LOV nr 1427 af 22/12/2004
Finansministeriet
Lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat
Lov om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v.
og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om
etablering og benyttelse af en rørledning til transport af
råolie og kondensat
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
Lov nr. 254 af 8. juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. ophæves.
§ 2
Anlægslov nr. 232 af 8. juni 1979 for naturgasforsyning ophæves.
§ 3
I lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 254 af 8. juni 1983 og senest ved § 1 i lov nr. 206 af 29. marts 2004, foretages følgende ændring:
1. § 3 a affattes således:
»§ 3 a. DONG A/S betaler til staten en afgift på 95 pct. af de i § 3, stk. 2 og 3, omhandlede beløb efter fradrag af eventuel nedsættelse efter § 3, stk. 5.
Stk. 2. Afgiften opgøres og betales månedligt. Afgiften erlægges senest ved udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvori transporten af råolie og kondensat har fundet sted.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen og betalingen af afgiften.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
/Thor Pedersen