Kilde

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Københavns Lufthavne A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 9. juni 2000, at Københavns Lufthavne A/S overtager driften af Københavns Lufthavn, Kastrup, og Københavns Lufthavn, Roskilde.

Indretningen af Københavns Lufthavn, Kastrup, er i dag reguleret i udbygningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 9. april 1992 om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup. I udbygningsloven fastsættes grænserne for lufthavnens udbygning, placeringen af lufthavnens tværbane og anvendelsen af lufthavnens nuværende fire afsnit (nord, syd, øst og vest).

Udbygningsloven fastsætter den overordnede ramme for arealanvendelse i Københavns Lufthavn, Kastrup, mens den efterfølgende regulering i form af støjcirkulære, landsplansdirektiv, kommuneplan og lokalplan fastlægger de konkrete anvendelsesmuligheder under hensyn til bl.a. miljø, trafikhensyn m.v.

Ved væsentlige ændringer af flyvepladsen skal der ligeledes søges om tilladelse i medfør af luftfartslovens § 55, stk. 1. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.1.

Eftersom at Københavns Lufthavne A/S er omfattet af luftfartssikkerhedsrelaterede EU-regler på flyvepladsområdet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Det Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91, skal luftfartsselskabet ansøge om forhåndsgodkendelse af ændringer vedrørende infrastruktur, organisation og operationer i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som senest ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2148 af 8. oktober 2020.

Det foreslås med § 1, at udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup, skal ske inden for rammerne af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at lufthavnsselskabet Københavns Lufthavne A/S alene kan agere inden for rammerne af den foreslåede lov i forbindelse med ændringer i banesystemet og arealanvendelsen.

For realisering af Københavns Lufthavne A/S’ udbygningsplaner inden for rammerne af udbygningsloven vil der i medfør af den relevante planlovgivning skulle udarbejdes landsplandirektiv, kommuneplan og lokalplan.

Luftfartslovens § 55, stk. 1, EU-regler på flyvepladsområdet mv. vil fortsat finde anvendelse for Københavns Lufthavn, Kastrup, i forbindelse med den videre udvikling af lufthavnen.

Kilde

Det følger af § 2, stk. 1, i udbygningsloven, at der med henblik på at sikre den fortsatte afvikling af lufttrafikken til og fra Københavns Lufthavn, Kastrup, gennemføres en udbygning af lufthavnen, og at denne udbygning skal foretages inden for lufthavnens nuværende grænser med enkelte undtagelser.

Det foreslås med § 2, stk. 1, at udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, skal ske inden for lufthavnens nuværende areal, jf. bilag 1.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Københavns Lufthavn, Kastrup, ikke ved udbygning af lufthavnsanlæg udvides ud over det eksisterende areal. Dette som led i et ønske om ikke at udlægge yderligere arealer på Amager til lufthavnsanlæg med de miljøkonsekvenser, dette måtte have.

Den arealafgrænsning, der fremgår af bilag 1, afspejler arealet i Københavns Lufthavn, Kastrup, på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse i overensstemmelse med nugældende udbygningslov.

Det vil med den foreslåede bestemmelse ikke være muligt at udbygge Københavns Lufthavn, Kastrup, med lufthavnsanlæg ud over de arealgrænser, der er angivet i bilag 1. Retstilstanden med udbygningslovens § 2 videreføres således med den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse hindrer udbygning af lufthavnsanlæg uden for det angivne areal. Der vil således fortsat kunne placeres radarer, master, banelys, diverse tekniske anlæg mv. uden for det angivne areal.

Med »udbygning« skal forstås tilbygning, nybyggeri eller mere arealkrævende ombygninger af lufthavnsanlæg, såsom terminaler, standpladser, rulleveje og lignende.

Det foreslås med § 2, stk. 2, at arealet for Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. bilag 1, ikke må formindskes ved frasalg, ubetinget langtidsudlejning eller lignende, jf. dog det foreslåede stk. 3.

Hvor den foreslåede § 2, stk. 1, hindrer udbygning ud over det eksisterende areal med de miljøgener, dette måtte have, har den foreslåede § 2, stk. 2, til formål at sikre, at lufthavnsarealet ikke formindskes.

Bestemmelsen vil hindre, at der frasælges areal inden for lufthavnens område.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene arealet som angivet i bilag 1. Eventuelle arealbesiddelser uden for området i bilag 1 kan således frasælges m.v. som led i almindelig forretningsmæssig drift af Københavns Lufthavn, Kastrup.

