Lov om ophævelse af lov om erhvervsudvikling og om ændring a...

§ 1

Ophævelse af den vedtagne og stadfæstede, men ikke ikraftsatte, lov om erhvervsudvikling er en følge af ressortomlægningen i forbindelse med regeringsdannelsen efter valget den 20. november 2001, hvorefter væsentlige dele af de aktiviteter og opgaver, der efter lov om erhvervsudvikling hørte under Erhvervsministeriet, er overført til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen fastlægger det overordnede formål med loven, hvilket er fremme af konkurrenceevnen og globaliseringen af erhvervslivet. Samtidig angives, at formålet søges opnået ved anvendelse af foranstaltninger, der kan forbedre og udbygge rammerne for vækst og internationalt samarbejde og samhandel, samt fremme tilpasning af erhvervsstrukturen og den regionale erhvervsudvikling.

Til nr. 2

Bestemmelsen opregner de aktiviteter, der kan gennemføres til opfyldelse af lovens formål. Opregningen er ikke udtømmende, men afspejler de aktiviteter og initiativer, som sædvanligvis anvendes i erhvervsfremmeøjemed. Den ændrede formulering understreger samtidig, at erhvervsfremmende udgiftskrævende aktiviteter alene kan gennemføres efter de bevilgende myndigheders godkendelse.

Hvad angår de enkelte aktiviteter skal anføres:

ad 1). Analyser og evalueringer er essentielle for forståelsen af erhvervspolitiske problemstillinger og dermed for tilpasningen af erhvervspolitikken, men er ofte ressourcekrævende at gennemføre. Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse værktøjer udtrykkeligt hjemles i loven.

ad 2). Regeringens erhvervspolitik søger gennem udvikling af gode rammevilkår at påvirke erhvervsudviklingen med henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og globaliseringen. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige sektorer og i forskellige dele af landet. For at opfange aktuelle behov for tilpasninger i regeringens erhvervspolitik, herunder for tilpasning af erhvervsstrukturen, er det hensigtsmæssigt med rådgivning herom fra alle involverede parter, både af privat og offentlig karakter. Det kan ligeledes være hensigtsmæssigt fortsat at anvende midlertidige initiativer til fremme af udviklingen i egne af landet, hvor dette er særligt påkrævet.

ad 3). De overordnede rammebetingelser for dansk erhvervsliv fastlægges i stigende omfang i internationale fora som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og EU. Rådgivning fra erhvervslivets parter om danske interesser er afgørende for regeringsapparatets effektive deltagelse i udviklingen og implementeringen af nye internationale regler.

ad 4), 5) og 6). Virksomheders forudsætning for at kunne konkurrere i en liberaliseret og globaliseret økonomi er bl.a., at de besidder viden og kompetence, at der er et velfungerende offentligt/privat samspil, og at der er en stadig tilgang af nye innovative virksomheder. Det er derfor essentielt, at erhvervspolitikken indeholder rammevilkår, der fremmer etablering af nye virksomheder, organisationsudvikling, bedre udnyttelse af design-, ledelses- og markedsmæssige kompetencer samt nye samarbejdsformer, herunder offentligt/privat samspil og samarbejde mellem virksomheder.

Til udvikling af nye samarbejdsformer m.v. blev Institut for Serviceudvikling etaberet i 1999. Instituttet blev oprettet med hjemmel i lov om teknologisk service. Bestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 2 om formuleringen af lovens § 2, stk. 1, nr. 4) overfører denne hjemmel til lov om erhvervsfremme. Tilsvarende gælder Center for Ledelse, der blev etableret i 2000 som led i realiseringen af .dk21-området "viden og kompetence". Dansk Design Center (DDC), der fremmer innovativ adfærd i virksomheder, blev også etableret med hjemmel i lov om teknologisk service. Med bestemmelsen i forslagets § 2, nr. 2 om formuleringen af lovens § 2, stk, 1, nr. 6, overføres hjemlen til lov om erhvervsfremme.

ad 7). Med henblik på at fremme mulighederne for, at alle regioner i Danmark kan omstille sig til kravene i den globale videnøkonomi og dermed sikre sig gode udviklingsbetingelser med udgangspunkt i egne særkender og styrker, foreslås, at der i takt med behovet i de enkelte regioner bl.a. skal kunne udvikles initiativer, der f.eks. går på tværs af politikområder, eller som er grænseoverskridende.

ad 8). En forudsætning for at kunne eksportere og etablere sig internationalt er, at danske virksomheder og deres produkter opfylder internationalt anerkendte standarder og normer, at dette kan bevises, og at beviserne anerkendes internationalt. Tilsvarende er det væsentligt for danske forbrugere, at importerede produkter er sikre og overholder gældende forskrifter. Dette forudsætter, at Danmark har et internationalt anerkendt system vedrørende metrologi og akkreditering, både for så vidt angår deltagelsen i det internationale samarbejde herom og til gennemførelse af de fornødne myndighedsopgaver her i landet samt til betjening af dansk erhvervslivs behov for på et stadig stigende antal områder at kunne få de godkendelser, der sikrer en uhindret adgang til de internationale markeder.

