VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Det nye lån optages på den måde, at gyldigheden af de i henhold til lov nr. 123 af 23. marts 1948 udstedte 2 millioner stykker præmieobligationer, hver af pålydende værdi 50 kr., forlænges på uændrede vilkår for en 10-årig periode fra den 20. juni 1958 at regne.
Obligationerne, der ikke bærer rente, deltager fortsat i halvårlige præmieudlodninger til et beløb af 1750 000 kr. Præmiebetaling foregår på grundlag af udtrækning mellem lånets samtlige obligationer.
Obligationsejere, der ønsker deres præmieobligationer indløstt, er fra den 20. juni 1958 berettiget til at få obligationerne betalt afstatskassen med den pålydende værdi uden fradrag af skat eller afgift til staten.
De præmieobligationer, som måtte blive indløst inden den 20. juni 1968, betragtes som overtaget af finansministeriet og kan af finansministeren straks eller senere afhændes til dagskurs.
De i lov nr. 123 af 23. marts 1948 §§ 2, 3, 4, 5 og 6 indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse på de i henhold til denne lov i omløb værende præmieobligationer.
Præmieobligationer i henhold til denne lov, som ikke er indløst inden den 20. juni 1971, er forældede.
Finansministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for denne lovs gennemførelse og administration samt til at afholde de dermed forbundne udgifter.
Givet på Christiansborg slot, den 26. marts 1958.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Kampmann.
Officielle noter
Ingen statsgaranti
Givet på Christiansborg slot, den 26. marts 1958.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Kampmann.
Ingen statsgaranti