Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup § 4

Det følger af § 3, litra b, i udbygningsloven, at lufthavnens nordafsnit anvendes til udbygning af terminalanlæg med tilhørende tekniske funktioner, herunder luftgodsanlæg og standpladsområder. Endvidere kan etableres tilkørsels- og parkeringsanlæg, kontorbygninger, butikker, hotel, konferencefaciliteter og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift. Hangar- og værkstedsområdet i nordafsnittets østlige del kan udbygges, og der kan etableres et brændstofforsyningsanlæg.

Lufthavnens østafsnit kan i medfør af udbygningslovens § 3, litra c, anvendes til opførelse af tekniske anlæg og andre anlæg med service- og forsyningsmæssige formål. Endvidere kan etableres luftgodsanlæg, flystandpladser med tilhørende ekspeditionsfaciliteter og hangarer.

Sydafsnittet anvendes til udbygning af hangar- og værkstedsanlæg samt til etablering af kontorbygninger og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift, jf. udbygningslovens § 3, litra d.

Lufthavnens vestafsnit kan anvendes til udbygning af anlæg for sikringstjenester, lufttrafiktjeneste og værkstedsanlæg samt til etablering af kontorbygninger og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift, jf. udbygningslovens § 3, litra e.

Det foreslås med § 4, stk. 1, at Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. bilag 1, foruden start- og landingsbaner inddeles i nordafsnittet, østafsnittet og sydafsnittet.

Med lovforslaget indskrænkes lufthavnens nuværende fire afsnit (nord, øst, syd og vest) til tre afsnit (nord, øst og syd). Det foreslåede sydafsnit er en sammenlægning af de nuværende syd- og vestafsnit, dog med undtagelse af en del af vestafsnittet, der foreslås inddraget i nordafsnittet.

Det foreslåede nord-, øst- og sydafsnit er optegnet i bilag 1 til den foreslåede lov.

Arealanvendelsesmulighederne for hvert enkelt afsnit i lufthavnen foreslås defineret nærmere i de foreslåede stk. 2-5.

Lovforslaget vil ikke hindre fortsættelsen af hidtil lovlig anvendelse på lufthavnens arealer, selvom en eksisterende lovlig anvendelse af det pågældende areal ikke vil være i overensstemmelse med den foreslåede lov og den efterfølgende planlægning. Dette betyder i praksis, at Københavns Lufthavne A/S vil kunne fortsætte – og forlænge – eksisterende lejemål med eller uden ændrede vilkår, så længe disse ændrede vilkår ikke medfører en planmæssigt ændret anvendelse.

Det foreslås med § 4, stk. 2, at arealet i Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. bilag 1, anvendes til anlæg, bygninger og faciliteter med tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, jf. dog stk. 3.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der som udgangspunkt ikke vil blive anlagt bygninger, faciliteter m.v. på lufthavnsarealet, der ikke er relateret til lufthavnens aktiviteter. Dette hensyn varetages ud fra en betragtning om, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er infrastruktur af vital betydning for Danmarks nationale og internationale trafikforbindelserne, med en unik beliggenhed nær byen. Anlæg af bygninger, anlæg m.v., der ikke har tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, vil potentielt kunne indskrænke eller begrænse områdets anvendelsesmuligheder på sigt og hermed sikkerheden for, at området er og forbliver afsat til drift af en international flyveplads, der til enhver tid kan levere den nødvendige kapacitet med hensyn til afvikling af lufttrafik.

Det foreslåede krav om, at der skal være »tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen«, vil indebære, at aktiviteten vil skulle bidrage til eller på anden vis understøtte lufthavnens aktiviteter, herunder kommercielle aktiviteter. Der skal således være en direkte forbindelse med aktiviteterne i lufthavnen. Dette kriterium vil ikke være opfyldt for anlæg af virksomheder, som det alene ud fra et logistisk eller virksomhedsøkonomisk perspektiv anses for hensigtsmæssigt at have placeret på lufthavnens område. Det vil således ikke være muligt at anlægge aktiviteter, som ikke bidrager til eller på anden vis understøtter lufthavnens aktiviteter, som eksempelvis anlæg af et kasino eller anden underholdningsindustri, såsom tivolier, badelande eller andre friluftsaktiviteter.

Det foreslåede krav om tilknytningen til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen vil derimod ikke indebære, at de pågældende aktiviteter eller funktioner skal være nødvendige for den aeronautiske drift, eller at det skal være nødvendigt for den pågældende aktivitet at være beliggende i lufthavnen.