Til nr. 3

Den foreslåede formulering, der er taget fra erhvervsudviklingslovens § 3, stk. 1, viderefører og opdaterer den gældende hjemmel for økonomi- og erhvervsministeren til at iværksætte initiativer på erhvervsfremmeområdet, herunder efter forslag fra rådet, jf nedenfor nr. 5, ad § 4. Samtidig angives i bestemmelsen, at opregningen af erhvervsfremmeaktiviteter i lovforslagets § 2, nummer 2, ikke er udtømmende, men en kategorisering af de erhvervsfremmeaktiviteter, der anvendes for tiden. Nye kan komme til, hvis der er behov derfor. Denne brede ministerbemyndigelse er dog fortsat undergivet lovgivers kontrol gennem den almindelige parlamentariske kontrol. Hertil kommer, jf. § 2, stk. 1, at initiativer kun kan gennemføres inden for de bevillinger, som enten afsættes ordinært på finansloven, eller som tillades finansieret gennem et aktstykke, der er godkendt af Finansudvalget. I det omfang nye initiativer er udgiftskrævende og ikke i forvejen er afsat på ministeriets budget på finansloven, kan den brede materielle bemyndigelse således alene bringes i anvendelse med Folketingets accept. Lovforslaget giver imidlertid muligheden for at iværksætte nye erhvervsfremmende initiativer, uden at dette kræver ændring af loven hver gang.

I de foreslåede nye stk. 2 og stk. 3 videreføres den gældende lovs bestemmelse om medfinansiering og andre økonomiske incitamenter til de aktiviteter, som omfattes af lovens formål. Dog præciseres, at der som oftest vil være tale om delvis finansiering. I lovteksten er der ikke foretaget en opregning af de midler, der kan tages i anvendelse. Baggrunden herfor er, at der bør åbnes mulighed for nye former for finansiering i takt med udviklingen i erhvervspolitikken. De finansieringsformer, der anvendes, vil være specificeret i tekstanmærkninger til finansloven.

De finansieringsydelser og andre økonomiske incitamenter, der imidlertid generelt sigtes på, er således bl.a. tilskud, kapitalindskud, lån, projektgarantier m.v.

Videre bestemmes som hidtil, at der kan forlanges tilbagebetaling af den statslige medfinansiering i nogle tilfælde, f.eks. hvor støttede projekter har været profitgivende, hvorfor det kan være rimeligt, at staten får tilbagebetalt den ydede finansiering.

Til nr. 4

Ophævelsen af § 3 a er en konsekvens af den foreslåede formulering af den gældende lovs § 2, stk. 1, nummer 1- 8, jf. lovforslagets § 2, nummer 2, og den foreslåede formulering af § 6, stk. 3 og stk. 4.

Til nr. 5

Med bestemmelsen oprettes Danmarks Erhvervsråd, der har til opgave inden for rammerne af de i lovforslagets § 2, nummer 2 opregnede aktiviteter at udarbejde eller foranstalte analyser, rådgive og stille forslag om udvikling og implementering af erhvervspolitikken, samt træffe beslutning i bevillingssager.

Som kollegialt organ tillægges rådets afgørelser i bevillingssager endelighed.

Endeligt fastlægges, at rådet kan nedsætte et forretningsudvalg f.eks. til at træffe afgørelse i bevillingssager og underudvalg til at tage sig af ad hoc-opgaver.

Til nr. 6

I bestemmelsen fastsættes antallet af rådsmedlemmer. Videre bestemmes, at ministeren udnævner rådet efter indstilling fra berørte organisationer og myndigheder, således at den fornødne bredde, faglige indsigt og politiske forankring er til stede hos de udnævnte medlemmer. Det er her forudsat, at rådet af hensyn til effektiviteten og muligheden for at gå i dybden i diskussionerne bliver på 13 medlemmer, hvoraf ministeren udnævner en formand og ét medlem uden formel indstilling. De øvrige 11 medlemmer foreslås udnævnt efter indstilling fra organisationer med indsigt i rådets arbejdsområde. Disse organisationer vil for tiden være Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sammen med LO og CO-Industri 2 medlemmer, BYG og Danske Entreprenører 1 medlem i fællesskab, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Det danske Handelskammer 1 medlem i fællesskab med AHTS og Horesta, Finansrådet, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening og Landbrugsrådet.

Videre bestemmes, at medlemmernes funktionsperiode er 3 år med mulighed for genudnævnelse én gang, og at ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

Til nr. 7

Der er tale om overførelse fra erhvervsudviklingsloven (§ 21) af den opdaterede bestemmelse om ministerens mulighed for og hjemmel til at fastsætte gennemførelsesregler

Efter den foreslåede formulering af lovens § 6, stk. 1, får ministeren adgang til i nødvendigt omfang at udstede regler om gennemførelsen af de initiativer, som iværksættes efter loven, f.eks. regler om anvendelse af finansielle instrumenter, og om den eventuelle modtagerkreds. Videre præciseres, at ministeren kan udstede nærmere regler for Danmarks Erhvervsråds virke, herunder for opgaveporteføljen. Ministeren kan således afstikke det materielle grundlag for rådets virke.

Efter den foreslåede formulering af lovens § 6, stk. 2, sikres, at der udstedes regler, der sikrer forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og regnskabsaflæggelse i forbindelse med de efter loven iværksatte erhvervsfremmeaktiviteter, hvad enten de administreres af ministeren eller rådet, Erhvervs- og Boligstyrelsen eller andre eksterne operatører. Samtidig sikres Rigsrevisionens og Folketingets adgang til indsigt i og kontrol med de gennemførte aktiviteter.

Efter den foreslåede § 6, stk. 3, videreføres og opdateres reglerne i den gældende lovs § 9 a, der ophæves, hvorefter Erhvervs- og Boligstyrelsen gives mulighed for at henlægge sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution. Baggrunden herfor er, at det i nogle tilfælde, som f.eks. for innovationsmiljøernes vedkommende, kan være hensigtsmæssigt at overlade administrationen af et initiativ til en organisation, der i sig - ud over den administrative kompetence - tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af initiativet.