Med »frasalg, ubetinget langtidsudlejning eller lignende« forstås bl.a. overdragelse af større eller mindre arealer inden for lufthavnens område eller langtidserhvervsudlejning af arealer uden mulighed for opsigelse inden for en rimelig tidsperiode set i forhold til behovet for brug af arealet til lufthavnsrelaterede aktiviteter og lignende tiltag med tilsvarende effekt for arealanvendelsesmulighederne.

Det foreslås med § 2, stk. 3, at transportministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

Med det foreslåede § 2, stk. 2, vil det areal, der hører til Københavns Lufthavns, og som er angivet i bilag 1, ikke kunne formindskes ved frasalg eller lignende ud fra hensynet til at afsætte arealet til lufthavnsdrift. Udgangspunktet er således, at arealet er reserveret til dette formål. Der kan dog potentielt være visse tilfælde af arealfrasalg, der ikke giver anledning til udfordringer i forhold til Københavns Lufthavns nuværende og fremtidige rolle som infrastruktur af vital betydning og i forhold til opretholdelse af den nødvendige kapacitet og regularitet, jf. luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 6. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er tale om arealer, som det efter en konkret vurdering ikke vurderes relevant at inddrage til luftfartsrelaterede aktiviteter grundet deres placering eller kapacitetsmæssige relevans, lufthavnens generelle udvikling eller lignende.

Med det foreslåede stk. 3 vil transportministeren i konkrete tilfælde kunne give dispensation til frasalg, ubetinget langtidsudlejning eller lignende af dele af det areal, der er angivet i bilag 1. Beslutning om dispensation til frasalg, ubetinget langtidsudlejning eller lignende vil som udgangspunkt skulle basere sig på en luftfartsfaglig indstilling fra Trafikstyrelsen, hvor Trafikstyrelsen bl.a. kan inddrage parametre som, hvor sandsynligt det er, at det pågældende arealudsnit vil kunne blive relevant at anvende som led i lufthavnsaktiviteterne, hvor arealet er placeret i forhold til de eksisterende lufthavnsfaciliteter og størrelsen af arealet.

Som eksempler på »særlige tilfælde« kan nævnes tilfælde, hvor der er tale om et mindre, yderliggende areal, der med overvejende sandsynlighed ikke vil blive relevant at anvende til lufthavnsrelaterede aktiviteter. Det kan også være tilfælde, hvor det konkrete areal ikke anses for brugbart ud fra et kapacitetsmæssigt perspektiv, fordi forholdene på arealet ikke er velegnet til anlæg af lufthavnsaktiviteter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Udbygningsloven indeholder ikke bestemmelser om det samlede banesystem i Københavns Lufthavn, Kastrup. Loven fastsætter i § 3, litra a, alene, at placeringen af lufthavnens tværbane (12/30) ændres ved en forskydning af denne ca. 500 meter mod kystlinjen samtidig med, at der foretages en drejning af banen 6-7 grader mod vest.

Det foreslås med § 3, at Københavns Lufthavns banesystem som minimum skal omfatte et hovedbanesystem, som består af to parallelle start- og landingsbaner med mulighed for start i og landing fra sydvestlig og nordøstlig retning og en start- og landingsbane med mulighed for start i og landing fra sydøstlig retning (en tværbane).

Den foreslåede bestemmelse har til formål at understøtte, at der er en tilstrækkelig banekapacitet i Københavns Lufthavn, Kastrup, i relation til lufthavnens rolle som værende vital for Danmarks nationale og internationale trafikforbindelser i samspil med de øvrige rammer for arealanvendelsen.

Med den foreslåede bestemmelse etableres lovkrav om, at Københavns Lufthavn, Kastrup, til enhver tid vil skulle have to parallelle hovedbaner og opretholde en tværbane i lufthavnen med mulighed for start i og landing fra sydøstlig retning. Formålet med tværbanen er, at den til enhver tid vil skulle opfylde et formål om at sikre højst mulig regularitet i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Med bestemmelsen vil der ikke være behov for ændringer i den nuværende start- og landingsbaneinfrastruktur i Københavns Lufthavn, Kastrup. Med lovforslaget fastsættes således, at der vil skulle være en infrastruktur, der overordnet set ikke formindskes i forhold til nuværende. Udformningen af bestemmelsen muliggør dog, at tværbanen vil kunne formindskes og forskydes, således at banen kun kan anvendes til start i og landing fra sydøstlig retning. Starter og landinger ind over København by via tværbanen vil således kunne ophøre.

