Bestemmelsen angiver formålet med at etablere et DNA-profilregister og fastlægger den overordnede ramme for registeret.

    Det fremgår af stk. 1, at registeret skal tjene som et internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer. Registeret må alene benyttes i identifikationsøjemed.

    Registeret forudsættes primært at skulle anvendes med henblik på personidentifikation i forbindelse med politiets efterforskning af straffesager. Med formuleringen af bestemmelsen foreslås det dog, at politiet også vil kunne anvende registeret ved andre politimæssige identifikationsopgaver, herunder sager om dødfundne personer eller dødsulykker, hvor de pågældende lig ikke umiddelbart har kunnet identificeres.

    Efter bestemmelsen er Rigspolitichefen den registeransvarlige myndighed.

    For så vidt angår registerets formål henvises der i øvrigt til afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

    I stk. 2 fastslås det, at registeret skal opdeles i henholdsvis en persondel og en spordel, for hvilke der gælder forskellige sletningsregler, jf. §§ 3 og 4. Persondelen vil bestå af personidentificerede DNA-profiler, der er tilvejebragt på grundlag af biologisk materiale udtaget ved legemsindgreb efter retsplejelovens kapitel 72, jf. forslagets § 2, stk. 2, nr. 1. Spordelen vil bestå af ikke-personidentificerede DNA-profiler hidrørende fra sporfund, jf. forslagets § 2, stk. 2, nr. 2.

    Det følger af stk. 3, at DNA-profilregisteret består af såvel et manuelt register som et edb-register.

I bestemmelsen fastlægges hvilke oplysninger, der skal kunne optages i DNA-profilregisteret.

    På baggrund af registerets formål, hvorefter det alene skal kunne benyttes af politiet i forbindelse med identifikationsopgaver, fremgår det udtrykkeligt af stk. 1, at der kun må optages oplysninger i registeret, som er af politimæssig betydning i identifikationsøjemed.

    Det er en følge af betingelsen om, at der alene kan registreres oplysninger af relevans for personidentifikation, at der ikke vil kunne registreres andre oplysninger på baggrund af en DNA-analyse end den talprofil, som kan anvendes i identifikationsøjemed, og som herudover ikke indeholder oplysninger om genetiske egenskaber, jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

    I stk. 2, nr. 1 og 2, er fastsat den centrale afgrænsning af den personkreds og de oplysninger, som efter forslaget vil kunne optages i henholdsvis registerets persondel og spordel.

    Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der i persondelen skal kunne ske registrering af personer, der er eller har været sigtet for en eller flere af en række nærmere opregnede alvorlige forbrydelsestyper, jf. nærmere herom i afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.

    Der kan i persondelen alene registreres DNA-profiler, som er tilvejebragt på grundlag af biologisk materiale udtaget i overensstemmelse med retsplejelovens regler om legemsundersøgelse. Denne betingelse vil også være opfyldt, hvor der i medfør af retsplejelovens § 792 d, stk. 1, er foretaget et legemsindgreb efter samtykke fra en ikke-sigtet person, og denne person efterfølgende bliver sigtet i den pågældende sag. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

    For så vidt angår spordelen, fremgår det af stk. 2, nr. 2, at der heri vil kunne registreres DNA-profiler af biologiske spor, som er fundet på gerningssteder, ofre, effekter eller i øvrigt i tilknytning til en forbrydelse, hvor DNA-profilen ikke er personidentificeret. Det foreslås, at der ikke fastsættes særlige begrænsninger for optagelse af sådanne sporfund, idet der ved en eventuel efterfølgende personidentifikation af sporfundet skal ske sletning fra spordelen, jf. forslagets § 4, nr. 1. Efter personidentifikation af sporfundet vil den pågældende persons DNA-profil kunne registreres i persondelen, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1, er opfyldt.

    Af hensyn til registerets praktiske anvendelse er det i bestemmelsens stk. 3 udtrykkeligt fastslået, at der ud over DNA-profiler efter stk. 2 kan optages sådanne oplysninger, som er nødvendige for registerets førelse og anvendelse. Det forudsættes således, at justitsministeren med hjemmel i forslagets § 7 skal kunne fastsætte bestemmelser om, at der kan registreres oplysninger om navn, adresse, cpr.nummer, nationalitet, sagens fakta og afgørelse og lignende.

Bestemmelsen fastsætter sletningsreglerne for oplysninger i DNA-profilregisterets persondel, jf. forslagets § 2, stk. 2, nr. 1.

    I stk. 1 er fastsat regler for, hvornår oplysningerne i persondelen som udgangspunkt skal slettes.