Efter den foreslåede formulering af § 6, stk. 4, får ministeren adgang til at henlægge administrationen af ministerinitiativerne til Erhvervs- og Boligstyrelsen. I den forbindelse videreføres den gældende lovs bestemmelse om, at ministeren vedrørende ministerinitiativer, hvor administrationen er henlagt til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan træffe beslutning om, at klage skal indgives til Erhvervsankenævnet, klage over akkreditering dog til Klagenævnet for Udbud. I forhold til den gældende tekst er ministerens mulighed for at afskære klager over afgørelser, henlagt af ministeren til Erhvervs- og Boligstyrelsen, ikke videreført. Denne mulighed har ikke været benyttet, og der kan fremføres principielle betænkeligheder ved afskæring af rekurs i visse forbindelser. I forbindelse med akkreditering og metrologi er muligheden for at afskære administrativ rekurs dog i et vist omfang bevaret, jf. nedenfor til nr. 15, ad § 16, stk. 2.

Til nr. 8

Ophævelsen af § 9 er en konsekvens af, at Bevillingsudvalget nedlægges.

Til nr. 9

§ 10, stk. 1, svarer i store træk til den gældende lovs § 10, stk. 2. Ny er tilføjelsen om, at akkrediteringsorganet kan påtage sig godkendelsesopgaver m.v. Sådanne opgaver er for eksempel registrering og godkendelse af laboratorier, der opfylder kravene til god laboratoriepraksis (GLP), - denne ordning varetages efter aftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet -, eller godkendelse af og kontrol med bedriftssundhedstjenesterne (BST), som udføres efter aftale med Beskæftigelsesministeriet.

Akkreditering anses for at være den højeste grad af godkendelse inden for tekniske områder, hvor præcision og kvalitet er ufravigelige krav. Standarderne for akkreditering fastsættes i internationale fora som CEN/CENELEC for Europa og ISO/IEC på globalt plan. Der er samtidig etableret regionale og verdensomspændende fora for akkrediteringsorganer, som bl.a. fastlægger fortolkninger af standarder for at sikre en ensartet anvendelse af standarderne på globalt plan. For akkrediteringsorganer er medlemskab af disse fora nødvendig for at kunne hævde sig internationalt.

Stk. 2 svarer i store træk til den gældende lovs § 10, stk. 4, 6 og 7. Bestemmelsen er blevet sammenskrevet og forenklet.

Stk. 3 er ny. Det er under henvisning til udlægningen af akkrediteringsordningen fundet hensigtsmæssigt i bestemmelsen at præcisere, til hvilken institution en begæring om domstolsprøvelse skal fremsættes. Begæringen medfører, at den, der har truffet afgørelsen, dvs. myndigheden eller den private organisation, skal anlægge sag ved domstolene i den borgerlige rets former mod den virksomhed, der har fremsat begæringen herom.

Stk. 4. Akkrediteringsordningen bygger på det europæiske samarbejde i EA (European co-operation for Accreditation) og en række CEN-standarder og ISO-standarder.

Ud over medlemskab af EA er akkrediteringsordningen medlem af International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) og International Accreditation Forum (IAF). Medlemskaberne er vigtige både for akkrediteringsordningen og dens kunder. Således forpligter medlemskab medlemmerne til gensidigt at anerkende hinandens ydelser. Derved er kunderne, dvs. de akkrediterede laboratorier og andre akkrediterede virksomheder, i høj grad sikret international anerkendelse af de prøvningsrapporter, certifikater m.v., som de har udstedt. Dette øger værdien af den prøvningsrapport eller det certifikat, som f.eks. skal tilsikre bestemte egenskaber eller fravær af samme for produkter eller tjenesteydelser, der eksporteres, fordi en ny prøvning i importlandet ikke kan kræves med henvisning til manglende kompetence hos det akkrediterede laboratorium eller det akkrediterede certificeringsorgan. Akkreditering er dermed et væsentligt element til fjernelse af tekniske handelshindringer. EU-Kommissionen har anerkendt, at akkreditering har denne vigtige funktion og har indgået en aftale med EA om, at EA bl.a. skal rådgive medlemsstaterne og EU-Kommissionen i spørgsmål om anvendelse af akkreditering ved bedømmelse af virksomheders faglige og tekniske kompetencer gennem såkaldte bemyndigede organer.

Det er et krav for at være medlem, at akkrediteringsorganerne lever fuldt og helt op til de internationale standarder for akkreditering. Et af disse krav er, at akkrediteringsorganet er uafhængigt af interesser, der kan have indflydelse på de faglige afgørelser. Dette sikres i dag bl.a. gennem tilknytningen af et særligt rådgivende udvalg, som er etableret på baggrund af internationale standarder. Udvalgets formål er at rådgive DANAK om f.eks. de overordnede principper og politikker for akkrediteringsområdet, herunder grundlaget for og udformningen af de procedurer, DANAK's afgørelser skal træffes efter.

Hertil kommer, at akkreditering i stigende grad vil være et alternativ til myndighedskontrol. En betingelse herfor vil for mange myndigheder være, at akkrediteringen ikke foregår i en anden myndighed, men i en selvstændig, uafhængig organisation, hvis formål er at foretage faglig bedømmelse af laboratoriers og andre virksomheders kvalitetsstyringssystemer og faglige kompetencer.

Bl.a. af disse grunde er det fundet hensigtsmæssigt, at der åbnes mulighed for, at akkrediteringsordningen kan udskilles fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til en privat organisation, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og kommercielle interesser, men som ikke desto mindre skal etableres af akkrediteringsordningens interessenter, dvs. brugerne af akkreditering, både de akkrediterede laboratorier og virksomheder og disses kunder. Herved sikres engagementet og interessen for ordningens fremtid af dem, som er brugere af ordningen.