Med den foreslåede bestemmelse muliggøres, at der inden for den overordnede lovgivning om lufthavnens indretning vil være mulighed for at justere på placeringen af start- og landingsbaneinfrastrukturen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Der vil således inden for lovens rammer være mulighed for at rykke på banerne af hensyn til behov for eventuelle udvidelser eller ændringer af arealanvendelsen i lufthavnen, så længe der opretholdes det foreslåede minimum af banekapacitet med de nærmere angivne ind- og udflyvningsretninger. Banesystemet vil i øvrigt til alle tider skulle være indrettet, så det kan opfylde Danmarks behov for nationale og internationale, herunder interkontinentale, trafikforbindelser ved at kunne tilbyde den nødvendige kapacitet med hensyn til afvikling af lufttrafik, jf. luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke banekapacitet for så vidt angår de såkaldte rulleveje eller taxiveje. Rulleveje eller taxiveje er de baner, der forbinder banesystemet til lufthavnsterminaler, hangarer og øvrige faciliteter i lufthavnen.

Københavns Lufthavne A/S vil således selv kunne tilrettelægge omfang, retning og størrelse af rulleveje og taxiveje mellem start- og landingsbanerne og standpladserne og de øvrige områder. Det forudsættes dog, at disse veje er af et omfang, størrelse m.v., der opfylder lufthavnens kapacitetsforpligtelser i medfør af luftfartsloven og den heraf udstedte driftstilladelse og i øvrigt sikrer en hensigtsmæssig afvikling af lufttrafikken.

En ændring af start- og landingsbanernes udformning, længde m.v. er at betragte som en væsentlig ændring i medfør af luftfartslovens § 55, stk. 1, 2. pkt. Ændringer i banerne forudsætter således tilladelse fra transportministeren, som har delegeret sin kompetence til at give tilladelse til Trafikstyrelsen i bekendtgørelse nr. 665 af 30. maj 2023.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det følger af § 3, litra b, i udbygningsloven, at lufthavnens nordafsnit anvendes til udbygning af terminalanlæg med tilhørende tekniske funktioner, herunder luftgodsanlæg og standpladsområder. Endvidere kan etableres tilkørsels- og parkeringsanlæg, kontorbygninger, butikker, hotel, konferencefaciliteter og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift. Hangar- og værkstedsområdet i nordafsnittets østlige del kan udbygges, og der kan etableres et brændstofforsyningsanlæg.

Lufthavnens østafsnit kan i medfør af udbygningslovens § 3, litra c, anvendes til opførelse af tekniske anlæg og andre anlæg med service- og forsyningsmæssige formål. Endvidere kan etableres luftgodsanlæg, flystandpladser med tilhørende ekspeditionsfaciliteter og hangarer.

Sydafsnittet anvendes til udbygning af hangar- og værkstedsanlæg samt til etablering af kontorbygninger og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift, jf. udbygningslovens § 3, litra d.

Lufthavnens vestafsnit kan anvendes til udbygning af anlæg for sikringstjenester, lufttrafiktjeneste og værkstedsanlæg samt til etablering af kontorbygninger og lignende, som har sammenhæng med lufthavnens drift, jf. udbygningslovens § 3, litra e.

Det foreslås med § 4, stk. 1, at Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. bilag 1, foruden start- og landingsbaner inddeles i nordafsnittet, østafsnittet og sydafsnittet.

Med lovforslaget indskrænkes lufthavnens nuværende fire afsnit (nord, øst, syd og vest) til tre afsnit (nord, øst og syd). Det foreslåede sydafsnit er en sammenlægning af de nuværende syd- og vestafsnit, dog med undtagelse af en del af vestafsnittet, der foreslås inddraget i nordafsnittet.

Det foreslåede nord-, øst- og sydafsnit er optegnet i bilag 1 til den foreslåede lov.

Arealanvendelsesmulighederne for hvert enkelt afsnit i lufthavnen foreslås defineret nærmere i de foreslåede stk. 2-5.

Lovforslaget vil ikke hindre fortsættelsen af hidtil lovlig anvendelse på lufthavnens arealer, selvom en eksisterende lovlig anvendelse af det pågældende areal ikke vil være i overensstemmelse med den foreslåede lov og den efterfølgende planlægning. Dette betyder i praksis, at Københavns Lufthavne A/S vil kunne fortsætte – og forlænge – eksisterende lejemål med eller uden ændrede vilkår, så længe disse ændrede vilkår ikke medfører en planmæssigt ændret anvendelse.

