Aftalen af 6. oktober 1999 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv finder også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af polititjenestemænd fra Sverige under udførelse af opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.
Forvolder polititjenestemænd fra Sverige under udførelse af opgaver i Danmark efter aftalen skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen af justitsministeren.
som bekræfter deres vilje til at styrke samarbejdet mellem myndighedermed politimæssige opgaver i Øresundsregionen,
som lægger vægt på, at denne aftale skal supplere det allerede eksisterende samarbejde mellem de danske og de svenskemyndigheder med politimæssige opgaver, og at intet i aftalen må fortolkes således, at det begrænser det eksisterende dansk-svenske samarbejde eller det internationale samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse,
som bestræber sig på at bekæmpe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, at sikre den offentlige sikkerhed og orden og at opretholde en effektiv kriminalitetsbekæmpelse,
som henviser til aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmarks regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over Øresund, herunder særlig aftalens artikel 18, hvorefter regeringerne i Danmark og Sverige kan indgå særskilte aftaler om dansk og svensk myndighedsudøvelse i andre spørgsmål, som vedrører den faste forbindelse over Øresund, i det følgende benævnt Øresundsforbindelsen,
som ønsker at udfylde og supplere konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (i det følgende benævnt Schengen-konventionen) og de i forbindelse hermed vedtagne gennemførelsesbestemmelser,
som betragter Øresundsregionen som et område, hvor et effektivt samarbejde mellem myndighederne er nødvendigt med henblik på at bekæmpe kriminalitet og sikre den offentlige sikkerhed og orden,
har aftalt følgende:
Artikel 1
Stk. 1. Aftaleparterne samarbejder i Øresundsregionen. Formålet med aftalen erat styrke samarbejdet mellem myndigheder med politimæssige opgaver med henblik på afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden samt forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold. Samarbejdet består fortsat i det tilfælde, hvor en aftalepart midlertidigt genoptager personkontrollen ved grænsen til den anden aftaleparts territorium i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.
Stk. 2. Samarbejdet finder sted på grundlag af og i henhold til national ret, Schengen-konventionen og folkeretlige overenskomster mellem aftaleparterne, uden at dette berører aftaleparternes forpligtelser i henhold til fællesskabsretten.
Artikel 2
Stk. 1.Ved »Øresundsforbindelsen« forstås i denne aftale og de tilhørende erklæringer den faste forbindelse over Øresund, jf. stk. 2 og 3 med eventuelle tilhørende nationale erklæringer.
Stk. 2.For togtrafik afgrænses »Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk territorium stationen i Københavns lufthavn i Kastrup og på svensk territorium henholdsvis den sidste påstignings- eller den første afstigningsmulighed.
Stk. 3.I øvrigt afgrænses »Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk territorium henholdsvis den sidste tilkørsels- eller den første frakørselsmulighed og på svensk territorium tilkørsels- eller frakørselsmuligheden ved betalingsstationen ved Lernacken.
Artikel 3
Stk. 1. I Kongeriget Danmark er følgende myndigheder omfattet af aftalen:
Rigspolitichefen og de øvrige danske politimyndigheder.
Stk. 2. I Kongeriget Sverige er følgende myndigheder omfattet af aftalen:
Rikspolisstyrelsen og de svenske politimyndigheder.
Stk. 3. Det fremgår af henholdsvis artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Danmark til Schengen-konventionen og af artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Sverige til Schengen-konventionen, hvilke polititjenestemænd der er omfattet af Schengen-konventionens artikel 40, stk. 4, og artikel 41, stk. 7.
Artikel 4
Stk. 1. De i artikel 3 nævnte myndigheder skal omgående træffe alle egnede forholdsregler til gennemførelse af aftalen. De skal straks underrettehinanden om forhold, som vedrører kriminalitet, der er af betydning i Øresundsregionen.
Stk. 2.Myndighederne skal i den forbindelse blandt andet sikre en fortsat tæt udveksling af information og en fortsat udvikling af kommunikationsstrukturerne inden for politisamarbejdet i henhold til afsnit III i Schengen-konventionen, idet de i overensstemmelse med national lovgivning
i enkeltsager udveksler oplysningerom sagsforhold og personer,
snarest muligt underretter hinanden direkte om forestående politimæssigt relevante begivenheder og aktioner samt i det enkelte tilfælde videregiver oplysninger i så god tid, at modtageren i tide kan træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden.
Stk. 3. Myndighederne skal i den forbindelse endvidere sikre en intensivering af samarbejdet i forbindelse med indsats og efterforskning til forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold, idet de
alt efter nødvendigheden heraf samarbejder i forbindelse med kontrol-, overvågnings- og efterforskningsforanstaltninger, idet den ene aftaleparts ansatte inden for rammerne af deres nationale kompetence varetager informations- og rådgivningsopgaver ved indsats på den anden aftaleparts territorium efter nærmere aftale mellem de kompetente myndigheder og under ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis territorium indsatsen finder sted,
deltager i grænseoverskridende eftersøgningsaktioner ifølge fastlagte planer,
efter behov kan planlægge og gennemføre fælles initiativer vedrørendekriminalitetsforebyggende arbejde.
Artikel 5
De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan indgå aftaler om deltagelse af repræsentanter for den ene aftalepart som observatører i den anden aftaleparts politimæssige foranstaltninger, om udveksling af ansatte, uden at disse herved får beføjelse til myndighedsudøvelse, og om udstationering af forbindelsesofficerer i medfør af Schengen-konventionens artikel 47.
Artikel 6
Stk. 1. I det omfang det af trafikale hensyn er nødvendigt, er det tilladt de polititjenestemænd, der er nævnt i artikel 3, stk. 3,at færdes på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen, jf. artikel 2, og frem til nærmeste mulighed for at vende om og komme tilbage til eget territorium.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen om fornødent udføre sædvanlige politimæssige opgaver af ordensmæssig karakter i overensstemmelse med den anden aftaleparts nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser, indtil den anden aftaleparts myndigheder, der straks skal underrettes om iværksatte foranstaltninger, overtager gennemførelsen heraf eller kræver foranstaltningerne afbrudt.
Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen optage forfølgelse i henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af denne aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9. Forfølgelse kan tillige ske dels af personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold, dels af personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af en beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.
Stk. 4. De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan endvidere gennemføre fælles patruljeringsvirksomhed på hele Øresundsforbindelsen. Patruljeringsvirksomheden gennemføres i overensstemmelse med aftaleparternes nationale lovgivning og under ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis territorium patruljeringsvirksomheden finder sted.
Artikel 7
Grænseoverskridende observation sker i henhold til de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte betingelser.
Artikel 8
Stk. 1. Grænseoverskridende forfølgelse sker i henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af denne aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9. Grænseoverskridende forfølgelse kan tillige ske dels af personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold, dels af personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af en beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.
Stk. 2. Ved grænseoverskridende forfølgelsei Kongeriget Danmark skal der gives meddelelse til følgende myndighed:
Københavns Politi.
Stk. 3. Ved grænseoverskridende forfølgelsei Kongeriget Sverigeskal der gives meddelelse til følgende myndighed:
Polismyndigheten i Skåne.
Artikel 9
Under udførelse af opgaver på den anden aftaleparts territoriumskal den ene aftaleparts polititjenestemænd overholde den anden aftaleparts nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser samt efterkomme påbud fra den anden aftaleparts kompetente myndigheder. Den anden aftaleparts kompetente myndigheder træffer de nødvendige ledelsesmæssige dispositioner på denne aftaleparts territorium fra det tidspunkt, hvor der gives underretning om iværksatte foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6, eller fra det tidspunkt, hvor der tages kontakt med de kompetente myndigheder i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41.
Artikel 10
Stk. 1.Afgørelse om polititjenestemænds adfærd og de politimæssige dispositioner, herunder om disciplinære foranstaltninger, i forbindelse med udførelsen af opgaver som nævnt i denne aftale, træffes af de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de pågældende polititjenestemænd er hjemmehørende.