    Opgives sigtelsen mod en registreret person som grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, skal oplysningerne i medfør af stk. 1, nr. 1, straks slettes fra registeret. Der vil ikke være adgang til undtagelsesvis at opretholde registreringen i sådanne tilfælde.

    Herudover er der i stk. 1, nr. 2, fastsat en særlig regel for så vidt angår sigtede, men ikke dømte personer, som efter forslaget skal slettes fra registeret senest 10 år efter frifindelse eller endelig afgørelse om påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722. Sletning i dette tilfælde vil dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis kunne undlades, hvis det findes nødvendigt at opretholde registreringen, jf. stk. 3.

    I alle tilfælde skal der efter stk. 1, nr. 3, ske sletning fra registeret, når en person er fyldt 70 år, med mindre det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde registreringen, f.eks. hvis personen er optaget i registeret få år før, at vedkommende fylder 70 år, jf. stk. 3.

    I overensstemmelse med retsplejelovens § 792 f, stk. 3, skal oplysninger, der er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten enten har nægtet at godkende efterfølgende efter retsplejelovens § 792 c, stk. 3, eller som retten finder uhjemlet ved en afgørelse i medfør af retsplejelovens § 746, stk. 1, straks slettes, jf. stk. 1, nr. 4 og 5. Det samme gælder, hvis politiet efterfølgende finder, at et legemsindgreb har været uhjemlet, jf. stk. 1, nr. 5.

    Endelig er der i stk. 1, nr. 6, fastsat en almindelig adgang til at slette oplysninger i persondelen, hvis andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Det forudsættes i den forbindelse, at der skal ske sletning i medfør af denne bestemmelse, hvis en anden person - uden at have været sigtet som medgerningsmand - senere dømmes for det forhold, som har dannet grundlag for registreringen af en sigtet, men ikke dømt person.

    Det fremgår herudover af stk. 2, at alle oplysninger om en person skal slettes fra registeret senest 2 år efter den pågældendes død.

    Der henvises i øvrigt til afsnit 5.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i nr. 1, at der skal ske sletning af oplysninger i registerets spordel, når sporfundet er personidentificeret, da oplysningerne herom i så fald ikke længere kan være registreret i spordelen, jf. § 2, stk. 2, nr. 2. Den identificerede persons DNA-profil vil herefter kunne optages i persondelen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 2, stk. 2, nr. 1.

    Herudover er der i nr. 2 fastsat en bestemmelse, hvorefter oplysninger om sporfund skal slettes, hvis registrering heraf ikke længere har politimæssig betydning, se hertil § 2, stk. 1.

    Endelig foreslås det i nr. 3, at der fastsættes en almindelig adgang til at slette oplysninger om sporfund, hvor andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Et eksempel på en situation, som vil være omfattet heraf, er, hvis politiet efterfølgende konstaterer, at sporfundet ikke stammer fra gerningsmanden, men f.eks. fra et offer.

    Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsens stk. 1 fastslår i overensstemmelse med arbejdsgruppens forslag, at der af hensyn til registerets formål og praktiske anvendelse skal kunne ske videregivelse af oplysninger fra registeret til visse offentlige myndigheder m.v., forudsat en sådan videregivelse finder sted i identifikationsøjemed.

    Efter stk. 1, nr. 1, kan der ske videregivelse af oplysninger til politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet.

    Disse myndigheder vil dog alene kunne modtage oplysninger fra registeret, hvis det er af betydning for vedkommende myndigheds opgaver, jf. forvaltningslovens § 32.

    Denne adgang til videregivelse er påkrævet af hensyn til registerets anvendelse i overensstemmelse med formålet. Politiet må således kunne anvende oplysninger fra registeret i forbindelse med efterforskningen af straffesager, og anklagemyndigheden må tilsvarende kunne anvende oplysninger fra registeret i forbindelse med den videre strafforfølgning. Videregivelse af oplysninger til Justitsministeriet vil kunne være relevant i forbindelse med behandling af eventuelle klagesager vedrørende registrering.

    Der vil i medfør af stk. 1, nr. 2, ligeledes kunne videregives oplysninger til udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder, såfremt dette i det enkelte tilfælde ikke findes betænkeligt. Ved den konkrete vurdering af, om en videregivelse efter denne bestemmelse vil være berettiget, skal der tages hensyn til formålet med videregivelsen, herunder om den sker som led i et gensidigt samarbejdsforhold og således sker som led i en generel varetagelse af danske interesser. Herudover skal der tages hensyn til forholdene i modtagerlandet, herunder hvorledes oplysningerne må antages at blive anvendt i det pågældende land.