Det foreslås med § 4, stk. 2, at arealet i Københavns Lufthavn, Kastrup, jf. bilag 1, anvendes til anlæg, bygninger og faciliteter med tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, jf. dog stk. 3.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der som udgangspunkt ikke vil blive anlagt bygninger, faciliteter m.v. på lufthavnsarealet, der ikke er relateret til lufthavnens aktiviteter. Dette hensyn varetages ud fra en betragtning om, at Københavns Lufthavn, Kastrup, er infrastruktur af vital betydning for Danmarks nationale og internationale trafikforbindelserne, med en unik beliggenhed nær byen. Anlæg af bygninger, anlæg m.v., der ikke har tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, vil potentielt kunne indskrænke eller begrænse områdets anvendelsesmuligheder på sigt og hermed sikkerheden for, at området er og forbliver afsat til drift af en international flyveplads, der til enhver tid kan levere den nødvendige kapacitet med hensyn til afvikling af lufttrafik.

Det foreslåede krav om, at der skal være »tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen«, vil indebære, at aktiviteten vil skulle bidrage til eller på anden vis understøtte lufthavnens aktiviteter, herunder kommercielle aktiviteter. Der skal således være en direkte forbindelse med aktiviteterne i lufthavnen. Dette kriterium vil ikke være opfyldt for anlæg af virksomheder, som det alene ud fra et logistisk eller virksomhedsøkonomisk perspektiv anses for hensigtsmæssigt at have placeret på lufthavnens område. Det vil således ikke være muligt at anlægge aktiviteter, som ikke bidrager til eller på anden vis understøtter lufthavnens aktiviteter, som eksempelvis anlæg af et kasino eller anden underholdningsindustri, såsom tivolier, badelande eller andre friluftsaktiviteter.

Det foreslåede krav om tilknytningen til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen vil derimod ikke indebære, at de pågældende aktiviteter eller funktioner skal være nødvendige for den aeronautiske drift, eller at det skal være nødvendigt for den pågældende aktivitet at være beliggende i lufthavnen.

Som eksempler på anlæg, bygninger og faciliteter med tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen kan nævnes lufthavnsanlæg såsom luftfragtanlæg, standpladsområder, hangarer, værksteder, tekniske anlæg og andre anlæg med service- og forsyningsmæssige formål i lufthavnen, lufttrafiktjeneste og kontorfaciliteter. Også landskabstekniske anlæg såsom støjvolde, jordvolde, diger, rensning- og genanvendelsesanlæg er omfattet. Det er endvidere hoteller, konferencefaciliteter og butikker. Det er ligeledes tilkørsels- og parkeringsanlæg til aflevering og afhentning af passagerer og parkering af passagerers og medarbejderes biler. Området skal ligeledes kunne anvendes til udlejningskøretøjsfaciliteter. Som led i serviceringen af passagerer m.fl. skal området ligeledes kunne anvendes til ydelser såsom bilvask.

Kravet om tilknytningen til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen vil skulle fortolkes dynamisk i lyset af udviklingen i både lufthavnen og samfundet.

»Luftfragtanlæg« omfatter alle faciliteter, som er relevante til håndtering af luftfragt og -post, herunder både faciliteter til gods, der transporteres med dedikerede fragtfly og »belly-cargo«, som er gods, der transporteres i lastrummet på almindelige passagerfly.

Med »standpladsområder« skal forstås det samlede område for et flys standplads med tilhørende faciliteter. Det indbefatter således både selve området for parkering af flyet, faciliteter til el-, luft- og brændstofforsyning af flyet, adgangsveje til flyet via enten brobetjening eller jorden, areal til håndtering af bagage m.v.

»Hangarer« skal i denne kontekst forstås som større bygninger til opbevaring, reparation eller vedligeholdelse af luftfartøjer.

Med »værksteder« forstås værksteder relateret til driften af lufthavnen i bred forstand. Det være sig værksteder til reparation og kontrol af fly; til køretøjer, der anvendes på lufthavnens område til servicering af fly; til køretøjer, der anvendes til passagertransport; til køretøjer, der anvendes ved brandslukning og redningstjeneste; til køretøjer, der anvendes til øvrige driftsrelaterede opgaver, for eksempel VVS-opgaver, elektrikere eller i forbindelse med jagt af fugle på lufthavnens område. Det kan også være andre typer af værksteder til understøttelse af aktiviteterne i lufthavnen, såsom snedker- og smedeværksteder.

Som »tekniske anlæg og andre anlæg med service- og forsyningsmæssige formål i lufthavnen« kan eksempelvis nævnes brandstation og flykøkken. Det kan ligeledes være energianlæg og anlæg til miljøforbedring og afvanding.