Stk. 2.Indgives der klage over forhold som nævnt i stk. 1 til myndighederne hos den aftalepart, hvor de pågældende polititjenestemænd ikke er hjemmehørende, videresendes klagen til de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de pågældende er hjemmehørende. Den førstnævnte aftaleparts myndigheder tilvejebringer i overensstemmelse med national lovgivning og bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 40, stk. 3, litra g, og artikel 41, stk. 5, litra g, de fornødne oplysninger til brug for den i stk. 1 nævnte afgørelse.
Stk. 3. Denne bestemmelse vedrører ikke strafferetlig forfølgning af polititjenestemænd.
Artikel 11
Polititjenestemænd, der udfører opgaver på den anden aftaleparts territorium i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 8, sidestilles med denne aftaleparts egne polititjenestemænd for så vidt angår eventuelle lovovertrædelser, der begås mod eller af dem.
Artikel 12
Stk. 1. Når en aftaleparts polititjenestemænd inden for rammerne af denne aftale befinder sig på den anden aftaleparts territorium, er den førstnævnte aftalepart ansvarlig for skader, som denne aftaleparts polititjenestemænd måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med den anden aftaleparts lovgivning.
Stk. 2. Den aftalepart, på hvis territoriumde i stk. 1 nævnte skader forvoldes, erstatter disse skader på samme måde som skader forvoldt af dens egne polititjenestemænd.
Stk. 3. Den aftalepart, hvis polititjenestemænd har forvoldt skader på den anden aftaleparts territorium, skal godtgøre hele det beløb, som sidstnævnte har udbetalt i skadeserstatning.
Artikel 13
Aftaleparterne tilstræber i øvrigt inden for rammerne af national lovgivning at yde den anden aftaleparts polititjenestemænd den samme beskyttelse og bistand under udøvelsen af tjenesten, som de yder deres egne polititjenestemænd.
Artikel 14
Stk. 1. En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium, kan i de tilfælde, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 40 og artikel 41 samt i denne aftales artikel 6 og artikel 8, bære deres nationale tjenesteuniform eller andet synligt kendetegn.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan aftaleparternes polititjenestemænd endvidere bære de tjenestevåben, der er tilladt efter den nationale ret i det land, hvor de er hjemmehørende. I de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte tilfælde er retten til at bære tjenestevåben dog underlagt de særlige begrænsninger, som følger af de erklæringer, aftaleparterne måtte have afgivet i forbindelse med indgåelsen af deres respektive tiltrædelsesaftaler til Schengen-konventionen.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan den ene aftalepart gøre indsigelse mod, at den anden aftaleparts polititjenestemænd bærer deres tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn eller tjenestevåben i overensstemmelse med stk. 1 og 2. I sådanne tilfælde skal polititjenestemændene afstå fra at bære disse.
Stk.4. En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan bære deres nationale tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn efter konkret bestemmelse af den anden aftaleparts kompetente myndigheder.
Stk. 5. Aftaleparternes kompetente myndigheder underretter hinanden om de til enhver tid tilladte tjenestevåben.
Stk. 6. Brug af tjenestevåben på den anden aftaleparts territorium er kun tilladt i tilfælde af nødværge.
Artikel 15
Er en aftalepart af den opfattelse, at en anmodning inden for samarbejdet ikke kan opfyldes, eller at en foranstaltning ikke kan gennemføres, uden at være til skade foraftalepartens suverænitet, egen sikkerhed eller andre væsentlige nationale interesser, eller at den er i modstrid med aftalepartens nationale lovgivning, kan den pågældende aftalepart i det konkrete tilfælde helt eller delvis nægte at samarbejde eller gøre samarbejdet afhængigt af bestemte betingelser.
Artikel 16
De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan på grundlag af og inden for rammerne af denne aftale indgå yderligere aftaler, som tager sigte på den administrative gennemførelse og de praktiske fremgangsmåder for en gennemførelse af samarbejdet.
Artikel 17
Stk. 1. Denne aftale træder i kraft den første dag i månedenefter, at den anden aftalepart har modtaget den sidste af de notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.
Stk. 2. Denne aftale er indgået på ubestemt tid. Den kan opsiges af enhver af aftaleparterne ved notifikation. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter det tidspunkt, hvor den anden aftalepart modtog notifikationen.
Stk. 3. Hver af aftaleparterne kan til enhver tid ændre udpegningen af myndigheder i henhold til artikel 8. Enhver ændring skal meddeles den anden aftalepart ved notifikation.
Stk. 4. De øvrige bestemmelser i denne aftale kan på begæring af enhver af aftaleparterne til enhver tid ændres ved gensidigt samtykke. Ændringer træder i kraft den første dag i den anden måned efter, at den anden aftalepart har modtaget den sidste af de notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.
Artikel 18
Senest fem år efter denne aftales ikrafttræden vurderer aftaleparterne gennemførelsen og anvendelsen af aftalen, idet aftaleparterne i den forbindelse tillige overvejer behovet for at ændre aftalen eller de i medfør af Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9, afgivne erklæringer.
Udfærdiget på Øresundsforbindelsen den 6. oktober 1999
i to eksemplarer på både svensk og dansk, idet begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering For Kongeriget Sveriges regering Frank Jensen Laila Freivalds
Kongeriget Danmarks erklæring ad Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9.
Ud over de betingelser m.v., der er fastsat i Schengen-konventionens artikel 41, stk. 5 og 7, erklærer Kongeriget Danmarks regering, at forfølgelse ind i Danmark hen over grænsen til Sverige sker på følgende vilkår:
Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk grund på hele Øresundsforbindelsen.
Forfølgelse på Øresundsforbindelsen kan ske for ethvert strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale efter national lovgivning i Danmark og Sverige.
Svenske myndigheder har ret til at pågribe personer på Øresundsforbindelsen i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 2, litra b.
Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk grund i en afstand på op til 25 km fra Øresundsforbindelsens afslutning.
Forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen kan ske for de forbrydelser, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 41, stk. 4, litra b.
Svenske myndigheder har ved forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen ikke ret til at pågribe personer på dansk grund.
Kongeriget Sveriges erklæring ad artikel 6 og artikel 8 i aftalen mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen.
Under henvisning til aftalen af 6. oktober 1999 om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen og efter samråd med Kongeriget Danmark i anledning af den forestående åbning af den faste forbindelse over Øresund den 1. juli 2000, gælder følgende for danske polititjenestemænds gennemførelse af forfølgelse på svensk territorium:
Danske polititjenestemænd har ret til at gennemføre forfølgelse i Sverige i overensstemmelse med artikel 6 og 8 af personer, som er antruffet på fersk gerning i færd med at begå en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale efter national lovgivning i Danmark og Sverige.
Danske polititjenestemænd, som gennemfører forfølgelse, har ret til at pågribe den forfulgte person i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 2, litra b.
Der fastsættes ingen tidsmæssig eller geografisk begrænsning for forfølgelsen.
Bestemmelsen indebærer, at Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, giver samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kan tiltræde aftalen.
Aftalen er nærmere omtalt ovenfor under pkt. 2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Artikel 6-8 i den indgåede aftale betyder, at dansk politi kan udføre en række politimæssige opgaver på svensk territorium, herunder udøve visse tvangsmæssige beføjelser over for personer - såvel danske statsborgere som andre - der befinder sig i Sverige.
De pågældende bestemmelser er nærmere omtalt i pkt. 2.4-2.8 i de almindelige bemærkninger. Her fremgår det bl.a., at dansk politi får mulighed for på den svenske del af Øresundsforbindelsen at udøve en række politimæssige opgaver, hvor øjemedet ville være helt eller delvis forspildt, hvis man skulle afvente, at svensk politi når frem til stedet.