Det vil som udgangspunkt være naturligt og mest hensigtsmæssigt, at udskillelsen sker til en privat, selvejende institution, hvis fundats skal sikre, at evt. overskud forbliver i institutionen og geninvesteres. Herved vil økonomiske interesser ikke støde sammen med den faglige uafhængighed, som er et ufravigeligt krav for et akkrediteringsorgan. Der bør imidlertid også være mulighed for, at akkreditering og metrologi kan varetages i en organisation af anden virksomhedsstuktur, fx et A.M.B.A., jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder. Bestemmelsen åbner mulighed herfor. Der vil i samarbejdsaftalen med organisationen blive stillet krav til denne, herunder krav om repræsentation i bestyrelsen.

Bestyrelsen forudsættes sammensat af repræsentanter for de væsentlige interessenter både på akkrediterings- og metrologiområdet. De konkrete, faglige afgørelser træffes af direktionen uden mulighed for påvirkning fra bestyrelsen. Dennes opgaver vil således være sædvanlige bestyrelsesopgaver såsom at fastsætte de overordnede principper for den daglige administration af akkrediterings- og metrologiområderne, men uden mulighed for indflydelse på de konkrete afgørelser om akkreditering og metrologi.

Det vil i forbindelse med udlægningen være nødvendigt, at der sondres mellem akkreditering og metrologi af nedennævnte grunde:

Akkreditering er en frivillig ordning, som laboratorier og andre virksomheder tilvælger mod betaling af et gebyr til akkrediteringsorganet, mens metrologiordningen for så vidt angår den legale metrologi er en ren myndighedsopgave, som ikke kan til- eller fravælges.
Akkreditering anvender som arbejdsgrundlag metrologiens måleenheder og målemetoder, hvor metrologien anvender akkrediterede laboratorier til at foretage kontroller på det legale område (markedsovervågning).
Metrologi anvender akkreditering som delgrundlag i forbindelse med udstedelse af bemyndigelser og godkendelser af typeprøvningslaboratorier (varmefordelingsmålere, vandmålere, elmålere, gasmålere, benzinmålere, vægte m.v.).

Af disse grunde vil det blive stillet som et krav i forbindelse med bemyndigelserne, at akkrediteringsordningen holdes adskilt fra metrologiordningen på samme måde som i dag med hver sin sektionsledelse. Dette vil bevare det frugtbare faglige miljø uden at kompromittere afgørelsernes saglighed.

Stk. 5. Når lov om offentlighed i forvaltningen ikke på samme måde som forvaltningsloven skal gælde for den private organisations afgørelser om akkreditering, skyldes det, at de internationale standarder ud over uafhængighed også stiller krav om fortrolighed omkring de konkrete akkrediteringsafgørelser. Forvaltningsloven skal sikre, at sagsbehandlingen følger god sagsbehandlingsskik, herunder aktindsigt for sagens parter, mens lov om offentlighed i forvaltningen skal sikre tredjeparts aktindsigt. Dette sidste er, som nævnt, ikke foreneligt med de internationale standarder.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, der bemyndiges hertil, dvs. Erhvervs- og Boligstyrelsen, udsteder som hidtil nødvendige bekendtgørelser og tekniske forskrifter.

Til nr. 10

§ 11, stk. 1, svarer til den gældende § 10, stk. 1.

I medfør af bestemmelsen udsteder Erhvervs- og Boligstyrelsen fx typegodkendelser af måleinstrumenter såsom varmefordelingsmålere, benzinmålere og vægte og fører tilsyn hermed.

Metrologien i Danmark bygger i dag på internationale aftaler, nemlig 2 globale konventioner (Meterkonventionen, CGPM, og Den Internationale Organisation for Legal Metrologi, OIML), 2 europæiske aftaler (EUROMET for fundamental metrologi og WELMEC for legal metrologi), samt samarbejdet i EU. Samarbejdet i EU er udmøntet i en række direktiver, der er gennemført i Danmark ved bekendtgørelser, udstedt af Erhvervsfremme Styrelsen med hjemmel i lov om erhvervsfremme.

Stk. 2. Udpegningen af primærlaboratorier og nationale referencelaboratorier skal fortsat ligge i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Udpegningen af sådanne laboratorier er af største betydning for varetagelsen og vedligeholdelsen af de normaler, som andre måleenheder skal holdes op imod for at kunne måle rigtigt i forbindelse med konstruktion og produktion af produkter og tjenesteydelser.

Stk. 3 svarer til den nuværende § 12, stk. 2.

Stk. 4 er ny. Den har til opgave at afgive den fornødne hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan udlægge administrationen og den tekniske del af den danske metrologiordning til en privat organisation. Da udlægningen indebærer udlægning af afgørelseskompetence i konkrete sager, kræves der udtrykkelig hjemmel i lov.

Metrologien indgår som et væsentligt element i akkreditering. Bl.a. af denne grund er det fundet hensigtsmæssigt at udskille administrationen og den tekniske del af metrologien sammen med akkrediteringsordningen og derved bevare den hidtidige struktur. Hertil hører også bemyndigelse til at udpege primærlaboratorier og nationale referencelaboratorier til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter.

Om sondringen mellem akkreditering og metrologi henvises til bemærkningerne til nr. 9, ad § 10, stk. 4.

Stk. 5 skal sikre, at såvel forvaltningslovens som lov om offentlighed i forvaltningens regler finder anvendelse på den sagsbehandling, der finder sted i institutionen.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, der bemyndiges hertil, dvs. Erhvervs- og Boligstyrelsen, udsteder som hidtil nødvendige bekendtgørelser og tekniske forskrifter.

Til nr. 11

Ophævelsen af § 12 er en konsekvens af den opdaterede formulering af § 11. Ophævelsen af §§ 13 a og 13 b er en konsekvens af indføjelsen af de nye §§ 13 e og 13 f, der opdaterer reglerne om inddrivelse af tilgodehavender, som staten måtte have opnået hos individuelle personer i forbindelse med finansieringen af de i lovens § 2, stk. 1, nævnte aktiviteter.

