amtsrådsforeningen og tre medlemmer udpeget af KL, jf. den kommunale valglovs § 105, stk. 1. Beskikkelserne gælder for fire år, jf. den kommunale valglovs § 105, stk. 1, og regnes i praksis fra den 1. april i året efter valgåret.

Den ret, Amtsrådsforeningen har til at indstille et medlem af Valgbarhedsnævnet, foreslås med de i dette lovforslag foreslåede ændringer af den kommunale valglov overført til regionsrådene i forening, jf. lovforslagets § 79, nr. 22, idet også spørgsmålet om fortabelse af regionsrådsmedlemmers valgbarhed på grund af straf foreslås afgjort af Valgbarhedsnævnet, jf. den kommunale valglovs § 105, stk. 1, som ændret ved lovforslagets § 79, nr. 10 og 21.

For at sikre den fornødne ro i 2006, hvor forberedelsen af de nye regioner finder sted, foreslås funktionsperioden for det valgbarhedsnævn, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. april 2002, forlænget med et år fra den 1. april 2006 til den 31. marts 2007. Funktionsperioden for det valgbarhedsnævn, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. april 2007, foreslås tilsvarende forkortet med et år fra den 31. marts 2011 til den 31. marts 2010. Det valgbarhedsnævn, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. april 2007, vil skulle vælges efter de nye regler, idet ændringen af den kommunale valglovs kapitel 11 får virkning fra den 1. januar 2007, jf. lovforslagets § 89, stk. 4.

Til stk. 1

Det foreslås, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., jf. lovforslagets § 80, som træder i kraft den 1. januar 2007, har virkning for tilskudsbeløb, der ydes for kalenderåret 2007 og senere kalenderår. Tilskud fra regioner og kommuner for kalenderårene 2007, 2008 og 2009 ydes på grundlag af stemmetallene ved valgene til regionsråd og kommunalbestyrelser den 15. november 2005.

Tilskud fra regioner og kommuner i de følgende kalenderår ydes efter partistøttelovens almindelige regler på grundlag af stemmetallene ved det senest afholdte kommunale og regionale valg.

Til stk. 2

Det foreslås, at tilskud fra amtskommuner og kommuner for kalenderåret 2006 ydes efter de før den 1. januar 2007 gældende regler i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. på grundlag af stemmetallene ved valgene til amtsråd og kommunalbestyrelser den 20. november 2001. Tilskud fra de kommuner, der ikke indgår i en sammenlægning den 1. januar 2007, ydes dog for kalenderåret 2006 efter de før den 1. januar 2007 gældende regler i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. på grundlag af stemmetallene ved valgene til de nævnte kommunalbestyrelser den 15. november 2005.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.