Som anført i pkt. 1 i de almindelige bemærkninger vil Øresundsforbindelsen komme til at udgøre en landbaseret grænse i et tæt befolket område. Det må derfor forventes, at de omtalte bestemmelser i aftalens artikel 6-8 samlet vil få en ikke uvæsentlig praktisk betydning for udførelsen af politimæssige opgaver i det pågældende grænseområde mellem de to lande.
På den anførte baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst, at der i lovteksten indsættes en selvstændig hjemmel for dansk politis adgang til at udføre opgaver i Sverige efter aftalens artikel 6-8.
Til § 3
Aftalens artikel 6-8 indebærer desuden, at svensk politi kan udføre en række politimæssige opgaver på dansk territorium, herunder visse tvangsmæssige beføjelser.
På den baggrund indeholder lovforslagets § 3 en bestemmelse, der giver polititjenestemænd fra Sverige hjemmel til at udføre opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.
De opgaver, som svensk politi efter disse bestemmelser i aftalen kan udføre på dansk territorium, er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4-2.8. Heraf fremgår det, at svenske polititjenestemænd under nærmere angivne betingelser kan tilbageholde personer på den danske del af Øresundsforbindelsen med henblik på hurtigst muligt at overgive vedkommende til de danske myndigheder.
Endvidere fremgår det bl.a., at svensk politi, som på den svenske del af Øresundsforbindelsen måtte have anholdt en person på vej mod Danmark, kan anvende den danske del af forbindelsen som transitområde ved transport af den anholdte til en politistation i Sverige. Den anholdte person kan således føres tilbage til svensk territorium igen, uden at dette kræver konkret tilladelse fra de danske myndigheder. Dette gælder, selv om den anholdte måtte være dansk statsborger. Tilfælde af denne karakter vil derfor ikke skulle anses for omfattet af reglerne i lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige, som ændret ved lov nr. 251 af 12. juni 1975.
Udtrykket »polititjenestemænd«, der er anvendt i den foreslåede bestemmelse, skal forstås i overensstemmelse med aftalens artikel 3, jf. herom pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger. Det samme gælder med hensyn til de foreslåede bestemmelser i §§ 2, 4, 5 og 6.
Til § 4
Aftalens artikel 14 indebærer, at svenske polititjenestemænd, som efter aftalens artikel 6 og 8 samt Schengen-konventionens artikel 40-41 udfører opgaver på dansk territorium, kan medbringe deres tjenestevåben. Våbnene må kun benyttes i tilfælde af nødværge.
På den baggrund foreslås det, at svenske polititjenestemænd, der udfører opgaver i Danmark efter de nævnte regler, har ret til at bære tjenestevåben efter aftalens regler herom. Da der i aftalens artikel 7 og 8 er henvist til Schengen-konventionens artikel 40 og 41, er den foreslåede bestemmelse formuleret således, at retten til at bære tjenestevåben omfatter de tilfælde, hvor svenske politimyndigheder udfører opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.
Adgangen til at medbringe tjenestevåben under fortsat observation gælder efter aftalens artikel 14 - der henviser til Schengen-konventionens artikel 40, stk. 3, litra d - ikke, hvis det pågældende land udtrykkeligt modsætter sig det. Danmark har i forbindelse med tiltrædelse af Schengen-konventionen afgivet en erklæring efter denne bestemmelse over for de andre medlemslande m.v., jf. nærmere pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Retten til efter den foreslåede bestemmelse at medbringe tjenestevåben skal forstås i overensstemmelse med denne erklæring.
Til § 5
Efter aftalens artikel 11 skal polititjenestemænd, der efter bestemmelserne i artikel 6 og 8 udfører opgaver på den anden aftaleparts territorium, sidestilles med dette lands egne polititjenestemænd, for så vidt angår eventuelle lovovertrædelser, der begås af eller imod dem.
Det er almindeligt antaget, at bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16 om henholdsvis forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. ikke omfatter udenlandske myndigheder, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.
På den baggrund foreslås det, at de nævnte bestemmelser i straffeloven også gælder, når forholdet er begået mod eller af en polititjenestemænd fra Sverige under udførelse af opgaver på dansk område efter aftalens artikel 6 og 8. Det indebærer f.eks., at vold eller trussel om vold mod en svensk polititjenestemand, som befinder sig på den danske del af Øresundsforbindelsen i overensstemmelse med aftalens artikel 6, vil kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog selvsagt en forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit eget indhold kan finde anvendelse. F.eks. vil straffelovens § 148 om den, som har domsmyndighed eller anden anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke kunne anvendes på andre medlemslandes polititjenestemænd. Det skyldes, at aftalen ikke hjemler de nævnte polititjenestemænd sådanne beføjelser her i landet.
Efter aftalens artikel 11 er der ikke pligt til i den nævnte strafferetlige henseende at sidestille svenske polititjenestemænd med danske polititjenestemænd i tilfælde, hvor svenske polititjenestemænd opholder sig her i landet i forbindelse med grænseoverskridende observation efter aftalens artikel 7. Imidlertid følger det af Schengen-konventionens artikel 42, at pligten til strafferetlig sidestilling også gælder i tilfælde af grænseoverskridende observation efter konventionens artikel 40, jf. herved § 3, stk. 2, i lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen.
I overensstemmelse hermed omfatter lovforslagets § 5 også tilfælde, hvor svenske polititjenestemænd måtte befinde sig her i landet i forbindelse med grænseoverskridende observation efter aftalens artikel 7, der i det hele henviser til Schengen-konventionens artikel 40.
Til § 6
Efter aftalens artikel 12 er den aftalepart, hvis polititjenestemænd i medfør af aftalen befinder sig på den anden aftaleparts territorium, erstatningsansvarlig efter den lovgivning m.v., der gælder i det sidstnævnte medlemsland. Efter bestemmelsen er det myndighederne i det medlemsland, hvor skaden sker, som umiddelbart udbetaler erstatningen over for skadelidte. Dette medlemsland kan herefter gøre regreskrav gældende over for det andet medlemsland.
Da der er tale om en rettighed for borgerne over for den danske stat, bør der efter Justitsministeriets opfattelse optages en udtrykkelig bestemmelse herom i loven.
Efter den foreslåede bestemmelse udbetales erstatning af justitsministeren. I overensstemmelse med almindelig praksis på området, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. juni 1988, vil anmodninger om erstatning normalt blive behandlet af den pågældende politimester eller af Rigspolitichefen med mulighed for at få spørgsmålet indbragt for Justitsministeriet.
Om spørgsmålet om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93a henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.9. Heraf fremgår det, at en person, som måtte kræve denne form for erstatning i anledning af svenske polititjenestemænds dispositioner på dansk område, er stillet på samme måde som i tilfælde, hvor der er spørgsmål om erstatning i anledning af dansk politis strafferetlige forfølgning.
Til § 7
Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 1, hvorefter regeringen bemyndiges til at tiltræde aftalen på Danmarks vegne, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Endvidere foreslås det, at lovens øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. juni 2000, således at det dansk-svenske politisamarbejde efter aftalen kan være på plads forud for den officielle indvielse af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000.
