Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland blev gennemført ved lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering.

Det følger blandt andet af lovens § 1, stk. 1 og 2, at overenskomsten kan tiltrædes på Danmarks vegne, og den finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28. Derudover er overenskomsten optaget som bilag til loven, ligesom overenskomsten også følger af bekendtgørelse nr. 28 af 9. august 2002.

Det foreslås i § 1, at regeringen på Danmarks vegne kan opsige overenskomsten af 8. februar 1996 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Med vedtagelsen af lovforslaget meddeler Folketinget sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt., til at regeringen kan opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland. En sådan opsigelse er en forudsætning for, at det er muligt at gennemføre skattesanktioner i form af såkaldte defensive foranstaltninger mod Rusland og vil udgøre en skattesanktion, der – på linje med EU-koordinerede defensive foranstaltninger – har til formål at lægge pres på landene på EU’s sortliste over skattely, da det strider imod de generelle hensyn, der forfølges ved Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster, at Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med skattelylande.

Da opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland efter artikel 29 skal ske senest den 30. juni i et kalenderår med henblik på at få virkning fra den 1. januar i det følgende kalenderår, skal opsigelse ske senest den 30. juni 2023 med henblik på at få virkning fra den 1. januar 2024.

Opsigelse skal efter artikel 29 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ske ved ad diplomatisk vej at afgive en skriftlig meddelelse til Rusland.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland skal i henhold til overenskomstens artikel 29 opsiges inden den 30. juni 2023 for at få virkning fra 1. januar 2024.

Det foreslås derfor i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 15. juni 2023, jf. dog bestemmelsens stk. 2.

De defensive foranstaltninger i ligningslovens § 5 H kan ikke gennemføres over for Rusland, før opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland har fået virkning.

Det foreslås derfor i § 2, stk. 2, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3.

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland blev gennemført ved lov nr. 403 af 22. maj 1996. Det følger blandt andet af lovens § 1, stk. 1 og 2, at overenskomsten kan tiltrædes på Danmarks vegne, og den finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28. Derudover er overenskomsten optaget som bilag til loven, ligesom overenskomsten også følger af bekendtgørelse nr. 28 af 9. august 2002.

Ophævelse af lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering bør først træde i kraft, når regeringens mulige opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten har fået virkning,

Det foreslås derfor i § 2, stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov nr. 403 af 22. maj 1996.

Da opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland skal meddeles til Rusland inden den 30. juni 2023 for at få virkning fra 1. januar 2024, følger lovforslaget ikke de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven ((Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner) blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande mv., der er opført på EU´s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de oplistede lande mv. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de oplistede lande mv, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de oplistede lande mv. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande mv. i ligningslovens § 5 H, stk. 2. Denne særlig høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de oplistede lande mv., men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i de oplistede lande mv. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lande er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk Samoa, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago og Vanuatu.

Det foreslås i § 3 at ændre ligningslovens § 5 H, stk. 2, således at Rusland medtages på listen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Rusland vil være omfattet af de defensive foranstaltninger i § 5 H. Dermed vil skattepligtige selskaber, personer m.v., jf. ligningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., ikke kunne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesubjekter, der er hjemmehørende i Rusland. Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier være omfattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indeholdelses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i Rusland. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

Det foreslås i § 4, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland ikke omfatter Færøerne og Grønland, og da sagsområdet i øvrigt er overtaget af Færøerne og Grønland.