Ved »anlæg med service- og forsyningsmæssige formål i lufthavnen« forstås faciliteter, anlæg og bygninger, der understøtter funktioner for flyveledelse, forsyning af fly med bl.a. brændstof og el, catering til fly, hangarer og værksteder.

»Lufttrafiktjeneste« forstås som faciliteter, anlæg og bygninger der understøtter funktioner for flyveledelse og trafiktjeneste for luftfarten, eksempelvis kontroltårne og kontrolcentral.

For så vidt angår kontorfaciliteter vil den foreslåede bestemmelse indebære, at der skal sondres mellem kontorfaciliteter, der henholdsvis har og ikke har tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen. Sondringen mellem kontorfaciliteter med tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen og kontorfaciliteter uden tilknytning til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, vil i praksis skulle basere sig på, om de pågældende kontorfaciliteter blot er praktiske og ønskværdige at placere i lufthavnen ud fra et generelt virksomhedsperspektiv for den enkelte virksomhed, eller om de pågældende kontorfaciliteter har en direkte forbindelse til aktiviteterne i lufthavnen. Som eksempler på sidstnævnte kan nævnes kontorfaciliteter for luftfartsselskaber eller fragtselskaber og for selskaber, der indgår i lufthavnens driftsfunktioner. Modsat vil et selskab, der alene ønsker kontorfaciliteter ud fra generelle logistiske eller virksomhedsøkonomiske betragtninger og dermed uden direkte tilknytning til lufthavnens aktiviteter ikke kunne anlægge sine kontorfaciliteter på lufthavnens område. Dette vil også omfatte virksomheder, der som en del af deres kommercielle drift gør brug af luftfragt til forsendelse af deres produkter til og fra kunder, men hvis generelle virksomhed ellers ikke har sammenhæng til luftfragt. Kontorfaciliteter i form af kontorhoteller vil kunne placeres på lufthavnens område under forudsætning af opfyldelse af tilknytningskravet for hvert enkelt virksomhed eller part, som der udlejes kontorfaciliteter til.

Den foreslåede bestemmelse vil i forhold til kontorfaciliteter ikke skulle fortolkes indskrænkende i forhold til den enkelte virksomheds mulighed for at have personale i faciliteterne, der ikke nødvendigvis direkte er knyttet an til aktiviteter i lufthavnen. Det skal således i kontorfaciliteterne også være muligt at have tilknyttet eksempelvis administrativt personale, der varetager opgaver for dele af virksomheden, der ikke relaterer sig direkte til aktiviteten i lufthavnen, så længe virksomheden i sin helhed overordnet relaterer sig til aktiviteterne i lufthavnen. Eksempelvis vil et luftfragtselskab med kontorfaciliteter knyttet til de aktiviteter, der udføres i lufthavnen, således godt kunne have kontorpladser til administrativt personale, der varetager lønforhold for den del af virksomhedens aktiviteter, der ikke er knyttet til lufthavnens aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende planlovgivning. Landsplansdirektiv, kommuneplan eller lokalplan kan således opsætte begrænsninger for arealanvendelsen. Dette gør sig bl.a. gældende for kontorfaciliteter, hvis planmæssige retningslinjer som f.eks. stationsnærhedsprincippet kan sætte begrænsninger for, hvor store kontorfaciliteter der kan etableres i de forskellige lufthavnsafsnit.

Da passagerterminaler foreslås fortrinsvis placeret i nordafsnittet, jf. det foreslåede § 4, stk. 4, er det naturligt i forlængelse heraf at kunne etablere en række faciliteter.

På baggrund af bestemmelsens ordlyd og formål vil arealet i nordafsnittet ikke kunne anvendes til eksempelvis etablering af kasinoer, generel offentlig service såsom biblioteker eller uddannelsesinstitutioner og boliger eller af virksomheder, der ikke har relation til lufthavnens aktiviteter eller passagervendte funktioner.

For § 4, stk. 2, vil gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i de forskellige afsnit af lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

Der er i de foreslåede § 4, stk. 3-5, en række undtagelser og udvidelser til arealanvendelsesbegrænsningen i det foreslåede § 4, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende planlovgivning. Landsplansdirektiv, kommuneplan eller lokalplan kan således opsætte begrænsninger for arealanvendelsen.