Som eksempler på anlæg, bygninger og faciliteter med tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen kan nævnes lufthavnsanlæg såsom luftfragtanlæg, standpladsområder, hangarer, værksteder, tekniske anlæg og andre anlæg med service- og forsyningsmæssige formål i lufthavnen, lufttrafiktjeneste og kontorfaciliteter. Også landskabstekniske anlæg såsom støjvolde, jordvolde, diger, rensning- og genanvendelsesanlæg er omfattet. Det er endvidere hoteller, konferencefaciliteter og butikker. Det er ligeledes tilkørsels- og parkeringsanlæg til aflevering og afhentning af passagerer og parkering af passagerers og medarbejderes biler. Området skal ligeledes kunne anvendes til udlejningskøretøjsfaciliteter. Som led i serviceringen af passagerer m.fl. skal området ligeledes kunne anvendes til ydelser såsom bilvask.

Kravet om tilknytningen til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen vil skulle fortolkes dynamisk i lyset af udviklingen i både lufthavnen og samfundet.

»Luftfragtanlæg« omfatter alle faciliteter, som er relevante til håndtering af luftfragt og -post, herunder både faciliteter til gods, der transporteres med dedikerede fragtfly og »belly-cargo«, som er gods, der transporteres i lastrummet på almindelige passagerfly.

Med »standpladsområder« skal forstås det samlede område for et flys standplads med tilhørende faciliteter. Det indbefatter således både selve området for parkering af flyet, faciliteter til el-, luft- og brændstofforsyning af flyet, adgangsveje til flyet via enten brobetjening eller jorden, areal til håndtering af bagage m.v.

»Hangarer« skal i denne kontekst forstås som større bygninger til opbevaring, reparation eller vedligeholdelse af luftfartøjer.

Med »værksteder« forstås værksteder relateret til driften af lufthavnen i bred forstand. Det være sig værksteder til reparation og kontrol af fly; til køretøjer, der anvendes på lufthavnens område til servicering af fly; til køretøjer, der anvendes til passagertransport; til køretøjer, der anvendes ved brandslukning og redningstjeneste; til køretøjer, der anvendes til øvrige driftsrelaterede opgaver, for eksempel VVS-opgaver, elektrikere eller i forbindelse med jagt af fugle på lufthavnens område. Det kan også være andre typer af værksteder til understøttelse af aktiviteterne i lufthavnen, såsom snedker- og smedeværksteder.

Som »tekniske anlæg og andre anlæg med service- og forsyningsmæssige formål i lufthavnen« kan eksempelvis nævnes brandstation og flykøkken. Det kan ligeledes være energianlæg og anlæg til miljøforbedring og afvanding.

Ved »anlæg med service- og forsyningsmæssige formål i lufthavnen« forstås faciliteter, anlæg og bygninger, der understøtter funktioner for flyveledelse, forsyning af fly med bl.a. brændstof og el, catering til fly, hangarer og værksteder.

»Lufttrafiktjeneste« forstås som faciliteter, anlæg og bygninger der understøtter funktioner for flyveledelse og trafiktjeneste for luftfarten, eksempelvis kontroltårne og kontrolcentral.

For så vidt angår kontorfaciliteter vil den foreslåede bestemmelse indebære, at der skal sondres mellem kontorfaciliteter, der henholdsvis har og ikke har tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen. Sondringen mellem kontorfaciliteter med tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen og kontorfaciliteter uden tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, vil i praksis skulle basere sig på, om de pågældende kontorfaciliteter blot er praktiske og ønskværdige at placere i lufthavnen ud fra et generelt virksomhedsperspektiv for den enkelte virksomhed, eller om de pågældende kontorfaciliteter har en direkte forbindelse til aktiviteterne i lufthavnen. Som eksempler på sidstnævnte kan nævnes kontorfaciliteter for luftfartsselskaber eller fragtselskaber og for selskaber, der indgår i lufthavnens driftsfunktioner. Modsat vil et selskab, der alene ønsker kontorfaciliteter ud fra generelle logistiske eller virksomhedsøkonomiske betragtninger og dermed uden direkte tilknytning til lufthavnens aktiviteter ikke kunne anlægge sine kontorfaciliteter på lufthavnens område. Dette vil også omfatte virksomheder, der som en del af deres kommercielle drift gør brug af luftfragt til forsendelse af deres produkter til og fra kunder, men hvis generelle virksomhed ellers ikke har sammenhæng til luftfragt. Kontorfaciliteter i form af kontorhoteller vil kunne placeres på lufthavnens område under forudsætning af opfyldelse af tilknytningskravet for hvert enkelt virksomhed eller part, som der udlejes kontorfaciliteter til.