Til nr. 12

Der er tale om en opdatering af ministerens muligheder for at sikre sig, at regler og forskrifter for modtagelse af tilskud er overholdt. Teksten er overført fra erhvervsudviklingsloven, jf. dennes § 23.

Den foreslåede formulering af § 13 c, stk. 1, giver ministeren adgang til indkaldelse af de oplysninger, der skønnes fornødne for at kontrollere, om forudsætningerne for meddelte godkendelser m.v. fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilgede tilskud m.v. er overholdt.

Efter den foreslåede § 13 c, stk. 2, får ministeren adgang til efter aftale med finansministeren at bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler, bevilget i henhold til loven. I den forbindelse har Finansstyrelsen mulighed for at opkræve selvstændige gebyrer hos låntagere m.fl. i forbindelse med administrative opgaver efter denne bestemmelse.

Den foreslåede § 13 c, stk. 3, giver ministeren adgang til kontrol på stedet uden retskendelse. Baggrunden for forslaget er, at Økonomi- og Erhvervsministeriet i stigende grad er underlagt forventninger og krav fra offentligheden om en høj grad af sikkerhed for og kontrol med overholdelsen af de vilkår, som er knyttet til godkendelser, tilskudsbevillinger m.v.

Adgangen for økonomi- og erhvervsministeren til at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsyns- og kontroløjemed. Såfremt der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af lovgivningen, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

Der er som udgangspunkt ikke tale om adgang til private boliger, men alene til forretningslokaler.

I ganske få tilfælde er en virksomhed dog af så ringe størrelse, at dens forretningslokale befinder sig i et privat hjem.

Adgangen til forretningslokalet skal være nødvendig af hensyn til kontrollen.

Til nr. 13

Bestemmelserne er i substansen en videreførelse af de gældende lovbestemmelser om Finansstyrelsens medvirken til inddrivelse af fordringer, som staten måtte få på privatpersoner i forbindelse med tilskudsbevilling efter den foreslåede og tidligere forudgående erhvervsfremmelovgivning. I den gældende formulering i § 13 a tales alene om indfrielse i forbindelse med misligholdte statsgarantier og statslån. Andre tilfælde end de nævnte, f.eks. i forbindelse med misligholdelse af vilkår for modtagne tilskud, kan nødvendiggøre, at der sker inddrivelse ved den offentlige myndighed, der er pålagt denne opgave. Efter den 1. august 2002 vil det i stedet for Finansstyrelsen være Skatteministeriet ved Told- og Skattestyrelsen.

Den foreslåede § 13 f hører sammen med bestemmelsen i den foreslåede § 13 e. Den viderefører den gældende lovs bestemmelse om modregning i op til 20 % af tilskuddet til virksomheder, der har forfalden gæld til det offentlige.

Til nr. 14

Bestemmelserne er en opdatering af de gældende bestemmelser om straf for ansvarspådragende adfærd, så det nu utvetydigt fremgår, at alle ansøgere, herunder tilskudsansøgere, og tilskudsmodtagere, d.v.s. enkeltpersoner, selskaber og andre juridiske personer, herunder kommuner og kommunale fællesskaber, jf straffelovens 5. kapitel, er omfattet. Endvidere gives ministeren som hidtil mulighed for at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler, udstedt i henhold til loven. Disse bestemmelser omfatter også alle ansøgere, herunder tilskudsansøgere, og tilskudsmodtagere.

Til nr. 15

§ 16, stk. 1, svarer til den gældende lovs § 16, stk. 2.

Stk. 2 svarer med de nødvendige ændringer til den gældende lovs § 16, stk. 4. Bestemmelsen bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler om klageadgangen i forbindelse med afgørelser, truffet af Erhvervs- og Boligstyrelsen eller anden offentlig myndighed, hvortil ministerens beføjelser er henlagt, herunder til at afskære administrativ rekurs af styrelsens afgørelser om akkreditering og metrologi. Denne bemyndigelse er en viderførelse af den hidtil gældende bemyndigelse. Den er nødvendig, fordi der bl.a. er tale om meget teknisk betonede afgørelser. I medfør af bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsfremme Styrelsen, udstedt i henhold til den gældende lov, kan visse afgørelser om akkreditering for tiden påklages til Klagenævnet for Udbud. Denne klageadgang vil også fremover være gældende. Sådanne afgørelser er afslag på eller begrænsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af given akkreditering eller sletning i registeret over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP).

Stk. 3 er ny. Den bemyndiger økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler om klager over afgørelser, truffet af den private organisation, som er blevet bemyndiget til at varetage opgaverne inden for akkreditering og metrologi. Sådanne afgørelser vil være afgørelser om akkreditering bortset fra dem, der kan påklages til Klagenævnet for Udbud, samt afgørelser om metrologi.

Til § 3

Til stk.1: Da mange af de af forslaget omhandlede aktiviteter principielt er omfattet af EF-traktatens bestemmelser om statsstøtte, skal loven anmeldes til Europa-Kommissionen. Den vil derfor først kunne sættes i kraft, når Europa-Kommissionen har taget stilling. Ikrafttrædelse derefter sker efter bestemmelsen ved en særlig ikrafttrædelsesbekendtgørelse.

Til stk. 2: Da udskillelsen af den danske akkrediteringsordning DANAK og metrologien i Danmark fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til en privat organisation har betydning for regnskabsaflæggelsen, herunder de anvendte regnskabsprincipper, er det fundet mest hensigtsmæssigt at lade en sådan udskillelse finde sted i forbindelse med begyndelsen af et nyt regnskabsår.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke umiddelbart omfatter Grønland og Færøerne.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke erhvervsudviklingen i Danmark og den internationale konkurrenceevne ved erhvervsfremmende foranstaltninger, der navnlig sigter på:

at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden,
at fremme virksomhedernes opbygning af kompetence til markedsføring og eksport,
at fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne,
at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt.