Det foreslås med § 4, stk. 3, at arealanvendelsesbegrænsningen i stk. 2 ikke skal finde anvendelse for de områder i nordafsnittet, som er beliggende nord for Lufthavnsboulevarden og Ellehammersvej, og de områder i østafsnittet, som er beliggende øst for Kystvejen, jf. markeringen i bilag 1, og disse er dermed alene underlagt begrænsninger i medfør af relevant planlovgivning m.v.

Henset til områdernes placering i forhold til de øvrige dele af lufthavnen er der ikke behov for indskrænkning af disse områders anvendelsesmuligheder set i forhold til lufthavnens drift. Områderne er beliggende uden for arealerne afsat til aeronautiske forhold og klart adskilt fra lufthavnens øvrige områder af trafikerede vejforbindelser. Områderne forventes således i mindre grad at kunne blive aktuelt for deciderede luftfartsaktiviteter i fremtiden på grund af deres yderliggende placering.

Det vil på baggrund af den foreslåede bestemmelse alene være den relevante planlovgivning, der fastlægger anvendelsesmulighederne i disse områder. De konkrete anvendelsesmuligheder for arealerne vil følge af den efterfølgende planlægning i form af landsplandirektiv, kommuneplan og lokalplan. Nærværende lovforslag udgør således kun den overordnede luftfartsrelaterede ramme for arealanvendelsen, mens anvendelsen af arealet kan være begrænset af planmæssige hensyn, såsom stationsnærhedsprincippet og støjrestriktioner.

Anvendelsen af det foreslåede stk. 3 skal i praksis ses i sammenhæng med kapacitetskravet i luftfartslovens § 57, stk. 2, nr. 6, der indebærer, at Københavns Lufthavne A/S kontinuerligt skal sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til at håndtere lufthavnens primære aktivitet i form af lufttrafik. Københavns Lufthavne A/S vil derfor i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter med virksomheder, der ønsker eksempelvis at etablere større bygninger i områderne, som led i efterlevelse af luftfartslovens regler og driftstilladelsen udstedt i forlængelse heraf skulle være opmærksom på kapacitetsforpligtelsen i samspil med indgåelsen af disse lejekontrakter.

For § 4, stk. 3, vil gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i dette afsnit i lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

Det foreslås med § 4, stk. 4, at passagerterminaler med tilhørende standpladsområde og hertil tilknyttede passagervendte funktioner fortrinsvist placeres i nordafsnittet. Passagerterminaler placeres og indrettes, så der er direkte og fremkommelige forbindelser til kollektiv trafik.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at passagerterminaler bevares i nordafsnittet. Opretholdelse af et samlet terminalområde i nordafsnittet vil sikre et konsolideret standpladsområde, samlet passagerhåndtering i nærheden af kollektiv transport og effektive transferforbindelser for flypassagerer, da passagererne transfererer i samme terminal, hvilket kan understøtte Københavns Lufthavns funktion som trafikknudepunkt for Nordeuropa.

Nordafsnittet vil således omfatte terminalområderne og de væsentlige tilhørende funktioner, såsom check-in faciliteter, bagagehåndtering, paskontrol, sikkerhedskontrol og de såkaldte »flowarealer« (opholdsarealer for passagerer). Der vil desuden fortsat forefindes hangarer og værkstedsfaciliteter i nordafsnittet.

Med den foreslåede bestemmelse vil det som det altovervejende udgangspunkt ikke være muligt at anlægge passagerterminaler i eksempelvis lufthavnens østafsnit. Dette ville bl.a. medføre adskilte standpladsområder, flere krydsninger af hovedbanesystemet med fly og passagerhåndtering i flere områder og længere afstand til kollektiv transport. Ligeledes ville det forventeligt kræve en underjordisk transportforbindelse fra de nuværende terminalbygninger i nordområdet til en satellitterminal i østområdet, hvilket kan medføre operationelle restriktioner for flytrafikken, særligt såfremt forbindelsen går under start og landingsbaner.

Samtidig muliggør den foreslåede bestemmelse, at der kan anlægges mindre faciliteter til håndtering af passagerer, der ikke ankommer med større passagerfly, men eksempelvis privatleasede eller -ejede fly, i de øvrige afsnit.

Passagerterminaler vil skulle placeres og indrettes, så der er direkte og fremkommelige forbindelser til kollektiv trafik.

For § 4, stk. 4, vil gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i dette afsnit i lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

Med »passagerterminaler« forstås terminalbygninger til passagerer med tilhørende faciliteter til bl.a. check-in, sikkerhedskontrol, paskontrol, told, anlæg til håndtering af afgående og indkommende bagage.