Den foreslåede bestemmelse vil i forhold til kontorfaciliteter ikke skulle fortolkes indskrænkende i forhold til den enkelte virksomheds mulighed for at have personale i faciliteterne, der ikke nødvendigvis direkte er knyttet an til aktiviteter i lufthavnen. Det skal således i kontorfaciliteterne også være muligt at have tilknyttet eksempelvis administrativt personale, der varetager opgaver for dele af virksomheden, der ikke relaterer sig direkte til aktiviteten i lufthavnen, så længe virksomheden i sin helhed overordnet relaterer sig til aktiviteterne i lufthavnen. Eksempelvis vil et luftfragtselskab med kontorfaciliteter knyttet til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, således godt kunne have kontorpladser til administrativt personale, der varetager lønforhold for den del af virksomhedens aktiviteter, der ikke er knyttet til lufthavnens aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende planlovgivning. Landsplansdirektiv, kommuneplan eller lokalplan kan således opsætte begrænsninger for arealanvendelsen. Dette gør sig bl.a. gældende for kontorfaciliteter, hvis planmæssige retningslinjer som f.eks. stationsnærhedsprincippet kan sætte begrænsninger for, hvor store kontorfaciliteter der kan etableres i de forskellige lufthavnsafsnit.

Da passagerterminaler foreslås fortrinsvis placeret i nordafsnittet, jf. det foreslåede § 4, stk. 4, er det naturligt i forlængelse heraf at kunne etablere en række faciliteter.

På baggrund af bestemmelsens ordlyd og formål vil arealet i nordafsnittet ikke kunne anvendes til eksempelvis etablering af kasinoer, generel offentlig service såsom biblioteker eller uddannelsesinstitutioner og boliger eller af virksomheder, der ikke har relation til lufthavnens aktiviteter eller passagervendte funktioner.

For § 4, stk. 2, vil gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i de forskellige afsnit af lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

Der er i de foreslåede § 4, stk. 3-5, en række undtagelser og udvidelser til arealanvendelsesbegrænsningen i det foreslåede § 4, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende planlovgivning. Landsplansdirektiv, kommuneplan eller lokalplan kan således opsætte begrænsninger for arealanvendelsen.

Det foreslås med § 4, stk. 3, at arealanvendelsesbegrænsningen i stk. 2 ikke skal finde anvendelse for de områder i nordafsnittet, som er beliggende nord for Lufthavnsboulevarden og Ellehammersvej, og de områder i østafsnittet, som er beliggende øst for Kystvejen, jf. markeringen i bilag 1, og disse er dermed alene underlagt begrænsninger i medfør af relevant planlovgivning m.v.

Henset til områdernes placering i forhold til de øvrige dele af lufthavnen er der ikke behov for indskrænkning af disse områders anvendelsesmuligheder set i forhold til lufthavnens drift. Områderne er beliggende uden for arealerne afsat til aeronautiske forhold og klart adskilt fra lufthavnens øvrige områder af trafikerede vejforbindelser. Områderne forventes således i mindre grad at kunne blive aktuelt for deciderede luftfartsaktiviteter i fremtiden på grund af deres yderliggende placering.

Det vil på baggrund af den foreslåede bestemmelse alene være den relevante planlovgivning, der fastlægger anvendelsesmulighederne i disse områder. De konkrete anvendelsesmuligheder for arealerne vil følge af den efterfølgende planlægning i form af landsplandirektiv, kommuneplan og lokalplan. Nærværende lovforslag udgør således kun den overordnede luftfartsrelaterede ramme for arealanvendelsen, mens anvendelsen af arealet kan være begrænset af planmæssige hensyn, såsom stationsnærhedsprincippet og støjrestriktioner.

Anvendelsen af det foreslåede stk. 3 skal i praksis ses i sammenhæng med kapacitetskravet i luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 6, der indebærer, at Københavns Lufthavne A/S kontinuerligt skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere lufthavnens primære aktivitet i form af lufttrafik. Københavns Lufthavne A/S vil derfor i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter med virksomheder, der ønsker eksempelvis at etablere større bygninger i områderne, som led i efterlevelse af luftfartslovens regler og driftstilladelsen udstedt i forlængelse heraf skulle være opmærksom på kapacitetsforpligtelsen i samspil med indgåelsen af disse lejekontrakter.

For § 4, stk. 3, vil gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i dette afsnit i lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

Det foreslås med § 4, stk. 4, at passagerterminaler med tilhørende standpladsområde og hertil tilknyttede passagervendte funktioner fortrinsvist placeres i nordafsnittet. Passagerterminaler placeres og indrettes, så der er direkte og fremkommelige forbindelser til kollektiv trafik.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at passagerterminaler bevares i nordafsnittet. Opretholdelse af et samlet terminalområde i nordafsnittet vil sikre et konsolideret standpladsområde, samlet passagerhåndtering i nærheden af kollektiv transport og effektive transferforbindelser for flypassagerer, da passagererne transfererer i samme terminal, hvilket kan understøtte Københavns Lufthavns funktion som trafikknudepunkt for Nordeuropa.