Til § 8
Da loven vedrører politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen, foreslås det, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag
Aftale
mellem
Kongeriget Danmarks regering
og
Kongeriget Sveriges regering
om
politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen
Kongeriget Danmarks regering
og
Kongeriget Sveriges regering
som bekræfter deres vilje til at styrke samarbejdet mellem myndighedermed politimæssige opgaver i Øresundsregionen,
som lægger vægt på, at denne aftale skal supplere det allerede eksisterende samarbejde mellem de danske og de svenskemyndigheder med politimæssige opgaver, og at intet i aftalen må fortolkes således, at det begrænser det eksisterende dansk-svenske samarbejde eller det internationale samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse,
som bestræber sig på at bekæmpe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, at sikre den offentlige sikkerhed og orden og at opretholde en effektiv kriminalitetsbekæmpelse,
som henviser til aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmarks regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over Øresund, herunder særlig aftalens artikel 18, hvorefter regeringerne i Danmark og Sverige kan indgå særskilte aftaler om dansk og svensk myndighedsudøvelse i andre spørgsmål, som vedrører den faste forbindelse over Øresund, i det følgende benævnt Øresundsforbindelsen,
som ønsker at udfylde og supplere konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (i det følgende benævnt Schengen-konventionen) og de i forbindelse hermed vedtagne gennemførelsesbestemmelser,
som betragter Øresundsregionen som et område, hvor et effektivt samarbejde mellem myndighederne er nødvendigt med henblik på at bekæmpe kriminalitet og sikre den offentlige sikkerhed og orden,
har aftalt følgende:
Artikel 1
Stk. 1. Aftaleparterne samarbejder i Øresundsregionen. Formålet med aftalen erat styrke samarbejdet mellem myndigheder med politimæssige opgaver med henblik på afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden samt forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold. Samarbejdet består fortsat i det tilfælde, hvor en aftalepart midlertidigt genoptager personkontrollen ved grænsen til den anden aftaleparts territorium i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.
Stk. 2. Samarbejdet finder sted på grundlag af og i henhold til national ret, Schengen-konventionen og folkeretlige overenskomster mellem aftaleparterne, uden at dette berører aftaleparternes forpligtelser i henhold til fællesskabsretten.
Artikel 2
Stk. 1.Ved »Øresundsforbindelsen« forstås i denne aftale og de tilhørende erklæringer den faste forbindelse over Øresund, jf. stk. 2 og 3 med eventuelle tilhørende nationale erklæringer.
Stk. 2.For togtrafik afgrænses »Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk territorium stationen i Københavns lufthavn i Kastrup og på svensk territorium henholdsvis den sidste påstignings- eller den første afstigningsmulighed.
Stk. 3.I øvrigt afgrænses »Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk territorium henholdsvis den sidste tilkørsels- eller den første frakørselsmulighed og på svensk territorium tilkørsels- eller frakørselsmuligheden ved betalingsstationen ved Lernacken.
Artikel 3
Stk. 1. I Kongeriget Danmark er følgende myndigheder omfattet af aftalen:
Rigspolitichefen og de øvrige danske politimyndigheder.
Stk. 2. I Kongeriget Sverige er følgende myndigheder omfattet af aftalen:
Rikspolisstyrelsen og de svenske politimyndigheder.
Stk. 3. Det fremgår af henholdsvis artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Danmark til Schengen-konventionen og af artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Sverige til Schengen-konventionen, hvilke polititjenestemænd der er omfattet af Schengen-konventionens artikel 40, stk. 4, og artikel 41, stk. 7.
Artikel 4
Stk. 1. De i artikel 3 nævnte myndigheder skal omgående træffe alle egnede forholdsregler til gennemførelse af aftalen. De skal straks underrettehinanden om forhold, som vedrører kriminalitet, der er af betydning i Øresundsregionen.
Stk. 2.Myndighederne skal i den forbindelse blandt andet sikre en fortsat tæt udveksling af information og en fortsat udvikling af kommunikationsstrukturerne inden for politisamarbejdet i henhold til afsnit III i Schengen-konventionen, idet de i overensstemmelse med national lovgivning
i enkeltsager udveksler oplysningerom sagsforhold og personer,
snarest muligt underretter hinanden direkte om forestående politimæssigt relevante begivenheder og aktioner samt i det enkelte tilfælde videregiver oplysninger i så god tid, at modtageren i tide kan træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden.
Stk. 3. Myndighederne skal i den forbindelse endvidere sikre en intensivering af samarbejdet i forbindelse med indsats og efterforskning til forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold, idet de
alt efter nødvendigheden heraf samarbejder i forbindelse med kontrol-, overvågnings- og efterforskningsforanstaltninger, idet den ene aftaleparts ansatte inden for rammerne af deres nationale kompetence varetager informations- og rådgivningsopgaver ved indsats på den anden aftaleparts territorium efter nærmere aftale mellem de kompetente myndigheder og under ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis territorium indsatsen finder sted,
deltager i grænseoverskridende eftersøgningsaktioner ifølge fastlagte planer,
efter behov kan planlægge og gennemføre fælles initiativer vedrørendekriminalitetsforebyggende arbejde.
Artikel 5
De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan indgå aftaler om deltagelse af repræsentanter for den ene aftalepart som observatører i den anden aftaleparts politimæssige foranstaltninger, om udveksling af ansatte, uden at disse herved får beføjelse til myndighedsudøvelse, og om udstationering af forbindelsesofficerer i medfør af Schengen-konventionens artikel 47.
Artikel 6
Stk. 1. I det omfang det af trafikale hensyn er nødvendigt, er det tilladt de polititjenestemænd, der er nævnt i artikel 3, stk. 3,at færdes på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen, jf. artikel 2, og frem til nærmeste mulighed for at vende om og komme tilbage til eget territorium.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen om fornødent udføre sædvanlige politimæssige opgaver af ordensmæssig karakter i overensstemmelse med den anden aftaleparts nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser, indtil den anden aftaleparts myndigheder, der straks skal underrettes om iværksatte foranstaltninger, overtager gennemførelsen heraf eller kræver foranstaltningerne afbrudt.
Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen optage forfølgelse i henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af denne aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9. Forfølgelse kan tillige ske dels af personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold, dels af personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af en beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.
Stk. 4. De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan endvidere gennemføre fælles patruljeringsvirksomhed på hele Øresundsforbindelsen. Patruljeringsvirksomheden gennemføres i overensstemmelse med aftaleparternes nationale lovgivning og under ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis territorium patruljeringsvirksomheden finder sted.
Artikel 7
Grænseoverskridende observation sker i henhold til de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte betingelser.
Artikel 8
Stk. 1. Grænseoverskridende forfølgelse sker i henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af denne aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9. Grænseoverskridende forfølgelse kan tillige ske dels af personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold, dels af personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af en beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.
Stk. 2. Ved grænseoverskridende forfølgelsei Kongeriget Danmark skal der gives meddelelse til følgende myndighed:
Københavns Politi.
Stk. 3. Ved grænseoverskridende forfølgelsei Kongeriget Sverigeskal der gives meddelelse til følgende myndighed:
Polismyndigheten i Skåne.
Artikel 9
Under udførelse af opgaver på den anden aftaleparts territoriumskal den ene aftaleparts polititjenestemænd overholde den anden aftaleparts nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser samt efterkomme påbud fra den anden aftaleparts kompetente myndigheder. Den anden aftaleparts kompetente myndigheder træffer de nødvendige ledelsesmæssige dispositioner på denne aftaleparts territorium fra det tidspunkt, hvor der gives underretning om iværksatte foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6, eller fra det tidspunkt, hvor der tages kontakt med de kompetente myndigheder i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41.
Artikel 10
Stk. 1.Afgørelse om polititjenestemænds adfærd og de politimæssige dispositioner, herunder om disciplinære foranstaltninger, i forbindelse med udførelsen af opgaver som nævnt i denne aftale, træffes af de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de pågældende polititjenestemænd er hjemmehørende.
Stk. 2.Indgives der klage over forhold som nævnt i stk. 1 til myndighederne hos den aftalepart, hvor de pågældende polititjenestemænd ikke er hjemmehørende, videresendes klagen til de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de pågældende er hjemmehørende. Den førstnævnte aftaleparts myndigheder tilvejebringer i overensstemmelse med national lovgivning og bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 40, stk. 3, litra g, og artikel 41, stk. 5, litra g, de fornødne oplysninger til brug for den i stk. 1 nævnte afgørelse.
Stk. 3. Denne bestemmelse vedrører ikke strafferetlig forfølgning af polititjenestemænd.
Artikel 11
Polititjenestemænd, der udfører opgaver på den anden aftaleparts territorium i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 8, sidestilles med denne aftaleparts egne polititjenestemænd for så vidt angår eventuelle lovovertrædelser, der begås mod eller af dem.