»Tilknyttede passagervendte funktioner« skal forstås som funktioner, der er enten påkrævede eller relevante at have på lufthavnens område som led i håndtering af og service over for flypassagerer. Det kan således være luftfartsselskabskundeservices, spisesteder, barer, delikatesseforretninger, banker, valutaforhandlere, apoteker, lægeklinikker, frisører, massører, turistinformation, kiosker og detailhandelsforretninger, herunder bl.a. forretninger inden for tøj, sko og mode, elektronik, legetøj, interiør, smykker, bøger, magasiner og anden underholdning og souvenirs. Der vil skulle anlægges en dynamisk fortolkning, der tager højde for udviklingen i lufthavnen og samfundet generelt.

Med den foreslåede formulering om, at passagerterminaler med tilhørende standpladsområde og hertil tilknyttede passagervendte funktioner fortrinsvist placeres i nordafsnittet menes, at passagerterminaler hovedsagligt vil skulle placeres i nordafsnittet. Der vil undtagelsesvist kunne etableres mindre passagerterminalfaciliteter i de øvrige områder til modtagelse af eksempelvis passagerer, der ankommer med mindre privatleasede eller -ejede fly.

Det, at passagerterminaler skal placeres og indrettes, så der er »direkte og fremkommelige forbindelser til kollektiv trafik« skal forstås som, at terminaler først og fremmest skal placeres og indrettes således, at passagererne kan bevæge sig fra gate til et kollektivt trafikknudepunkt uden at skulle anvende supplerende transportsystemer som eksempelvis shuttlebusser, og dernæst at passagererne har uhindret og handicapvenlig adgang til disse kollektive trafikknudepunkter.

Det foreslås med § 4, stk. 5, at luftfragtfaciliteter med tilhørende standpladsområde og øvrige logistikrelaterede funktioner som udgangspunkt skal placeres i østafsnittet.

Med den foreslåede formulering vil luftfragtfaciliteter som udgangspunkt skulle placeres i østafsnittet. Det kan dog på sigt i forbindelse med udviklingen af lufthavnen blive relevant at placere luftfragtfaciliteter i sydafsnittet, hvis østafsnittet måtte være fuldt udnyttet. Der er ligeledes allerede i dag luftfragtfaciliteter i nordafsnittet.

For § 4, stk. 5, vil gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i dette afsnit i lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

»Luftfragtfaciliteter« indebærer alle faciliteter, som er relevante til håndtering af luftfragt og -post, herunder både faciliteter til gods, der transporteres med dedikerede fragtfly og »belly-cargo«, som er gods, der transporteres i lastrummet på almindelige passagerfly.

Med »øvrige logistikrelaterede funktioner« forstås faciliteter, anlæg og bygninger til lager, ompakning, distribution m.v., hvor nærheden til lufthavnen er en central forudsætning for funktionen.

For § 4 vil i sin helhed gælde, at der alene er tale om en rammebestemmelse for anvendelsesmulighederne i de enkelte afsnit i lufthavnen. De konkrete tiltag i lufthavnen vil således skulle godkendes ud fra den relevante plan- og miljølovgivning.

Væsentlige ændringer vil endvidere skulle godkendes af transportministeren, som har delegeret sin kompetence til at godkende konkrete tiltag i medfør af luftfartslovens § 55, stk. 1, 2. pkt., til Trafikstyrelsen i bekendtgørelse nr. 665 af 30. maj 2023.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det følger af § 4 i udbygningsloven, at transportministeren i samarbejde med miljøministeren fastlægger de nærmere retningslinjer for varetagelsen af miljøhensynene i forbindelse med den fortsatte udbygning og drift af lufthavnen.

Bestemmelsen blev indsat i udbygningsloven ved lov nr. 241 af 8. april 1992 om ændring af lov om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup.

De nuværende miljøafvejninger i forbindelse med udvikling i Københavns Lufthavn, Kastrup, sker under hensyntagen til de gældende miljøregler og -vejledninger i samspil med behovet for fleksibilitet i muligheden for udbygninger og ændringer i lufthavnen. Der sker således en samfundsmæssig afvejning mellem på en ene side hensynet til at fastholde og styrke lufthavnens internationale position og på den anden side hensynet til det omgivne miljø.

