LOV nr 270 af 26/03/2019
Skatteministeriet
Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat) § 4
I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 31. januar 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 526 af 7. juni 2006, § 20 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og § 8 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel udgår »og registrering«.
2. Overalt i loven ændres »registreringsmyndigheden« til: »Tinglysningsretten«, »Registreringsmyndigheden« ændres til: »Tinglysningsretten«, og »registreringsmyndighedens« ændres til: »Tinglysningsrettens«.
3. I overskriften før § 1 udgår »og registrering«.
4. § 1, nr. 5 og 6, ophæves.
5. I § 1 A, stk. 1, 1. pkt., udgår »og registreringer«, og i stk. 1, 2. pkt., udgår »eller registreringen«.
6. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 4 eller 13« til: »§ 4«.
7. § 3, stk. 3, ophæves.
8. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »boliger« til: »ejendomme«.
9. I § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 3, stk. 3, 5.-7. pkt.« til: »6.-8. pkt.«, og »tilsvarende« udgår, og i stk. 3 indsættes som 6.-8. pkt.:
»Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.«
10. § 4, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte ejendomme, hvor ejendommen anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften efter stk. 2, 1. pkt.«
11. I § 4 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.«
12. § 4 affattes således:
»§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskiftet skal ejerskiftesummen være oplyst.
Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, skal den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi endvidere være oplyst eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf. Er ejendommen ikke selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn.
Stk. 3. Angives værdien efter stk. 2, 2. pkt., ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af værdien, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om ejendommens værdi til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når tinglysningsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder 6.-8. pkt. om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, anvendelse. Told- og skatteforvaltningen beregner herefter afgiften. Den afgiftspligtige hæfter for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at værdiansættelsen efter told- og skatteforvaltningens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingen ligger mere end 10 pct. over den afgiftspligtiges værdiansættelse. Told- og skatteforvaltningen beregner afgiften, når vurderingen foreligger.
Stk. 4. Foreligger der ved ejerskifte af en ejendom som nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, eller er der i tiden mellem den senest offentliggjorte vurdering og anmeldelsen sket væsentlige forandringer med hensyn til boligen, beregnes afgiften af værdien efter stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3.
Stk. 5. Er ejerskifte af en af ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 80 pct. af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning eller den skønnede værdi efter stk. 2, 2. pkt., eller den fastsatte værdi efter stk. 3, beregnes afgiften af 80 pct. af denne værdi. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.
Stk. 6. Foreligger der ved ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, skal den afgiftspligtige ved anmeldelsen vedlægge en begrundet angivelse af værdien af ejendommen efter bedste skøn. Vedlægges denne angivelse ikke, eller er registreringsmyndigheden i tvivl om rigtigheden af den angivne værdi, oversender registreringsmyndigheden spørgsmålet om opgørelse af værdien til told- og skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Registreringsmyndigheden underretter samtidig anmelderen om oversendelsen. Told- og skatteforvaltningen foranlediger om fornødent ejendommen vurderet efter ejendomsvurderingsloven. Ved denne vurdering finder stk. 3, 6.-8. pkt., om, hvem der hæfter for omkostningerne ved vurderingen, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Er ejerskifte af fast ejendom bortset fra ejendommene nævnt i stk. 2 ikke sket som almindelig fri handel mellem uafhængige parter, skal der ved anmeldelsen til tinglysning afgives en erklæring om, at ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel. Afgiften skal i disse tilfælde beregnes af en ejerskiftesum, der skal svare til det, som ville være opnået, hvis ejerskiftet var sket på almindelige markedsvilkår. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning endvidere angives en ejerskiftesum opgjort efter 2. pkt. Afgives der ikke erklæring om ejerskiftesummen efter 1. og 3. pkt., eller er registreringsmyndigheden eller told- og skatteforvaltningen i tvivl om den angivne værdis rigtighed, finder stk. 6, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive erklæringer, dokumentation og oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2-7.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved vurderingen af værdien efter stk. 3, 6.-8. pkt.«
13. §§ 13-15 ophæves.
