LOV nr 270 af 26/03/2019
Skatteministeriet
Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat) § 5
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1686 af 26. december 2017, § 6 i lov nr. 104 af 13. februar 2018 og § 24 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres »56,02 kr.« til: »48,74 kr.«
2. I § 3, stk. 2, nr. 1, ændres »5,34 kr.« til: »5,18 kr.«
3. I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »11,61 kr.« til: »11,26 kr.«
4. I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »15,55 kr.« til: »15,08 kr.«
Forarbejder til Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat) § 5
Til nr. 1-3
Efter øl- og vinafgiftsloven skal der betales afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., og § 3, stk. 1. Afgiften på vin og frugtvin m.m. er opdelt i tre afgiftssatser afhængig af indholdet af ætanol. Der betales endvidere en tillægsafgift på af mousserende vin og frugtvin m.m. jf. øl- og vinafgiftslovens § 3 A.
Det foreslås at nedsætte afgiften på øl, vin og frugtvin m.m. pr. 1. april 2019.
De gældende afgiftssatser og de foreslåede satser pr. 1. april 2019 fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1. Gældende afgiftssatser for vin og øl
2018 1. april 2019
Vin
Ætanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 5,34 kr. pr. liter 5,18 kr. pr. liter 6 pct. vol.
Ætanolindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 11,61 kr. pr. liter 11,26 kr. pr. liter 15 pct. vol. (bordvin)
Ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 15,55 kr. pr. liter 15,08 kr. pr. liter 22 pct. vol. (hedvin)1)
Øl
Ølafgift, pr. liter 100 pct. ren alkohol2) 56,02 kr. pr. liter 48,74 kr. pr. liter
- Varer over 22 pct. vol. henhører under spiritusafgiftsloven.
- Øl med et ætanolindhold på under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.