(Ophævelse af grammofonpladeafgiften)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 30. juni 1994, ophæves.
Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på varer, der fra denne dato udleveres fra registrerede virksomheder, modtages fra andre EU-lande eller angives til fortoldning.
Stk. 1._ Virksomheder, der den 1. januar 1996 har et lager af grammofonplader, der bliver afgiftsfri efter § 1, kan få godtgjort den afgift, der er betalt ved virksomhedens indkøb, modtagelse eller indførsel af de nævnte lagervarer. _
Stk. 2._ Godtgørelse ydes kun for nye varer med det beløb, hvormed godtgørelsen efter stk. 1 overstiger 2.000 kr. _
Stk. 3._ Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest den 1. februar 1996. De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden. _
Stk. 4._ Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedens indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp. _
Stk. 5._ Leverandører til virksomheden skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder. _
Stk. 6._ Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden. _
Stk. 7._ Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregningen af afgiftsgodtgørelse efter denne paragraf, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. _
Stk. 8._ For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. _
Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1995
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Carsten Koch
Officielle noter
Ingen