14. I § 16, stk. 1, 1. pkt., udgår »eller registrering«, og i stk. 1, 2. pkt., udgår »eller registreringen«.
15. I § 16, stk. 2, udgår »eller registreringen«, og »den registrerende myndighed« ændres til: »Tinglysningsretten«.
16. I § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår »eller registreret«.
17. § 18, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.
18. I § 19, stk. 1, 1. pkt., og § 19 a, stk. 1, ændres »registreringsekspeditionen« til: »tinglysningsekspeditionen«.
19. I § 20, stk. 1, og i § 28, stk. 2, udgår »eller registreringen«.
20. I § 22, 1. pkt., § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, udgår »eller registrering«.
21. I § 23, stk. 1, nr. 1, udgår », eller et registreret ejerforhold angående skib eller luftfartøj er udslettet senest 9 måneder efter registreringen«.
22. I § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår »eller registreret« og »eller registreringen«, og i nr. 4, 1. og 2. pkt., udgår »eller registrering«.
23. I § 23, stk. 4, udgår »eller registreret« og »eller registrering«.
Forarbejder til Lov om ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven, lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven) og øl- og vinafgiftsloven (Nedsættelse af afgift på øl og vin, afskaffelse af registreringsafgiften på fly, ophævelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat og forhøjelse af restskatteprocenten for selskabsskat) § 4
Til nr. 1
Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. er tinglysningsafgiftslovens officielle titel.
Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning og registrering af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »og registrering« i lovens titel udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 2
Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning og registrering af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.
Tinglysningsretten er registreringsmyndighed for så vidt angår rettigheder, der registreres i fast ejendom, ægtepagter, andelsboliger, køretøjer og andet løsøre m.v. For så vidt angår rettigheder, der registreres i fly, er Trafikstyrelsen registreringsmyndighed.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der kun være én registreringsmyndighed i forhold til tinglysningsafgiftsloven. Det foreslås derfor, at »registreringsmyndigheden« og »Registreringsmyndigheden« ændres til »Tinglysningsretten« overalt i loven, og at »registreringsmyndighedens« ændres til »Tinglysningsrettens« overalt i loven. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 3
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens kapitel 1, hvilke tinglysninger og registreringer der skal betales afgift af. Efter gældende ret skal der bl.a. betales afgift ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom og ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »og registrering« i overskriften til tinglysningsafgiftslovens kapitel 1 udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 4
Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales en afgift for registrering af ejerettigheder over fly, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 1.
Der skal endvidere betales en afgift for registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør 0,1 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.
Andre registreringer, end de der er omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.’s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder endvidere en henvisning til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund.
Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 13-15, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, således at registreringsafgiften på fly afskaffes.
Til nr. 5
Efter tinglysningsafgiftslovens § 1 A skal der ikke betales afgift for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »og registreringer« og »eller registreringen« i lovens § 1 A, stk. 1, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 6
Efter tinglysningsafgiftslovens anvendes ejerskiftesummen som afgiftsgrundlag ved tinglysning/registrering af ejerrettigheder over hhv. fast ejendom, jf. § 4 og fly, jf. § 13. Ved opgørelsen af ejerskiftesummen efter §§ 4 og 13, medregnes det samlede kontante vederlag ved beregning af afgiften, jf. tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1.
I tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. henvises der til § 13. Da § 13 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, foreslås det, at henvisningen i § 3, stk. 1, til § 13, udgår. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 7
Tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 3, omhandler situationer, hvor der ved registrering af ejerrettigheder over fly ikke foreligger en ejerskiftesum efter § 13. Da § 13 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 8, foreslås det, at § 3, stk. 3, ophæves. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 8
Efter tinglysningsafgiftsloven skal der betales en afgift for registrering af ejerettigheder over fly, jf. § 1, stk. 1, nr. 5. Afgiften udgør 0,1 pct. af flyets værdi, jf. tinglysningsafgiftslovens § 13, stk. 1.
Der skal endvidere betales en afgift for registrering af panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør 0,1 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 1. pkt. For registrering af pant i fly, der vejer under 5.700 kg, eller som er registreret godkendt til højst 10 passagerer, udgør afgiften 1,5 pct. af pantets værdi, jf. lovens § 14, stk. 1, 2. pkt.