Nordafsnittet vil således omfatte terminalområderne og de væsentlige tilhørende funktioner, såsom check-in faciliteter, bagagehåndtering, paskontrol, sikkerhedskontrol og de såkaldte »flowarealer« (opholdsarealer for passagerer). Der vil desuden fortsat forefindes hangarer og værkstedsfaciliteter i nordafsnittet.

Med den foreslåede bestemmelse vil det som det altovervejende udgangspunkt ikke være muligt at anlægge passagerterminaler i eksempelvis lufthavnens østafsnit. Dette ville bl.a. medføre adskilte standpladsområder, flere krydsninger af hovedbanesystemet med fly og passagerhåndtering i flere områder og længere afstand til kollektiv transport. Ligeledes ville det forventeligt kræve en underjordisk transportforbindelse fra de nuværende terminalbygninger i nordområdet til en satellitterminal i østområdet, hvilket kan medføre operationelle restriktioner for flytrafikken, særligt såfremt forbindelsen går under start og landingsbaner.

Samtidig muliggør den foreslåede bestemmelse, at der kan anlægges mindre faciliteter til håndtering af passagerer, der ikke ankommer med større passagerfly, men eksempelvis privatleasede eller -ejede fly, i de øvrige afsnit.

Passagerterminaler vil skulle placeres og indrettes, så der er direkte og fremkommelige forbindelser til kollektiv trafik.

For § 4, stk. 4, vil gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i dette afsnit i lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

Med »passagerterminaler« forstås terminalbygninger til passagerer med tilhørende faciliteter til bl.a. check-in, sikkerhedskontrol, paskontrol, told, anlæg til håndtering af afgående og indkommende bagage.

»Tilknyttede passagervendte funktioner« skal forstås som funktioner, der er enten påkrævede eller relevante at have på lufthavnens område som led i håndtering af og service over for flypassagerer. Det kan således være luftfartsselskabskundeservices, spisesteder, barer, delikatesseforretninger, banker, valutaforhandlere, apoteker, lægeklinikker, frisører, massører, turistinformation, kiosker og detailhandelsforretninger, herunder bl.a. forretninger inden for tøj, sko og mode, elektronik, legetøj, interiør, smykker, bøger, magasiner og anden underholdning og souvenirs. Der vil skulle anlægges en dynamisk fortolkning, der tager højde for udviklingen i lufthavnen og samfundet generelt.

Med den foreslåede formulering om, at passagerterminaler med tilhørende standpladsområde og hertil tilknyttede passagervendte funktioner fortrinsvist placeres i nordafsnittet menes, at passagerterminaler hovedsagligt vil skulle placeres i nordafsnittet. Der vil undtagelsesvist kunne etableres mindre passagerterminalfaciliteter i de øvrige områder til modtagelse af eksempelvis passagerer, der ankommer med mindre privatleasede eller -ejede fly.

Det, at passagerterminaler skal placeres og indrettes, så der er »direkte og fremkommelige forbindelser til kollektiv trafik« skal forstås som, at terminaler først og fremmest skal placeres og indrettes således, at passagererne kan bevæge sig fra gate til et kollektivt trafikknudepunkt uden at skulle anvende supplerende transportsystemer som eksempelvis shuttlebusser, og dernæst at passagererne har uhindret og handicapvenlig adgang til disse kollektive trafikknudepunkter.

Det foreslås med § 4, stk. 5, at luftfragtfaciliteter med tilhørende standpladsområde og øvrige logistikrelaterede funktioner som udgangspunkt skal placeres i østafsnittet.

Med den foreslåede formulering vil luftfragtfaciliteter som udgangspunkt skulle placeres i østafsnittet. Det kan dog på sigt i forbindelse med udviklingen af lufthavnen blive relevant at placere luftfragtfaciliteter i sydafsnittet, hvis østafsnittet måtte være fuldt udnyttet. Der er ligeledes allerede i dag luftfragtfaciliteter i nordafsnittet.

For § 4, stk. 5, vil gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i dette afsnit i lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

»Luftfragtfaciliteter« indebærer alle faciliteter, som er relevante til håndtering af luftfragt og -post, herunder både faciliteter til gods, der transporteres med dedikerede fragtfly og »belly-cargo«, som er gods, der transporteres i lastrummet på almindelige passagerfly.

Med »øvrige logistikrelaterede funktioner« forstås faciliteter, anlæg og bygninger til lager, ompakning, distribution m.v., hvor nærheden til lufthavnen er en central forudsætning for funktionen.

For § 4 vil i sin helhed gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i de enkelte afsnit i lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

Væsentlige ændringer vil endvidere skulle godkendes af transportministeren, som har delegeret sin kompetence til at godkende konkrete tiltag i medfør af luftfartslovens § 55, stk. 1, 2. pkt., til Trafikstyrelsen i bekendtgørelse nr. 665 af 30. maj 2023.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.