Det foreslås med § 5, at transportministeren efter forhandling med ministeren for landdistrikter og miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for varetagelsen af miljøhensyn i forbindelse med udvikling og drift af Københavns Lufthavn, Kastrup.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt ændring af den eksisterende samfundsmæssige afvejning mellem behovet for en effektiv og konkurrencedygtig lufthavn i Kastrup og hensyn til det omgivne miljø.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres i vidt omfang den nugældende § 4 i udbygningsloven, dog således at fastsættelsen af de nærmere regler foruden miljøministeren også vil skulle ske efter forhandling med ministeren for landdistrikter. Behovet for at fastsætte regler efter forhandling med ministeren for landdistrikter og miljøministeren udspringer af, at planlovgivningen, herunder bl.a. støjregulering i støjcirkulære og Fingerplanen, i dag henhører under Kirkeministeriet ved ministeren for landdistrikter.

Bestemmelsen har til formål at sikre muligheden for på tværs af de relevante ressortministerier at fastlægge nærmere regler for varetagelsen af miljøhensynene i forbindelse med driften og udviklingen af Københavns Lufthavn, Kastrup, med forankring i Transportministeriet som ansvarlig myndighed for vurderingen af lufthavnens samfundsmæssige betydning.

De overordnede støj- og luftforhold for lufthavnen reguleres i den relevante plan- og miljølovgivning. Der kan dog eksempelvis i forbindelse med konkrete udviklingsprojekter være behov for retningssættende regler om varetagelsen af miljøhensynene i relation til disse projekter. Dette kunne eksempelvis være i forhold til fremtidig forskning i ultrafine partikler og disses indvirkning på omkringliggende miljø og behovet for afbalancering af denne nye viden med det samfundsmæssige behov for en konkurrencedygtig lufthavn. Fastlæggelsen af regler for varetagelse af miljøhensyn i forbindelse med udviklingen af lufthavnen kunne ligeledes gøres sig gældende i relation til miljøforhold, der varetages på kommunalt niveau.

Regler om, hvorledes balancering af henholdsvis miljøhensyn og udvikling af lufthavnen som vital infrastruktur varetages, vil skulle udstedes inden for den ramme, der er fastlagt af EU's miljølovgivning. Det omfatter bl.a. reglerne i fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet, vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.

Udstedelse af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse vil således udgøre et særlig regulering af Københavns Lufthavn, Kastrup, som supplement til de almindeligt gældende plan- og miljøregler.

Kilde

Det foreslås med § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det foreslås med § 6, stk. 2, at udbygningsloven ophæves. Det vil medføre, at lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup, vil erstatte reglerne i udbygningsloven.

Der er med hjemmel i planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer, udstedt henholdsvis cirkulære nr. 56 af 30. april 1997 om udbygning af Københavns Lufthavn, Kastrup, samt bygge- og anvendelsesregulerende bestemmelser for områder, der er belastet af støj fra trafikken på lufthavnen og Fingerplan 2019 – landsplansdirektiv for hovedstadsområdets planlægning, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning, hvori der fastsættes regler om støjzonen omkring Københavns Lufthavn, Kastrup. Arealanvendelsesbestemmelserne i støjcirkulæret og Fingerplanen tager afsæt i udbygningsloven.

Endvidere tager kommune- og lokalplaner afsæt i udbygningslovens bestemmelser om arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Med nærværende lovforslag ændres rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup, og Fingerplan, kommune- og lokalplaner og evt. støjcirkulære vil skulle opdateres i overensstemmelse hermed efter lovforslagets vedtagelse. Dette vil ikke kunne ske inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato for lovforslaget, hvorfor de planmæssige bestemmelser, der har sit afsæt i udbygningslovens arealanvendelsesbestemmelser, vil skulle forblive i kraft, indtil de erstattes af nye bestemmelser.

Det foreslås med § 6, stk. 3, at loven ikke skal finde anvendelse på eksisterende lovlig anvendelse af arealet i Københavns Lufthavn, Kastrup, og at for sådan anvendelse finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen vil indebære, at eksisterende lovlig anvendelse af arealet for Københavns Lufthavn, Kastrup, vil kunne fortsætte, uanset de med lovforslaget ændrede rammebetingelser for arealanvendelsen for området. Dette vil gøre sig gældende, selvom en eksisterende lovlig anvendelse af det pågældende areal ikke er i overensstemmelse med den foreslåede lov og den efterfølgende planlægning. Dette betyder i praksis, at Københavns Lufthavne A/S vil kunne fortsætte – og forlænge – eksisterende lejemål med eller uden ændrede vilkår, så længe disse ændrede vilkår ikke medfører en planmæssigt ændret anvendelse.

Tværbanen vil således også kunne bevares i dens nuværende form frem mod en ændring af banen i overensstemmelse med det, der er beskrevet i afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bilag 1 til lovforslaget.