Andre registreringer, end de der er omfattet af §§ 13 og 14, herunder registrering af adkomstændring ved selskabers m.v.’s fusion, fission, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber samt registrering m.v. i Rettighedsregistret over Luftfartøjer eller Nationalregistret af luftfartøj hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, er afgiftsfri, jf. tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. Tinglysningsafgiftslovens § 15, stk. 2, indeholder endvidere en henvisning til § 10, stk. 2-4, der omhandler fritagelse for betaling af variabel tinglysningsafgift ved gaveoverdragelse til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder, anerkendte trossamfund, fonde foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund.
Det foreslås at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og §§ 13-15, således at registreringsafgiften på fly afskaffes.
Til nr. 9 og 10
Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, indtræder pligten til at betale afgift ved anmeldelsen til tinglysning eller registrering. Afgiften forfalder til betaling ved tinglysningen eller registreringen. I forbindelse med tinglysningen eller registreringen kvitterer den registrerende myndighed for afgiftens betaling ved at påføre dokumentet påtegning herom, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 2.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« og »eller registreringen« i lovens § 16, stk. 1, og »eller registreringen« i lovens § 16, stk. 2, udgår.
Eftersom der alene vil være én registreringsmyndighed i forhold til tinglysningsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det desuden, at »den registrerende myndighed« ændres til »Tinglysningsretten« i lovens § 16, stk. 2. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 11
Efter tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, skal virksomheder som udgangspunkt betale afgiften i forbindelse med tinglysningen eller registreringen. Virksomheder kan dog vælge at betale afgiften månedligt, hvis virksomheden er registreret som månedlig betaler hos Skatteforvaltningen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 1. De registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, som er på 1 måned, betale afgiften til Skatteforvaltningen for de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos registreringsmyndigheden, jf. tinglysningsafgiftslovens § 17, stk. 2.
Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 3, er der endvidere efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift, såfremt den afgiftspligtige kan dokumentere, at et tinglyst eller registreret pant, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev, er aflyst eller udslettet, og at der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret« i lovens § 17, stk. 2 og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 12
Efter tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, påhviler beregning og indbetaling af afgiften den afgiftspligtige. Ved ejerregistrering, der ikke skyldes ejerskifte, er den afgiftspligtige den, der registreres som ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 3. Omfattet er den, der registreres som ejer af skibe eller fly, der ikke skyldes ejerskifte.
Registreringsafgiften på skibe blev afskaffet ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018. Da det med nærværende lovforslag foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, er tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 3, ikke længere relevant. Det foreslås derfor at ophæve lovens § 18, stk. 1, nr. 3. Det foreslåede er dermed en konsekvensændring.
Til nr. 13
Efter gældende ret skal der betales afgift ved tinglysning og registrering af en række ejer- og panterettigheder m.v., herunder bl.a. ved registrering af ejer- og panterettigheder i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1.
I dag sondrer loven mellem tinglysningsekspeditioner f.eks. ved tinglysning af pant i løsøre, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, og registreringsekspeditioner f.eks. ved registrering af pant i fly, jf. tinglysningsafgiftslovens § 14.
Fsva. registreringsekspeditioner fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, at hvis et afgiftsbeløb efter registreringsmyndighedens skøn ikke er beregnet korrekt, skal registreringsmyndigheden sende spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til Skatteforvaltningen til afgørelse, når registreringsekspeditionen er afsluttet. Det fremgår endvidere af tinglysningsafgiftslovens § 19 a, stk. 1, at når registreringsekspeditionen er afsluttet, sender registreringsmyndigheden sager, hvor der kan være tvivl om afgiftens beregning, til kontrol ved Skatteforvaltningen.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene være tinglysningsekspeditioner i forhold til ejer- og panterettigheder. Det foreslås derfor, at »registreringsekspeditionen« ændres til »tinglysningsekspeditionen« i tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 1, og § 19 a, stk. 1. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 14
Efter tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1 forhøjes det skyldige beløb med 5 pct., dog mindst 200 kr., hvis afgiften ikke betales ved tinglysningen eller registreringen iht. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1.
