Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 435 af 10/06/2002

Beskæftigelsesministeriet

Lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift

Lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

Lov nr. 1247 af 20. december 2000 om en generel arbejdsmiljøafgift ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003. § 3 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse vedrørende afgift for 2001 og 2002, herunder i forbindelse med den endelige opgørelse og fordeling af afgiften efter § 5 for 2001 og 2002 senest i henholdsvis 2007 og 2008.

§ 3

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af den erstatningsbaserede afgift efter § 5, stk. 1, i lov om en generel arbejdsmiljøafgift, for 2001 og 2002, og kan i den forbindelse fastsætte, at afgiften opgøres svarende til de acontobeløb, som betales af de afgiftspligtige efter § 5, stk. 2, i henholdsvis 2001 og 2002.

#### Givet på Christiansborg Slot, den 10. juni 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

#### Margrethe R.

###### /Claus Hjort Frederiksen