§ 1 affattessåledes:

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke udviklingen af dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering ved anvendelse af foranstaltninger, der sigter mod

at forbedre og udbygge rammerne for virksomhedernes vækst, internationale samarbejde og samhandel,
at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, og
at fremme den regionale erhvervsudvikling.

§ 2. Med henblik på opfyldelse af lovens formål kan statslige erhvervsfremmende aktiviteter navnlig finde sted ved:

Medfinansiering af særlig risikofyldte udviklingsprojekter.
Udnyttelse i erhvervsmæssigt øjemed af det offentliges viden og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.
Initiativer til fremme af tilgangen af nye virksomheder.
Initiativer med henblik på at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen.
Initiativer til fremme af virksomhedernes opbygning af kompetence til markedsføring og eksport.
Faciliteter for måleteknik, prøvning, certificering m.v.
Regionale og lokale erhvervsfremmende foranstaltninger.
Midlertidige initiativer til fremme af den erhvervsmæssige udvikling i egne af landet, hvor dette er særligt påkrævet.

§ 2, stk.1,affattes således:

§ 2. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan økonomi- og erhvervsministeren til opfyldelse af lovens formål gennemføre aktiviteter, der bl.a. omfatter

analyser og evalueringer af erhvervspolitisk relevans, herunder vedrørende potentielle indsatsområder og eksisterende initiativer, samt regionale, nationale og internationale rammevilkår,
rådgivning om erhvervsfremmende tiltag, herunder om udvikling af såvel den nationale som den regionale og lokale erhvervsstruktur,
rådgivning om danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet og om dansk erhvervslivs udfordringer i forbindelse med globaliseringen,
initiativer til fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, herunder offentligt-privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder, organisationsudvikling samt udnyttelse af ledelsesmæssig og markedsmæssig viden,
initiativer til fremme af etablering af nye virksomheder,
initiativer til fremme af virksomhedernes opbygning af kompetence til design, markedsføring og eksport,
initiativer til fremme af regional erhvervsudvikling, og
initiativer til fremme af akkreditering og metrologi.

§ 3. Der kan ydes medfinansiering og tilbydes andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål.

Stk. 2. Til opfyldelse af lovens formål kan følgende midler tages i anvendelse:

Tilskud.
Kapitalindskud.
Lån.
Udviklingskontrakter.
Projektgaranti.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling.

§ 3 affattes således:

§ 3. Med henblik på opfyldelse af lovens formål kan økonomi- og erhvervsministeren iværksætte erhvervsfremmende initiativer, herunder inden for rammerne af de i § 2 opregnede aktiviteter.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for tilbagebetaling af ydet finansiering.

§ 3 a. Til opfyldelse af lovens formål kan erhvervsministeren iværksætte erhvervsfremmende initiativer inden for rammerne af lovens §§ 2 og 3.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan henlægge administrationen af initiativer iværksat efter stk. 1 til Erhvervsfremme Styrelsen. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser truffet af Erhvervsfremme Styrelsen efter denne bestemmelse, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. For erhvervsfremmende initiativer iværksat i henhold til denne lov kan erhvervsministeren bestemme, at Erhvervsfremme Styrelsen i nærmere bestemt omfang, når styrelsens erfaringer eller særlige faglige forhold taler herfor, kan henlægge styrelsens sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.

§ 3 a Ophæves.

§ 4. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et erhvervsudviklingsråd.

Stk. 2. Til behandling af ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. nedsætter erhvervsministeren et bevillingsudvalg.

Stk. 3. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Erhvervsudviklingsrådet og Bevillingsudvalget.

§ 4 affattes således:

§ 4. Til bistand ved gennemførelsen af lovens formål nedsætter økonomi- og erhvervsministeren Danmarks Erhvervsråd.

Stk. 2. Danmarks Erhvervsråd har til opgave inden for rammerne af § 2, stk.1, at rådgive om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for

at forbedre og udbygge rammevilkårene for virksomhedernes vækst, internationale samarbejde og samhandel,
at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, og
at fremme den regionale erhvervsudvikling.

Stk. 3. Danmarks Erhvervsråd kan anbefale økonomi- og erhvervsministeren og selv foranstalte gennemførelse af analyser af potentielle indsatsområder og evalueringer af eksisterende initiativer inden for sit arbejdsområde. Med udgangspunkt heri kan Danmarks Erhvervsråd rådgive regeringen om forbedringsmuligheder inden for de erhvervsmæssige rammevilkår og stille forslag herom.

Stk. 4. Danmarks Erhvervsråd træffer afgørelse i sager vedrørende de erhvervsfremmeaktiviteter, som af økonomi- og erhvervsministeren er henlagt til Danmarks Erhvervsråd, og hvortil der ydes hel eller delvis finansiering. Danmarks Erhvervsråds afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Danmarks Erhvervsråd kan delegere sin beslutningskompetence i bevillingssager til sit sekretariat. Danmarks Erhvervsråd fastsætter i så tilfælde en sekretariatsbemyndigelse.

Stk. 6. Danmarks Erhvervsråd kan nedsætte et forretningsudvalg og ad hoc-udvalg til bistand ved gennemførelse af sine arbejdsopgaver.

§ 5. Erhvervsudviklingsrådet rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes vilkår og for erhvervsudviklingen i øvrigt.

Stk. 2. Erhvervsudviklingsrådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at:

Udarbejde analyser og forslag vedrørende virksomhedernes produktionsvilkår samt forhold i øvrigt af væsentlig betydning for virksomhedernes erhvervsmæssige og teknologiske udvikling.
Samordne, vurdere og iværksætte foranstaltninger til vedligeholdelse og fremme af den samfundsmæssige indsats for den regionale og nationale erhvervsmæssige infrastruktur samt fremme af den samfundsmæssige indsats vedrørende forskning og udvikling samt strukturtilpasning.
Træffe afgørelse i større principielle sager, jf. dog § 9, stk. 1, og fastsætte principper for Bevillingsudvalgets behandling af øvrige sager, herunder sager om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., der henhører under Erhvervsudviklingsrådets kompetence.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.

Stk. 4. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Erhvervsministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 5 affattes således:

§ 5. Danmarks Erhvervsråd består af en formand og 12 medlemmer. Danmarks Erhvervsråds formand og medlemmer, heriblandt en næstformand, udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Danmarks Erhvervsråd sammensættes således, at der er repræsenteret bred erhvervsmæssig indsigt vedrørende forbedring og udbygning af rammevilkårene for virksomhedernes vækst, internationale samarbejde og samhandel, for fremme af tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt og for fremme af den regionale erhvervsudvikling.

Stk. 2. 11 af Danmarks Erhvervsråds medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer med indsigt i de i stk. 1 nævnte forhold.

Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan genudnævnes 1 gang.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for Danmarks Erhvervsråd.

§ 6. Erhvervsudviklingsrådet består af en formand og 20 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Erhvervsministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Erhvervsministeren kan udpege medlemmer af rådet efter indstilling af organisationer, dog således at det overvejende flertal af sådanne medlemmer skal være medlemmer af de pågældende organisationer. Rådet sammensættes således, at erhvervsmæssig, lokal og regional, teknologisk, finansiel og samfundsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. I forretningsordenen kan optages bestemmelser om, i hvilket omfang Erhvervsfremme Styrelsen træffer afgørelse på rådets vegne. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser truffet af Erhvervsfremme Styrelsen efter bemyndigelse fra Erhvervsudviklingsrådet, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 6 affattes således:

§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren udsteder i nødvendigt omfang nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte erhvervsfremmende aktiviteter. Økonomi- og erhvervsministeren kan tillige fastsætte nærmere bestemmelser om Danmarks Erhvervsråds virke.

Stk. 2. For initiativer, der iværksættes efter denne lov, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler for administration, herunder for behandlingen af ansøgninger om medfinansiering til organisationer, institutter, virksomheder, enkeltpersoner m.v., regler for godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

Stk. 3. For erhvervsfremmende initiativer, iværksat i henhold til denne lov, og som af økonomi- og erhvervsministeren er henlagt til administration i Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan økonomi- og erhvervsministeren bestemme, at Erhvervs- og Boligstyrelsen i nærmere bestemt omfang, når styrelsens erfaringer eller særlige faglige forhold taler herfor, kan henlægge styrelsens sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge administrationen af initiativer, iværksat efter § 3, stk. 1, til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang for afgørelser, truffet af Erhvervs- og Boligstyrelsen efter denne bestemmelse, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, afgørelser om akkreditering dog for Klagenævnet for Udbud.

§ 9. Bevillingsudvalget har til opgave at træffe afgørelse i sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. Erhvervsudviklingsrådet kan overlade Bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver. Bevillingsudvalget kan henlægge visse afgørelser til Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Bevillingsudvalget kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Erhvervsministeriets medlem af udvalget kan begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt sagen skønnes at være af principiel betydning. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser truffet af Erhvervsfremme Styrelsen efter bemyndigelse fra Bevillingsudvalget, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, eller at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Bevillingsudvalget består af en formand og 6 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren. Erhvervsministeren udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter en forretningsorden for Bevillingsudvalget.

§ 9. Ophæves.

§ 10. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter. Endvidere fastsætter erhvervsministeren regler om hvilke varer, der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lign.

§ 10 affattes således:

§ 10. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fastsætter inden for rammerne af § 2, stk.1, nr. 8, regler om akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering, samt af virksomheder til certificering, inspektion, attestering og miljøverifikation. Det kan herunder bestemmes, at laboratorier og virksomheder i udlandet kan akkrediteres ved særskilt kontrakt. Endvidere kan det bestemmes, at akkrediteringsorganet, jf. stk. 4, kan påtage sig godkendelsesopgaver m.v. for andre myndigheder, institutioner og virksomheder. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning og kalibrering samt af virksomheder til certificering, inspektion, attestering og miljøverifikation. Det kan herunder bestemmes, at laboratorier og virksomheder i udlandet kan akkrediteres ved særskilt kontrakt. Endvidere kan det bestemmes, at akkrediterede virksomheder kan nægte certificering af personer, såfremt de pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 2. Såfremt en akkreditering tilbagekaldes, kan afgørelsen af den, den vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Begæringen har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer anden afgørelse. Stk. 3. På områder, hvor der efter anden lovgivning er givet forskrifter om akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering eller om måleteknik, kan erhvervsministeren alene fastsætte bestemmelser i henhold til stk. 1 eller 2 efter aftale med vedkommende myndighed.

Stk. 3. Begæring efter stk. 2 skal fremsættes over for den myndighed eller private organisation, som efter bemyndigelse, jf. stk. 4, har truffet afgørelse i den pågældende sag. Stk. 4. En akkreditering kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne herfor ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan henlægge administrationen af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte opgaver helt eller delvist til anden offentlig myndighed eller privat organisation. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, indgår i så tilfælde nødvendige aftaler herom. Stk. 5. Erhvervsministeren kan endvidere tilbagekalde en certificering af en person, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse efter stk. 6 og om fristen herfor.

