Lov om ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som sat i kraft for Grønland, forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.) § 2

Forarbejder til Lov om ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som sat i kraft for Grønland, forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.) § 2

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 34, stk. 1, i ægteskabsanordningen, at separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling. Bevillingen kan efter bestemmelsens stk. 2 kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og enige om bl.a. det i § 42 nævnte vilkår om børnebidrag. Spørgsmål om størrelsen af børnebidrag kan ægtefællerne henskyde til Rigsombudsmandens afgørelse, jf. anordningens § 42, stk. 2.

Det fremgår af anordningens § 42, stk. 1, at der i forbindelse med separation eller skilsmisse træffes bestemmelse om, hvorledes forældrenes pligt til at underholde deres børn skal fordeles imellem dem. Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, træffes afgørelsen af kredsretten, jf. dog anordningens § 34, stk. 2. Ægtefællerne kan dog henskyde spørgsmålet til kredsdommerens senere afgørelse. Det følger af anordningens § 42, stk. 2, at afgørelser efter bestemmelsens stk. 1 træffes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, herunder deres erhvervsevne og øvrige livsforhold.

Det forslås, at henvisningen i § 34, stk. 2, 1. pkt ., i ægteskabsanordningen til anordningens § 42 udgår, og at henvisningen i anordningens § 34, stk. 2, 2. pkt ., til anordningens § 42, stk. 2, ligeledes udgår.

De foreslåede ændringer vil betyde, at det ikke længere i separations- og skilsmissesager i Grønland vil være et vilkår for separation og skilsmisse, at der tages stilling til børnebidrag.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 42 i ægteskabsanordningen, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Med hensyn til afskaffelsen af vilkåret om stillingtagen til børnebidrag ved separation og skilsmisse bemærkes, at dette også er retsstillingen i Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af § 42, stk. 1, i ægteskabsanordningen, at der i forbindelse med separation eller skilsmisse træffes bestemmelse om, hvorledes forældrenes pligt til at underholde deres børn skal fordeles imellem dem. Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, træffes afgørelsen af kredsretten, jf. dog anordningens § 34, stk. 2. Ægtefællerne kan dog henskyde spørgsmålet til kredsdommerens senere afgørelse. Det følger af anordningens § 42, stk. 2, at afgørelser efter bestemmelsens stk. 1 træffes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, herunder deres erhvervsevne og øvrige livsforhold.

Efter anordningens § 45 kan afgørelse om børnebidrag ændres af den myndighed, der har truffet afgørelsen, når der fremkommer begæring herom. Aftale om børnebidrag kan ændres ved dom, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig, når forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider mod børnenes tarv.

Det foreslås, at §§ 42 og 45 i ægteskabsanordningen ophæves.

Forslaget vil betyde, at ægteskabsanordningen ikke længere vil indeholde bestemmelser om behandlingen af sager om børnebidrag.

Begrundelsen for forslaget er, at børnebidragsloven, som den foreslås sat i kraft for Grønland, vil indeholde en komplet regulering af fastsættelse og ændring af børnebidrag, hvorfor de to omhandlede bestemmelser ikke kan opretholdes.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1, og bemærkningerne hertil.