    Det er Retsgenetisk Afdeling ved Københavns Universitet, der efter anmodning fra politiet udfører alle DNA-analyser i danske straffesager. Retsgenetisk Afdeling må derfor have adgang til at modtage oplysninger fra registeret i forbindelse med behandlingen af de enkelte straffesager, jf. stk. 1, nr. 3.

    Folketingets Ombudsmand vil efter stk. 1, nr. 4, kunne få udleveret oplysninger fra registeret til brug for behandlingen af sager, hvor borgere har indbragt spørgsmål vedrørende registrering i DNA-profilregisteret.

    Der kan sædvanligvis videregives oplysninger fra offentlige myndigheders registre til andre offentlige myndigheder m.v., hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, jf. § 21, stk. 1, nr. 5, i lov om offentlige myndigheders registre.

    Registertilsynet har i en udtalelse af 25. marts 1999 tilkendegivet, at der ikke bør være adgang til at videregive oplysninger i sådant forskningsøjemed. Denne indskrænkning i videregivelsesadgangen vil dog ikke afskære adgangen til at foretage politimæssige forskningsprojekter på vegne af Rigspolitichefen.

    På baggrund af et DNA-profilregisters karakter af et efterforskningsregister indeholdende personfølsomme oplysninger vedrørende straffesager foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at der ikke i øvrigt skal være adgang til at videregive oplysninger fra registeret, herunder til private.

    En sådan afskæring af muligheden for at videregive oplysninger til private personer og virksomheder m.v. gælder ligeledes for Det Centrale Kriminalregisters efterforskningsdel og Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister og tilsigter at beskytte de registrerede personers interesse i hemmeligholdelse af de registrerede oplysninger.

    Der er efter lovforslaget ligeledes ikke adgang til videregivelse af oplysninger til private til brug for statistiske eller forskningsmæssige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, således som det ellers normalt er tilfældet, jf. § 16, stk. 1, nr. 5, i lov om offentlige myndigheders registre.

    Baggrunden herfor er, at Registertilsynet i den ovennævnte udtalelse af 25. marts 1999 har udtalt, at der ikke bør være en sådan adgang for så vidt angår et DNA-profilregister.

Efter bestemmelsen skal en registreret person have adgang til registerindsigt i de oplysninger, som er optaget om vedkommende selv i registeret (direkte egen-acces). En sådan adgang til registerindsigt er i overensstemmelse med § 13, stk. 1, i lov om offentlige myndigheders registre, hvorefter den registeransvarlige myndighed som udgangspunkt skal efterkomme en begæring fra en registreret person om at modtage meddelelse om de oplysninger, som er registreret om vedkommende.

    Der findes dog alene at burde kunne gives mundtlig underretning om de registrerede oplysninger til den pågældende ved personligt fremmøde. Med en sådan fremgangsmåde vil de registrerede personer kunne beskyttes mod at blive presset af tredjemand til at fremskaffe en udskrift fra registeret, f.eks. i forbindelse med ansættelse.

    Rent praktisk forudsættes registerindsigt givet ved personlig henvendelse enten til Rigspolitichefen eller det lokale politi, som vil kunne indhente oplysningerne fra Rigspolitichefen. Udlevering af oplysninger må alene finde sted, hvis den person, der har begæret registerindsigt, kan legitimere sig behørigt, eller der i øvrigt er skabt sikkerhed for, at den pågældende er identisk med den registrerede person. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om fremgangsmåden ved gennemførelse af registerindsigt, jf. forslagets § 7.

    Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelserne i en lov om oprettelse af et centralt DNA-profilregister bør efter Justitsministeriets opfattelse alene indeholde de grundlæggende rammer for et sådant registers formål og indhold samt regler om videregivelse af oplysninger herfra.

    I bestemmelsen bemyndiges justitsministeren derfor til at fastsætte regler om registerets anvendelse og førelse, som udfylder rammerne i denne lov.

    Justitsministeren vil således i forbindelse med oprettelsen af et centralt DNA-profilregister skulle fastsætte nærmere regler om spørgsmål af mere teknisk karakter, herunder vedrørende registerets opbygning, sikkerhedsforanstaltninger og søgning i registeret.

Det foreslås, at loven sættes i kraft med virkning fra den 1. juli 2000.

Efter bestemmelsen skal loven ikke gælde umiddelbart for Færøerne og Grønland. Loven kan imidlertid ved kongelig anordning sættes i kraft med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.