Artikel 12
Stk. 1. Når en aftaleparts polititjenestemænd inden for rammerne af denne aftale befinder sig på den anden aftaleparts territorium, er den førstnævnte aftalepart ansvarlig for skader, som denne aftaleparts polititjenestemænd måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med den anden aftaleparts lovgivning.
Stk. 2. Den aftalepart, på hvis territoriumde i stk. 1 nævnte skader forvoldes, erstatter disse skader på samme måde som skader forvoldt af dens egne polititjenestemænd.
Stk. 3. Den aftalepart, hvis polititjenestemænd har forvoldt skader på den anden aftaleparts territorium, skal godtgøre hele det beløb, som sidstnævnte har udbetalt i skadeserstatning.
Artikel 13
Aftaleparterne tilstræber i øvrigt inden for rammerne af national lovgivning at yde den anden aftaleparts polititjenestemænd den samme beskyttelse og bistand under udøvelsen af tjenesten, som de yder deres egne polititjenestemænd.
Artikel 14
Stk. 1. En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium, kan i de tilfælde, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 40 og artikel 41 samt i denne aftales artikel 6 og artikel 8, bære deres nationale tjenesteuniform eller andet synligt kendetegn.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan aftaleparternes polititjenestemænd endvidere bære de tjenestevåben, der er tilladt efter den nationale ret i det land, hvor de er hjemmehørende. I de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte tilfælde er retten til at bære tjenestevåben dog underlagt de særlige begrænsninger, som følger af de erklæringer, aftaleparterne måtte have afgivet i forbindelse med indgåelsen af deres respektive tiltrædelsesaftaler til Schengen-konventionen.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan den ene aftalepart gøre indsigelse mod, at den anden aftaleparts polititjenestemænd bærer deres tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn eller tjenestevåben i overensstemmelse med stk. 1 og 2. I sådanne tilfælde skal polititjenestemændene afstå fra at bære disse.
Stk.4. En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan bære deres nationale tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn efter konkret bestemmelse af den anden aftaleparts kompetente myndigheder.
Stk. 5. Aftaleparternes kompetente myndigheder underretter hinanden om de til enhver tid tilladte tjenestevåben.
Stk. 6. Brug af tjenestevåben på den anden aftaleparts territorium er kun tilladt i tilfælde af nødværge.
Artikel 15
Er en aftalepart af den opfattelse, at en anmodning inden for samarbejdet ikke kan opfyldes, eller at en foranstaltning ikke kan gennemføres, uden at være til skade foraftalepartens suverænitet, egen sikkerhed eller andre væsentlige nationale interesser, eller at den er i modstrid med aftalepartens nationale lovgivning, kan den pågældende aftalepart i det konkrete tilfælde helt eller delvis nægte at samarbejde eller gøre samarbejdet afhængigt af bestemte betingelser.
Artikel 16
De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan på grundlag af og inden for rammerne af denne aftale indgå yderligere aftaler, som tager sigte på den administrative gennemførelse og de praktiske fremgangsmåder for en gennemførelse af samarbejdet.
Artikel 17
Stk. 1. Denne aftale træder i kraft den første dag i månedenefter, at den anden aftalepart har modtaget den sidste af de notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.
Stk. 2. Denne aftale er indgået på ubestemt tid. Den kan opsiges af enhver af aftaleparterne ved notifikation. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter det tidspunkt, hvor den anden aftalepart modtog notifikationen.
Stk. 3. Hver af aftaleparterne kan til enhver tid ændre udpegningen af myndigheder i henhold til artikel 8. Enhver ændring skal meddeles den anden aftalepart ved notifikation.
Stk. 4. De øvrige bestemmelser i denne aftale kan på begæring af enhver af aftaleparterne til enhver tid ændres ved gensidigt samtykke. Ændringer træder i kraft den første dag i den anden måned efter, at den anden aftalepart har modtaget den sidste af de notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.
Artikel 18
Senest fem år efter denne aftales ikrafttræden vurderer aftaleparterne gennemførelsen og anvendelsen af aftalen, idet aftaleparterne i den forbindelse tillige overvejer behovet for at ændre aftalen eller de i medfør af Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9, afgivne erklæringer.
Udfærdiget på Øresundsforbindelsen den 6. oktober 1999
i to eksemplarer på både svensk og dansk, idet begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering For Kongeriget Sveriges regering Frank Jensen Laila Freivalds
Kongeriget Danmarks erklæring ad Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9.
Ud over de betingelser m.v., der er fastsat i Schengen-konventionens artikel 41, stk. 5 og 7, erklærer Kongeriget Danmarks regering, at forfølgelse ind i Danmark hen over grænsen til Sverige sker på følgende vilkår:
Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk grund på hele Øresundsforbindelsen.
Forfølgelse på Øresundsforbindelsen kan ske for ethvert strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale efter national lovgivning i Danmark og Sverige.
Svenske myndigheder har ret til at pågribe personer på Øresundsforbindelsen i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 2, litra b.
Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk grund i en afstand på op til 25 km fra Øresundsforbindelsens afslutning.
Forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen kan ske for de forbrydelser, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 41, stk. 4, litra b.
Svenske myndigheder har ved forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen ikke ret til at pågribe personer på dansk grund.
Kongeriget Sveriges erklæring ad artikel 6 og artikel 8 i aftalen mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen.
Under henvisning til aftalen af 6. oktober 1999 om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen og efter samråd med Kongeriget Danmark i anledning af den forestående åbning af den faste forbindelse over Øresund den 1. juli 2000, gælder følgende for danske polititjenestemænds gennemførelse af forfølgelse på svensk territorium:
Danske polititjenestemænd har ret til at gennemføre forfølgelse i Sverige i overensstemmelse med artikel 6 og 8 af personer, som er antruffet på fersk gerning i færd med at begå en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale efter national lovgivning i Danmark og Sverige.
Danske polititjenestemænd, som gennemfører forfølgelse, har ret til at pågribe den forfulgte person i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 2, litra b.
Der fastsættes ingen tidsmæssig eller geografisk begrænsning for forfølgelsen.
Artikel 6-8 i den indgåede aftale betyder, at dansk politi kan udføre en række politimæssige opgaver på svensk territorium,
herunder udøve visse tvangsmæssige beføjelser over for personer - såvel danske statsborgere som andre - der befinder sig i
Sverige.
De pågældende bestemmelser er nærmere omtalt i pkt. 2.4-2.8 i de almindelige bemærkninger. Her fremgår det bl.a., at dansk
politi får mulighed for på den svenske del af Øresundsforbindelsen at udøve en række politimæssige opgaver, hvor øjemedet ville
være helt eller delvis forspildt, hvis man skulle afvente, at svensk politi når frem til stedet.
Som anført i pkt. 1 i de almindelige bemærkninger vil Øresundsforbindelsen komme til at udgøre en landbaseret grænse i et tæt
befolket område. Det må derfor forventes, at de omtalte bestemmelser i aftalens artikel 6-8 samlet vil få en ikke uvæsentlig
praktisk betydning for udførelsen af politimæssige opgaver i det pågældende grænseområde mellem de to lande.
På den anførte baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst, at der i lovteksten indsættes en selvstændig hjemmel for dansk
politis adgang til at udføre opgaver i Sverige efter aftalens artikel 6-8.
Aftalens artikel 6-8 indebærer desuden, at svensk politi kan udføre en række politimæssige opgaver på dansk territorium,
herunder visse tvangsmæssige beføjelser.
På den baggrund indeholder lovforslagets § 3 en bestemmelse, der giver polititjenestemænd fra Sverige hjemmel til at udføre
opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.
De opgaver, som svensk politi efter disse bestemmelser i aftalen kan udføre på dansk territorium, er nærmere beskrevet i de
almindelige bemærkninger, pkt. 2.4-2.8. Heraf fremgår det, at svenske polititjenestemænd under nærmere angivne betingelser kan
tilbageholde personer på den danske del af Øresundsforbindelsen med henblik på hurtigst muligt at overgive vedkommende til de
danske myndigheder.