Stk. 5. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, opgaver som nævnt i stk. 4 til en privat organisation, finder forvaltningsloven anvendelse for organisationens virksomhed. Stk. 6. En afgørelse i henhold til stk. 4 og stk. 5 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 6. Henlæggelse efter stk. 4 skal fremgå af de regler, økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udsteder i medfør af stk. 1. Stk. 7. Anmodning om sagsanlæg efter stk. 5 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den virksomhed, hvortil certificering kræves. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden, hvortil certificering kræves, ikke må drives under ankesagen.

§ 11. Erhvervsministeren kan bemyndige akkrediterede eller certificerede personer, virksomheder, laboratorier og andre organer samt statslige og kommunale myndigheder til at foretage tilsyn inden for afgrænsede områder af måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol.

§ 11 affattes således:

§ 11. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fastsætter inden for rammerne af § 2, stk. 1, nr. 8, regler om metrologi, d.v.s. hvilke måleenheder, der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt om måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter. Endvidere fastsætter økonomi- og erhvervsministeren regler om, hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lignende.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udpeger primærlaboratorier og nationale referencelaboratorier til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan henlægge administrationen af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte opgaver helt eller delvist til anden offentlig myndighed eller privat organisation. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, indgår i så tilfælde nødvendige aftaler herom.

Stk. 5. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, opgaver som nævnt i stk. 4 til en privat organisation, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse for organisationens virksomhed.

Stk. 6. Henlæggelse efter stk. 4 skal fremgå af de regler, økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udsteder i medfør af stk. 1.

§ 12. Erhvervsministeren kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for virksomheden i henhold til §§ 10 og 11.

Stk. 2. Erhvervsministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet i forbindelse med måleteknisk kontrol i henhold til § 10, stk. 1.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan bestemme, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på bemyndigede i henhold til § 11.

§ 12. Ophæves.

§ 13. Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge denne lov ydet statsgaranti samt misligholdte statslån ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

§ 13 a. Ophæves. Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for inddrivelse af statskassens tilgodehavende hidrørende fra indfriede statsgarantier og misligholdte statslån i henhold til lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling og den tidligere egnsudviklingslovgivning samt i henhold til lov nr. 211 af 28. maj 1975 med senere ændringer om lån til håndværk og mindre industri.

§ 13 b. Op til 20 pct. af tilskud til erhvervsfremme efter § 3, stk. 2, nr. 1, eller med hjemmel i finansloven kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.

§ 13 b. Ophæves.

§ 13 c. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for administration, herunder for behandlingen af ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., regnskab, revision, kontrol og tilsyn og om afgivelse af oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige herfor, for initiativer, der iværksættes efter §§ 2, 3, 3 a. og 4, for initiativer, der ikke er omfattet af § 5, stk. 3, og for initiativer iværksat efter §§ 9, 9 a og 9 b.

§ 13 c affattes således:

§ 13 c. Økonomi-og erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v., samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn. Stk. 2. Regnskaber i stk. 1omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler, bevilget efter denne lov. Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser efter nærmere regler i forbindelse med administration af ydelse af midler efter denne lovs §§ 3, 3 a, 4, 5, 9 a og 9 b.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan mod behørig legitimation uden retskendelse til brug for den i stk. 1 nævnte administration m.v.

få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler og
på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

Bestemmelsen er ny

§ 13 e. Den inddrivende myndighed kan med tillæg af renter og omkostninger efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven inddrive tilgodehavender, herunder ved lønindeholdelse, som staten i forbindelse med finansiering af de i § 2, stk. 1, nævnte aktiviteter måtte få hos individuelle personer her i landet.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for inddrivelse af statskassens tilgodehavender, der hidrører fra indfriede statsgarantier og misligholdte statslån i henhold til nærværende lov, i henhold til lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling og den tidligere egnsudviklingslovgivning samt i henhold til lov nr. 211 af 28. maj 1975 om lån til håndværk og mindre industri med senere ændringer.

Stk. 3. Den inddrivende myndighed kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om skyldneren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Bestemmelsen er ny

§ 13 f. Op til 20 pct. af ydet finansiering til aktiviteter efter § 2 eller § 3 kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedens eventuelle restancer til det offentlige.

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning

§ 14 affattes således:

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering, tilskud m.v. 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller 2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.
fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

§ 16. Ansøgninger, der er indsendt til Erhvervsfremme Styrelsen i henhold til bestemmelser, der nu ophæves, jf. § 15, stk. 2, inden nærværende lovs ikrafttræden, behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

§ 16 affattes således:

§ 16. De i henhold til tidligere lovgivning om mål og vægt (metrologi) udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres, udløber eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov. Stk. 2. De i henhold til tidligere lov om mål og vægt (metrologi), udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter §§ 10 og 11 til Erhvervs- og Boligstyrelsen eller anden offentlig myndighed, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. De i henhold til tidligere lov om Statens Tekniske Prøvenævn udstedte autorisationer af laboratorier til at udføre autoriseret teknisk prøvning fortsætter på de givne vilkår til deres udløbsdato.

Stk. 3. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter §§ 10, stk. 4, og 11, stk. 4, til en privat organisation, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om klageadgangen." Stk. 4. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter §§ 9a-9c samt §§10-12 til Erhvervsfremme Styrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 5. Den i henhold til tidligere lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« oparbejdede formue i fondet tilfalder ved fondets opløsning statskassen. Renter, afdrag, afgifter m.v. indgået efter fondets opløsning tilfalder ligeledes statskassen. De forpligtelser, som fondet har påtaget sig over for borgere, virksomheder m.v., overtages ligeledes af staten.

Kilde

§ 2