VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Transportministeren bemyndiges til at undersøge og projektere følgende anlægsprojekter, herunder undersøge anlægsprojekternes virkninger på miljøet:
En ny jernbane over Vestfyn, jf. bilag 1 til loven.
En jernbane over Vejle Fjord, jf. bilag 2 til loven.
En ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager, jf. bilag 3 til loven.
Banebetjening af Billund og Billund Lufthavn.
Hastighedsopgraderinger af hovedbanestrækningerne Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens, Horsens-Hovedgård og Aarhus-Aalborg og omkring Aarhus Hovedbanegård samt perrontilpasninger m.v.
Hastighedsopgraderinger af de regionale jernbanestrækninger Aalborg-Frederikshavn, Struer-Thisted, Langå-Struer, Østerport-Helsingør, Vejle-Struer, Esbjerg-Struer, Skanderborg-Skjern, Bramming-Tønder, Holbæk-Kalundborg, Køge Nord-Næstved og Tinglev-Sønderborg.
Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland.
Øget banekapacitet mellem Herning og Holstebro.
Niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg Station.
Ekstra spor ved Gødstrup Station.
§ 21 e i lov om jernbane finder anvendelse i forbindelse med projekteringen af de anlægsprojekter, der er nævnt i § 1, nr. 1 og 2, således at Vejdirektoratet får de samme beføjelser som en infrastrukturforvalter.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
/ Magnus Heunicke
Bilag 1
Ny jernbane over Vestfyn
Bilag 2
Jernbane over Vejle Fjord
Bilag 3
Ny jernbane Hovedgård-Hasselager