Endvidere fremgår det bl.a., at svensk politi, som på den svenske del af Øresundsforbindelsen måtte have anholdt en person på
vej mod Danmark, kan anvende den danske del af forbindelsen som transitområde ved transport af den anholdte til en politistation i
Sverige. Den anholdte person kan således føres tilbage til svensk territorium igen, uden at dette kræver konkret tilladelse fra de
danske myndigheder. Dette gælder, selv om den anholdte måtte være dansk statsborger. Tilfælde af denne karakter vil derfor ikke
skulle anses for omfattet af reglerne i lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge
og Sverige, som ændret ved lov nr. 251 af 12. juni 1975.
Udtrykket »polititjenestemænd«, der er anvendt i den foreslåede bestemmelse, skal forstås i overensstemmelse med aftalens
artikel 3, jf. herom pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger. Det samme gælder med hensyn til de foreslåede bestemmelser i §§ 2,
4, 5 og 6.
Aftalens artikel 14 indebærer, at svenske polititjenestemænd, som efter aftalens artikel 6 og 8 samt Schengen-konventionens
artikel 40-41 udfører opgaver på dansk territorium, kan medbringe deres tjenestevåben. Våbnene må kun benyttes i tilfælde af
nødværge.
På den baggrund foreslås det, at svenske polititjenestemænd, der udfører opgaver i Danmark efter de nævnte regler, har ret til
at bære tjenestevåben efter aftalens regler herom. Da der i aftalens artikel 7 og 8 er henvist til Schengen-konventionens artikel
40 og 41, er den foreslåede bestemmelse formuleret således, at retten til at bære tjenestevåben omfatter de tilfælde, hvor svenske
politimyndigheder udfører opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.
Adgangen til at medbringe tjenestevåben under fortsat observation gælder efter aftalens artikel 14 - der henviser til
Schengen-konventionens artikel 40, stk. 3, litra d - ikke, hvis det pågældende land udtrykkeligt modsætter sig det. Danmark har i
forbindelse med tiltrædelse af Schengen-konventionen afgivet en erklæring efter denne bestemmelse over for de andre medlemslande
m.v., jf. nærmere pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Retten til efter den foreslåede bestemmelse at medbringe
tjenestevåben skal forstås i overensstemmelse med denne erklæring.
Efter aftalens artikel 11 skal polititjenestemænd, der efter bestemmelserne i artikel 6 og 8 udfører opgaver på den anden
aftaleparts territorium, sidestilles med dette lands egne polititjenestemænd, for så vidt angår eventuelle lovovertrædelser, der
begås af eller imod dem.
Det er almindeligt antaget, at bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16 om henholdsvis forbrydelser mod den offentlige
myndighed m.v. og forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. ikke omfatter udenlandske myndigheder, medmindre andet
udtrykkeligt er fastsat.
På den baggrund foreslås det, at de nævnte bestemmelser i straffeloven også gælder, når forholdet er begået mod eller af en
polititjenestemænd fra Sverige under udførelse af opgaver på dansk område efter aftalens artikel 6 og 8. Det indebærer f.eks., at
vold eller trussel om vold mod en svensk polititjenestemand, som befinder sig på den danske del af Øresundsforbindelsen i
overensstemmelse med aftalens artikel 6, vil kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog selvsagt
en forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit eget indhold kan finde anvendelse. F.eks. vil straffelovens § 148 om den,
som har domsmyndighed eller anden anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke kunne anvendes på andre
medlemslandes polititjenestemænd. Det skyldes, at aftalen ikke hjemler de nævnte polititjenestemænd sådanne beføjelser her i
landet.
Efter aftalens artikel 11 er der ikke pligt til i den nævnte strafferetlige henseende at sidestille svenske polititjenestemænd
med danske polititjenestemænd i tilfælde, hvor svenske polititjenestemænd opholder sig her i landet i forbindelse med
grænseoverskridende observation efter aftalens artikel 7. Imidlertid følger det af Schengen-konventionens artikel 42, at pligten
til strafferetlig sidestilling også gælder i tilfælde af grænseoverskridende observation efter konventionens artikel 40, jf.
herved § 3, stk. 2, i lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen.
I overensstemmelse hermed omfatter lovforslagets § 5 også tilfælde, hvor svenske polititjenestemænd måtte befinde sig her i
landet i forbindelse med grænseoverskridende observation efter aftalens artikel 7, der i det hele henviser til
Schengen-konventionens artikel 40.
Efter aftalens artikel 12 er den aftalepart, hvis polititjenestemænd i medfør af aftalen befinder sig på den anden aftaleparts
territorium, erstatningsansvarlig efter den lovgivning m.v., der gælder i det sidstnævnte medlemsland. Efter bestemmelsen er det
myndighederne i det medlemsland, hvor skaden sker, som umiddelbart udbetaler erstatningen over for skadelidte. Dette medlemsland
kan herefter gøre regreskrav gældende over for det andet medlemsland.
Da der er tale om en rettighed for borgerne over for den danske stat, bør der efter Justitsministeriets opfattelse optages en
udtrykkelig bestemmelse herom i loven.
Efter den foreslåede bestemmelse udbetales erstatning af justitsministeren. I overensstemmelse med almindelig praksis på
området, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. juni 1988, vil anmodninger om erstatning normalt blive behandlet af den
pågældende politimester eller af Rigspolitichefen med mulighed for at få spørgsmålet indbragt for Justitsministeriet.
Om spørgsmålet om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93a henvises til de
almindelige bemærkninger, pkt. 2.9. Heraf fremgår det, at en person, som måtte kræve denne form for erstatning i anledning af
svenske polititjenestemænds dispositioner på dansk område, er stillet på samme måde som i tilfælde, hvor der er spørgsmål om
erstatning i anledning af dansk politis strafferetlige forfølgning.
Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 1, hvorefter regeringen bemyndiges til at tiltræde aftalen på Danmarks vegne, træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Endvidere foreslås det, at lovens øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. juni 2000, således at det dansk-svenske
politisamarbejde efter aftalen kan være på plads forud for den officielle indvielse af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000.
Da loven vedrører politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen, foreslås det, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Bilag
Aftale
mellem
Kongeriget Danmarks regering
og
Kongeriget Sveriges regering
om
politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen
Kongeriget Danmarks regering
og
Kongeriget Sveriges regering
som bekræfter deres vilje til at styrke samarbejdet mellem myndigheder med politimæssige opgaver i Øresundsregionen,
som lægger vægt på, at denne aftale skal supplere det allerede eksisterende samarbejde mellem de danske og de svenske
myndigheder med politimæssige opgaver, og at intet i aftalen må fortolkes således, at det begrænser det eksisterende dansk-svenske
samarbejde eller det internationale samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse,
som bestræber sig på at bekæmpe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet, at sikre den offentlige sikkerhed og
orden og at opretholde en effektiv kriminalitetsbekæmpelse,
som henviser til aftalen af 23. marts 1991 mellem Danmarks regering og Sveriges regering om en fast forbindelse over Øresund,
herunder særlig aftalens artikel 18, hvorefter regeringerne i Danmark og Sverige kan indgå særskilte aftaler om dansk og svensk
myndighedsudøvelse i andre spørgsmål, som vedrører den faste forbindelse over Øresund, i det følgende benævnt
Øresundsforbindelsen,
som ønsker at udfylde og supplere konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (i det
følgende benævnt Schengen-konventionen) og de i forbindelse hermed vedtagne gennemførelsesbestemmelser,
som betragter Øresundsregionen som et område, hvor et effektivt samarbejde mellem myndighederne er nødvendigt med henblik på
at bekæmpe kriminalitet og sikre den offentlige sikkerhed og orden,
har aftalt følgende:
Artikel 1
Stk. 1.