Det følger endvidere af tinglysningsafgiftslovens § 28, stk. 2, at registreringsmyndigheden skal give Skatteforvaltningen oplysninger om forhold af betydning for Skatteforvaltningens kontrol med afgiften, som registreringsmyndigheden bliver opmærksom på i forbindelse med tinglysningen eller registreringen af ejer- og panterettigheder m.v.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreringen« i lovens § 20, stk. 1, og § 28, stk. 2, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 15
Efter tinglysningsafgiftslovens § 22 er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt indbetalt afgift, såfremt samme dokument fejlagtigt er tinglyst eller registreret flere gange. En tilsvarende godtgørelsesmulighed af tidligere indbetalt afgift findes i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, i nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6.
Der ydes endvidere efter tinglysningsafgiftslovens § 24, stk. 1, godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale har betalt ved tinglysning og registrering efter tinglysningsafgiftsloven.
Efter tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, finder loven anvendelse på anmeldelse til tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering, betales alene den faste afgift på 1.400 kr. ved anmeldelsen. Ved tinglysning eller registrering af ændringer i et dokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som helt eller delvis var afgiftsfri efter stempelloven, anses det tidligere dokument som afgiftsberigtiget efter tinglysningsafgiftsloven, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 3.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registrering« i lovens § 22, § 23, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2 og 3 udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 16
Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, kan Skatteforvaltningen tilbagebetale afgift, der er betalt ved registrering af fly i Nationalregistret, når det registrerede ejerforhold til flyet slettes fra Nationalregistreret. Godtgørelse kan alene finde sted efter anmodning om tilbagebetaling, og hvis registreringen er slettet fra Nationalregistreret senest 9 måneder efter registreringen.
Tilsvarende godtgørelsesmulighed gælder for betalt afgift ved registrering af skibe i Skibsregisteret, og når det registrerede ejerforhold til skibet slettes fra Skibsregisteret senest 9 måneder efter registreringen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led.
Registreringsafgiften på skibe blev afskaffet ved § 4 i lov nr. 359 af 29. april 2018 med virkning fra den 1. maj 2018. Fra den 1. februar 2019 vil tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, for så vidt angår skibe ikke længere være relevant, da det registrerede ejerforhold til skibet skal være slettet senest den 1. februar 2019, før der er mulighed for tilbagebetaling af afgift, der er betalt inden den 1. maj 2018.
Da det med nærværende lovforslag foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly fra den 1. april 2019, jf. lovforslagets § 4, nr. 3 og 7 og § 7, stk. 2, foreslås det at ophæve tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, 2. led, med virkning fra den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 7, stk. 3. Det indebærer, at såfremt der er betalt afgift ved registrering af fly i Nationalregistret inden den 1. april 2019, er der mulighed for at få afgiften tilbagebetalt, såfremt ejerforhold til flyet slettes senest den 1. januar 2020 fra Nationalregistreret.
Til nr. 17
Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift, såfremt den afgiftspligtige kan dokumentere, at et tinglyst eller registreret pant er aflyst eller udslettet, såfremt der i forbindelse med tinglysningen eller registreringen er sket en åbenbart fejlagtig identifikation af det pantsatte, og denne fejl efterfølgende berigtiges ved fornyet tinglysning eller registrering.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret«, »eller registreringen« og »eller registrering« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår, og at »eller registrering« udgår i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, 2. pkt. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.
Til nr. 18
Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, er der efter anmodning mulighed for at få tilbagebetalt tidligere indbetalt afgift efter nærmere bestemte omstændigheder, som er udtømmende opremset i lovens § 23, stk. 1, nr. 1-6. Såfremt der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgift af et tinglyst eller registreret ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4.
Da det foreslås at afskaffe registreringsafgiften på fly, jf. lovforslagets § 4, nr. 4 og 8, vil der alene skulle betales afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. Det foreslås derfor, at »eller registreret« og »eller registrering« i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, udgår. Det foreslåede er dermed konsekvensændringer.