LOV nr 1658 af 20/12/2016
Erhvervsministeriet
Lov om Planklagenævnet § 10
Planklagenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Planklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
Forarbejder til Lov om Planklagenævnet § 10
RetsinformationDet foreslås i stk. 1, at Planklagenævnet selv fastsætter sin forretningsorden. I medfør af denne bestemmelse vil der blive udarbejdet en række detailregler for nævnets virksomhed, ligesom det er tilfældet for nugældende forretningsordener. I den forretningsorden, der fastsættes af nævnet, kan der fastsættes supplerende processuelle bestemmelser.
I stk. 2 foreslås det i lighed med de gældende regler for Natur- og Miljøklagenævnet, at Planklagenævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med behandlingen af de sager, der indbringes for nævnet. Det foreslås, at det er Nævnenes Hus, der yder sekretariatsbistand, hvilket bl.a. indebærer, at der i forbindelse med etableringen af Nævnenes Hus etableres et fællessekretariat, som administrerer og betjener flere klagenævn, herunder Planklagenævnet. Nævnenes Hus bliver en særlig styrelse i Erhvervs- og Vækstministeriet. De ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus kan bl.a. forberede de enkelte nævnsmøder, hvis sådanne afholdes, skrive udkast til breve og afgørelser efter anvisning fra nævnsformanden eller dennes stedfortrædere, og kan oplyse og behandle klagesagerne. Arbejdsdelingen mellem nævnets sekretariat og ansatte i Nævnenes Hus forventes fastlagt i sagsbehandlerinstrukser.
Til kapitel 4
Regler om digital kommunikation