Aftaleparterne samarbejder i Øresundsregionen. Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet mellem myndigheder med politimæssige
opgaver med henblik på afværgelse af trusler mod den offentlige sikkerhed og orden samt forebyggelse og forfølgning af strafbare
forhold. Samarbejdet består fortsat i det tilfælde, hvor en aftalepart midlertidigt genoptager personkontrollen ved grænsen til
den anden aftaleparts territorium i medfør af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.
Stk. 2.
Samarbejdet finder sted på grundlag af og i henhold til national ret, Schengen-konventionen og folkeretlige overenskomster mellem
aftaleparterne, uden at dette berører aftaleparternes forpligtelser i henhold til fællesskabsretten.
Artikel 2
Stk. 1.
Ved »Øresundsforbindelsen« forstås i denne aftale og de tilhørende erklæringer den faste forbindelse over Øresund, jf. stk. 2 og 3
med eventuelle tilhørende nationale erklæringer.
Stk. 2.
For togtrafik afgrænses »Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk territorium stationen i Københavns lufthavn i
Kastrup og på svensk territorium henholdsvis den sidste påstignings- eller den første afstigningsmulighed.
Stk. 3.
I øvrigt afgrænses »Øresundsforbindelsen« som strækningen mellem på dansk territorium henholdsvis den sidste tilkørsels- eller den
første frakørselsmulighed og på svensk territorium tilkørsels- eller frakørselsmuligheden ved betalingsstationen ved Lernacken.
Artikel 3
Stk. 1.
I Kongeriget Danmark er følgende myndigheder omfattet af aftalen:
Rigspolitichefen og de øvrige danske politimyndigheder.
Stk. 2.
I Kongeriget Sverige er følgende myndigheder omfattet af aftalen:
Rikspolisstyrelsen og de svenske politimyndigheder.
Stk. 3.
Det fremgår af henholdsvis artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Danmark til Schengen-konventionen og af
artikel 2 og artikel 3 i Tiltrædelsesaftale for Kongeriget Sverige til Schengen-konventionen, hvilke polititjenestemænd der er
omfattet af Schengen-konventionens artikel 40, stk. 4, og artikel 41, stk. 7.
Artikel 4
Stk. 1.
De i artikel 3 nævnte myndigheder skal omgående træffe alle egnede forholdsregler til gennemførelse af aftalen. De skal straks
underrette hinanden om forhold, som vedrører kriminalitet, der er af betydning i Øresundsregionen.
Stk. 2.
Myndighederne skal i den forbindelse blandt andet sikre en fortsat tæt udveksling af information og en fortsat udvikling af
kommunikationsstrukturerne inden for politisamarbejdet i henhold til afsnit III i Schengen-konventionen, idet de i
overensstemmelse med national lovgivning
i enkeltsager udveksler oplysninger om sagsforhold og personer,
snarest muligt underretter hinanden direkte om forestående politimæssigt relevante begivenheder og aktioner samt i det enkelte
tilfælde videregiver oplysninger i så god tid, at modtageren i tide kan træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af
trusler mod den offentlige sikkerhed og orden.
Stk. 3.
Myndighederne skal i den forbindelse endvidere sikre en intensivering af samarbejdet i forbindelse med indsats og efterforskning
til forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold, idet de
alt efter nødvendigheden heraf samarbejder i forbindelse med kontrol-, overvågnings- og efterforskningsforanstaltninger, idet den
ene aftaleparts ansatte inden for rammerne af deres nationale kompetence varetager informations- og rådgivningsopgaver ved indsats
på den anden aftaleparts territorium efter nærmere aftale mellem de kompetente myndigheder og under ledelse af den aftaleparts
myndigheder, på hvis territorium indsatsen finder sted,
deltager i grænseoverskridende eftersøgningsaktioner ifølge fastlagte planer,
efter behov kan planlægge og gennemføre fælles initiativer vedrørende kriminalitetsforebyggende arbejde.
Artikel 5
De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan indgå aftaler om deltagelse af repræsentanter for den ene aftalepart som
observatører i den anden aftaleparts politimæssige foranstaltninger, om udveksling af ansatte, uden at disse herved får beføjelse
til myndighedsudøvelse, og om udstationering af forbindelsesofficerer i medfør af Schengen-konventionens artikel 47.
Artikel 6
Stk. 1.
I det omfang det af trafikale hensyn er nødvendigt, er det tilladt de polititjenestemænd, der er nævnt i artikel 3, stk. 3, at
færdes på den anden aftaleparts territoriale del af Øresundsforbindelsen, jf. artikel 2, og frem til nærmeste mulighed for at
vende om og komme tilbage til eget territorium.
Stk. 2.
I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts territoriale del af
Øresundsforbindelsen om fornødent udføre sædvanlige politimæssige opgaver af ordensmæssig karakter i overensstemmelse med den
anden aftaleparts nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser, indtil den anden aftaleparts myndigheder, der
straks skal underrettes om iværksatte foranstaltninger, overtager gennemførelsen heraf eller kræver foranstaltningerne afbrudt.
Stk. 3.
I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan den ene aftaleparts polititjenestemænd på den anden aftaleparts territoriale del af
Øresundsforbindelsen optage forfølgelse i henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og
gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af
denne aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9. Forfølgelse kan tillige ske dels af
personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold, dels af
personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af en
beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.
Stk. 4.
De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan endvidere gennemføre fælles patruljeringsvirksomhed på hele
Øresundsforbindelsen. Patruljeringsvirksomheden gennemføres i overensstemmelse med aftaleparternes nationale lovgivning og under
ledelse af den aftaleparts myndigheder, på hvis territorium patruljeringsvirksomheden finder sted.
Artikel 7
Grænseoverskridende observation sker i henhold til de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte betingelser.
Artikel 8
Stk. 1.
Grænseoverskridende forfølgelse sker i henhold til betingelserne i Schengen-konventionens artikel 41 og
gennemførelsesbestemmelserne dertil under iagttagelse af de nationale erklæringer, der er afgivet i forbindelse med indgåelsen af
denne aftale, eller i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9. Grænseoverskridende forfølgelse kan tillige
ske dels af personer, som er undveget fra enhver frihedsberøvende foranstaltning, der er begrundet i et strafferetligt forhold,
dels af personer, som er undveget fra andre frihedsberøvende foranstaltninger, såfremt udlevering med henblik på gennemførelse af
en beslutning om forsorg eller behandling kan komme på tale.
Stk. 2.
Ved grænseoverskridende forfølgelse i Kongeriget Danmark skal der gives meddelelse til følgende myndighed:
Københavns Politi.
Stk. 3.
Ved grænseoverskridende forfølgelse i Kongeriget Sverige skal der gives meddelelse til følgende myndighed:
Polismyndigheten i Skåne.
Artikel 9
Under udførelse af opgaver på den anden aftaleparts territorium skal den ene aftaleparts polititjenestemænd overholde den
anden aftaleparts nationale lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser samt efterkomme påbud fra den anden aftaleparts
kompetente myndigheder. Den anden aftaleparts kompetente myndigheder træffer de nødvendige ledelsesmæssige dispositioner på denne
aftaleparts territorium fra det tidspunkt, hvor der gives underretning om iværksatte foranstaltninger i overensstemmelse med
artikel 6, eller fra det tidspunkt, hvor der tages kontakt med de kompetente myndigheder i overensstemmelse med
Schengen-konventionens artikel 41.
Artikel 10
Stk. 1.
Afgørelse om polititjenestemænds adfærd og de politimæssige dispositioner, herunder om disciplinære foranstaltninger, i
forbindelse med udførelsen af opgaver som nævnt i denne aftale, træffes af de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de
pågældende polititjenestemænd er hjemmehørende.
Stk. 2.
Indgives der klage over forhold som nævnt i stk. 1 til myndighederne hos den aftalepart, hvor de pågældende polititjenestemænd
ikke er hjemmehørende, videresendes klagen til de kompetente myndigheder hos den aftalepart, hvor de pågældende er hjemmehørende.
Den førstnævnte aftaleparts myndigheder tilvejebringer i overensstemmelse med national lovgivning og bestemmelserne i
Schengen-konventionens artikel 40, stk. 3, litra g, og artikel 41, stk. 5, litra g, de fornødne oplysninger til brug for den i
stk. 1 nævnte afgørelse.
Stk. 3.
Denne bestemmelse vedrører ikke strafferetlig forfølgning af polititjenestemænd.
Artikel 11
Polititjenestemænd, der udfører opgaver på den anden aftaleparts territorium i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 8,
sidestilles med denne aftaleparts egne polititjenestemænd for så vidt angår eventuelle lovovertrædelser, der begås mod eller af
dem.
Artikel 12
Stk. 1.
Når en aftaleparts polititjenestemænd inden for rammerne af denne aftale befinder sig på den anden aftaleparts territorium, er den
førstnævnte aftalepart ansvarlig for skader, som denne aftaleparts polititjenestemænd måtte forvolde under udførelsen af deres
opgaver, i overensstemmelse med den anden aftaleparts lovgivning.
Stk. 2.
Den aftalepart, på hvis territorium de i stk. 1 nævnte skader forvoldes, erstatter disse skader på samme måde som skader forvoldt
af dens egne polititjenestemænd.
Stk. 3.
Den aftalepart, hvis polititjenestemænd har forvoldt skader på den anden aftaleparts territorium, skal godtgøre hele det beløb,
som sidstnævnte har udbetalt i skadeserstatning.
Artikel 13
Aftaleparterne tilstræber i øvrigt inden for rammerne af national lovgivning at yde den anden aftaleparts polititjenestemænd
den samme beskyttelse og bistand under udøvelsen af tjenesten, som de yder deres egne polititjenestemænd.
Artikel 14
Stk. 1.
En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium, kan i de tilfælde, der er nævnt i
Schengen-konventionens artikel 40 og artikel 41 samt i denne aftales artikel 6 og artikel 8, bære deres nationale tjenesteuniform
eller andet synligt kendetegn.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan aftaleparternes polititjenestemænd endvidere bære de tjenestevåben, der er tilladt efter
den nationale ret i det land, hvor de er hjemmehørende. I de i Schengen-konventionens artikel 40 nævnte tilfælde er retten til at
bære tjenestevåben dog underlagt de særlige begrænsninger, som følger af de erklæringer, aftaleparterne måtte have afgivet i
forbindelse med indgåelsen af deres respektive tiltrædelsesaftaler til Schengen-konventionen.
Stk. 3.
I særlige tilfælde kan den ene aftalepart gøre indsigelse mod, at den anden aftaleparts polititjenestemænd bærer deres
tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn eller tjenestevåben i overensstemmelse med stk. 1 og 2. I sådanne tilfælde skal
polititjenestemændene afstå fra at bære disse.
Stk.4.
En aftaleparts polititjenestemænd, der opholder sig på den anden aftaleparts territorium i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde,
kan bære deres nationale tjenesteuniform eller andre synlige kendetegn efter konkret bestemmelse af den anden aftaleparts
kompetente myndigheder.
Stk. 5.
Aftaleparternes kompetente myndigheder underretter hinanden om de til enhver tid tilladte tjenestevåben.
Stk. 6.
Brug af tjenestevåben på den anden aftaleparts territorium er kun tilladt i tilfælde af nødværge.
Artikel 15
Er en aftalepart af den opfattelse, at en anmodning inden for samarbejdet ikke kan opfyldes, eller at en foranstaltning ikke
kan gennemføres, uden at være til skade for aftalepartens suverænitet, egen sikkerhed eller andre væsentlige nationale interesser,
eller at den er i modstrid med aftalepartens nationale lovgivning, kan den pågældende aftalepart i det konkrete tilfælde helt
eller delvis nægte at samarbejde eller gøre samarbejdet afhængigt af bestemte betingelser.
Artikel 16
De i artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder kan på grundlag af og inden for rammerne af denne aftale indgå yderligere
aftaler, som tager sigte på den administrative gennemførelse og de praktiske fremgangsmåder for en gennemførelse af samarbejdet.
Artikel 17
Stk. 1.
Denne aftale træder i kraft den første dag i måneden efter, at den anden aftalepart har modtaget den sidste af de notifikationer,
hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.
Stk. 2.
Denne aftale er indgået på ubestemt tid. Den kan opsiges af enhver af aftaleparterne ved notifikation. Opsigelsen træder i kraft
seks måneder efter det tidspunkt, hvor den anden aftalepart modtog notifikationen.
Stk. 3.
Hver af aftaleparterne kan til enhver tid ændre udpegningen af myndigheder i henhold til artikel 8. Enhver ændring skal meddeles
den anden aftalepart ved notifikation.
Stk. 4.
De øvrige bestemmelser i denne aftale kan på begæring af enhver af aftaleparterne til enhver tid ændres ved gensidigt samtykke.
Ændringer træder i kraft den første dag i den anden måned efter, at den anden aftalepart har modtaget den sidste af de
notifikationer, hvorved aftaleparterne meddeler hinanden, at de nationale forudsætninger for ikrafttrædelsen er opfyldt.
Artikel 18
Senest fem år efter denne aftales ikrafttræden vurderer aftaleparterne gennemførelsen og anvendelsen af aftalen, idet
aftaleparterne i den forbindelse tillige overvejer behovet for at ændre aftalen eller de i medfør af Schengen-konventionens
artikel 41, stk. 9, afgivne erklæringer.
Udfærdiget på Øresundsforbindelsen den 6. oktober 1999
i to eksemplarer på både svensk og dansk, idet begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks For Kongeriget Sveriges
regering regering
Frank Jensen Laila Freivalds
Kongeriget Danmarks erklæring ad Schengen-konventionens artikel 41, stk. 9.
Ud over de betingelser m.v., der er fastsat i Schengen-konventionens artikel 41, stk. 5 og 7, erklærer Kongeriget Danmarks
regering, at forfølgelse ind i Danmark hen over grænsen til Sverige sker på følgende vilkår:
Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk grund på hele Øresundsforbindelsen.
Forfølgelse på Øresundsforbindelsen kan ske for ethvert strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale efter national
lovgivning i Danmark og Sverige.
Svenske myndigheder har ret til at pågribe personer på Øresundsforbindelsen i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel
41, stk. 2, litra b.
Svenske myndigheder har ret til at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk grund i en afstand på op til 25 km fra
Øresundsforbindelsens afslutning.
Forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen kan ske for de forbrydelser, der er nævnt i Schengen-konventionens artikel 41, stk. 4,
litra b.
Svenske myndigheder har ved forfølgelse uden for Øresundsforbindelsen ikke ret til at pågribe personer på dansk grund.
Kongeriget Sveriges erklæring ad artikel 6 og artikel 8 i aftalen mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges
regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen.
Under henvisning til aftalen af 6. oktober 1999 om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen og efter samråd med Kongeriget
Danmark i anledning af den forestående åbning af den faste forbindelse over Øresund den 1. juli 2000, gælder følgende for danske
polititjenestemænds gennemførelse af forfølgelse på svensk territorium:
Danske polititjenestemænd har ret til at gennemføre forfølgelse i Sverige i overensstemmelse med artikel 6 og 8 af personer, som
er antruffet på fersk gerning i færd med at begå en strafbar handling, der er undergivet offentlig påtale efter national
lovgivning i Danmark og Sverige.
Danske polititjenestemænd, som gennemfører forfølgelse, har ret til at pågribe den forfulgte person i overensstemmelse med
Schengen-konventionens artikel 41, stk. 2, litra b.
Der fastsættes ingen tidsmæssig eller geografisk begrænsning for forfølgelsen.
